ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. Rekvirent

ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD Rekvirent Odder Kommune att. Christian Petersen Natur og Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder christian.petersen@odder.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt : 1391000048 Projektleder : Bjarne Moeslund Tekst : Bjarne Moeslund : Hans Smedegaard Mark Beregninger : Christian Vestergaard : Klaus Schlünsen : Nicolaj Thomassen : Jacob Peter Jacobsen Kvalitetssikring : Henrik Vest Sørensen Revisionsnr. : Endelig udgave Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : Marts 2011 Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733 FRI

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé...7 2 Indledning... 11 2.1 Vandplanen... 11 2.1.1 Reduktionsmål for kvælstof og fosfor... 11 2.1.2 Vandoplandsstyregruppen... 11 2.2 Naturplanen... 12 2.3 Projektets formål, forudsætninger og bindinger... 12 2.3.1 Formål... 12 2.3.2 Forudsætninger og bindinger... 12 3 Fremgangsmåde... 14 4 Registreringer og eksisterende viden... 15 4.1 Beliggenhed og afgrænsning... 15 4.2 Planforhold... 15 4.2.1 Beskyttelseslinjer... 15 4.2.2 Naturbeskyttelseslovens 3... 16 4.2.3 Natura 2000... 17 4.2.4 Vandløbsregulativ... 19 4.2.5 Fredninger... 19 4.2.6 Arkæologiske forhold... 19 4.3 Terrænforhold... 21 4.3.1 Digital højdemodel... 21 4.4 Afvandingstilstand og nuværende arealanvendelse... 21 4.4.1 Afvandingstilstand... 21 4.5 Nuværende arealanvendelse... 23 4.5.1 Landbrug... 23 4.5.2 Øvrige... 23 4.6 Natur... 23 4.6.1 Beskyttet natur ( 3)... 23 4.6.2 Særlig beskyttet natur (Natura 2000)... 24 4.6.2.1 Bilag IV-arter... 25 4.6.2.2 Nødvendig ekstensiv landbrugsdrift... 25 2/84

4.7 Vandmiljø... 25 4.7.1 Målsætninger... 25 4.7.2 Fisk... 26 4.8 Nuværende kvælstofbelastning... 27 4.9 Nuværende fosforbelastning... 28 4.10 Geologi og jordbundsforhold... 29 4.10.1 Jordbundstype... 29 4.10.2 Okker... 29 4.11 Hydrologi i undersøgelsesområdet... 30 4.11.1 Opland til projektområdet... 30 4.11.2 Vandløb... 31 4.11.2.1 Regulativer... 31 4.11.2.2 Opmålingsdata... 32 4.11.3 Karakteristiske afstrømninger og vandføring... 32 4.11.4 Dræning og afvandingstilstand... 34 4.12 Tekniske anlæg i projektområdet... 34 4.12.1 Broer og veje... 34 4.12.2 Bygninger og anlæg... 35 4.12.2.1 Ejendomme og huse... 35 4.12.2.2 Odderbanen... 35 4.12.3 Ledninger og kabler... 36 4.12.4 Dræn og afvandingsgrøfter... 36 5 Skitseprojektets idé og overordnede indhold... 38 5.1 Afgrænsning af projektområdet... 38 5.1.1 Delområde 3 inddrages ikke i projektområdet... 38 5.1.2 Delområde 1 og 2... 39 5.2 Forlægning af vandløbene... 40 5.2.1 Odder Å og Rævs Å... 40 5.2.2 Tilløb... 42 6 Anlægsarbejder og økonomi... 43 6.1 Afstemning i forhold til virkemidler og interesser... 43 6.2 Projekterede ændringer, projektomfang... 44 6.3 Indledende arbejder og tiltag... 44 3/84

6.3.1 Rydninger, vejadgange m.v.... 44 6.4 Genslyngning/forlægning af Odder Å og Rævs Å... 46 6.4.1 Forudsætninger... 46 6.4.2 Udformning og dimensioner på vandløb... 48 6.4.3 Opgravning og indbygning af råjord ved forlægningerne... 51 6.4.4 Lokal hævning af vandløbsbunden i opstrøms ende af Rævs Å 54 6.4.5 Forlægning af Kragebæk og Assedrup Bæk... 54 6.5 Passage af offentlige og private vejbroer, spang samt grøfter 56 6.6 Øvrige virkemidler... 57 6.6.1 Ændret grødeskæring... 57 6.7 Håndtering af dræn og grøfter... 57 6.7.1 Afskæring af udløb fra lokale enkeltdræn/hoveddræn i vådområdet... 59 6.7.2 Afskæring af dræn og udledning af vand på terrænet fra oplandsdræn udenfor vådområdet.... 60 6.7.3 Sløjfning af drænbrønde og grøfter... 60 6.8 Afværgeforanstaltninger... 61 6.8.1 Tekniske anlæg... 61 6.8.1.1 Bygninger og ejendomme... 62 6.8.2 Eksisterende naturområder og miljøforhold generelt... 62 6.9 Myndighedsforhold og planmæssige tilpasninger... 63 6.9.1 Revision af vandløbsregulativer... 63 6.9.2 Dispensationer i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt eventuelle andre bestemmelser... 63 6.10 Nødvendige planmæssige tilpasninger... 64 6.10.1 Revision af vandløbsregulativer... 64 6.10.2 Dispensationer i henhold til naturbeskyttelseslovens 3... 64 7 SkitseProjektets konsekvenser... 65 7.1 Forventet afvandingstilstand... 65 7.1.1 Arealopgørelser... 65 7.1.2 Oversvømmelsesmønsteret ændres... 66 7.1.3 Karakteristiske afstrømningsscenarier... 67 7.1.4 Resulterende fugtighedsforhold... 67 7.1.5 Oversvømmelsesrisiko og hyppighed... 68 4/84

7.1.6 Fremtidige fugtighedsforhold vs. oversvømmelse... 70 7.2 Reduceret sandtransport i vandløbene... 71 7.3 Forventet kvælstoffjernelse... 71 7.4 Forventet betydning for fosforbelastningen af Norsminde Fjord...... 73 7.4.1 Overslagsberegninger af projektets fosfortilbageholdelse... 74 7.4.1.1 Fosforreduktion ved infiltration... 75 7.4.1.2 Fosforreduktion ved sedimentation... 75 7.5 Forventet betydning i relation til okker... 76 7.6 Forventet betydning for flora og fauna... 76 7.6.1 Flora og fauna i projektområdet... 76 7.6.1.1 Optræk af ørred og nedtræk af smolt... 77 7.6.1.2 Stationære bestande af ørred... 77 7.6.1.3 Øvrige fiskearter... 78 7.6.1.4 Vandløbenes grøde... 78 7.6.2 Flora og fauna i tilgrænsende områder... 78 7.6.2.1 Norsminde Fjord... 78 7.7 Forventet betydning for vandbalancen... 79 7.8 Forventede rekreative aspekter... 79 7.9 Sikringer af tekniske anlæg og veje... 79 7.10 Økonomi og arbejdstidsplan... 80 7.10.1 Anlægsomkostninger... 80 7.10.2 Driftsforhold... 80 7.10.3 Tids- og arbejdsplan... 81 8 Efterskrift... 82 9 Referencer... 83 10 Bilagsoversigt... 84 5/84

FORTEGNELSE OVER TILHØRENDE TEGNINGSMATERIALE Tegning 001: Oversigtskort over undersøgelsesområdet Tegning 002: Oversigtskort over eksisterende forhold Tegning 003: Oversigtskort over eksisterende afvandingsforhold Tegning 004: Oversigtskort over projekterede ændringer Tegning 005: Oversigtskort over fremtidige afvandingsforhold 6/84

1 RESUMÉ Denne rapport beskriver den tekniske forundersøgelse, som Odder Kommunen har ladet gennemføre til belysning af mulighederne for et fremtidigt vådområdeprojekt omkring Odder Å og Rævs Å på strækningerne mellem Odder By og Norsminde Fjord. Projektet er gennemført med sigte på at mindske kvælstofbelastningen (og fosforbelastningen) af Norsminde Fjord. Projektet skal derigennem bidrage til at opfylde det reduktionsmål for kvælstof (og fosfor), der er opstillet i høringsudkastet til vandplanen for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Selvom det primære formål med den tekniske forundersøgelse er at undersøge mulighederne for øget kvælstoffjernelse, er skitseprojektet udformet under iagttagelse af en række bindinger og forudsætninger. Blandt andet har det for kommunen været et afgørende ønske at bevare den lysåbne natur i ådalene, og at der fortsat er landbrugsmæssig tilstedeværelse i ådalene. Samt at projektet ikke forringer vandløbssystemets fiskevandskvalitet. Det betyder, at skitseprojektet er udformet med sigte på, at der også efter gennemførelse af vådområdeprojektet skal være incitament til at anvende projektområdets arealer til ekstensiv landbrugsmæssig drift så som græsning og høslæt, og derigennem skabe den pleje, der er nødvendig for bevarelse af den lysåbne ådalsnatur. Den tekniske forundersøgelse er gennemført med udgangspunkt i et ca. 170 ha stort undersøgelsesområde, som har resulteret i et ca. 87 ha stort projektområde beliggende opstrøms Assedrup Bro. Projektområdet strækker sig opadtil til Sander Enggård (Odder Å/Rævs Å) henholdsvis til Rørth Bro (Rævs Å) og er til siderne afgrænset af ådalene. Arealerne nedstrøms Assedrup Bro indgår ikke i det valgte projektområde, idet mulighederne for øgning af kvælstoffjernelsen her vurderes at være ringe på grund af arealernes allerede meget våde tilstand. Sidstnævnte skyldes bl.a., at fugtighedsforholdene primært er styret af vandstanden i Norsminde Fjord og af tidevandssvingninger, og at der på det 7/84

foreliggende grundlag synes at være begrænsede muligheder for at fjerne kvælstof fra de direkte oplande. Det skitseprojekt, som den tekniske forundersøgelse har resulteret i, indeholder to bærende forandringer i ådalene: 1) afbrydelse af dræn samt 2) forlægning af vandløbene til ådalenes lavest liggende partier og hævning af vandløbene i forhold til det omgivende terræn. Afbrydelse af dræn, periodisk oversvømmelse af de ånære arealer og ekstensivering af arealanvendelsen forventes tilsammen at resultere i en gennemsnitlig kvælstoffjernelse i projektområdet på ca. 135 kg/ha/år, svarende til godt 10 % af den samlede nuværende kvælstofbelastning. Det skitserede projekt forventes dermed at opfylde det fastsatte minimumskrav til kommunale vådområders kvælstoffjernelse. Det bemærkes, at fordi hovedparten af projektets kvælstoffjernelse tilvejebringes ved at afbryde dræn og lade drænvandet sive gennem ådalenes tørveholdige jorder, vil projektet skabe en reel og mængdemæssigt betydende merfjernelse af kvælstof på i størrelsesordenen 9 tons pr. år, set i forhold til den nuværende situation. Også for fosfors vedkommende vil projektet bevirke en tilbageholdelse i størrelsesordenen 10 % af den samlede belastning. De foreslåede projektændringer vil skabe en mere naturlig hydrologi i projektområdet, hvor vandløbene frit kan oversvømme de ånære arealer, men hvor vandet fra de oversvømmede arealer til gengæld kan strømme mere frit bort fra de oversvømmede arealer i forlængelse af store vandføringshændelser, end tilfældet er i dag. Sidstnævnte løsning kan for en umiddelbar betragtning fremstå som en forringelse af mulighederne for ekstensiv anvendelse af arealerne og bevarelse af den lysåbne natur, men er efter alt at dømme en forbedring i forhold til eksisterende forhold. Forklaringen er, at store afstrømningshændelser i dag giver anledning til ofte langvarige oversvømmelser, der kun langsomt forsvinder, idet vandet skal ledes fra de oversvømmede arealer via de dræn, der i dag afvander arealerne. 8/84

Det foreslåede skitseprojekt vil således ikke kunne forhindre oversvømmelser i projektområdet, men det er forventningen, at det vil kunne ændre oversvømmelsesmønsteret på en sådan måde, at det vil være til gunst for bevarelse af ådalsnaturen såvel som for den ekstensive landbrugsmæssige udnyttelse af projektarealerne. I henseende til oversvømmelse vil næsten hele projektområdet teoretisk set kunne blive ramt af oversvømmelse i forbindelse med de største afstrømninger. Sådanne er imidlertid både sjældne og kortvarige i sommerhalvåret, og den gennemførte analyse af oversvømmelsesmønsteret tyder på, at de største oversvømmelser generelt er kortvarige, mens de mere langvarige oversvømmelser kun berører små arealer. Afbrydelse af dræn og udledning af drænvandet på terræn i de to ådale betyder i udgangspunktet, at de berørte arealer bliver mere våde, end de er i dag. Det er imidlertid vurderingen, at fordi den gennemsnitlige afstrømning af vand fra oplandsarealerne er ringe i sommerperioden, vil også mængden af drænvand, der skal nedsives, være ringe i sommerperioden. Og når mængden af drænvand er stor, vil det almindeligvis være sammenfaldende med store vandføringer i vandløbene og dermed forbundne våde forhold eller egentlige oversvømmelser. Udledningen af drænvand på terræn i ådalene forventes derfor ikke på afgørende vis at være i konflikt med det overordnede ønske om fortsat ekstensiv anvendelse af projektarealerne. Skitseprojektet vurderes på den baggrund at være afbalanceret i forhold til både kvælstoffjernelse, naturbeskyttelse og den fortsatte landbrugsmæssige tilstedeværelse i ådalene. Selvom arealerne nedstrøms Assedrup Bro ikke indgår i projektområdet, vil der også fremover eksistere hydrologisk kontakt mellem de to områder. Det betyder, at der vil være højvandssituationer i Norsminde Fjord, som vil kunne påvirke fugtighedsforholdene i projektområdet. Hensynet til arealanvendelsen både op- og nedstrøms Assedrup Bro taler for en analyse af slusedriften ved Norsminde med henblik på en ændring, der kan begrænse både omfang og varighed af de oversvømmelser, der især berører arealer- 9/84

ne nedstrøms Assedrup Bro, men som også kan påvirke forholdene i en del af projektområdet opstrøms broen. Det er samtidig vurderingen, at gennemførelse af skitseprojektet kun vil have få og begrænsede negative effekter på flora og fauna i og umiddelbart omkring projektområdet, hvorimod de positive effekter er både flere og mere markante. De negative effekter er begrænset til anlægsfasen og kan imødegås gennem passende afværgeforanstaltninger. De positive effekter opnås efter anlægsfasen og vil være langvarige: forlægningen af vandløbene vil skabe længere vandløb og generelt bedre vandløbshabitater, hvilket vil være til gavn for især vandløbenes fiskefauna. Omkring vandløbene vil muligheden for fortsat græsning og/eller høslæt medvirke til at bevare den lysåbne ådalsnatur, heriblandt både de eksisterende og de potentielle rigkær. De begrænsede negative effekter og de mere betydelige positive effekter betyder, at gennemførelse af skitseprojektet næppe vil afføde problemer i henseende til myndighedsbehandlingen. Alle aktiviteterne kræver dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og forlægningen af vandløbet kræver derudover gennemførelse af en reguleringssag og en efterfølgende revision af regulativet. Det er Odder Kommunes ønske, at der med gennemførelse af skitseprojektet skabes grundlag for at reducere grødeskæringen, og det er da også med øje for dette ønske, at projektet er udformet og vurderet. Afhængig af grødeudviklingen i de forlagte vandløb vil en enkelt grødeskæring imidlertid kunne være det virkemiddel, der kan sikre grundlaget for den ekstensive drift i år, hvor der er behov for en kortvarig sænkning af vandstanden i vandløbene og i de omkringliggende jorder. En enkelt grødeskæring kan således være den pris, der må betales for at sikre den fortsatte landbrugsmæssige tilstedeværelse i ådalene. Det er dog vurderingen, at behovet for den ene grødeskæring ikke vil være lige stort i alle år, og at behovet måske helt bortfalder på længere sigt. 10/84

2 INDLEDNING Denne tekniske forundersøgelse er gennemført på foranledning af og i samarbejde med Odder Kommune. Forundersøgelsen vedrører et ca. 170 ha stort undersøgelsesområde i ådalene omkring Odder Å og Rævs Å mellem Odder By og Norsminde Fjord. Projektet havde i udgangspunktet til formål at identificere et ca. 130 ha stort projektområde og undersøge mulighederne for at lade dette indgå i den samlede pulje af vådområder, der i Grøn Vækst er udpeget som virkemidlet til at reducere den aktuelle kvælstofbelastning af det marine vandmiljø med 9.000 tons pr. år. Sideløbende med den tekniske forundersøgelse er der gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse, der sammen med den tekniske forundersøgelse skal afdække mulighederne for at realisere det ønskede vådområdeprojekt. 2.1 Vandplanen Den tekniske forundersøgelse er gennemført i medfør af den indsats, der er specificeret i Grøn Vækst til opfyldelse af vandplanernes reduktionsmål for kvælstof (og fosfor). 2.1.1 Reduktionsmål for kvælstof og fosfor I høringsudkastet til vandplanen for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord er der opstillet mål om reduktion af den samlede årlige kvælstofbelastning med 538 tons og den samlede årlige fosforbelastning med ca. 3 tons. 2.1.2 Vandoplandsstyregruppen Vandoplandsstyregruppen (VOSen) for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord har forestået udpegningen af de vådområder, der skønnes nødvendige for at opfylde det udmeldte reduktionsmål for kvælstof. Vandoplandsstyregruppen har for oplandet til Norsminde Fjord foreslået etablering af et ca. 130 ha. stort vådområde, beliggende omkring Odder Å og Rævs Å. 11/84

2.2 Naturplanen Naturplanen for Natura 2000-område nr. 59 Kysing Fjord indeholder ingen operationelle mål for den fremtidige næringsstofbelastning af Norsminde Fjord, og det er på den baggrund vurderingen, at opfyldelsen af naturplanens mål - bedre fourageringsforhold i fjorden for sangsvane beror på indsatserne ifølge vandplanen. 2.3 Projektets formål, forudsætninger og bindinger 2.3.1 Formål Projektets hovedformål er at undersøge mulighederne for at reducere kvælstofbelastningen af Norsminde Fjord gennem en øget kvælstoffjernelse i lavbundsjorderne omkring Odder Å og Rævs Å og, på det grundlag, tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig gennemførelse af vådområdeprojektet ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. 2.3.2 Forudsætninger og bindinger Forundersøgelsen er i henhold til tilsagnsskrivelse af 7. september 2010 fra FødevareErhverv til Odder Kommune finansieret af Staten. Den tekniske forundersøgelse er derved underlagt de krav til indhold og detaljeringsgrad, der fremgår af FødevareErhvervs bekendtgørelse nr. 951 af 30. juli 2010 om tilskud til kommunale vådområdeprojekter og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 852 af 30. juni 2010 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter. Den tekniske forundersøgelse og det heri indeholdte skitseprojekt er derudover gennemført med følgende forudsætninger og bindinger: Det er et krav for de statsligt finansierede vådområdeprojekter, at de resulterende vådområder kan fjerne mindst 113 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det er endvidere et krav, at projektet kan realiseres med opfyldelse af bestemte krav til kosteffektivitet. 12/84

Projektet skal i videst muligt omfang muliggøre en fremtidig ekstensiv arealanvendelse med sigte på fortsat landbrugsmæssig tilstedeværelse i ådalen og den dermed forbundne bevarelse af såvel den eksisterende som den potentielle lysåbne ådalsnatur. Det er Odder Kommunes krav, at projektet skal kunne gennemføres ved lodsejernes frivillige deltagelse. Det er Odder Kommunes ønske, at projektet ikke forringer forholdene for vandløbenes fisk, heriblandt især ørred. Forbedringer af vandløbenes fiskevandskvalitet er ønskelig. Det er Odder Kommunes ønske, at vandløbsvedligeholdelsen (grødeskæringen) kan reduceres efter gennemførelse af projektet. Undersøgelsesområdet består af 3 delområder 1. området fra Sander Enggård til Assedrup Bro 2. området fra Rørth Bro til sammenløbet med Odder Å 3. området fra Assedrup Bro til Norsminde Fjord Formålet og bindingerne betyder, at forundersøgelsen er gennemført med sigte på en løsning, der på den ene side skaber grundlag for tilsigtede kvælstoffjernelse, og som på den anden side tilgodeser kommunens ønske om bevarelse af den lysåbne natur i ådalene samt lodsejernes ønsker om fortsat ekstensiv anvendelse af arealerne i projektområdet. 13/84

3 FREMGANGSMÅDE Den tekniske forundersøgelse er gennemført af Orbicon i nært samarbejde med Odder Kommune. Den tekniske forundersøgelse er gennemført med afsæt i det ca. 170 ha store undersøgelsesområde, som i foråret 2010 dannede grundlag for Odder Kommunes ansøgning om statslig finansiering af såvel den tekniske forundersøgelse som af den ejendomsmæssige forundersøgelse. Den tekniske forundersøgelse er gennemført med sigte på identifikationen af et ca. 130 ha stort projektområde, som det er kommunens hensigt at søge statslig finansiering til at etablere, under forudsætning af, at den tekniske forundersøgelse kan sandsynliggøre en fremtidig kvælstoffjernelse på mindst 113 kg/ha/år. Der har i løbet af arbejdet med den tekniske og den ejendomsmæssige forundersøgelse været afholdt én workshop og flere arbejdsmøder mellem Orbicon og Odder Kommune. Workshoppen og arbejdsmøderne har haft til formål at sikre, at skitseprojektet blev udført i overensstemmelse med projektets formål og kommunens ønsker. Den fremtidige kvælstoffjernelse i projektområdet er beregnet efter forskrifterne i Miljøministeriets "Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII" fra 2005 og i overensstemmelse med principperne i det regneark, FødevareErhverv anbefaler anvendt. Til belysning af de fremtidige muligheder for ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse af de ånære arealer henholdsvis bevarelse af ådalsnaturen er der gennemført en analyse af oversvømmelsesmønsteret i projektområdet. Analysen er gennemført på grundlag af en 30 år lang tidsserie (1976-2005) med daglige vandføringsværdier, beregnet på grundlag af den hydrometriske station ved Sander Enggård (HY- MER målestation 27.06). Denne tidsserie er ved hjælp af en grødemodel er omsat til en tilsvarende tidsserie med daglige vandstande. Det er på grundlag af denne lavet overslagsberegninger over, hvor store arealer, der i gennemsnit over en 30-årig periode vil være oversvømmet i hvor mange dage af sommerperioden. 14/84

4 REGISTRERINGER OG EKSISTERENDE VIDEN 4.1 Beliggenhed og afgrænsning Undersøgelsesområdets beliggenhed og afgrænsning er vist på figur 4.1.1. Figur 4.1.1. Oversigt over beliggenhed og afgrænsning af undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å. 4.2 Planforhold 4.2.1 Beskyttelseslinjer Undersøgelsesområdet er belagt med en række beskyttelseslinjer, se figur 4.2.1. 15/84

Figur 4.2.1. Oversigt over eksisterende beskyttelseslinjer i undersøgelsesområdet. Kilde: arealinfo.dk Af særlig relevans for nærværende projekt er de beskyttede jord- og stendiger, der i forbindelse med projektets eventuelle gennemførelse skal beskyttes og bevares. 4.2.2 Naturbeskyttelseslovens 3 Hovedparten af lavbundsarealerne i projektområdet omkring Odder Å og Rævs Å nedstrøms sammenløbet er registreret og beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, se figur 4.2.2. Omkring Rævs Å opstrøms sammenløbet med Odder Å findes der kun få 3-arealer. Alle de naturlige vandløb i projektområdet er registreret og beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. 16/84

Figur 4.2.2. Oversigt over beskyttet natur i undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å. Kilde: arealinfo.dk Hovedparten af den beskyttede natur er karakteriseret som fersk eng, længst ude mod Norsminde Fjord dog som strandeng. Derudover findes der en række mindre arealer med naturtypen rigkær (angivet som mose i figur 4.2.2). 4.2.3 Natura 2000 I projektområdet er lavbundsarealerne omkring Rævs Å nedstrøms Assedrup Bro udpeget som EF fuglebeskyttelsesområde. Arealerne udgør en del af Natura 2000-område nr. 59 - Kysing Fjord, se figur 4.2.3. 17/84

Figur 4.2.3. Oversigt over Natura 2000-områder i Undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å. Kilde: arealinfo.dk I høringsudkastet til naturplanen for Natura 2000-område nr. 59 Kysing Fjord er beskrevet, at de våde enge omkring den nedre del af Rævs Å er vigtige raste- og fourageringsarealer for områdets eneste udpegningsgrundlag - sangsvane. Denne har i kraft af den aktuelt dårlige miljøtilstand i Norsminde Fjord ikke adgang til naturlige fødeemner i form af undervandsvegetation, men er henvist til i udstrakt grad at fouragere på nærliggende landbrugsarealer med vinterafgrøder. I høringsudkastet til naturplanen beskrives det endvidere, at den ekstensive landbrugsmæssige drift af de ånære arealer er det vigtigste virkemiddel i henseende til opfyldelse af Natura 2000-målsætningen. Set i det lys vil også opretholdelse af ekstensiv landbrugsdrift og bevarelse af den lysåbne vådbundsnatur opstrøms Assedrup Bro være til gavn for sangsvane såvel som for andre af de fuglearter, der er knyttet til lysåbne våde enge. 18/84

4.2.4 Vandløbsregulativ Odder Å og Rævs Å er omfattet af og administreres i henhold til gældende vandløbsregulativ fra 1991. I henhold til vandløbsregulativet skal der skæres grøde 2 gange årligt, i juni og i september. 4.2.5 Fredninger Der er ingen fredninger inden for undersøgelsesområdet, og dermed heller ikke i projektområdet. 4.2.6 Arkæologiske forhold Moesgård Museum skriver på baggrund af en konkret forespørgsel om de arkæologiske værdier og interesser i undersøgelsesområdet: Området har i forhistorisk tid været en del af Norsminde fjord og har strakt sig hele vejen sydøst for det nuværende Odder by, til området syd for Ørting og fra Bilsbæk direkte syd over Åkjær og Ellemosen, hvor den ved Amstrup red har fået kontakt med den nuværende Horsens fjord. Hads Herred har altså udgjort en ø. I jægerstenalderen (ca. 4.000-6.500 f. Kr.) var disse områder meget attraktive, dels var der et varieret dyreliv (jagt og fiskeri). Dels var vandet et bindende element, da det tørre land bestod af svært fremkommeligt urskov, hvorved sejlads på fjorde og åer var den letteste transportvej mellem bopladserne. Museet har da også i sine arkiver mange bopladser og andre forhistoriske og historiske levn lokaliseret på området. Specielt i området nord for Enggård og Skovgård, hvor der findes en del stenalder bopladser og nord for Sander Enggård, hvor der blandt andet er registreret tomten af en stendysse. I 2010 udgravede museet en del af en ikke før kendt boplads ved Assedrup, hvor der blandt andet blev fundet knogler fra en finhval. Ud over de allerede arkæologisk kendte bopladser er der uden tvivl et stort antal ikke kendte bopladser, som vil blive berørt af eventuelle terrænreguleringer. Umiddelbart ser det ud til at koterne 5-10 m er de mest interessante med hensyn til bosættelser fra stenalderen. 19/84

For at projektet ikke skal blive standset under arbejdet på grund af arkæologiske fund. Anbefaler museet derfor, at der forud for jordarbejdet bliver udført arkæologiske prøvegravninger. Da området er på over 5000 m² skal en sådan undersøgelse betales af bygherre. Museet anbefaler, at vi bliver kontaktet i god tid således, at det arkæologiske arbejde ikke bliver til gene for bygherre. Hvis det ved prøveudgravningen viser sig, at der er bevaret væsentlige arkæologiske levn, skal der herefter foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse af disse. De kendte arkæologiske fund i projektområdet er vist på figur 4.2.4. Figur 4.2.4. Oversigt over registrerede arkæologiske fund i projektområdet omkring Odder Å og Rævs Å. De gule og røde markeringer angiver fund fra forskellige tidsaldre. Kilde: Moesgård Museum. 20/84

4.3 Terrænforhold 4.3.1 Digital højdemodel Odder kommune har stillet en digital højdemodel til rådighed for den tekniske forundersøgelse. Den digitale højdemodel danner grundlag for alle forundersøgelsens terrænrelaterede beskrivelser, analyser og vurderinger. Den digitale højdemodel er udarbejdet på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 5,6 cm. 4.4 Afvandingstilstand og nuværende arealanvendelse 4.4.1 Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring Odder og Rævs Å er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel ). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbenes vandspejl, er vurderet ud fra en beregnet sommermiddelvandstand. Jævnfør almindelig praksis regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbene som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 5 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbenes vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. 21/84

Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålingen fra 1991. Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet, beregnet på grundlag af opmålingen, er vist på tegning 003, mens arealfordeligen af de enkelte fugtighedsklasser fremgår af tabel 4.4.1. Som det fremgår af tabellen, har 63 ha en afvandingsdybde under 1,00 m fra den eksisterende sommervandstand i Odder og Rævs Å Pumpekanal. Afvandingstilstanden på den resterende del af det ca. 85 ha store projektområde er således ikke direkte påvirket af den nuværende vandstand i Odder og Rævs Å. Fugtighedsklasse Arealfordeling ha % Frit vandspejl 1 2 Sump 9 14 Våde enge 17 27 Fugtige enge 20 32 Tørre enge 16 25 Påvirket areal i alt 63 100,0 Tabel 4.4.1. Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet ved Odder og Rævs Å samt de mindre tilløb i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene, beregnet ud fra de eksisterende forhold. 22/84

4.5 Nuværende arealanvendelse 4.5.1 Landbrug Der findes i dag ingen omdriftsarealer inden for undersøgelsesområdet. Næsten alle landbrugsarealer i undersøgelsesområdet er i dag ekstensivt udnyttede til kreaturgræsning og/eller slæt eller henligger uden egentlig landbrugsmæssig udnyttelse. Sidstnævnte skyldes primært, at dele af arealerne i ådalene i dag anses for at være for våde til selv ekstensiv anvendelse. Den generelt ekstensive arealanvendelse betyder, at der ikke ved gennemførelse af vådområdeprojektet vil ske kvælstoffjernelse som følge af fjernelse af omdriftsbidraget fra arealer i omdrift. 4.5.2 Øvrige Der er ingen anden arealanvendelse i projektområdet. 4.6 Natur 4.6.1 Beskyttet natur ( 3) En undersøgelse af de ånære arealer i efteråret 2010 har vist, at der i tillæg til de eksisterende og registrerede rigkær findes en række potentielle rigkærsarealer, det vil sige arealer, der ved passende ekstensiv landbrugsdrift og forbedret hydrologi kan bibringes et større naturindhold og en bedre naturtilstand. Beliggenheden af den potentielle natur er vist i figur 4.6.1. 23/84

Figur 4.6.1. Oversigt over beliggenheden af arealer med potentiel natur (grøn skaravering). Til sammenligning er vist beliggenheden af eksisterende natur (rigkær (grøn farve)). Den potentielle natur er primært identificeret ud fra en hydrologisk vurdering, idet det aktuelle naturindhold ikke er hverken særligt rigt eller bevaringsværdigt. Derimod er potentialet for et mere rigt naturindhold tilstede og kan især realiseres gennem ekstensiv drift, eks. græsning. Undersøgelsen af de ånære arealer har endvidere vist, at der ikke ud over de eksisterende rigkærsarealer i ådalene findes natur, der kræver særlig beskyttelse eller hensyntagen i forbindelse med implementering af et fremtidigt vådområdeprojekt. 4.6.2 Særlig beskyttet natur (Natura 2000) Der er foretaget en besigtigelse, men ikke egentlig undersøgelse af den særligt beskyttede natur, det vil sige Natura 24/84

2000-arealerne mellem Assedrup Bro og Norsminde Fjord. Besigtigelsen har ikke givet anledning til særlige bemærkninger. 4.6.2.1 Bilag IV-arter Der er i den nedstrøms del af projektområdet, det vil sige Natura 2000-området nedstrøms Assedrupvej, udsat løvfrø, som i forlængelse heraf har etableret en bestand, hvis ynglevande er beliggende i ådalen. Løvfrøen er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV (strengt beskyttede arter), hvorfor den ansvarlige myndighed er forpligtet til at sikre, at enhver plan eller ethvert projekt ikke vil være til hinder for løvfrøens fortsatte tilstedeværelse samt bevarelse eller skabelse af god bevaringstilstand for arten. Der foreligger ikke oplysninger om forekomst af andre Bilag IV-arter, blandt hvilke spidssnudet frø og stor vandsalamander er de mest sandsynlige arter med tilknytning til projektområdets vådbundsarealer samt flagermus, der kan benytte luftrummet over ådalens vådbundsarealer til fouragering. 4.6.2.2 Nødvendig ekstensiv landbrugsdrift Som nævnt i kapitel 1 er det af betydning, at der efter gennemførelsen af projektet er mulighed for fortsat ekstensiv landbrugsdrift omkring vandløbene, og gerne i større omfang end i dag, hvor fugtighedsforholdene i stigende grad virker begrænsende for såvel incitamentet til som mulighederne for at udnytte arealerne. 4.7 Vandmiljø 4.7.1 Målsætninger Alle vandløbene i projektområdet er for nærværende målsat med en fiskevandsmålsætning: Odder Å indtil sammenløbet med Rævs Å: B 1 gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, Rævs Å: B 2 opvækstvand for laksefisk, Tilløb til Odder Å og Rævs Å: B 1 - gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. 25/84

Fiskevandsmålsætningerne betyder, at vandløbene generelt skal kunne huse et naturligt plante- og dyreliv, og at de specifikt skal opfylde de specielle krav, som gælder for de forskellige fiskevandsmålsætninger. I henseende til vand(løbs)kvalitet gælder for alle de fiskevandsmålsatte vandløb et krav om en DVFI-værdi på mindst 5. De seneste faunaundersøgelser viser, at DVFI-kravet er opfyldt, og at der derfor ikke i høringsudkastet til vandplanen for hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord er stillet krav om hverken ændret grødeskæring eller vandløbsrestaurering af vandløb og strækninger inden for undersøgelsesområdet, dog undtaget den øverste del af Rævs Å, hvor der skal ske forbedring af den fysiske tilstand gennem restaurering. 4.7.2 Fisk Ørred er den mængdemæssigt vigtigste fiskeart i de vandløb og vandløbsstrækninger, der er beliggende i projektområdet. Der er tale om såvel vandreformen (havørred) som standformen (bækørred) i et ikke nærmere afklaret indbyrdes forhold. Derudover er der ifølge udsætningsplanen for Odder Å registreret følgende fiskearter: bæklampret, 3-pigget hundestejle og 9-pigget hundestejle samt tidvis også skrubbe. Andre fiskearter kan forekomme, men oplysninger herom foreligger ikke. For fiskenes vedkommende er uhindret passage til og fra vandløbene af stor betydning, især fordi havørred vurderes at være den mængdemæssigt vigtigste fisk i vandløbssystemet. Derudover er den fysiske vandløbskvalitet af afgørende betydning, ikke mindst for ørredens gydning og ynglens opvækstbetingelser, men også for større individers trivsel. 26/84

4.8 Nuværende kvælstofbelastning Der er udført beregninger af kvælstofbelastning (og senere kvælstoffjernelse, se kapitel 7.3.) med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al., 2003). Der er desuden taget afsæt i Naturstyrelsens anvisninger for beregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra 2005. En vigtig forudsætning ved vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde beregnet ud fra karakteristiske afstrømninger i Odder Å og Rævs Å og den gennemsnitlige kvælstofkoncentration i vandet med et gennemsnit over 5 mg N/l. Resultatet af beregningerne er vist i bilag 5. Vandløbsoplandet til Odder Å og Rævs Å er opgjort til ca. 30 km 2 (3.000 hektar) henholdsvis ca. 26 km 2 (2.600 hektar), og det direkte opland til projektområdet er opgjort til 2,1 km 2 (210 hektar) henholdsvis 6,6 km 2 (660 hektar). Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til området som drænvand fra lukkede drænledninger samt som øvre grundvand, der gennemsiver dele af jordbunden i området. Vand fra Odder Å og Rævs Å indgår i beregningerne som vand, der oversvømmer projektområdet. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar fra såvel vandløbsoplandet som det direkte opland, er der taget udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 * exp (-3,080 + 0,758 * ln (A) - 0,0030 * S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % i nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % i nedsivningsområdet. Nedbørsoverskuddet for oplandet er estimeret til 292 mm/år, jf. afsnit 4.8.5. 27/84

På denne baggrund kan den aktuelle kvælstoftransport til projektområdet opgøres, se tabel 4.8.1. Mængde Kvælstof fra direkte opland, N tab, kg N/ha/år Kvælstof fra vandløbsoplande, N tab, kg N/ha/år Årlig tilførsel af kvælstof fra direkte opland, tons N/år Årlig tilførsel af kvælstof fra vandløbsoplande tons N/år Årlig tilførsel af kvælstof fra arealer i projektområdet, tons N/år Samlet årlig tilførsel af kvælstof, tons N/år 22,6 18,9 17,1 105,7 1,5 124,3 Tabel 4.8.1: Kvælstoftransport til projektområdet fra Odder Å og Rævs Å. Tallene er beregnet som vægtet gennemsnit i forhold til oplandenes størrelse. 4.9 Nuværende fosforbelastning Ligesom for kvælstof er beregningerne af fosforbelastningen af projektområdet baseret litteraturværdier, i dette tilfælde data fra landovervågningsoplandene (LOOP). Det er vurderingen, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til begge åer er sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Horndrup Bæk (LOOP 3), hvis opland er karakteriseret af stærkt kuperet terræn og jordtyperne sandblandet ler (70 %) og lerblandet sand (24 %). I Horndrup Bæk er der som gennemsnit målt total P- koncentrationer på 115 μg/l (1990/1991-2004/2005) (Grant m.fl., 2007). Tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig afstrømning fra oplandsarealerne til projektområdet på 10,8 l/sek/km 2, kan den samlede fosforbelastning af projektområdet (opland 56 km 2 ) opgøres til ca. 2.200 kg total-p/år, svarende til 0,4 kg P per hektar opland. 28/84

4.10 Geologi og jordbundsforhold 4.10.1 Jordbundstype Jordbunden i undersøgelsesområdet er domineret af humusjord, se figur 4.10.1. Figur 4.10.1. Oversigt over jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å. Kilde: Arealinfo.dk. 4.10.2 Okker Arealerne i undersøgelsesområdet er for en stor dels vedkommende karakteriseret som lavbundsarealer i okker-klasse I, det vil sige arealer med stor risiko for okkerudvaskning i forbindelse med afvanding og dræning, se figur 4.10.2. De faktiske forhold i ådalen tyder ikke på, at det reelle okkerproblem er særlig stort. Ved undersøgelsen af naturforholdene i ådalen kunne der således slet ikke konstateres okker i projektområdet. 29/84

Figur 4.10.2. Oversigt over klassificeringen af undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å med hensyn til risiko for okkerproblemer i forbindelse med dræning. Kilde: Arealinfo.dk. 4.11 Hydrologi i undersøgelsesområdet 4.11.1 Opland til projektområdet Der er til brug ved analysen af den fremtidige kvælstoffjernelse i undersøgelsesområdet foretaget afgrænsning af oplandene til undersøgelsesområdet, se figur 4.11.1. 30/84

Figur 4.11.1. Oversigt over afgrænsningen af oplandene til undersøgelsesområdet omkring Odder Å og Rævs Å. Figuren illustrerer den høje andel af intensivt dyrkede arealer i oplandet. 4.11.2 Vandløb Undersøgelsesområdet gennemstrømmes af Odder Å og Rævs Å, der efter sammenløbet benævnes Rævs Å, se figur 4.11.2. Undersøgelsesområdet modtager derudover vand fra de tre små naturlige tilløb Sander Bæk, Krage Bæk og Assedrup Bæk, samt en grøft fra Rude. 4.11.2.1 Regulativer Odder Å, Rævs Å og Assedrup Bæk er alle offentlige vandløb for hvilke følgende vandløbsregulativer er gældende: Regulativ for Odder Å 1991, Regulativ for Rævs Å, 1991 og Regulativ for Assedrup Bæk (kun strækningen gennem byen). Øvrige vandløb i undersøgelsesområdet er alle private. 31/84

Figur 4.11.2. Oversigt over vandløb i og med tilløb til projektområdet. 4.11.2.2 Opmålingsdata Som fysisk model for de eksisterende forhold i hhv. Odder og Rævs Å er anvendt regulativopmålinger af vandløbene udført for Århus Amt 1991. Opmålingerne er suppleret med opmålinger af tilløbene Sander Bæk, Krage Bæk og Assedrup Bæk udført af Odder Kommune i januar 2011. Der er opmålt karakteristiske tværprofiler for de nederste 200 m af Assedrup Bæk, de nederste 400 m af Kragebæk samt de nederste 250 m af Sander Bæk. Opmålingerne er udført i kotesystemet DVR90 og opmålingsudstyret har en nøjagtighed på +/- 2 cm i X,Y og +/- 5 cm i Z. Længdeprofilplot for de Odder Å og Rævs Å findes i bilag 1-4. 4.11.3 Karakteristiske afstrømninger og vandføring Til vurdering af afstrømningsforholdene i Odder og Rævs Å projektområdet er der anvendt data fra det hydrometriske målestation 27.06 (Sander Enggård), hvor oplandet er opgjort til 39,34 km. Målestationen er placeret umiddelbart 32/84

nedstrøms projektområdets øvre ende for Odder Å. For denne lokalitet er der fremfundet målte vandstande og vandføringer for perioden 1976-2005. Figur 4.11.3. viser eksempel på et års data med store variationer. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 4.11.3. Vandstandens variation i Odder Å ved Sander Enggård (Nr. 27.06) for året 2005. Y-aksen viser vandspejlskoten (DVR90). På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon estimeret de i tabel 4.11.1 viste karakteristiske afstrømninger for Odder og Rævs Å i undersøgelsesområdet, gældende for perioden 1976-2006. Målestationen ved Sander Enggård er ikke længere i brug. Afstrømning l/sek/km² Årsmiddel Medianminimum Sommermiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10- årsmaksimum Odder Å 1,7 5,0 10,8 14,9 84,0 136,0 Tabel 4.11.1. Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Odder og Rævs Å projektområdet for perioden 1976 2005, givet som døgnmiddelværdier. I tabel 4.11.2 er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for tre lokaliteter i projektområdet. 33/84

Lokalitet Odder Å ved Sander Enggård Rævs Å ved Studshoved Bro Rævs Å ved Assedrup Bro Opland km² Median minimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10- årsmaksimum 39,3 67 197 425 586 3305 5350 32,7 56 164 353 487 2747 4447 85,3 145 427 921 1271 7165 11601 Tabel 4.11.2 Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Odder og Rævs Å på 3 lokaliteter i undersøgelsesområdet. 4.11.4 Dræning og afvandingstilstand Der findes i den del af undersøgelsesområdet, der ligger opstrøms Assedrupvej, udstrakte drænsystemer, se tegning nr. 002. Drænsystemerne afvander hovedparten af ådalens arealer via et hoveddræn, der er beliggende under ådalens lavest liggende arealer. 4.12 Tekniske anlæg i projektområdet 4.12.1 Broer og veje Undersøgelsesområdet afgrænses i den østlige ende af vejbroen (Assedrup Bro) ved Assedrupvej, der krydser Odder Å ved Assedrup by. Vejbroen for Rørthvej (Rørt Bro) afgrænser undersøgelsesområdet mod syd. Begge veje er offentlige kommuneveje. De registrerede broer og spang ses på tegning 002. Indenfor projektområdet krydses Odder Å og Rævs Å af henholdsvis en offentlig og en privat vejbro. Den offentlige vejbro (Nølev Bro) for Rude Havvej krydser Rævs Å i dennes regulativmæssige st. 12.593. Broen er en betonbro med betonstøbte sider samt betondæk for kørebanen. Broens vandslug er ca. 4,2 m. Opstrøms Rude Havvej krydses Rævs Å af privat vejbro for grusadgangsvejen til adgang til Petersminde. Vejbroen ligger i Rævs Å s regulativmæssige st. 11.361. Vejbroen har beton- 34/84

støbt dæk, der vurderes udlagt på betonstøbt kampestensunderlag i begge sider. Broens vandslug er ca. 4,0. m. Foruden de primære broer og veje, findes der enkelte private overkørsler og spang, bl.a. et spang over Odder Å i dens regulativmæssige st. ca. 7.400. De små private spange benyttes primært for lokal adgang til markarealerne ved åen. Forlægningen og genslyngningen af Odder Å og Rævs Å tænkes udført således at vandløbenes fremtidige trace fastholdes og tilpasses til den nuværende passage gennem de to vejbroer. Mindre private spang i øvrigt tænkes bibeholdt på de strækninger, hvor vandløbet ikke forlægges. Alternativt flyttes de eller nedlægges evt. 4.12.2 Bygninger og anlæg 4.12.2.1 Ejendomme og huse De to ejendomme, Petersminde beliggende vest for Rævs Å s st. ca. 11.400 og Sander Enggård beliggende umiddelbart vest for Odder Å s st. ca. 6.500, har tilstødende arealer og bygningsdele, der ligger relativt tæt på den beregnede påvirkningsgrænse. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for afværgetiltag, men ejendommenes vandafledningsforhold mv. bør vurderes nærmere i en evt. detailprojektering med hensyn til evt. behov for evt. sikring for afløb af overfladevand/spildevand mv. I den østlige ende af projektområdet ligger terrænet relativt lavt på nordsiden af Rævs Å, vest for Assedrupvej. Her ligger 4 ejendomme mellem Assedrupvej og Assedrup Bæk ved den østlige afgrænsning af vådområdet. Ejendommene ligger ud mod et relativt lavtliggende område af ådalen, der afskæres af Assedrup bæk. 4.12.2.2 Odderbanen Den private nærbane Odderbanen forløber langs nordsiden af ådalen for Odder Å. Hovedparten af banetraceet ligger udenfor undersøgelsesområdet, men krydses af flere dræn samt af Kragebæk og Assedrup Bæk lige nord for Ådalen. 35/84

4.12.3 Ledninger og kabler Ifølge oplysninger fra ledningsejer-registret LER benyttes/krydses undersøgelsesområdet og Odder Å/Rævs Å af følgende ledninger og kabler. 60 kv højspændingsledning på mast, tilhørende Østjysk Energi. 4 mastefødder ligger indenfor undersøgelsesområdet. Telekabel tilhørende TDC. Vandforsyningsledning, Odder og Maling Vandværk Fibernetkabel tilhørende Østjysk Energi De registrerede ledningsanlæg ses på tegning 002. Vurdering af eventuelle nødvendige sikringstiltag på ledninger og kabler beskrives nærmere i afsnit 6. 4.12.4 Dræn og afvandingsgrøfter Der er søgt oplysninger omkring dræn og drænede arealer i undersøgelsesområdet i Orbicons drænarkiv. Desuden er der fundet enkelte supplerende oplysninger omkring hoveddræn i Miljøministeriets natur- og miljødatabase AIS. De fundne dræn og drænbrønde er vist på tegning 002. Som det fremgår af tegning 002 er der etableret mange mindre og større dræn og drænsystemer i ådalsområderne op til både Odder Å og Rævs Å, især i den del af undersøgelsesområdet, der ligger opstrøms Assedrupvej. En væsentlig del af Odder Ådalens centrale del afvandes via et større hoveddræn, tilsluttet enkeltledninger og mindre drænsystemer, og som forløber nord for og parallelt med det nuværende forløb af Odder Å. Hoveddrænet afvander fra hovedparten af ådalen sydvest for sammenløbet mellem Odder Å og Rævs Å. Hoveddrænet forløber for en væsentlig del i den laveste del af ådalen, hvilket ses bl.a. på tegning 003, der viser de eksisterende afvandingsforhold. Langs Rævs Å er afvandingen præget af mange mindre dræn, der er lagt på tværs af ådalen. Flere af disse har dog 36/84

forbindelse til større drænede områder på omdriftsarealerne, især øst for ådalen. Håndteringen af dræn og brønde i forbindelse med etableringen af vådområdet er beskrevet i afsnit 6. 37/84

5 SKITSEPROJEKTETS IDÉ OG OVERORDNEDE INDHOLD Skitseprojektet for de fremtidige forhold i ådalene omkring Odder Å og Rævs Å er helt overordnet udarbejdet under iagttagelse af de bindinger, der er nævnt i kapitel 1. Det betyder, at der ved udformningen af skitseprojektet er lagt stor vægt på, at de berørte landbrugsarealer så vidt som muligt også i fremtiden skal kunne anvendes til ekstensiv drift. Der er ligeledes lagt stor vægt på, at den eksisterende ådalsnatur, bl.a. rigkærene, skal bevares og tilstanden så vidt som muligt forbedres, samt at potentiel natur så vidt som muligt skal kunne opnå en bedre naturtilstand. Derudover er der lagt vægt på at skabe en mere naturlig hydrologi i ådalene. Den resulterende kvælstoffjernelse i projektområdet skabes primært ved at afbryde eksisterende dræn i randen af projektområdet og infiltrere drænvandet fra de direkte, aktuelt intensivt dyrkede oplande, gennem lavbundsarealerne omkring vandløbene. 5.1 Afgrænsning af projektområdet De gennemførte analyser af terrænforholdene i ådalene vandløbenes hydrologiske og hydrauliske forhold og egenskaber er anvendt til at afgrænse det projektområde, der bringes i forslag i skitseprojektet. 5.1.1 Delområde 3 inddrages ikke i projektområdet På baggrund af analyserne stod det tidligt i arbejdsprocessen klart, at der kun er ringe mulighed for at øge kvælstoffjernelsen i delområde 3 (nedstrøms Assedrupvej). Det skyldes først og fremmest, at fugtighedsforholdene her især er styret af vandstandsforholdene i Norsminde Fjord og af tidevandssvingningerne, der har vist sig at påvirke vandstanden i vandløbet helt op til og lidt forbi Assedrup Bro. Denne udefra kommende påvirkning af hydrologien gør, at arealerne allerede i dag er så våde, at fugtighedsforholdene virker stærkt begrænsende på såvel incitamentet til at anvende arealerne landbrugsmæssigt som på de reelle muligheder herfor. 38/84

Derudover er det på det foreliggende vidensgrundlag uvist, i hvilket omfang de direkte oplande drænes til området på en sådan måde, at der kan skabes en større kvælstoffjernelse ved at afbryde drænene i randen af ådalen og der lede drænvandet ud over ådalsarealerne til infiltrering. 5.1.2 Delområde 1 og 2 Analyserne viser, at delområderne 1 og 2, det vil sige området fra Sander Enggård til Assedrup Bro (Odder Å/Rævs Å) henholdsvis området fra Rørth Bro til sammenløbet med Odder Å (Rævs Å) danner grundlag for udpegning af et projektområde på ca. 87 ha, se figur 5.1.1. Figur 5.1.1. Oversigt over afgrænsningen af det resulterende projektområde omkring Odder Å og Rævs Å. Projektgrænsen er overordnet set bestemt af ådalenes afgrænsning, idet dalskrænterne danner naturlige skel mellem ådalenes flade lavbundsjorder og de omgivende højjorder. Mod nord afgrænses projektområdet over en længere strækning af jernbanen. Den faktiske projektgrænse er fastlagt i to tempi. 39/84

Først er det påvirkede areal ved forlægningen af vandløbene opgjort, horisontalt såvel som vertikalt, og dernæst er grænsen justeret i de tilfælde, hvor en parcel eller et areal i randen af det påvirkede areal ønskes anvendt til infiltrering af vandet fra afbrudte dræn fra højjorden, eller hvor et eksisterende tilløb ønskes koblet på det forlagte vandløb på en ny og mere naturlig måde. Ved afgrænsningen af projektområdet har det også været tilstræbt ikke at fraktionere enkeltparceller eller at isolere sådanne inden for projektgrænsen. 5.2 Forlægning af vandløbene 5.2.1 Odder Å og Rævs Å Analysen af ådalenes terrænforhold viser, at Odder Å og Rævs Å nedstrøms sammenløbet ikke forløber i ådalens lavest liggende tracé. Det har den hydrologiske konsekvens, at der i forbindelse med store vandføringer i vandløbene ofte sker overløb til de lavest liggende arealer, med det resultat, at selv kortvarige overløbshændelser kan skabe langvarige oversvømmelser af store arealer. Den lange varighed af oversvømmelserne skyldes med stor sandsynlighed, at vand, der er strømmet til arealerne ved overløb fra vandløbene, kun kan strømme bort fra arealerne via det netværk af dræn, der afvander de lavtliggende arealer. Det betyder, at oversvømmelser har fundet sted langt hurtigere end den efterfølgende udtørring. Det er projektets idé at forlægge vandløbene til ådalenes lavest liggende tracéer for på den måde at skabe et mere naturligt hydrologisk og hydraulisk regime i projektområdet. Forlægningen vil ikke kunne forhindre oversvømmelser, men forventes at kunne sikre en hurtigere afvanding af de oversvømmede arealer i forlængelse af store afstrømningshændelser. Forlægningen af Odder Å og Rævs Å nedstrøms sammenløbet har også et andet væsentligt sigte, nemlig at lade vandløbet strømme gennem ådalen på en sådan måde, at der så vidt muligt ikke er mere end 100 meter fra vandløbet til projektområdets grænse. Vigtigheden heraf skyldes, at oversvømmelser i henseende til beregningerne af kvælstoffjernelsen ikke må strække sig mere end 100 meter fra vandløbet. Gør 40/84