Udarbejdet af:mlu,kda dato: Juni 2011 dato: Revideret af: VSt dato:okt. 2014 Godkendt af: LAn dato:juni 2014 2010 Revideres igen: om max 2 år Den sidste tid når døden nærmer sig I forbindelse med, at en beboer skal dø, bliver vi som sygeplejersker ofte stillet spørgsmål af pårørende og venner, Hvad er det, I kigger efter/ser, når nogen er ved at dø? Den døende beboer og de pårørende har måske en forventning om, eller et behov for, at vide, hvordan den sidste tid kan forløbe. Den samtale skal foregå med stor nænsomhed, og der tages udgangspunkt i både beboerens og de pårørendes behov og ønsker. Det er flot sygepleje at kunne bidrage med ro omkring den forestående død og det, der kommer til at ske. Den døende beboer vil måske gerne vide, hvordan kan I se, at jeg har smerter, hvordan kan jeg få medicin, når jeg ikke kan synke, hvordan vil I handle, hvis jeg får kvælningsangst, mm. Denne vejledning er skrevet som en hjælp til sygeplejersker på Hospice Søndergård i forbindelse med samtaler med beboernes nærmeste vedrørende den sidste tid og de observationer, vi som fagpersonale gør. Vi ved, at det at dø er forskelligt fra menneske til menneske og målet er, at alle omkring den døende beboer oplever tillid og større tryghed ved det, der skal ske. Medmenneskelighed og nænsomhed skal være en naturlig del af forløbet. Målet, på Hospice Søndergård og i UHT (Udgående Hospice Team), er også, at den døende beboer og de pårørende oplever en, for dem, værdig livsafslutning, med så vidt mulig lindring af de plagsomme symptomer hos den døende. Hos nogle ses en langsom nedlukning af kroppens fysiske funktioner og en tilbagetrækning fra livet. Andre dør hurtigere, og atter andre dør uventet og uforudsigeligt. Døden, der indtræffer kort efter indlæggelsen på Hospice ( hospice-effekten ), er et velkendt fænomen, omend ikke veldokumenteret. Enhver dør til sin tid. Informationspjecen Den sidste tid når døden nærmer sig til beboerens pårørende/venner er skrevet i et sprog, der skal gøre indholdet let forståeligt for alle. Der er en forventning om, at den sygeplejerske, der udleverer pjecen, giver supplerende information samt uddybende svar på spørgsmål. Denne vejledning er opbygget som pjecen til pårørende, men giver en yderligere uddybning og faglig information til sygeplejerskens brug. I Flex-journalens Dokumentations-modul udfyldes beboerens ønsker rettidigt under Den sidste Tid. Hvad kan vi se, når kroppen lukker ned? Svækkelse/udmattelse: 1) næsten alle med cancer oplever fatigue og er kakektiske der er ændringer i stofskiftet ifm sygdommen Side 1 af 7
2) kan også skyldes infektion, søvnløshed, anæmi, depression, dårlig ernæringstilstand, dehydrering, følelsesmæssige/åndelige belastninger, organsvigt 1) individuel planlægning af aktiviteter med prioritering efter beboerens ønsker og behov hvad vil du bruge dine kræfter på i dag? 2) evt. hjælp til beboeren til at begrænse besøg, hvis det er udmattende for denne Sover eller hviler sig mere kan være svær at vække: 1) der er oftest fatigue ifm cancer-sygdom, og det kan ikke honoreres med ekstra hvile/søvn nogle kan sove 23 timer per døgn og stadig være trætte 1) respekt for træthedens omfattende karakter og planlægge herefter ift beboerens egne ønsker og behov, evt. skilt på boligdør om henvendelse af pårørende ved besøg til personalet ell. begrænset besøgstid (iflg aftale med beboer) 2) lyd, der er rar at lytte til, musik 3) stille nærvær, evt. holde i hånden eller anden let fysisk kontakt 4) støtte de pårørende i en kontakt, som føles naturlig for dem den døende kan måske ikke udtrykke sig verbalt, men kan måske trykke hånden, løfte bryn, spænde en muskel husk de pårørende på, at hørelsen vil være der til det sidste Trækker sig tilbage fra omgivelser, verden, livet: 1) kan ses som en naturlig del af dødsprocessen 2) tilstanden, herunder fatigue, kan være sådan, at man ikke orker at forholde sig til omgivelsernes krav 3) kan ses som en del af sorgprocessen, at man oplever tab, har mistet sig selv, er blevet socialt isoleret 1) støtte og opbakning til den døende beboer med information til ham og familien omkring den proces, som er i gang hjælp til accept af, at det er en naturlig del af processen Nogle kan kvikke op i en periode, opblomstring : 1) et udokumenteret, men velkendt fænomen, som kan forekomme i den sidste fase, men ikke hos alle måske livets sidste energi, der bliver brugt til at tage afsked, udføre noget som er vigtigt for den enkelte 2) kan komme ifm en udvikling af eufori, der kan opstå pga ændringer i stofskiftet med resulterende ketose i kroppen og produktion af endorfiner Side 2 af 7
1) at støtte den døende beboer og de pårørende i at bruge denne tid til at tage afsked, hvis der er behov for, at der er noget vigtigt, der skal siges eller gøres, når tiden er inde Rastløshed, uro: 1) kan skyldes bivirkninger af medicin (f.eks. CNS-stimulerende præparater, sovemedicin) 2) kan skyldes depression, uafklarede eksistentielle/åndelige eller psykiske dilemmaer (f.eks. forestilling om sygdom som straf, skyldfølelser, familiekonflikter, m.m.) 3) kan skyldes smerter, dyspnø, angst, udvikling af delir, urinretention eller obstipation. Se kliniske vejledn. Dyspnoe, Delir og Obstipation 1) Behandle eventuelle årsager, f.eks. give smertestillende medicin ved smerter, Røde Dråber ved dyspnø, behandle delir og angst med titrering af pn medicin, lægge KAD hvis der er mistanke om urinretention, give laksantia ved obstipation, se kliniske vejledn. Røde Dråber, Blærekateter KAD 2) Udlevere pjece om Uro hos alvorligt syge delirium til pårørende sammen med mundtlig information 3) stille nærvær, evt. med berøring kan give ro 4) stille musik kan fremme ro Forvirring, sorttalende: 1) der kan forekomme drømme, visioner, hallucinationer i den sidste tid 2) kan være tegn på delir 1) fremme ro med stille nærvær, evt holde i hånden 2) roligt stemmeleje korte, klare beskeder 3) evt. spille stille musik 4) evt. brug af lys, f.eks. om natten 5) pn medicin for konfusion, hallucinationer, delir Angst, vrede: 1) kan skyldes uafklarede psykiske belastninger, det man ikke har nået eller kan nå 2) kan være en bivirkning af medicin, f.eks. sovemedicin, opioider 3) kan skyldes ubehandlede smerter eller andre gener 4) kan skyldes, at man bliver forstyrret i den, for denne beboer, normale dødsproces Side 3 af 7
1) behandle kendte årsager, f.eks smerter 2) bevar ro prøve at skabe ro ved nærvær og aktiv lytning 3) grænsesætning ved behov 4) beskytte den døende beboer, de pårørende og sig selv mod evt. skader Mindre interesse for mad, drikke: 1) basalstofskiftet reduceres, så der sker en naturlig udtørring, der ikke opleves som sult og tørst af den døende beboer, forudsat at munden holdes fugtig 2) ændret smagssans som bivirkning af medicin, mundsvamp, dehydrering, selve sygdommen (med øget produktion af cytokiner, som er organismens svar på cancerens tilstedeværelse) 3) hænger sammen med fatigue og tilbagetrækning fra livet, omgivelserne 1) støtte om at lytte til kroppen ift manglende interesser for mad/drikke 2) mundpleje 3) evt. hyppige små smagsoplevelser som f.eks. frossen frugt, en skefuld is, et par ml øl eller vin med en sprøjte eller på gaze-mundplejepind 4) behandling af kvalme, mundsvamp, se kliniske vejledn. Mundtørhed, Mundsvamp, Kvalme 5) informere de pårørende om at den døende beboer oftest ikke føler tørst eller sult, at indtagelse af mad/drikkevarer eller parenteral ernæring kan give overhydrering med komplikationer som ødemer, lungeødem, kvalme, opkast Problemer med at synke: 1) nedsat spytsekretion, nedsatte kræfter til at synke, tungen ligger ubevægelig i mundhulen 1) obs for mundsvamp eller andre gener i munden, se vejledn. Mundtørhed mundsvamp 2) ændring af lejring, evt. hovedgærdet oppe 3) brug af Attylet (fortykningsmiddel) i tynde drikkevarer 4) evt. væske med få ml per gang med en sprøjte 5) mundpleje efter behov, se klinisk vejledn. Mundtørhed Huden kan skifte farve og temperatur: 1) hjertefunktionen er nedsat med resulterende svag, hurtig og uregelmæssig puls og lavt blodtryk blodet søger til de vitale organer 1) nænsomhed ifm vending, lejring 2) evt. ekstra tæppe, hvis den døende beboer fornemmer, at han fryser Side 4 af 7
3) information til de pårørende eller andre gæster, før de kommer ind på stuen ift evt cyanose, kølige ekstremiteter, høj kropstemperatur Spids over næsen: 1) kaldes for facies hippocratica hvor ansigtet føles koldt, næsen er spids, øjne, kinder og tindinger er indfaldne og huden over panden er spændt 1) informere de pårørende, før de kommer ind på stuen, om at de fysiske ændringer normalt ses i den allersidste fase og er normale og forventede Kølige hænder og fødder: 1) nedsat hjerte- og lungefunktion medfører dårligere iltning af blodet og blodcirkulationen svækkes generelt starter perifert 1) evt. tæppe, sokker på, varmepuder Vejrtrækningen ændrer sig der kan komme pauser: 1) nedsat hjerte- og lungefunktion med nedsat iltning af blodet 2) der er ophobning af CO2, som medfører vekslende respirationsdybde f.eks Cheyne-Stokes respirationsmønster eller pauser i respirationen (apnoe) 1) obs for sekretophobning 2) informere de pårørende om, at pauserne ofte forekommer i den sidste fase, at de kan blive op til minutters varighed, og at respirationen kan blive mere overfladisk 3) der er sjældent indikation for O2 på dette tidspunkt i processen, kan være forstyrrende, uroskabende og udtørrende for beboerens slimhinder Sekretraslen, rallen ved vejrtrækning: 1) kan skyldes manglende hosterefleks og synkeevne, samt manglende kræfter til at hoste sekret op 2) kan skyldes udvikling af lungeødem (skummende sekret), pneumoni (misfarvet ekspektorat) 3) på trods af dehydrering bliver mundvand stadig produceret, og det kan samles og give gener 1) vending og lejring gerne sideleje med eleveret hovedgærde - undgå at hovedet er bagoverbøjet, og at tungen falder tilbage 2) behandle evt. årsag eks. med diuretika ved mistanke om lungeødem Side 5 af 7
3) lindre med inj. Buscopan s.c., se kliniske vejledn. Rammeordinationer og Dødsrallen, lindring af 4) sugning i mundhule kan ske ved brug af janetsprøjte og kvindekateter (ingen larm) 5) lindring af evt ubehag ved sekretdannelse med morfika og midazolam s.c. 6) information af pårørende i forb.m. udlevering af pårørende-pjece om Den sidste tid når døden nærmer sig 7) undgå så vidt muligt svælg- og trachealsugning med elektrisk sug, da det kan forårsage øget sekretproduktion, give ubehag og være uroskabende Nedsat urinmængde/afføring: 1) obs for urinretention, obstipation især ifm brug af opioider, udvikling af tværsnitssyndom, se klinisk vejledn. Medullært tværsnitssyndrom 2) normal dehydrering som led i dødens fysiologi, pga almen svækkelse og manglende indtagelse af væske, mad 3) nedsat blodcirkulation til nyrerne 1) obs for inkontinens, evt brug af ble 2) evt anlæggelse af KAD for at undgå urinretention, hvis beboeren ønsker det 3) faglig vurdering af brug af laksantia afhængigt af beboerens samlede tilstand, herunder bevidsthedsniveau, se klinisk vejledn. Obstipation Sitren eller spjæt i kroppen: 1) kan være pga bivirkninger af medicin, elektrolytforstyrrelser 2) nervesystemet påvirkes af den snarlige død, organsvigt 1) evt lejring med puder for at undgå skader 2) evt muskelafslappende medicin kan gives 3) informere de pårørende om at det ofte hører til det normale i den sidste tid, ligesom de spjæt man kan få, lige før man falder i søvn Glider over i bevidstløshed: 1) kan være hjernetumor, hjernemetastaser, metaboliske forstyrrelser, medicin, dehydrering, infektioner, abstinenser, hypoksi, smerter, søvnforstyrrelser, m.fl. 2) ses som en del af den naturlige dødsproces 1) udelukke utilsigtede/uventede komplikationer, f.eks. overmedicinering med opioder, øget intracerebralt tryk, m.m. evt behandling for dette i samråd med lægen, pårørende 2) støtte de påørende i at acceptere, at døden nærmer sig, og at man ikke kan/skal kalde tilbage den døende beboer Side 6 af 7
3) blive ved at informere den døende beboer ifm plejeopgaver, anden form for kontakt eller medicinering 4) faglig og etisk vurdering om behov for aktivitet, eks. sengebad eller andet, der kan gribe ind i dødsprocessen og give uro, smerter, eller andre gener, der kan medføre unødig brug af medicin så let tilgang som muligt til personlig hygiejne, der forstyrrer mindst muligt 5) stille nærvær Sanserne svækkes høre- og følesansen er de sidste sanser,der forsvinder: 1) en del af den normale dødsproces er at trække sig fra omgivelserne, livet, verden 2) kan også være konsekvens af medicin, hjernemetastaser, infektion, mm. 1) huske at informere den døende beboer om hvem man er, hvad der skal ske, med et stille og roligt stemmeleje. Hørelsen er det sidste, der forsvinder 2) støtte de pårørende i at være nærværende og vise respekt for den døende beboer, ved at ikke tale henover bb 3) nænsom berøring, hvis det føles naturligt Kilder: Damsholt, Maria. Tegn og Symptomer på, at Døden nærmer sig. Oversættelse af pjece fra North Central Florida Hospice, Inc. 1996-2000. Karnes, Barbara, RN. Gone from My Sight. Hospice of the Valley, Willimette Valley, Oregon. 1996. Kemp, Charles. Terminal Illness A Guide to Nursing Care (2 nd Edition). Lippincott, Williams & Wilkins, 1999. Sullivan. RJ Jr. Accepting Death Without Artificial Nutrition or Hydration, J. Gen. Intern. Med. 1993: 8 (april): 220-224. Watson, Max, m.fl. Oxford Handbook of Palliative Care. Oxford University Press, 2006. Side 7 af 7