VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1
1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet. Et fritidsarbejde bidrager med lommepenge til tilværelsen som teenager, men giver desuden erfaringer med arbejdsmarkedet, som kan være nyttige i voksenlivet. En undersøgelse fra Rambøll viser, at fritidsjob er med til at forme ens fremtid. F.eks. er nydanskeres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse som voksen mere end fordoblet, hvis de har haft fritidsjob som ung. Samtidig tager unge med erhvervserfaringer hyppigere en uddannelse, fordi de føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet efter studietiden (Fra Fritid til Job. Rambøll 2009) Unge i udsatte boligområder Desværre får mange unge i socialt udsatte boligområder ikke et fritidsjob. Ofte er skyldes det manglende støtte fra forældre og uvidenhed om, hvordan man søger arbejde. Samtidig bliver fritidsjobs ofte formidlet gennem personlige netværk som f.eks. forældres venner, deres kolleger eller lign. Bor man i et område
med høj arbejdsløshed og få virksomheder giver det et ringe udgangspunkt for at finde et fritidsjob. Hjælp til fritidsjob Mange sociale helhedsplaner og kommuner har derfor etableret fritidsjobindsatser i udsatte boligområder, der skal hjælpe de unge til at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet. Rekrutteringen af de unge til fritidsjobindsatser foregår typisk ved at fritidsjobmedarbejderen tager rundt til skoler, klubber eller andre steder, hvor de unge færdes. Her får de unge en kort præsentation af deres muligheder for at få et fritidsjob via projektet. I nogle boligområder har man opdelt fritidsjobindsatsen, således at andre lokale aktører som f.eks. gadeplansmedarbejdere, står for at rekruttere unge til fritidsjobprojekter, mens en specialiseret aktør hjælper de unge med at finde fritidsjob. Afklaring Unge i udsatte boligområder har vidt forskellige forudsætninger for at varetage et fritidsjob. En fritidsjobindsats indledes derfor med at finde frem til den unges styrker, hvordan et fritidsjob vil passe ind i deres hverdag med skole og venner, og om der er noget, de ikke må - f.eks. at håndtere svinekød. Typer af indsatser Center for boligsocial udvikling har identificeret tre overordnede typer af indsatser, der hver henvender sig til deres målgruppe af unge, og som i dag finder bred anvendelse: Den ikke-håndholdte indsats Den håndholdte indsats Lommepengeprojektet Du kan læse mere om typerne på de følgende sider eller se hele rapporten Fritidsjobindsatser på www.cfbu.dk 2
DEN IKKE-HÅNDHOLDTE Den ikke-håndholdte metode retter sig mod unge med gode forudsætninger for at varetage et job, men som mangler hjælp til at finde et passende fritidsjob og støtte til at skrive en god ansøgning. Den ikke-håndholdte metode bygger på en tro på, at det bedste resultat nås, hvis de unge selv har ansvar for så stor en del af jobsøgningsprocessen som muligt. De unge præsenteres først for en række stillingsopslag, som de i fællesskab med fritidsjobmedarbejderen prioriterer med udgangspunkt i deres evner og lyst. Herefter får de unge hjælp til at skrive en god jobansøgning. Nogle har brug for hjælp til stavning og kommatering, mens andre har behov for inspiration til at skrive en fængende ansøgning, der kan vække opmærksomhed hos en arbejdsgiver. 3 En del ikke-håndholdte indsatser har gode erfaringer med at afholde jobsøgningskurser for de unge ude i boligområderne. Kurserne giver mulighed for at yde rådgivning til større grupper ad gangen, og de unge kan lære af hinandens erfaringer. Et led i kurset er rollespil, hvor de unge gennemfører en iscenesat jobsamtale med kursuslederen, der spiller rollen som arbejdsgiver. Det kan give værdifulde erfaringer om f.eks. påklædning og sprogbrug, som kan bruges til den egentlige jobsamtale.
DEN HÅNDHOLDTE Unge mand, vil De hjælpe mig med mønterne? Mahmoud arbejder to gange om ugen i Fakta. Foto: CFBU. 4
5 Her hos McDonalds bliver alle behandlet ens. Hvis man ellers passer sit arbejde, er jeg egentlig ligeglad med, at man har en plettet straffeattest. Det kan betyde alt at få en chance til. Nogen har den indstilling, at man ikke kan ændre sig, men det tror jeg ikke på. Og vi må stole på dem, indtil det modsatte er bevist. Frank Hansen Restaurantchef McDonalds Frederiksberg
DEN HÅNDHOLDTE De håndholdte fritidsjobindsatser retter sig både mod unge, der er arbejdsparate og unge, som har mere grundlæggende behov for hjælp. Indsatsen indledes med opbygningen af et netværk af virksomheder, der har mod på at ansætte unge fra et fritidsjobprojekt. Det er vigtigt at have en bred vifte af virksomheder tilknyttet, da der kan være forskel på de unges præferencer og evner. Virksomhederne skal ikke have lavere forventninger til de unges arbejdsindsats, men forståelse for at de unge får mindre støtte hjemmefra og i nogen tilfælde har en plettet straffeattest. Den arbejdsparate unge bliver matchet med en virksomhed, som projektlederen finder passende, får hjælp til ansøgningen samt rådgivning i kontakten med arbejdsgiver. Projektlederen tager ofte med til ansættelsessamtalen for at have kendskab til indgået aftaler og sikre sig, at den unge er klar over, hvad arbejdet indebærer. I de første måneder efter ansættelsen foretages opfølgende samtaler for at afklare misforståelser og sikre, at begge parter er tilfredse med ansættelsen. 6 I forhold til mere usikre unge tilbyder man et forløb, hvor der arbejdes med den unges attitude, ansvarsbevidsthed og sociale kompetencer, inden de prøver kræfter med et Hotspotteamet i Akacieparken opsøger de unge ved at cykle rundt i området. Foto: Harry Nielsen. egentlig fritidsjob f.eks. i et lommepengeprojekt.
LOMMEPENGEPROJEKTET Lommepengeprojekter retter sig mod usikre unge, som ikke har forudsætninger for at varetage et almindeligt fritidsjob. I et lommepengeprojekt får de unge mulighed for at prøve kræfter med et fritidsarbejde under beskyttede forhold, og idéen er at gøre dem klar til på sigt at kunne varetage et almindeligt fritidsjob. I lommepengeprojekter ansættes de unge typisk i deres eget boligområde af boligselskabet eller den sociale helhedsplan. De udfører 3mindre renoverings- og vedligeholdelsesopgaver sammen med ejendomsfunktionæren, omdeler informationsmateriale for helhedsplanen eller etablerer eksempelvis legepatruljer for områdets børn. De får her ofte ekstra hjælp til at løse opgaverne og møder mere tålmodighed fra arbejdsgiverens side, end de ville i et almindeligt fritidsjob. I nogle tilfælde forsøger man at få unge, som hidtil har skabt utryghed i området, sluset ind i lommepengeprojekterne. Igennem arbejdet får de unge styrket deres 7 ejerskab til området, og utrygheden mindskes. Projektkoordinatorens opgaver er at ansætte de unge, stå for aflønning samt hjælp til fx NemID, stå for samarbejdet med de unges forældre, koordinere arbejdsopgaver og arbejdstider, og løbende følge op på de unge.
9 Der øves ansættelsessamtaler en gang om måneden i Fritidsjobkurset i Albertslund. Foto: Albertslund Boligsociale Center.
FRITIDSJOB & UNGE SÅDAN Få overblik over målgruppen af unge, du ønsker at arbejde med, og vælg den tilsvarende type fritidsjobprojekt, der skal i anvendelse. Afdæk den enkelte unges forudsætninger for at varetage et fritidsjob, og giv passende støtte og vejledning før og under ansættelsen. Vejled i at skrive gode ansøgninger og træn jobsamtalen f.eks. igennem rollespil. Hjælp usikre unge med forstå vigtigheden af at møde til tiden, en god omgangstone på en arbejdsplads, ansvarsbevidsthed mv., samt konsekvenser af regelbrud. Skab et netværk af arbejdspladser, der vil ansætte unge i fritidsjob, f.eks. lokale virksomheder, offentlige institutioner eller ejendomsfunktionærer i boligorganisationen. Foretag opfølgende samtaler med arbejdsgiver og den unge. Her kan misforståelser og uoverensstemmelser imødekommes. Involvér forældrene - deres accept og støtte er vigtig. 10
CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Tlf.: 5089 4500 mail: info@cfbu.dk 11 Om vidensindsamlingen Fritidsjobindsatser - inspiration til arbejdet med unge og fritidsjob Center for Boligsocial Udvikling har i efteråret 2011 kortlagt fritidsjobindsatserne i Danmarks udsatte boligområder, og identificeret i alt 68 projekter, som arbejdede med unge og fritidsjob. Gennem interviews med nøglepersoner i de forskellige typer indsatser opstilles i vidensindsamlingen en række anbefalinger til igangværende og fremtidige fritidsjobindsatser. Den samlede vidensindsamling Fritidsjobindsatser - inspiration til arbejdet med unge og fritidsjob kan downloades gratis på www.cfbu.dk Om Center for Boligsocial Udvikling CFBU er et videns- og rådgivningscenter, der gennemfører effektmålinger og evalueringer, foretager systematiske vidensindsamlinger og yder rådgivning til praktikere og beslutningstagere, der arbejder med sociale indsatser i udsatte boligområder. Se mere på www.cfbu.dk ISBN: 978-87-993751-8-9 Tekst & Layout: Rasmus Bjørn og Nikolaj Avlund / Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Fotos uden angivelse: CFBU, bortset fra s. 1 & 2: Mjølnerparken sociale helhedsplan - fritidsjob.