Stenaldergravpladsen ved Tustrup Udsigt over Hevring ådalen fra nordvest til plateauet med Tustrup-gravpladsen. I nutidens landskab ligger de fleste synlige fortidsminder som adskilte enkeltelementer fra en for længst svunden tid. På det lille plateau syd for Hevring å omkring 1,4 km. vest for Tustrup by på Norddjursland er situationen anderledes. Her findes en hel samling af typiske gravmonumenter fra stenalderens første bondekultur - den såkaldte Tragtbægerkultur - fra omkring 3.200 f.kr. På gravpladsen ligger der, med kun ca. 100 m. indbyrdes afstand, 2 stendysser og en af Danmarks største jættestuer omkring et centralanlæg - det såkaldte kulthus. Dysserne og jættestuen har i kraft af deres synlighed været kendte siden opførelsen, men det var først gennem omfattende udgravninger i 1954-57, at detaljeret viden om det enkelte anlæg og sammenhængen med det indtil da ukendte kulthus blev klarlagt. Da gravpladsen var i brug for næsten 5.000 år siden så landskabet meget anderledes ud. Det var da dækket af tæt løvskov, som stenalderfolket begyndte at rydde små lysninger i til marker. Hevring å - som i dag kun er en lille bæk - var dengang et vandrigt åløb, som kun få kilometer nedstrøms havde sit udløb i det fjordsystem, som forbandt Kolindsund med Kattegat via Randers Fjord og datidens fjordåbning ved Hevring Hede. Morænebakkerne fra Ørsted til Udbyhøj var således dengang en stor ø i stenalderhavet, og Djurslands kyster havde dengang mere karakter af en skærgård med utallige småøer, sunde, næs, fjorde og holme. På Tustrup-gravpladsen har det 5 x 5,5 m. store kulthus (Se illustration 1) med åben nordøst-gavl formodentlig været centrum for gravpladsens aktiviteter. Med sine stensatte kassemure og store sten langs bagvæggen samt manglende ildsted minder husets byggestil langt mere om storstensgravene end Tragtbægerkulturens træbyggede beboelseshuse. På gulvet op til den sydvestvendte bagvæg afslørede udgravningen skår fra 28 smukke lerkar, som er identiske med den keramik, som dels har givet Tragtbægerkulturen navn, og dels blev brugt til bl.a. offergaverne foran og i dysserne og jættestuen. Huset tolkes derfor som et slags tempel, hvor f.eks. de afdøde har været placeret mens gravene blev bygget, og hvorom de kultiske handlinger har været centreret. Tustrup var det første sted et sådant hus blev fundet. Lignende kulthuse er siden fremkommet flere andre steder bl.a. ved Ferslev i Nordjylland. Det var Moesgård Museum som forestod udgravningerne. I museets udstilling kan du se fundene fra stedet, og i den nærliggende oldtidspark er der opført en rekonstruktion (Se illustration 2) af kulthuset. Sydvest for kulthuset ligger den store jættestue (Se illustration 3), som med sit 3 x 10 m. store gravkammer er blandt de største i Danmark. Jættestuerne er stenalderfolkets største gravform. Den er opført som en fællesgrav, og blev som regel benyttet gentagne gange af såvel Tragtbægerkulturen som senere kulturer. Til gravkammeret fører en 6 m lang kammergang. Oprindeligt var gangen taglagt med store sten ligesom i gravkammeret. Det er imponerende store sten (Se illustration 4) som er anvendt til opførelsen, og af de flotte storstensgrave ved Tustrup repræsenterer især jættestuen en enormt arbejdsindsats samt en tankevækkende investering af både materialer og arbejdskraft. Der er brugt i alt 40 store kampesten mellem ½ og ca. 20 tons til byggeriet. Af de mange bygningsdetaljer i jættestuen skal især de lodretstillede karmsten ved overgangen mellem gang og kammer, samt den ovenover liggende nøglesten som fordeler trykket fra kammerets dæksten på gangen, bemærkes. I både gangen og gravkammeret udfylder massive tørmure af opstablede flade sten mellemrummene mellem bærestenene, og på gulvet i gravkammerets nordre ende ses en ramme af kantstillede flade sten, som markerer et særligt område, der måske har været forbeholdt gravlæggelse af specielle personer. Alle rettigheder tilhører Danmarks Kulturarvs Forening og KulturKonsulenten. Kopiering kun efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse. 1
Den måske største oplevelse ved jættestuen i dag - og et sikkert hit for især børn - er at kravle ind i det såkaldte bikammer (Se illustration 5) med en lommelygte. Åbningen hertil findes i hovedkammerets sydvesthjørne mellem to bæresten og herinde fornemmes storstensgravens mørke og fantastiske konstruktion intenst. Tilsvarende bikamre findes kun i 26 af de godt 700 jættestuer som er tilbage i Danmark. Bikammeret er opført samtidig med den øvrige jættestue, og der må ligge en idé eller tanke bag: Det var måske her, at høvdingefamilien for lokalområdet blev gravlagt! De to andre storstensgrave ved Tustrup er begge stendysser med mangekantede - såkaldt polygonale - gravkamre. Dysserne regnes traditionelt som forgængere for den store jættestue, men keramikfundene ved udgravningerne af gravene var af samme karakter som i både kulthuset og jættestuen, hvorfor gravene i al fald har været i brug på samme tid. Nordvest for kulthuset ses et fritstående dyssekammer (Se illustration 6) med 5 af oprindeligt 6 bæresten og en kort sydvest-vendt kammergang med 2 bæresten. I gulvet på overgangen mellem gang og kammer ligger en såkaldt tærskelsten (Se illustration 7), som markerer hvor den indre træ- eller stendør til kammeret har siddet. Den meget flotte runddysse (Se illustration 8) sydøst for kulthuset er uden kammergang. Åbningen til kammeret er her blot et mellemrum mellem to af kammerets 5 bæresten. Runddyssen blev i 1994 restaureret og genopbygget i henhold til de tidligere udgravninger for at kunne give den besøgende en oplevelse af en intakt runddysse i modsætning til det ret ødelagte fritstående dyssekammer. Langs foden af jordhøjen (Se illustration 9) som omslutter gravkammeret står 13 store randsten med en flot tørmur. Dækstenen over kammeret og dele af tørmuren og jordhøjen er tilføjet i 1994, og udenfor kammeråbningen ligger en sten fra dyssen med tydelige kløvespor fra nyere tids stenhugst på området. Store sten har altid været et eftertragtet byggemateriale - måske allerede til opførelsen af den nærliggende kvaderstenskirke (Se illustration 10) i Nørager eller til brug som skærver i nærliggende veje eller jernbaner. Udover oldtidsminderne byder Tustrup-området på en flot natur med afmærkede stier og en primitiv overnatningsplads tæt ved informationsbygningen ved den vestligste parkeringsplads. Området er, i et samarbejde mellem Århus Amt og Rougsø Kommune som ejer området, under stadig naturpleje med sigte på at genskabe en bevoksning som harmonerer bedst muligt med stenalderens vegetation og for at synliggøre områdets varierede landskab. Lige nordøst for gravpladsen ses f.eks. en nu tilgroet mose (Se illustration 11) som stod med åbent vandspejl, da gravpladsen var i brug, og som derfor også rummer væsentlige arkæologiske og botaniske interesser. Se mange flere fortidsminder på - og send os gerne dine egne fotos og kommentarer fra et besøg Alle rettigheder tilhører Danmarks Kulturarvs Forening og KulturKonsulenten. Kopiering kun efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse. 2
Illustr.1 Rekonstrueret grundplan af kulthuset ved Tustrup set fra nordøst. Illustr.2 Fuldskala- rekonstruktionen af Tustrupkulthuset ved Moesgård Museum, Århus. Illustr.3 Tustrup-jættestuen - en af Danmarks største jættestuer med bikammer. Illustr.4 Indre af jættetuekammeret med dets enorme dæksten. Illustr.5 Jættestuens bikammer set fra kammeråbningen til hovedkammeret. Illustr.6 Det fritstående dyssekammer set fra vest. Illustr.7 Tærskelsten i indre af kammergangen i den fritstående dysse. Illustr.8 Den restaurerede runddysse set fra nord. Illustr.9 Runddyssen set fra øst med kammeråbning. Udenfor ligger den afkløvede randsten. Illustr.10 Nørager Kirke - en af djurslands mange smukke kvaderstenskirker. Illustr.11 Den tilvoksede mose nordøst for Tustrup-gravpladsen. Alle rettigheder tilhører Danmarks Kulturarvs Forening og KulturKonsulenten. Kopiering kun efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse. 3
Adgang: GPS-koordinater (UTM): E 593187 N 6261689 Luftfoto COWI Kort KMS Følg skiltning Stendysserne fra Nordkystvejen, vej 547: Randers-Grenå mellem Vivild og Fjellerup, eller fra Nørager frem til parkeringspladsen nord for Hevring å. Faciliteter: 2 parkeringspladser og afmærket lokal stirute gennem området. Informationsskiltning ved fortidsminderne. Ved den vestlige parkeringsplads forefindes offentligt toilet i en informationsbygning som rummer en illustrativ plancheudstilling over fortidsminderne og lokalområdet, samt en inspirerende og børnevenlig landskabsmodel og rekonstruktion af Tustrup-gravpladsen i stenalderen. Primitiv overnatningsplads og bålsted ca. 150 m. syd for informationsbygningen. Stedet er yderst velegnet som eskurtions- og udflugtsmål. Afstand til fortidsminde: ca. 250 m. Særlige forhold: Vis hensyn til græssende dyr på området: Luk hegn og låger. Der må kun afbrændes bål på den primitive lejrplads og vis stor hensyn til brandfaren på hele området. Hund skal føres i snor. Der er handicapadgang til informationsbygningen. Alle rettigheder tilhører Danmarks Kulturarvs Forening og KulturKonsulenten. Kopiering kun efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse. 4
Litteratur: Henning Dehn Nielsen: 348 Oldtidsminder i Jylland Turguide til Danmarks oldtid Gyldendal 1976 ISBN: 87-01-01951-1 Karsten Kristiansen: På tur i Djurslands fortid Gratis turguide til udvalgte fredede fortidsminder på Djursland Århus Amt, Natur og Miljø 3. Udg. 2002 www.aaa.dk/aaa/nm-publikationer.htm?resid=466 Carsten Henrik Bang: Guide til Danske fortidsminder Rigt illustreret guide til ca. 500 offentligt tilgængelige fortidsminder i Danmark Gyldendal og Skov-og Naturstyrelsen 1994 ISBN: 87-00-17166-2 Svend Hansen: Jættestuer i Danmark Rigt illustreret oversigt over jættestuernes konstruktion og nyere tids restaureringer Skov- og Naturstyrelsen 1993 ISBN: 87-601-3386-4 Inger Hørup: Kirkerne på Djursland Populær oversigt over 80 kirker på Djursland Århus Amt, erhversafd. 1994 Christian Adamsen / Jørgen Kraglund: SKALK Populær arkæologisk og historisk tidsskrift ( 6 x pr. år) Skalk 1957- www.skalk.dk Karsten Kristiansen: Tustrup oldtidsminder Turfolder til stenaldergravene ved Tustrup Århus Amt, Natur og Miljø www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/tustrup_f0lder_a.pdf Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid Turguide til Danmarks oldtid Wormianum 1994 ISBN: 87-89531-10-8 Brita Flou m.fl.: Kolindsund - et stykke Djursland fortæller danmarkshistorie Gennemgang af Kolindsunds udvikling og historie P. S. Johnsen, Grenå 1980 ISBN: 87-87629-15-1 KUML Årbog for JAS med mange nye udgravningsartikler mv. Jysk Arkæologisk Selskab 1952- Poul Henning Jensen: Natur og Kulturguide til Århus Amt Rigt illustreret og populær guide til Århus Amts historie, natur og seværdigheder Århus Amt 1997 ISBN: 87-90099-19-2 www.aaa.dk/aaa/nm-publikationer.htm?resid=95 Alle rettigheder tilhører Danmarks Kulturarvs Forening og KulturKonsulenten. Kopiering kun efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse. 5