Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 47071 Opgaver Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. Juni 2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-mål 47071, juni 2014, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole.

Arbejdsmarkedsuddannelse Indholdsfortegnelse 1 Prioritering af produktionen ved knappe ressourcer DIFB... 5 1.1 Opgave 1 Laksekonserves... 5 1.2 Opgave 2 Maskine til produktion af plastrør... 5 1.3 Opgave 3 Produktion og salg af håndmixere... 7 1.4 Opgave 4 Fremstilling af printkort... 8 2 ABC analyse... 9 2.1 Opgave 1 Pet Food A/S kundeprofitabilitet... 9 2.2 Opgave 2 Cooper Industries A/S produktprofitabilitet... 11 3 Investeringskalkuler, følsomhedsberegninger og kritiske værdier... 14 3.1 Opgave 1 Køb af byggekran til udlejning... 14 3.2 Opgave 2 Investering i nye maskiner... 15 3.3 Opgave 3 Investering i nyt produktionsapparat... 15 3.4 Opgave 4 Valg mellem to produktionsanlæg... 16 3.5 Opgave 5 Valg mellem to produktionsanlæg varierende afsætning... 17 4 Leasing kontra købe... 18 4.1 Opgave 1 Vurdere om at købe, låne eller lease en bil er mest lønsomt... 18 4.2 Opgave 2 Vurdere om at købe eller lease en maskine er mest lønsomt... 18 5 Nøgletal for kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, likviditet... 19 5.1 Opgave 1 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling... 19 5.2 Opgave 2 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling... 20 5.3 Opgave 3 Analyse nøgletal og kapacitetsudnyttelse... 21 6 Prisfastsættelse... 23 6.1.1 Opgaver til priskalkulation... 23 Side 4 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 1 Prioritering af produktionen ved knappe ressourcer DIFB Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket DIFB_prioritering.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 1.1 Opgave 1 Laksekonserves En virksomhed producerer 3 slags laksekonserves som fremstilles af økologisk laks. Leverandøren af laks har en begrænset produktionskapacitet. Virksomheden kan kun købe 22.000 kg. laks om året. Skemaet nedenfor viser dækningsbidrag, produktionstid, mv. for de 3 produkter. Weser Themsen Donau Max. salg 15.000 10.000 10.000 dåser DB pr. dåse 8 6 4 kr./dåse Forbrug af laks/dåse 1 0,8 0,4 kg/dåse 1. Hvad bliver den samlede produktionsmængde, hvis virksomheden kan sælge hele den maksimale afsætning? 2. Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 3. Hvordan skal produktionen planlægges så det samlede dækningsbidrag optimeres? 1.2 Opgave 2 Maskine til produktion af plastrør En virksomhed producerer forskellige typer af plastrør: nedløbsrør, tagrender og afløbsrør. Alle typer fremstilles på den samme maskine. Maskinen har en begrænset årlig produktionstid på 5.000 timer. Skemaet nedenfor viser salgspriser, variable produktionspriser samt produktionstid for hver af de 3 typer af plastrør. Nedløbsrør Tagrender Afløbsrør Salgspris, kr. pr. meter 65 115 60 Forventet maks. afsætning, meter 7.000 14.000 22.000 Produktionstid, minutter pr. meter 6 14 5 Materialeforbrug, kr. pr. meter 11 28 11 Arbejdsløn, kr. pr. meter 15 36 10 Fordelte faste omkostninger, kr. pr. meter 30 45 20 Totale omkostninger, kr. pr. meter 56 109 41 1. Hvad bliver den samlede produktionstid, hvis virksomheden kan sælge hele den maksimale afsætning? 2. Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 3. Hvordan skal produktionen planlægges så det samlede dækningsbidrag optimeres? 4. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? HAKL Side 5

Arbejdsmarkedsuddannelse Virksomheden overvejer at producerer kloakrør på maskinen, idet der er stigende efterspørgsel efter dette produkt. Nedløbsrør Tagrender Afløbsrør Kloakrør Salgspris, kr. pr. meter 65 115 60 90 Forventet maks. afsætning, meter 7.000 14.000 22.000 10.000 Produktionstid, minutter pr. meter 6 14 5 7 Materialeforbrug, kr. pr. meter 11 28 11 15 Arbejdsløn, kr. pr. meter 15 36 10 12 Fordelte faste omkostninger, kr. pr. meter 30 45 20 29 Totale omkostninger, kr. pr. meter 56 109 41 56 5. Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 6. Ændrer dette på produktsammensætningen? 7. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag med den nye produktsammensætning? Virksomheden kan leje en maskine. Dette vil koste 360.000 kroner i fast årlig afgift. Maskinen har en produktionskapacitet på 2.000 timer. 8. Kan det betale sig for virksomheden at leje maskinen? 9. Hvad bliver den ekstra fortjeneste ved at leje maskinen? 10. Hvor meget må afsætningen falder på det produkt, der produceres på maskinen, før leje af maskinen ikke længere er rentabel? Side 6 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 1.3 Opgave 3 Produktion og salg af håndmixere En virksomhed fremstiller håndmixere i tre forskellige varianter type A, B og C. De tre typer afsættes til hver sin kundegruppe (private, eksport og institutioner). Derfor kan der ses bort fra afsætningsmæssige sammenhænge mellem de tre produktvarianter. Salgsafdelingen har udarbejdet følgende prognose for afsætningen for de tre produkttyper. Type B Type G Type M Salgspris Afsætning Salgspris Afsætning Salgspris Afsætning 240 4.000 209 3.000 410 3.000 230 6.000 192 4.000 360 4.000 220 8.000 176 5.000 327 5.000 Der er opstillet følgende kalkulation for de tre produkttyper: Type B Type G Type M Materialer (kr.) 56 49 60 Arbejdsløn (kr.) 80 60 100 VE (kr.) 136 109 160 Maskintid minutter 12 9 15 Det forudsættes, at de variable enhedsomkostninger ikke påvirkes af afsætningens størrelse. Alle tre håndmixere bearbejdes på en bestemt maskine, som har en årlig kapacitet på 3.000 timer. De tre produkttypers forbrug af maskintid fremgår af kalkulationen ovenfor. 1. Beregn DIFB for de forskellige afsætningsalternativer. 2. Opstil en prioritering af afsætningsalternativerne, således at det samlede dækningsbidrag bliver størst muligt indenfor den knappe maskinkapacitet. 3. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? HAKL Side 7

Arbejdsmarkedsuddannelse 1.4 Opgave 4 Fremstilling af printkort En virksomhed fremstiller 2 slags printkort APRINT og BPRINT til elektronikindustrien. Der er ingen afsætningsmæssig sammenhæng mellem de to produkter. De to typer printkort fremstilles på det samme produktionsanlæg. Kapaciteten er 3.800 timer pr. år inden for normal arbejdstid. APRINT BPRINT VE (kr./stk.) 495 325 Maskintid(timer) 1 0,5 Salgsafdelingen har udarbejdet følgende prognose for afsætningen for de tre produkttyper. Alternativ Salgspris (kr.) Afsætning (stk.) APRINT1 1.000 800 APRINT2 960 1.000 APRINT3 920 1.200 APRINT4 880 1.400 BPRINT1 600 4.000 BPRINT2 580 4.800 BPRINT3 560 5.600 BPRINT4 540 6.400 1. Beregn DIFB for de forskellige afsætningsalternativer. 2. Opstil en prioritering af afsætningsalternativerne, således at det samlede dækningsbidrag bliver størst muligt indenfor den knappe maskinkapacitet. 3. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? Ved at etablere overarbejde, er det muligt at udnytte maskinen med op til 800 timer ekstra pr. år. Overarbejde koster 145 kr. ekstra pr. time. 4. Undersøg om det er lønsomt at udvide produktionen ved at gøre brug af overarbejde. Side 8 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 2 ABC analyse Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket ABC_opgaver.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 2.1 Opgave 1 Pet Food A/S kundeprofitabilitet Grossisten Pet Food A/S sælger produkter til tre forskellige markedssegmenter: Supermarkeder Dyrlæger Øvrige detailhandlere Tidligere har Pet Food A/S brugt bruttoavance-procenten til at afgøre hvilke kundesegmenter og enkeltkunder, der er mest rentable. Problemet er blot, at de indirekte omkostninger ikke bliver fordelt på kunderne. Hvis de fordeles, bliver de indirekte omkostninger fordelt i forhold til vareforbruget. Marts 2013 Supermarkeder Dyrlæger Øvrig detail Gnst. omsætning pr. levering 38.000 22.500 2.345 Gnst. vareforbrug pr. levering 34.500 20.300 1.985 Antal leveringer i marts 2013 125 285 1.010 Spørgsmål: 1. Beregn bruttofortjeneste i procenter for marts 2013 for hvert af de tre markedssegmenter. 2. Hvor stort er Pet Foods samlede dækningsbidrag 2, når de indirekte omkostninger udgør kr. 459.590. 3. Hvor stort bliver dækningsbidrag 2 per markedssegment forudsat, at de indirekte omkostninger på kr. 459.590 fordeles i forhold til markedssegmentets vareforbrug. 4. Kommentér resultatet for bruttofortjeneste og DG 2 fordelt på markedssegmenter. Virksomheden beslutter nu, at de indirekte omkostninger skal fordeles på markedssegmenter. Man har afdækket følgende 5 hovedaktiviteter, der udføres på alle segmenter. Fordeling af de indirekte omkostninger med ABC-model Aktivitetsområde Omkostningsdriver Ordremodtagelse Antal behandlede ordrer Ordreudtagning (plukning) Antal ordrelinjer Butikslevering Antal butiksleverancer Leveringsmængde Antal pakker leveret til en butik pr. leverance Hyldeopfyldning hos kunde Antal timer hyldeopfyldning Hver ordre består af en eller flere ordrelinjer. En enkelt varelinje repræsenterer et varenummer (produkt), som skal indsamles (plukkes) fra lageret. Hver butikslevering omfatter levering af en eller flere pakker med vare. Pet Foods leveringspersonale fylder varerne på hylde hos kunderne. HAKL Side 9

Arbejdsmarkedsuddannelse Disse 5 aktiviteter skal fordeles ud fra følgende cost drivere: Totale omk. Antal omk. drivermarts 2013 enheder i Aktivitetsområde kroner marts 2013 Enhed Ordremodtagelse 160.800 2.000 ordrer Ordreudtagning (plukning) 64.200 21.280 ordrelinjer Butikslevering 71.710 1.420 butiksleveringer Leveringsmængde 152.000 76.000 pakker Hyldeopfyldning hos kunde 10.880 640 timer I alt indirekte omkostninger 459.590 For hvert af de 3 markedssegmenter har virksomheden registreret følgende forbrug af omkostningsdriveren: Omk.-driver forbrug i marts 2013 Supermarkeder Dyrlæger Øvrig detail Totalt antal ordrer 140 360 1500 Gnst. Antal ordrelinjer pr. ordre 14 12 10 Total antal butiksleveringer 120 300 1000 Gnst. antal pakker pr. levering 300 80 16 Gnst. antal hyldeopf. timer pr. lev. 3 0,6 0,1 Spørgsmål: 5. Beregn satsen per enhed for hvert af de 5 aktivitetsområder. 6. Beregn DB 2 for hvert af de 3 markedssegmenter. ABC-analysen kan også anvendes til at finde driftsresultatet for de enkelte kunder. Nedenfor er vist to oplysningerne for 2 kunder tilhørende markedssegmentet dyrlæger. Kolding Dyrlæge- Haderslev Data for 2 udvalgte kunder center dyrehospital Totalt antal ordrer 12 8 Gnst. Antal ordrelinjer pr. ordre 10 20 Total antal butiksleveringer 12 6 Gnst. antal kartoner pr. levering 24 20 Gnst. antal hyldeopf. timer pr. lev. 0 1 Gnst. omsætning pr. levering 2.500 2.100 Gnst. vareforbrug pr. levering 2.100 1.750 Spørgsmål til de 2 kunder: 7. Brug oplysningerne til at beregne bruttoavanceprocenten og DB 2 for hver af de to kunder. 8. Kom med kommentarer til resultaterne. Kilde til opgaven: Jens Ocksen Jensen, Økonomistyring og budgettering, side 208. Side 10 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 2.2 Opgave 2 Cooper Industries A/S produktprofitabilitet Produktionsvirksomheden Cooper Industries A/S producerer 4 forskellige produkter. Produkt A og B er standardprodukter, som anvender det samme teknologigrundlag, og som produceres i store serier. Produkt C og D er kundetilpassede produkter, som produceres i mindre serier. Generelt lever de økonomiske resultater ikke op til budgetterne. Dette skyldes stigende omkostninger. Salgschefen har opstillet følgende skema over produkternes indtjening. De indirekte omkostninger er fordelt i forhold til arbejdslønnen: Produktgruppe (1.000 kr.) A B C D I alt Omsætning 631.800 315.900 97.929 11.583 1.057.212 Materialer 210.600 105.300 32.854 3.861 352.615 Arbejdsløn 117.936 58.968 17.690 1.966 196.560 Fordeling af indirekte omkost. 219.024 109.512 32.853 3.651 365.040 Produktbidrag 84.240 42.120 14.532 2.105 142.997 Produktgrad 13,3 % 13,3 % 14,8 % 18,2 % 13,5 % Vækst i omsætning -14,0 % -12,0 % 30,0 % 100,0 % -10,0 % Produktgraden beregnes som produktbidrag / omsætning * 100. Efterspørgslen efter standardprodukterne A og B falder, som sikkert skyldes, at salgspriserne ligger højere end konkurrenternes. Salgschefen har konstateret at de nye produkter C og D sælger godt, hvor virksomhedens priser ligger lavere end konkurrenternes. Salgschefen påtænker derfor at optage flere nye kundetilpassede produkter. De indirekte produktionsomkostninger består af: Indirekte løn, EDB-omkostninger, afskrivning på maskiner og vedligeholdelse. Omkostningerne er vist nedenfor AKTIVITET Aktivitets cost driver Håndtering af serier Antal serier Opstillingstid Opstillingstid Produktsupport Antal produkter Drift af maskiner Antal maskintimer IPO i alt Indirekte løn 55 % 35 % 10 % 196.560 EDB-omkostninger 75 % 25 % 70.200 Afskrivning på maskiner 100 % 56.160 Vedligeholdelse 100 % 28.080 Omkostning pr. aktivitet 351.000 Maksimale ressourcer 193 702 4 12.636 Omkostning pr. aktivitetsenhed HAKL Side 11

Arbejdsmarkedsuddannelse Spørgsmål: Du skal som controller nu fordele de indirekte produktionsomkostninger på de 4 produkter ud fra ABC-princippet. Formålet er at undersøge om salgschefens beregning af produktgraden er korrekt. 1. Beregn omkostningen pr. aktivitet. 2. Beregn omkostningen pr. aktivitetsenhed. De indirekte omkostninger skal nu fordeles ud fra de 4 produkters træk på aktiviteterne. Dette skal ske ved hjælp af produktgruppernes forbrug af aktiviteterne. Produktgruppe A B C D I alt Afsætning 70.200 35.100 10.530 1.170 Maskintimer pr. enhed 0,1 0,1 0,1 0,1 Maskintimer i alt Antal serier 59 59 44 14 176 Opstillingstid pr. serie 4 1 6 4 Opstillingstid i alt Antal produktgrupper 1 1 1 1 4 Spørgsmål: 3. Beregn antallet af maskintimer, der skal anvendes til at producere den viste afsætning. 4. Beregn antallet af opstillingstimer for de 4 produkter samt de samlede antal timer. Som det fremgår af skemaet nedenfor udnyttes alle aktiviteter fuldt ud. Det maksimale antal ressourcer er vist nedenfor. Maks. Ressourcer Brugte ressourcer Ikke udnyttede ressourcer Omkostning pr. enhed Ikke udnyttede ressourcer (kr.) Antal serier 193 Antal opstillingstimer 702 Antal maskintimer 12.636 Antal produkter 4 Spørgsmål: 5. Beregn størrelsen af de ikke udnyttede ressourcer. 6. Beregn værdien af de ikke udnyttede ressourcer i kroner. Side 12 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse I skemaet nedenfor skal alle omkostninger fordeles ud fra ABC omkostningsfordelingen. Bemærk, at prisen for kraftforbruget er 1,20 kr./kwh for maskintimerne. Produktgruppe (1.000 kr.) A B C D Ikke udnyttede ressourcer Omsætning 631.800 315.900 97.929 11.583-1.057.212 Materialer 210.600 105.300 32.854 3.861-352.615 Arbejdsløn 117.936 58.968 17.690 1.966-196.560 Kraftforbrug Dækningsbidrag Maskinomkostninger Bidrag på enhedsniveau Omkostninger på serieniveau: Håndtering af serier Opstilling Omkostninger serieniveau i alt Bidrag på serieniveau Omkostninger produktniveau Bidrag på produktniveau Dækningsgrad Enhedsniveaugrad Seriegrad Produktgrad I alt Spørgsmål: 7. Beregn de manglende oplysninger i tabellen ovenfor. 8. Er salgschefens konklusioner korrekte, når ABC metoden anvendes? Kilde til opgaven: Bent Schack, Anvendt Økonomistyring, side 161. HAKL Side 13

Arbejdsmarkedsuddannelse 3 Investeringskalkuler, følsomhedsberegninger og kritiske værdier Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket Kritiske_værider.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 3.1 Opgave 1 Køb af byggekran til udlejning En virksomhed som har specialiseret sig i at udleje kraner til brug ved større byggeopgaver. Virksomheden overvejer at investere i en ny kran. Man har skaffet følgende oplysninger om den nye kran: Investeringssum i kroner 2.100.000 Scrapværdi i kroner 200.000 Levertid i år 5 Kalkulationsrente 13 % Årligt antal udlejningstimer 1.000 Udlejningspris pr. time i kroner 1.300 Variable omkostninger pr. time i kroner 200 Årlige vedligeholdelsesomkostninger 100.000 Fast årlig løn til kranfører 350.000 1. Beregn nutidsværdien af investeringen? 2. Vil det være lønsomt at investere i den nye kran? Virksomheden har ikke overblik over, hvor store ændringer der kan ske i de forskellige elementer, der indgår i nutidsværdiberegningen. Virksomheden ønsker derfor en følsomhedsberegning af, hvad der sker med nutidsværdien ved at ændre på nogle af faktorerne nedenfor. Faktor som ændres Ændring Scrapværdi (kr.) 0 Udlejningstimer -20 % Levetid (år) -1 Udlejningspris (kr.) -10 % Variable omk. (kr.) 20 % Fast løn kranfører (kr.) 10 % 3. Hvordan påvirkes nutidsværdien ved at gennemføre ændringen på hver faktor? Virksomheden ønsker at få beregnet, hvor meget følgende faktorer må ændres før nutidsværdien bliver nul kroner: investeringssum, scrapværdi, udlejningstimer, udlejningspris, variable omkostninger pr. time, faste omkostninger pr. år og kalkulationsrenten. 4. Undersøg hvor meget må disse værdier ændre sig før nutidsværdien bliver nul. 5. Hvilke værdier er særligt kritiske i forhold til nutidsværdien? Side 14 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 3.2 Opgave 2 Investering i nye maskiner Virksomheden Alfa A/S producerer forskellige elektroniske styringsenheder, der afsættes til virksomheder i hele Europa. Virksomheden overvejer at producerer af et nyt produkt. Virksomheden har indtil nu anvendt 400.000 kr. på produktudvikling, og man regner med at anvende yderligere 300.000 kr. i at gøre produktet helt salgsklart. For at produceres produktet skal der investeres i maskiner for 1.850.000 kr. Maskinerne har en forventet brugstid på 5 år. Herefter er scrapværdien 0 kr. Virksomheden benytter sig af en kalkulationsrente på 15 %. Salgsafdelingen har lavet følgende prognose for afsætningen og indtjeningen for det nye produkt. År Salgspris (kr.) Afsætning (stk.) VE (kr.) DB/stk. (kr.) DB i alt (kr.) 1 310 2.500 120 190 475.000 2 300 4.000 120 180 720.000 3 290 6.100 115 175 1.067.500 4 280 5.200 115 165 858.000 5 270 4.100 110 160 656.000 1. Hvad bliver investeringens nutidsværdi? 2. Hvilke udviklingsomkostninger skal dækkes af investeringens nutidsværdi? 3. Man er i tvivl om, hvor stor afsætningen bliver i år 5. Hvor meget må afsætningen i år 5 ændres, før nutidsværdien bliver nul kroner? 3.3 Opgave 3 Investering i nyt produktionsapparat Virksomheden Beta A/S ønsker at investere i et helt nyt produktionsapparat. Formålet er dels at fremtidssikre produktionsapparatet, men også at kunne spare lønomkostninger i produktionen. Virksomheden har opstillet følgende prognose for investeringen: Investeringssum, kr. 23.000.000 Levetid, år 5 Scrapværdi, kr. 0 Nuværende årlige lønomkostninger, kr. 36.000.000 Lønbesparelse, % 15 % Kalkulationsrente, % p.a. 12 % 1. Undersøg om investeringen er lønsom 2. Hvad skal den årlige lønbesparelse være, for at investeringen bliver lønsom? 3. Hvad bliver den interne rente for investeringen? 4. Hvilken betydning har den interne rente? HAKL Side 15

Arbejdsmarkedsuddannelse 3.4 Opgave 4 Valg mellem to produktionsanlæg Elektronikvirksomheden Eltec A/S fremstiller blandt andet komponenter til at ændre jævnstrøm til vekselstrøm. Det gamle produktionsanlæg er ved at være udtjent. Man har undersøgt markedet for nye anlæg. Valget står nu mellem to slags produktionsanlæg, der begge kan fremstille komponenten. Tabellen nedenfor viser oplysninger for de to produktionsanlæg. Begge anlæg har en forventet levetid på 5 år med en årlig afsætning på 7.000 stk. Anlæg A Anlæg B Købesum 1.500.000 3.500.000 Besparelse lønomkostninger/stk. 50 63 Besparelse råvareudnyttelse/stk. 30 37 Scrapværdi efter 5 år 0 0 Kalkulationsrente 14 % 14 % Forventet afsætning pr. år 7.000 7.000 1. Beregn nettobetalingsstrømmende for de to anlæg. 2. Hvad bliver nutidsværdien af de to anlæg? Anlæg B har en meget større produktionskapacitet end anlæg A. Det vil være muligt at producere et ekstra produkt, som vil give et ekstra årlig dækningsbidrag på kr. 450.000. 3. Hvad bliver nutidsværdien af anlæg B under forudsætning af den ekstra produktion? Virksomheden ønsker at undersøge nogle kritiske værdien for de to anlæg. 4. Beregn hvad afsætningen skal være for anlæg A og B, for at nutidsværdien bliver nul. 5. Undersøg for anlæg B, hvad dækningsbidraget for det ekstra produkt mindst skal være, for at nutidsværdien bliver nul. Side 16 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 3.5 Opgave 5 Valg mellem to produktionsanlæg varierende afsætning En virksomhed har mulighed for at afsætte et produkt over 6 år med følgende afsætningsplan. År Salgspris (kr.) VE (kr.) Salgsfremmende omk. (kr.) Afsætning (stk.) DB/stk. (kr.) 1 600 400 250.000 2.000 200 2 650 450 250.000 3.500 200 3 700 475 300.000 6.000 225 4 800 500 200.000 7.000 300 5 800 525 100.000 6.000 275 6 750 525 50.000 4.000 225 Det kræver en ny maskine til at producere det nye produkt. Man har også undersøgt markedet for maskiner, og fundet frem til 2 med forskellig produktionskapacitet. Oplysninger om maskinerne fremgår af tabellen nedenfor. Anlæg A Anlæg B Købesum 1.200.000 2.800.000 Scrapværdi efter 6 år 0 0 Kalkulationsrente 14 % 14 % Produktions maksimum 3.500 7.000 Besvar følgende spørgsmål: 1. Beregn nutidsværdierne for de 2 maskiner under forudsætning af afsætningsplanen ovenfor. 2. Virksomheden har mulighed for at producere andre produkter på begge de nye maskiner. Hvilke ekstra oplysninger skal bruges for at afgøre om de andre produkter, der kan produceres, får betydning af valget af maskine. Der skal ikke laves nye beregninger. HAKL Side 17

Arbejdsmarkedsuddannelse 4 Leasing kontra købe Regnearksfilerne til løsning af opgaverne findes i mappen 47071_opgavefiler 4.1 Opgave 1 Vurdere om at købe, låne eller lease en bil er mest lønsomt En virksomhed skal anskaffe en bil til en af sælgerne. Virksomheden overvejer leasing, egenfinansiering eller at finansiere købet gennem et pengeinstitut. Der er indhentet følgende oplysninger om de 3 finansieringsmuligheder. Oplysninger køb eller låne Oplysninger leasing Købspris 260.000 Ekstra leasing år 1 20.000 Afskrivningssats 25 % Leasingydelse/md 2.815 Levetid, år 5 Leasingperiode, år 5 Scrapværdi 100.000 Skattesats 25 % Kalkulationsrente 10 % Låneomkostninger 10.000 Lånerente 5 % Brug regnearket Leasing_køb_bil.xlsx til at sammenligne de 3 finansieringsmuligheder. 4.2 Opgave 2 Vurdere om at købe eller lease en maskine er mest lønsomt En virksomhed skal anskaffe en maskine til produktion af en ny produktserie. Virksomheden overvejer leasing, egenfinansiering eller at finansiere købet gennem et pengeinstitut. Der er indhentet følgende oplysninger om de 3 finansieringsmuligheder. Oplysninger køb eller låne Oplysninger leasing Købspris 2.000.000 Ekstra leasing år 1 200.000 Afskrivningssats 25 % Leasingydelse/md 34.000 Levetid, år 5 Leasingperiode, år 5 Scrapværdi 300.000 Skattesats 25 % Kalkulationsrente 10 % Brug regnearket Leasing_køb_maskine.xlsx til at sammenligne de 3 finansieringsmuligheder. Hvis beregningen viser, at f.eks. leasing mest fordelagtigt. Undersøg vha. målsøgning, hvad købsprisen højst må være for at køb er ligeså fordelagtig som leasing. Side 18 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 5 Nøgletal for kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, likviditet Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearkene 1_analyse_nøgletal.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 5.1 Opgave 1 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Handelsvirksomheden Libelle A/S har haft følgende regnskabstal for 2012 og 2013: Her er resultatopgørelsen: (1.000 kr.) 2012 2013 Nettoomsætning 12.860 14.700 - Vareforbrug 6.840 8.200 =Bruttofortjeneste 6.020 6.500 - Andre eksterne omkostninger 2.120 2.040 - Personaleomkostninger 2.080 2.300 = Indtjeningsbidrag 1.820 2.160 - Afskrivninger 1.000 980 = Resultat før renter 820 1.180 + Finansielle indtægter 200 220 - Finansielle omkostninger 320 340 = Resultat før skat 700 1.060 - Skat af årets resultat 25% 175 265 = Årets resultat 525 795 Her er et uddrag af balancen for 2012 og 2013: (1.000 kr.) 2011 2012 2013 Aktiver 9.480 10.405 11.600 - Gældsforpligtelser 7.400 7.800 8.200 Egenkapital 2.080 2.605 3.400 I 2013 har virksomheden haft fokus på at øge salget og gennemføre omkostningsbesparelser. Sortimentet er ændret, således at billigere produkter udgør en større andel. Dette har øget omsætningen. Det eneste minus er, at de billigere produkter også har en lavere avance. Det er også lykkedes at gennemføre besparelse på visse kapacitetsomkostninger: Løs følgende opgaver: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist i Excel regnearket. 2. Kan det aflæses i nøgletallene at virksomheden har foretaget ændring af sortiment og gennemført besparelser? HAKL Side 19

Arbejdsmarkedsuddannelse 5.2 Opgave 2 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Produktionsvirksomheden Akano A/S har haft følgende regnskabstal for 2012, 2013 og 2014. Her er resultatopgørelsen for årene: (1.000 kr.) 2012 2013 2014 Nettoomsætning 163.000 173.000 183.000 - Produktionsomkostninger 89.000 95.000 105.000 =Bruttoresultat 74.000 78.000 78.000 - Distributionsomkostninger 28.500 30.800 33.500 - Administrationsomkostninger 32.500 34.500 36.000 = Resultat før finansielle poster 13.000 12.700 8.500 + Finansielle indtægter 400 420 475 - Finansielle omkostninger 2.400 2.920 3.109 = Resultat før skat 11.000 10.200 5.866 - Skat af årets resultat 25% 2.750 2.550 1.467 = Årets resultat 8.250 7.650 4.400 Her er et uddrag af balancetallene for årene: (1.000 kr.) 2011 2012 2013 2013 Aktiver 128.000 144.000 168.000 196.000 - Gældsforpligtelser 56.000 63.750 80.100 103.700 Egenkapital 72.000 80.250 87.900 92.300 Omsætningsaktiver 48.000 60.000 75.000 95.000 heraf varelager 28.000 35.000 45.000 60.000 Kortfristet gæld 26.000 31.000 41.000 54.000 Det opnåede resultat i 2014 er ikke tilfredsstillende. Der har gennem årene været stigende konkurrence samtidig med at råvarepriserne har været stigende. Varebeholdningen er vokset kraftigt, hvilket har betydet stigende gæld og heraf følgende renteudgifter. Løs følgende opgaver: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist i Excel regnearket. 2. Hvordan har rentabiliteten udviklet sig? 3. Hvordan har nulpunktsomsætningen og sikkerhedsmarginen udviklet sig? 4. Hvordan har likviditeten udviklet sig i virksomheden? 5. Kan forholdene nævnt i teksten aflæses i nøgletallene? 6. Hvordan kan tendensen i udviklingen af varelageret vises? Side 20 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 5.3 Opgave 3 Analyse nøgletal og kapacitetsudnyttelse Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearkene 2_analyse_nøgletal.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. Regnskabet for virksomheden Alfa A/S skal analyseres. Nedenfor er vist resultatopgørelsen. Resultatopgørelse i 1.000 kr. 2011 2012 2013 2014 Budget Nettoomsætning 21.000 23.000 23.771 27.352 26.100 Vareforbrug 15.599 17.541 17.767 19.925 20.083 Bruttofortjeneste 5.401 5.459 6.004 7.427 6.017 Øvrige variable omkostninger 400 400 393 531 570 Dækningsbidrag 5.001 5.059 5.611 6.896 5.447 Kontante kapacitetsomkostninger 2.300 2.700 2.749 2.968 2.933 Indtjeningsbidrag 2.701 2.359 2.862 3.928 2.514 Afskrivninger 401 459 533 537 616 Resultat før renter 2.300 1.900 2.329 3.391 1.898 Finansieringsindtægter 30 70 75 150 100 Finansieringsudgifter 230 213 92 80 80 Resultat før skat 2.100 1.757 2.312 3.461 1.918 Skat (25 %) 525 439 578 865 480 Årets resultat 1.575 1.318 1.734 2.596 1.439 Udbytte til aktionærer 383 0 975 1.287 Overført til egenkapitalen 1.192 1.318 759 1.309 Skemaet nedenfor viser et uddrag af balancen. Balancer i 1.000 kr. 2010 2011 2012 2013 2014 Aktiver (kapitalanvendelse) Anlægsaktiver 2.172 2.233 2.472 2.341 2.022 Immaterielle anlægsaktiver 264 186 150 16 170 Materielle anlægsaktiver 1.908 2.047 2.322 2.325 1.852 Omsætningsaktiver 6.191 6.872 8.479 10.359 10.450 Varebeholdninger 3.235 3.050 3.512 3.992 3.600 Tilgodehavender 2.467 2.536 3.562 4.507 3.164 Likvider 489 1.286 1.405 1.860 3.686 Aktiver i alt 8.363 9.105 10.951 12.700 12.472 Passiver (kapitalfremskaffelse) Egenkapital 2.151 3.343 4.661 5.420 6.729 Gæld 6.212 5.762 6.290 7.280 5.743 Hensættelser 743 702 768 768 525 Langfristet gæld 453 287 403 1.796 244 Kortfristet gæld 5.016 4.773 5.119 4.716 4.974 Gæld eksklusive hensættelser 5.469 5.060 5.522 6.512 5.218 Passiver i alt 8.363 9.105 10.951 12.700 12.472 HAKL Side 21

Arbejdsmarkedsuddannelse Følgende opgaver skal løses: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist på fanearket regnskabstal. 2. Giv en kort forklaring / kommentar til hvert af nøgletallene og indekstallene. Kapacitetsomkostningerne har særlig fokus i denne virksomhed. De er specificeret i tabellen nedenfor. (1.000 kr.) 2011 2012 2013 2014 Budget Gager 1.448 1.679 1.617 1.802 1.898 Ejendommens drift 284 329 323 389 345 Administration 426 494 517 530 449 Autodrift 57 66 97 106 104 Reklame 57 66 65 71 69 Reparation og vedl. 28 66 129 71 69 Kontante kapacitetsomk. 2.300 2.700 2.749 2.968 2.933 Afskrivninger 401 459 533 537 616 Kapacitetsomkostninger i alt 2.701 3.159 3.282 3.505 3.549 Følgende opgaver skal løses: 1. Lav alle beregninger i de to skemaer på fanearket kapacitetsomk. 2. Ledelsen er i tvivl om kapacitetsomkostningerne er steget mere end omsætningen. Er der grundlag for dette? 3. Er der regnskabsposter, der kræver ekstra opmærksomhed? Side 22 HAKL

Arbejdsmarkedsuddannelse 6 Prisfastsættelse 6.1.1 Opgaver til priskalkulation Formålet med følgende opgaver er at undersøge konsekvensen ved at ændre på salgspriser, kostpriser, rabatter, mv. ved priskalkulation. Opgaverne løses ud fra regnearket: Kostpris_Salgspris_DB.xlsx 1. Hvad skal salgsprisen være for at dækningsgraden bliver 40 %? 2. En sælger vil give 10 % i rabat på salgsprisen. Hvad bliver dækningsgraden, og hvor meget falder dækningsbidraget i kroner? 3. Undersøg hvad der sker med DB og DG, hvis valutakursen på materialer stiger til kurs 600? Hvad sker med DB og DG hvis valutakursen falder til kurs 500? 4. Der produceres 2 enheder, der desværre er behæftet med fejl og må kasseres. Hvor mange ekstra enheder skal der produceres, for at opveje tabet af de afholdte produktionsomkostninger? Det forudsættes at salgsprisen er kr. 2.450,00 på de ekstra enheder, der skal sælges. 5. En kunde køber 5 enheder, og får 12 % i rabat. Hvad mistes i samlet DB i forhold til den normale salgspris? Hvor mange ekstra enheder til normalpris, skal der sælges for at opveje det mistede DB? 6. Der er kommet en hasteordre, hvor kunden vil betale 400 kr. ekstra pr. enhed. Ordren skal produceres ved overtidsbetaling på 150 % i alle 3 afdelinger. Hvad stiger de variable produktionsomkostninger med, i forhold til produktion ved normal timesats? Hvad skal kunden betale ekstra for at DB fastholdes? 7. Vi kan vælge at sælge til 2 forskellige markeder. På marked 1 kan vi sælge 2.000 stk. til en salgspris på 2.950 kr. På marked 2 kan vi sælge 3.000 stk. til en salgspris på 2.450 kr. Vi har kapacitet til at producere 3.000 stk. Hvilket marked giver det største samlede DB? 8. Effektiviteten i afdeling 1 og afdeling 3 stiger, så timetallet i afdeling 1 falder fra 3,5 timer til 3,0 timer, og timetallet i afdeling 3 falder fra 1,6 timer til 1,0 time. Hvad bliver DB og DG? HAKL Side 23