FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker

Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side 7 Det digitale bibliotek og andre trends Side 9 Bibliotekarens rolle Side 11 Fremtidens bibliotek Side 13 Kontakt Side 15 2

Fremtidens bibliotek borgerens ønsker Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Sådan lyder de første ord af den første paragraf i den gældende udgave af biblioteksloven fra 2010. Loven stammer oprindeligt fra 1920, og i den første udgave var formålet formuleret som at Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning. Formålet med bibliotekerne har altså ikke ændret sig markant. Det har til gengæld samfundet omkring bibliotekerne og de tekniske muligheder for at leve op til formålet. Der er langt fra de første små folkebiblioteker fra tiden før år 1900 til de enorme samlinger af bøger, tegneserier, musik, film og viden - og i øvrigt også sociale mødesteder - som nutidens biblioteker i dag udgør i de danske byer. Især i de seneste 20 år har bibliotekernes rolle og funktion ændret sig markant. Det samme gør det faktum, at bibliotekerne har mere åbent end nogensinde ikke mindst på grund af, at 260 af landets i alt 484 biblioteker (2014) er såkaldt åbne biblioteker, hvor borgerne kan gå på biblioteket tidlig morgen eller sen aften. Bibliotekerne bruger de nye muligheder til at skabe rum for læring, læsning og sociale arrangementer, men også til at tilbyde de klassiske biblioteksydelser bøger og viden på nye måder. Med denne undersøgelse har vi sat os for at undersøge danskernes forhold til deres lokale bibliotek. Undersøgelsen er gennemført i marts 2016, og vi har spurgt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år om, hvordan de bruger deres lokale folkebibliotek, og hvad de forventer af biblioteket nu og i fremtiden. For blot få år siden var biblioteket et sted, hvor borgerne, udover at låne bøger, bl.a. kunne gå hen for at komme på internettet. Det kan de stadig, men internettet er i dag lige så meget en vej for bibliotekerne til at komme ud til borgerne. Det spiller en stor rolle i nutidens 24-timers samfund. 3 Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort. Merete Pryds Helle, forfatter (2011)

FREMTIDENS BIBLIOTEK Hvor ofte besøger du dit bibliotek? 8 % 29 % 52 % 27 % Hvor ofte anvendes digital adgang? MINDST EN GANG OM UGEN 16% MINDST EN GANG OM MÅNEDEN 37% MINDST EN GANG OM ÅRET 60% SJÆLDNERE 20% ALDRIG 16% Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang hvert halve år Sjældnere VED IKKE 3% Hvad skal der være i det digitale bibliotek? Bibliotekerne udvider i disse år med flere digitale tilbud, med åbne biblioteker og med øget adgang til selvbetjening. Her er nogle af de ting brugerne efterspørger: Lydbøger 53% E-kurser Film 49% Musik E-bøger 69% Fremtidens bibliotek Hvad skal et bibliotek byde på for at få dig til at komme oftere? Hvorfor besøger du dit lokale bibliotek? Events, foredrag eller læsegrupper Mulighed for kommunal borgerservice Gratis kurser 27% Flere materialer (ud over bøger) Flere faciliteter/events til børn Flere hyggeområder 12% 11% 11% For at få adgang til internettet For at få tiden til at gå For at låne bøger eller tegneserier For at læse eller studere Andre tjenester som f.eks. postkontor 22% Bedre studiefaciliteter 11% For at deltage i kurser eller høre foredrag En vision for fremtidens bibliotek og hvad det skal være et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles et sted, hvor fortidens og nutidens historie er i fokus et sted, hvor læsning er en dannelsesrejse et samlingssted, hvor man møder andre mennesker 62% 50% 40% 39% 25% 23% et sted med undervisning i at bruge digitale tjenester

Vores anbefaling: Skab fremtidens bibliotek nu I fremtiden er biblioteket både en bygning med bøger, viden og mennesker i og en service, der kan puttes i bukselommen. Det er den korte version. Danskerne vil beholde det fysiske bibliotek, som de kender det, og de vil udvide det til at kunne mere. Og så vil de have adgang til biblioteket når som helst og hvor som helst. Det giver mindst tre dimensioner, der skal tænkes sammen i udviklingen af fremtidens bibliotek. DEN DIGITALE DIMENSION Den digitale udvikling buldrer af sted, og bibliotekerne bliver revet med. I fremtiden skal bibliotekernes viden være tilgængelig alle vegne. Bøger, film, foredrag og alle de andre adgange til viden, bibliotekerne rummer, skal ligestilles. Det stiller i sig selv store krav til fremtidens bibliotekssystemer. Yderligere skal materialer og viden også kunne findes ved simple søgninger på en app, så borgerne kan søge viden uden at skulle gå fysisk på biblioteket. Og e-bogs konceptet skal videreudvikles. Med andre ord ligger der en kæmpe opgave med at designe og udvikle fremtidens digitale bibliotek og ovenstående er kun fragmenter. DEN FYSISKE DIMENSION Det fysiske bibliotek bliver trods den digitale udvikling ikke mindre vigtigt. Bogen af papir er fortsat hovedattraktionen på biblioteket, og de åbne bibliotekers succes vidner om, at danskerne ikke er trætte af at gå på biblioteket. Tværtimod så vil danskerne gerne have mere ud af en tur på biblioteket. De vil gerne kunne forny passet eller kørekortet også, de vil have læsegrupper og foredrag, og de vil bruge biblioteket som socialt mødested. Det skal fremtidens systemer understøtte eksempelvis ved at kunne styre differentieret adgang til faciliteterne på de åbne biblioteker uden for normal åbningstid. DEN MENNESKELIGE DIMENSION Bibliotekaren har høj troværdighed, og danskerne føler sig godt betjent på deres bibliotek. Men bibliotekarernes viden kan bringes mere i spil. De kan mere offensivt end i dag anbefale materiale på baggrund af brugernes læsevaner og hidtidige lån. De kan blive tilgængelige digitalt, og de kan indtage en mere faciliterende rolle, hvor de mere aktivt formidler indhold fra bøger af papir over e-bøger og film til foredrag, kurser og events. Også her spiller design af bibliotekssystemer en rolle. Effektiv deling af viden i alle formater digitalt såvel som fysisk bliver omdrejningspunktet for en stor del af udviklingen. 5

Hvem besøger bibliotekerne? Internet, e-bøger og smartphones har stor indflydelse på vores læsevaner, på vores måde at være sammen på og på vores adgang til viden. Borgerne kan i dag gå på biblioteket uden at forlade dagligstuen eller kontoret, og derfor har vi undersøgt, hvor meget danskerne bruger det fysiske bibliotek, og hvem der er de mest aktive brugere. STØRSTEDELEN AF DANSKERNE HAR ET FORHOLD TIL DERES BIBLIOTEK Helt overordnet så ligger antallet af besøg på de danske biblioteker stabilt på omkring 36 millioner fysiske besøg om året, viser tal fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vores undersøgelse viser, at 29 procent af den voksne danske befolkning besøger deres bibliotek engang om måneden eller oftere. 79 procent af befolkningen giver udtryk for, at de besøger deres bibliotek i et eller andet omfang, mens 20 procent aldrig bruger biblioteket. Der er en tendens til, at kvinder går oftere på biblioteket end mænd men forskellen er lille. FÆRRE BESØG PÅ DET FYSISKE BIBLIOTEK Pensionister er de mest flittige biblioteksbrugere sammen med dem under uddannelse og dem i en alder, hvor de har hjemmeboende børn men generelt er aldersfordelingen relativt jævn. Den sammenhæng stemmer godt overens med, at biblioteket af mange opfattes som et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles. Samtidig er der en tydelig tendens til, at folks erindring om, hvor meget de brugte biblioteket som børn, viser, at de brugte biblioteket mere som børn, end de gør i dag som voksne. Dermed er der en tendens til, at bibliotekets rolle er vigende. Hvor ofte besøger du dit lokale bibliotek? 72% 84% Som voksen Som barn 8% 38% 29% 52% 27% 21% 8% 9% Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang hvert halve år Sjældnere Aldrig / ved ikke 6

Hvorfor går danskerne på biblioteket? Oplysning har været et hovedformål, siden de første folkebiblioteker så læselampens lys i slutningen af 1800-tallet. Men i dag er biblioteket langt fra den eneste vej til at søge viden, som ikke allerede findes i hjemmets, studiets eller arbejdspladsens bogreol. Internettet bugner med viden, og biblioteket er blot én blandt flere kilder. Det stiller krav til bibliotekerne, hvis de fortsat skal være relevante og leve op til formålet. Vi har derfor undersøgt, hvorfor danskerne går på biblioteket. KERNEYDELSEN ER BOGEN AF PAP OG PAPIR Trods digitalisering og e-bøger er bogen af pap og papir stadig førstevalget for danskerne, når de går på biblioteket. For 84 procent af danskerne er det at låne bøger og tegneserier med hjem stadig den primære grund til at gå på biblioteket. Det gælder i øvrigt også uden for normal åbningstid. På de åbne biblioteker, der har åbent på skæve tidspunkter, er lån af bøger det, flest kommer efter. Udlån af film, spil og musik ligger også højt på hitlisten. Der er dog en tendens til, at udbredelsen af streamingtjenester som eksempelvis Spotify er ved at udkonkurrere den fysiske CD, på samme måde som man ser det i pladebutikkerne. Udlån af musik er faldet betydeligt imellem 2010 og 2014 hele 57 procent er udlånet faldet i perioden. Tendensen er den samme på filmområdet, og det er en indikation på, at de kommercielle streamingtjenester er ved at overtage dette område. Samtidig står det klart, at danskerne bruger bibliotekerne til andet og mere end at hente bøger med hjem. Mange vælger også at tilbringe tid på biblioteket for at studere, læse avis eller være sammen med venner, familie eller børn. Hvorfor besøger du dit lokale bibliotek? 84% 28% 16% 15% 13% For at låne bøger eller tegneserier, som jeg læser hjemme eller et andet sted For at låne film, spil, musik eller lignende (der ikke er bøger eller tegneserier) For at læse diverse aviser, ugeblade eller magasiner For at deltage i kurser eller høre foredrag For at læse eller studere på biblioteket 12% 10% 7% 4% For at være der sammen med f.eks. venner, familie eller børn Andet For at få adgang til internettet eller få ITassistance For at få tiden til at gå, når jeg ikke har andet at lave 7

Og så er bibliotekets rolle som rum for læring også signifikant. 15 procent af danskerne peger på deltagelse i kurser og foredrag som en af grundene til, at de går på biblioteket. DANSKERNE VIL HAVE FLERE KURSER OG FOREDRAG Netop kurser, foredrag og andre aktiviteter er det, flest danskere peger på som noget, der kan få dem til at besøge det lokale bibliotek oftere. Hvad skal dit bibliotek byde på for at få dig til at komme oftere? 27% Events, foredrag eller læsegrupper Mulighed for kommunal borgerservice som f.eks. pas, kørekort eller rådgivning Gratis kurser (f.eks. sprogkurser eller kurser i digital teknologi Desuden peger mange på, at andre ydelser som f.eks. muligheden for at få nyt pas eller gå på posthuset kunne få dem til at besøge biblioteket oftere. Meget tyder på, at bibliotekerne lytter til borgernes ønsker. I hvert fald tilbyder de stadig flere kurser og arrangementer. Siden 2011 har der ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport Folkebiblioteker i tal 2014 været en stigning i antallet af arrangementer på 38 procent. Der blev i 2014 holdt 1.601 foredrag, 1.132 forfatterarrangementer, 267 debatarrangementer, 2.217 kurser i digital betjening samt 18.632 andre typer arrangementer. ÅBNE BIBLIOTEKER ER POPULÆRE De første åbne biblioteker blev åbnet i 2004, og især siden 2010 har brugen af dem for alvor taget fart. Et åbent bibliotek har åbent for selvbetjening uden for normal åbningstid det vil sige tidlig morgen og sen aften. I dag udgør den selvbetjente tid 61 procent af bibliotekernes samlede åbningstid. 22% 18% 12% 10-11% 6% Andre tjenester som f.eks. postkontor Der er ikke noget, mit bibliotek kan tilbyde, der kan få mig til at besøge det oftere Flere materialer ud over bøger, f.eks. dvd er, computerspil eller musik Flere faciliteter eller events til underholdning af børn Flere hyggeområder En udvidet bogsamling (inkl. tegneserier) Flere teknologibaserede tilbud som f.eks. internet, scanning, print og lignende Mulighed for at møde lokale byrådsmedlemmer, erhvervsfolk eller andre offentlige personer Flere eller bedre studiefaciliteter Andet De udvidede åbningstider falder i god jord hos den danske befolkning. Tre ud af fire danskere synes godt om de åbne biblioteker, og næsten lige så mange seks ud af ti bruger de åbne biblioteker i praksis. Udlån af bøger er også uden for normal åbningstid den vigtigste grund til at gå på biblioteket. Men ligesom i dagtimerne bliver aftener og weekender også brugt på at studere eller arbejde, ligesom adgang til computere og printere spiller en rolle. 8

Det digitale bibliotek og andre trends Bibliotekerne udvider i disse år med flere digitale tilbud, med åbne biblioteker og med øget adgang til selvbetjening. At dømme efter svarene i denne undersøgelse falder tiltagene i god jord. Eksempelvis er flere bøger i digital form noget af det, flest 69 procent ønsker sig mere af. Flere lydbøger, film, e-kurser og digital musik er også på ønskelisten. Hvilke digitale tjenester synes du, der skal være flere af? Flere lydbøger 53% Flere e-kurser Flere film 49% Andet 3% Mere musik Flere e-bøger 69% 9

DET DIGITALE BIBLIOTEK ER POPULÆRT Det digitale bibliotek det vil sige adgang til bøger, film eller musik via nettet er populært. 37 procent af danskerne bruger de digitale adgange en eller flere gange om måneden, og 60 procent bruger adgangene mindst en gang om året. Fordelingen på aldersgrupper er relativt jævn både unge, voksne og ældre bruger de digitale adgange. For nogle få 6 procent er hjemmecomputeren den eneste vej til biblioteket, og for mange flere 53 procent er digital adgang et vigtigt supplement til det fysiske bibliotek. Dermed er digitaliseringen vel modtaget af flertallet. Kun 2 procent er deciderede modstandere af det digitale bibliotek. KENDSKABET TIL BIBLIOTEKERNES DIGITALE TILBUD ER LAVT Samtidig med at de digitale adgange til bibliotekerne er populære, er kendskabet til dem relativt lavt. Bibliotek.dk, som er en database over, hvad der findes på danske offentlige biblioteker, er kendt af 69 procent af danskerne. Derudover er der ingen digitale bibliotekstilbud med en kendskabsgrad over 50 procent. E-reolen og Filmstriben kommer tættest på, mens blot 6 procent kender ekursus.nu. De 18-29 årige er overvejende dem, som kender bedst til de digitale tilbud. Kender du følgende digitale tjeneste? Hvor meget bruger du selv digitale adgange til hhv. bøger, musik og/ eller film? MINDST EN GANG OM UGEN 16% MINDST EN GANG OM MÅNEDEN 37% 69% BIBLIOTEK.DK 40% FILMSTRIBEN 13% BIBLIOTEKSVAGTEN 43% EREOLEN 20% LITTERATURSIDEN 8% PALLES GAVEBOD MINDST EN GANG OM ÅRET 60% SJÆLDNERE 20% 6% EKURSUS.NU ALDRIG 16% VED IKKE 3% DANSKERNE VIL HAVE SELVBETJENING Danskerne ser tilsyneladende hellere bibliotekarerne som rådgivere end som ekspedienter. I hvert fald mener 85 procent, at det er en god ide med automater, hvor man kan aflevere eller låne bøger frem for at skulle stå i kø ved skranken. Kombineret med at danskerne er glade for de åbne biblioteker, hvor det er muligt at gå på biblioteket uden for normal åbningstid, tegner det et billede af, at danskerne er glade for, at bibliotekerne tilpasser sig samfundets stigende individualisering. 10

Bibliotekarens rolle Bibliotekaren og biblioteket hænger tæt sammen. Den vidende bibliotekar, der kan hjælpe med alt fra bøger til musik og tegneserier, er værdsat. Men samtidig er bibliotekspersonalets rolle under forandring. Danskerne ønsker personlig rådgivning i det fysiske møde på biblioteket og digitalt, samtidig med at de i stort omfang bruger selvbetjeningsløsninger. BIBLIOTEKARERNES RÅDGIVNING OM FAG- OG SKØNLITTERATUR ER VÆRDSAT Danskerne vurderer, at bibliotekarernes evner til at vejlede om skøn- og faglitteratur er gode. Men når det kommer til børnebøger, film og musik samt om evnen til at vejlede om digitale tilbud, er vurderingen svagere. Det skyldes dog i større omfang uvidenhed end manglende tiltro til bibliotekarernes evner. Mange svarer ved ikke, og kun et fåtal vurderer bibliotekarerne negativt. FÆRRE ANSATTE PÅ BIBLIOTEKERNE Fra 2010 til 2014 er der blevet færre ansatte på de danske biblioteker. I perioden er antallet af biblioteksansatte faldet med 12 procent. De uddannede bibliotekarer udgør fortsat den største gruppe af ansatte selvom de er blevet 12 procent færre. Den største reduktion er med 18 procent sket i gruppen af biblioteksassistenter. Til gengæld er der kommet flere frivillige på bibliotekerne. Gruppen af frivillige er steget 102 procent. Ser man på danskernes holdning til det, er det kun 9,5 procent, der vurderer, at manglen på professionelt uddannede bibliotekarer er den største udfordring for bibliotekerne i fremtiden. Det kan muligvis hænge sammen med, at danskerne generelt tager godt imod automater og andre former for selvbetjeningsteknologi. E-BIBLIOTEKAREN KUNNE GODT BLIVE DANSKERNES NYE VEN Bøger, film og musik i digital form har vundet indpas hos danskerne, og digital vejledning fra bibliotekarerne kunne også godt blive et hit, tyder undersøgelsen på. På trods af at digital bibliotekarrådgivning i dag kun findes i begrænset omfang, giver 55 procent af danskerne udtryk for, at de i større eller mindre grad er åbne for ideen. Den yngre generation ønsker Er bibliotekarerne i dine øjne gode nok til at vejlede om: Film Musik 32% Digitale adgange 42% Børnebøger 51% Faciliteter 51% Skønlitteratur 69% Faglitteratur 70% 11

i højere grad at benytte bibliotekarernes rådgivning digitalt, men også den ældre generation viser interesse. 76 procent af danskere i aldersgruppen 18-29 år ville benytte sig af bibliotekarenes råd-givning, hvis den var til rådighed digitalt. Villigheden til at benytte digital rådgivning falder, jo ældre danskerne bliver, men selv når man spørger dem på 70 år eller over, siger 52 procent, at digital rådgivning ville have interesse. DANSKERNE ER KLAR TIL DIGITALE UPDATES FRA BIBLIOTEKET Danskernes digitale parathed og tillid til bibliotekarerne spiller også ind på paratheden til at modtage uopfordret information fra biblioteket. 52 procent af danskerne er klar til at modtage e-mail fra biblioteket, og derudover er 11 procent åbne for at interagere med biblioteket på sociale medier, og 12 procent er klar til sms er eller info via en app. Digital bibliotekarrådgivning er faktisk en service, som de danske biblioteker allerede tilbyder igennem websitet www.biblioteksvagten.dk. Danskerne kender dog ikke til den digitale biblioteksvagt. Kun 13 procent ved, at den eksisterer. 12

Fremtidens bibliotek Bibliotekerne er under forandring. Både tekniske landvindinger, befolkningens vaner og ønsker samt de økonomiske rammer stiller konstant nye krav til bibliotekerne og der er uden tvivl både udfordringer og nye muligheder forude. En tredjedel af den danske befolkning tror, at bibliotekernes største fremtidige udfordring bliver, at tilpasse sig nye behov fra forbrugerne. Den stigende mængde af åbne biblioteker i Danmark samt danskernes ivrighed efter at benytte dem viser dog også, at det er en udfordring, der imødekommes. De vigtigste trends er, at danskerne vil have mere digitalt materiale, de vil have flere tilbud, og de vil have udvidede åbningstider. MERE DIGITALT MATERIALE Bogen er stadig i centrum, men digitalt indhold er fremtiden, vurderer mange danskere. 56 procent vil have mere digitalt indhold fra bib- HVILKE AF NEDENSTÅENDE UDSAGN MENER DU, AT ET BIBLIOTEK BØR VÆRE KENDT FOR? 62% - Biblioteket skal være et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt 50% - Biblioteket skal være et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles 40% - Biblioteket skal være et sted, hvor fortidens og nutidens historie er i fokus 39% - Biblioteket skal være et sted, hvor læsning er en dannelsesrejse 25% - Biblioteket skal være et samlingssted, hvor man møder andre mennesker 23% - Biblioteket skal undervise i at bruge digitale tjenester 22% - Biblioteket skal være et sted, hvor brugernes kreativitet igangsættes 19% - Biblioteket skal være rammen om at lære om vores demokrati 13% - Biblioteket skal være et sted, hvor brugernes kreativitet præsenteres og deles 13

liotekerne, mens 25 procent er tilfredse med det nuværende niveau. Kun 4 procent vil rulle den digitale udvikling baglæns. De eksisterende digitale tilbud bliver i høj grad benyttet, og kigger man på, hvor mange der har benyttet bibliotekernes digitale tilbud, så er der en klar stigning fra 2011 til 2013. Herefter er der et fald, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at besøg på ereolen og Palles Gavebod (omdøbt til biblo.dk) fra mobiltelefoner og tablets ikke bliver registreret. Faldet i besøg fra 2013-2014 kan altså tyde på, at tablets og smartphones er vigtige i den fremtidige digitale udvikling. Det vil dog kræve en opdatering af de nuværende bibliotekssystemer, før man kan få mere klar viden om dette. FLERE FUNKTIONER Ud over bøger og viden vil danskerne gerne have, at et besøg på biblioteket kan være som at slå to eller flere fluer med et smæk. Mulighed for kommunal borgerservice som pas eller kørekort, adgang til postkontor og øget fokus på læring er alt sammen ting, der kunne få danskerne til at gå mere på biblioteket. Det samme er foredrag, læsegrupper og kurser. FRYGT FOR NEDSKÆRINGER Nedskæringer og dårligere tilbud er det, flest danskere 55 procent tror kan true bibliotekerne i fremtiden. Konkurrence fra digitale tilbud og streamingtjenester er også en trussel, vurderer 47 procent, ligesom 29 procent tvivler på, at bibliotekerne formår at tilpasse sig brugernes behov. Og så er der en gruppe 23 procent som tror, at de fysiske biblioteker vil udkonkurrere sig selv, efterhånden som bibliotekernes materiale i stigende omfang bliver tilgængeligt digitalt. OPBAKNING TIL BIBLIOTEKERNES OPRINDELIGE FORMÅL Den tendens hænger fint sammen med, at halvdelen af danskerne ser biblioteket som et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles, og at 62 procent ser biblioteket som et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt. På den måde ønsker danskerne på samme tid, at biblioteket udvider sit domæne, så der bliver flere grunde til at besøge det, men samtidig har danskerne et klart blik for og et ønske om at bevare bibliotekets oprindelige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 14

Kontakt os axielldk@axiell.com (+45) 3338 2525 www.axiell.dk Axiell Danmark A/S Ørestads Boulevard 69, 2. sal 2300 København S 15