Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Foretaget d. 3. December 2013 M: Maria Samuelsen A: Politisk rådgiver i mellemfolkeligt Samvirke M: Øhm, jamen først og fremmest vil jeg gerne høre hvordan MS har været involveret i det her biobrændstofspørgsmål? A: Ja, øhm. Altså Mellemfolkeligt Samvirke er en del af en international føderation af NGO er der hedder ActionAid, og som del af den har vi siden 2008 faktisk arbejdet med spørgsmål der handler omkring jordtyveri og fødevaresikkerheden i Afrika. Og der fandt vi ud af at biobrændstoffer var en af de primære ting der ligesom drev nogle af de udenlandske investeringer i Afrika i forhold til jord og plantager der blev dyrket dernede og jord der tidligere blev brugt til at lave fødevarer til at brødføde lokalbefolkningen. Så det var med vores partnere i syd at vi fandt ud af hov der kommer nogle selskaber der overtager den her jord for at producere mad eller energiafgrøder til at blive sendt ud af Afrika. Det var i hvert faldt planerne til det, hvor kommer det fra. Og så fandt vi ud af at i EU har man afsat nogle mandater omkring vedvarende energi i transportsektoren øhm og de mandater, de politiske mandater, har ligesom været med til at drive en produktion og investeringer i biobrændstof fordi biobrændstoffer, 1. Generations biobrændstoffer især, er p.t de eneste energikilde som sådan til transportsektoren som rent faktisk kan benyttes. I 2008 var der en politisk proces i EU hvor man fastsatte et mål som blev udkrystaliseret i lovgivningen i 2009. Det handler om at i 2020 skal 10% af EU s transportsektors energiforbrug opfyldes via vedvarende energi. Derudover har man også sat mål omkring CO2 fortrængninger i brændstofsektoren som er et andet direktiv der hedder brændstofkvalitetsdirektivet omkring der skal være 6% CO2 fortrængning. Og da biobrændstof var det eneste alternativ der lå fordi elbiler er ikke særlig udbredt og kræver så meget infrastruktur så det var ikke noget man mente kunne overtage i 2020, så har det her reelt set været et biobrændstofmål. Så jeg vil sige biobrændstofindustrien, med det her politiske mandat, udvidede ret markant, og det var det som Mellemfolkeligt Samvirke og vores partnere kunne se, og hvor det havde en konsekvens for dem som vi i princippet arbejder for, som er de fattigste mennesker og de mennesker der lever i kronisk sult i udviklingslande. Så det var ligesom det der sagde jamen hov, der foregår noget energipolitik i Europa, som har en negativ konsekvens for verdens fattigste, derfor går vi ind i det. Dvs. Det var tilbage i 2008, og vores, man kan sige, udgangspukt har jo så været det her det vil vi prøve at få begrænset i allerhøjeste grad. Vi, og det må vi også selv erkende, vi var for sene til at opdage den her sammenhæng. Så da vi starter med at arbejde med det der ligger lovgivningen, der kommer der i 2009, er stort set allerede lavet. Så det når vi ikke at influere de der 10%. Vi er for sent i gang. Så vi når simpelthen ikke at influere på de 10% mål der bliver lagt, eller hvilke regler for hvad der kan tælles med i de 10% VE mål. Men det er ligesom der vi starter med at følge det, og så bliver vi bare ved med at følge det derfra. M: Ja, og nu er der jo en ny situation hvor direktiverne skal revideres og der har været en proces hvor kommissionen har fremlagt et forslag, på et loft på 5%, og medregning af ILUC fra 2020, er det rigtig forstået? 1
A: Ja M: Hvad er det konkret som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for, eller ActionAid international arbejder for, i forhold til den nye proces her. Hvad er det i gerne vil have, eller i gerne vil ha gennemført. A: Vores, vores politiske position er at der ikke, altså i princippet skal vi slet ikke bruge fødevarer til at lave brandstoffer. Det er aldrig nogensinde en god idé, set med vores briller. Fordi, på trods af altså vi har 850 mio. Mennesker der er, lever i kronisk sult eller er kronisk underernærede på globalt plan. Så det kan godt være at du kan lave nogle biobrændstoffer der ud fra et miljømæssigt perspektiv egentlig giver rimelig god fornuft og er bedre end benzin, desværre er der jo også rigtig mange af dem der, især biodiesel, der ikke har nogle miljømæssige gavnlig effekt, men det er vi som sådan lidt mindre bekymrede omkring. Det er der en masse grønne organisationer der arbejder med. Men, med det internationale fødevaremarked vi har, markedet generelt, der kan du ikke producere fødevarer, eller stoppe med at producere fødevarer uden at det har en indflydelse på det globale marked, uden det har en indflydelse på fødevarepriserne. Så det vil sige, vores holdning er at man skal slet ikke, altså det er hul i hovedet, at producere biobrændstof produceret på fødevareafgrøder, og i princippet også på afgrøder der fortrænger fødevarer. Og det er her hvor det begynder at blive sådan lidt mere øhm, det kan være svær at være klar i spyttet omkring præcis hvad det er, men der er især en afgrøder, en energiafgrøder der hedder jetropha som ikke er spiselig som sådan, så det er jo ikke en fødevare, men der hvor du dyrker den foregår på samme område som du ellers ville dyrke fødevarer, dermed fortrænger en ligesom fødevare til noget andet. Øhm, da kommissionen kom med deres udspil i oktober sidste år, oktober 2012, var vi kritiske over de fem procent den foreslog et 5% loft med kun i det ene direktiv. Og det er ret vigtigt at holde begge direktiver for øje. VE direktivet som det blev kaldt omkring målet på 10% på vedvarende energi i 2020 er det de fleste beskæftiger sig med, for det er også det letteste at forstå. Brændstofkvalitetsdirektivet er ekstremt komplekst at forstå fordi hvordan udregner man CO2 fortrængninger og 6% og det er ikke sådan lige, men det er faktisk, hvis, fordi biobrændstoffer formelt set har en rimelig stor CO2 fortrængning, øh hvad kan man sige, i forhold til olie og gas og så videre, så vil du, hvis du satte et loft ind, kun i VE direktiver og sagde ok vi må kun bruge 5%, øhm det skal også lige siges her, og at det loft der bliver forslået det er kun et loft omkring rapportering, det er ikke et absolut loft. Det er ikke noget med at du ikke må bruge mere. Det er bare at når du skal rapportere til EU omkring hvordan du opfylder 10% målet så kan du max rapportere 5% ind. Du kan sagtens bruge 12% f.eks. men så skal du bare finde 5% vedvarende, andre vedvarende energikilder. Så det er ikke sådan et absolut forbrugsloft. Men det betyder at hvis du kun sætter det ind i det ene direktiv, så kan du i princippet stadig bruge biobrændstoffer til at opfylde samtlige 6% CO2 fortrængning i det andet direktiv. Så det er ret vigtigt at det kommer ind begge steder, ellers er det meningsløst. Men da de kom med de 5% så var vi meget kritiske overfor det. Fordi vi jo mente, altså 5% CO2 øhm eller 5% biobrændstoffer er stadig noget der, hvor du bruger madvarer i et omfang der vil brødføde flere 100 millioner mennesker, så vi arbejdede egentlig for at det var et 0%, at man simpelthen vil udfase brugen af 1. Generation biobrændstoffer baseret på fødevarer i 2020. Det var ligesom der vi startede. Så gik processen så i gang. Og tingene har så ændret sig siden. M: Yes, og hvordan har Mellemfolkeligt Samvirke prøvet at influere den nationale proces i forhold til at prøve at fastsætte den danske position? A: Det har vi gjort af flere forskellige veje. Vi har organiseret os internt i NGO miljøet. Så i det der hedder 92 gruppen der er et af de danske netværk for NGO er har vi fået lavet, der er en 2
bioenergigruppe, hvor der i princippet koordinerer de forskellige organisationer, eller hvad man skal sige. Koordinere er måske et dårligt. Med det er et forum for de organisationer der arbejder med biospørgsmål som sådan til at snakke, og det betyder ikke at man skal være enig for at komme videre, det er vi absolut heller ikke, men det giver os også et forum til ligesom at sige okay hvad er det, dele vores ekspertiseviden, fordi vi jo ikke alle sammen kan være eksperter på alt. Og der var der ret hurtigt opstod der, hvad skal man sige, fire organisationer som arbejder ret meget med det her spørgsmål, og vi fandt ud af okay lad os arbejde sammen omkring og prøve at påvirke det her. Vi var enige omkring at vi ville begrænse forbruget af 1. Generations biobrændstoffer, men af lidt forskellige årsager. Øh, og man kan sige, der er jo sådan en, en organisation som verdens skove der meget har med selvfølgelig klima, men også med biodiversitet at gøre, der ser jamen produktionen af biobrændstoffer leder også til skovrydninger rigtig mange steder og derfor er de imod det i princippet. Der er sådan en som det økologiske råd der er imod det på grund af at hvis du medregner det pr. ILUC faktor som har omkring de indirekte udledninger at gøre så er biobrændstoffer faktisk ikke særlig klimavenlige, og så er der sådan nogle som os der kommer med det sociale aspekt, omkring at det her kommer til at gå ud over verdens fattige. Så vi organiserede os, det var ligesom første skridt. Så var næste skridt, kan man sige, at finde ud af hvordan var det, hvor var det Danmark ligesom havde nogen, noget lovgivning på det her område. Det ene det er jo at forud for hvert ministerrådsmøde hvor emnet kommer på, der skulle Danmark fastlægge sin position så det var ligesom en politisk strøm. Og det gør den jo ved at embedsmændene udarbejder det så vi havde en del møder på embedsmandsniveau hvor vi gav vores input. Øhm, der er også noget med at forud for hvert ministerrådsmøde bliver der holdt specialudvalg hvor alle interessenter, også fra den private sektor, bliver indkaldt og så tilkendegav, og det skal de så for hver skrive ned, og levere ind til folketinget. Men der er jo, i princippet for regeringen sine mandater fra EU europaudvalget under folketinget. Og før det i klima og energiudvalget. Så vi havde også møder med de folketingspolitikere som sidder i de her udvalg og som vi vidste var sympatiske overfor de positioner som vi havde og ligesom klædte dem på til at udfritte regeringen omkring dens holdning. Så det var ligesom hele processen op til at regeringen formulerede sin egen position og der går vi ind. Og så har vi selvfølgelig også, vi har haft møder med Martin Lidegaard som er den minister der har det her ansvarsområde i Danmark og tilkendegive der, og vi har givet skriftlige høringssvar og vi har også prøvet, eller ikke prøvet, vi har også debatter og sådan noget indlæg i aviser og i det offentlige medie, så vi prøver ligesom på en hel masse forskellige kanaler og påvirke den her proces. Første gang det kom på ministerrådsmøde var i februar 2012, 2013 undskyld, så det var den proces der lå forud for der. Så trak det jo ud, og trak ud og trak ud, og sådan noget og Danmark havde faktisk en rigtig fornuftig holdning i forhold til, altså en holdning der vil styrke kommissionens forslag, og hvor Mellemfolkeligt Samvirke så, hvad kan man sige, ud over det vi det arbejde med lobbyvirksomhed og sådan noget så lancerede vi også en kampagne tour de future som kørte igennem 15 byer over hele Danmark hvor vi prøvede at skabe et offentlig forståelse for og et offentlig pres på det her og skabe en debat omkring hvad er biobrændstoffer og kan det virkelig passe at vi hælder fødevarer i benzintankene. Fordi i Danmark er det sådan at vi p.t blander omkring, jeg tror det er 5,5% i, eller 5,7% i, og du kan ikke vælge det når du står og tanker. Det var meget også det vi kørte på det her er faktisk ikke, den almene Dansker kan ikke vælge. Det kan du i Tyskland, der kan du vælge når du tanker op om det skal være bioethanol eller om det skal være uden. Så vi kørte sådan på flere niveauer. Så kan man så sige så næste skridt, der hvor vi så kommer ind, der arbejder vi hvor meget af det foregår i Bruxelles så arbejder vi rigtig meget på Bruxellesniveau, med ambassaden som 3
er den der varetager de danske holdninger i Bruxelles, og det europaparlament som via, fordi det er et codecision område, skal være med til at vedtage den her egentlige lovgivning i EU regi, og med de danske europaparlamentarikere. M: Ja. Og hvad for nogle initiativer har i så taget i Bruxelles, det har vel været sammen med ActionAid International? A: Det har været i koordination med ActionAid international, så øhm, altså AAinternational har et kontor i Bruxelles, som til daglig følger en politiske udvikling og politiske debat i Bruxelles så de har jo expertiseviden dernede. Men de har også i, altså så det er den ene funktion de har. Den anden funktion de har de europæiske kontorer i ActionAid familien der arbejder på det her er den med til at koordinere vores indsats, og så er den med til at koordinere mellem ActionAid og de andre internationale NGO er så det er Oxfam, friends of the earth. Dem der arbejder på det her område hvor vi har en fælles interesse. Så det er ligesom de tre ting den laver. De andre kontorer der især arbejder med det her det har jo så været vores franske kontor, vores engelske kontor, vores hollandske kontor, vores grænske kontor og vores italienske kontor. Så det har ligesom været os seks sammen, der meget har koordineret det her. Men selve aktiviteterne, altså der har jo ligesom, de har foregået på to niveauer, nej tre niveauer. Vi har lavet en del happenings og events. Det er sådan noget der foregår meget i Bruxelles. Der er ekstremt mange dagsordener der kører hele tiden så det har været også en del af at prøve at få skabt en debat omkring det og prøve og tage de her politikeres opmærksomhed. Det har så været henvendt mod så det er meget klart at man skal holde for øje at der foregår i Bruxelles det er henvendt til europaparlamentet fordi rådet, der har vi større indflydelse i Danmark. Vi har større indflydelse på hvad der foregår der. Det er det arbejde vi laver i Danmark. Og tilsvarende England, Tyskland Frankrig laver det nationalt, så det her er mod parlamentet. Men det har været stunts som øh, og prøve at se hvor mange majs vi kan klemme ind i en mini og sådan noget, simpelthen opportunites hvor vi får nogle gode billeder, for engageret nogle journalister, vi skaber lidt røre i det for at starte en debat og få skabt opmærksomhed omkring emnet. Og det er den mere farverige del af det. Så har vi også arrangeret konferencer inde i europarlamentet hvor vi har inviteret parlamentarikerne til at komme og sådan noget, som er sådan den lidt mere nørdede del men igen for at prøve at få det belyst. Den anden del vi ligesom har gjort det er de europæiske medier. Der kører jo i Bruxelles en hel række af medier man skal være opmærksom på, som er dem der arbejder og bor dernede det er dem de orienterer sig mod, det er european voice f.eks. og som simpelthen kører helsidesannoncer deri, kører debatindlæg, hele tiden hver gang der kommer nogle påstande om biobrændstoffer fra bioindustrien jamen så modsvarer vi, hele tiden. Og den sidste del det er så lobby arbejdet der foregår. Og det kan man sige, vi koordinerer internt så vi er sikker på at vi presser for det samme, men ellers ligger arbejdet med, der er 13 danske europaparlamentarikere, og der er især tre der har været vigtige for biobrændstofprocessen, og det ansvaret for at sætte møder op og mødes med dem og alt sådan noget det har ligget hos mig. Altså ActionAid danmark eller MS. Suverænt. Og noget af det som vi så har gjort det er jamen så har vi inviteret nogle af dem som er blevet berørt af det, fordi vi har jo, actionaid er i 45 lande, med rigtig mange steder i Afrika, jamen så har vi sagt vi arbejder faktisk med nogle af dem der bliver berørt af de her jordovertagelser der er foregået på grund af biobrændstoffer, de selskaber der er gået ind for at lave og producere fødevarer eller energiafgrøder til biobrændstoffer. så inviterer vi dem med op og tager dem med under armen og mødes med især skeptikerne, eller dem som måske er positivt indstillet, men som ikke er aktive på området endnu, ligesom for at sige prøv at høre, det her er ikke bare et teoretisk emne vi snakker om det her det er rent faktisk dagligdag, levebrød og livsgrundlag 4
som den energipolitik vi fører i europa har negative konsekvenser på, og kan det virkelig være rigtig, og nu har vi mulighed for at få revideret den her lovgivning så vi begrænser det her, den skade som vi allerede har gjort. Og i hvert fald forhindrer dem i at lave yderligere skade. Så det har været sådan de tre niveauer vi har arbejdet på i Bruxelles. M: Ja. Og hvem har i primært, altså det kan selvfølgelig være svært lige at identificere, men hvad er det for nogle andre interesser der har trukket i forhold til at lobby i EU i forhold til Europaparlamentet? A: Altså det er faktisk ikke, altså det kan selvfølgelig være svært at sige hvilket omfang de har gjort det, men det er faktisk ikke så svært at identificere. Fordi dem der, hvad kan man sige, vores modstandere hvis man skal være sådan lidt krigerisk i det, i hvert fald dem der har nogle andre synspunkter end dem som vi har lobbyet for, er lige så aktive som vi er på mange af de samme måder, de laver også debatter, de laver også helsidesannoncer, også dem der laver avisindlæg og alt sådan noget. Og det er jo især biobrændstofindustrien. Men også, altså biobrændstofindustrien er jo også en del af industrisammenslutninger, i Danmark ville det være Dansk Industri. Og i nogle tilfælde, og det har de har simpelthen været med til at få etableret hele deres, hvad kan man sige, erhvervslobbyorganisation. Men det har meget været biobrændstofindustrien delt op i bioethanolindustrien, biodieselindustrien og 2. Generations bioindstrien og i Danmark har vi jo biorefining alliance som er en sammenslutning af Landbrug og Fødevarer, Novozymes, Haldor Topsøe og Dong, der meget kører på 2. Generations biobrændstoffer. Det er den dagsorden de har prøvet at promovere. Samtidig har vi jo så Novozymes der er verdens førende producent af enzymer til 1. Generations biobrændstoffer, der også er aktiv på europæisk plan, i 1. Generations lobby organisationerne, og de kører jo med at vi overdriver emnet, de kører med at ILUC er så upræcist, det skal vi undersøge lidt mere før fordi det er upræcist eller skærper konkurrenceevnen. Prøv at se hvor mange jobs som biobrændstofindustrien har skabt, det vil harme væksten, vi er imod de grønne. Det er den dagsorden de kører og den ruller de ud, for fuld udblæsning. Og det er altså nogle industrier der tjener mange milliarder på det her. Som selvfølgelig ikke har lyst til at se at deres område bliver begrænset og deres politiske mandater, fordi et politisk mandat i at vi skal gøre et eller andet giver også dem en sikkerhed i at de ved at der bliver en efterspørgsel efter deres varer og det gør det lettere for dem at tiltrække investorer og så videre og så videre så det vil de bare gerne have. Men deres dagsorden er jo profit på bundlinjen, og ikke at iv får det bedste klima vi kan få, eller at vi sikrer at det ikke går ud over de fattige. Det kan godt være nogle af dem prøver at tage de hensyn med. Men i sidste ende er det jo bundlinjen der er deres, så det er det styrende mandat. Så det har vi godt kunne mærke. Det er der ingen tvivl om. Og man kan sige sådan en europaparlamentariker som jens Rohde for eksempel, og man kan sige Venstre er jo traditionelt, meget interesseret i en at skabe gode rammevilkår fordet private erhvervsliv, det er vist en pæn måde at sige det på, han har ikke engang ville mødes med os. Altså fordi han har ikke været interesseret i vores dagsorden som sådan. Og det er jo blandt andet fordi at industrien også gør ham opmærksom på, altså det har ligesom nået til ham og har forberedt ham omkring de her emner ikke, fordi hvis han var helt uvidende omkring det eller påvirkelig så ville han jo selvfølgelig også gerne mødes med os, det er jo oikke sådan at ventre folk pr. Automatik ikke vil mødes med os, det kan også være at vi kan faktisk godt give dem argumenter som de er enige i eller konservative eller andre. Altså så det er ikke fordi det nødvendigvis er højre, venstrefløjsdelt så det var bare et eksempel. Så det har vi godt kunne mærke og vi har også kunnet se det på, i rådet især. Og det er jo bare, synes jeg, en lidt kedelig kendsgerning at øhm, det private erhversvliv har bare meget bedre adgang til regeringskontorerne end vi har. Og sådan er det bare. Og det kan vi jo se, altså det er ikke i 5
Danmark er ikke så slemt. Vi har faktisk nogle ret godt åbne systemer blandt de her samråd, der kører før ministerrådsmøde. Men i andre lande der er det jo helt håbløst, det kan vi også høre på vores kolleger altså, i England, italien, polen og sådan noget der er alle NGOerne sådan set sat til vægs altså de, i visse tilfælde har de meget meget begrænset adgang til regeringen hvis de overhovedet har det, ikke. Hvorimod det private erhvervsliv har stort set ubegrænset adgang til regeringen. Så det er sådan det altså sådan. Vi siger vi har de gode argumenter, på vores side. Til gengæld mangler vi ressourcer. M: Ja. De nogle af de lande hvor de, hvor industrien ligesom står stærkest. Hvordan er din opfattelse af deres måder, eller deres muligheder for at alliere sig med andre NGO er, altså laver de det samme alliancearbejde som i gør her? A: Ja, det er min opfattelse. Og det man kan sige de andre NGO er som vi har talt om der koordinere, eller som vi koordinere med gennem vores Bruxelles kontor Oxfam, Friends of the Earth, transport and environment og sådan noget, de har jo også mange medlemsorganisationer, og de lande hvor vi er altså f.eks i Danmark er øh det Økologiske Råd de er med i Tranport and Environment, øhm så man kan sige vi koordinerer naturligt, meget med dem fordi vores Bruxelles kontorer også koordinerer meget. I frankring, koordinerer ActionAid i Frankrig og Oxfam i frankrig tæt sammen og sådan noget. Så det forgår, der er helt klart koalitioner, det er mit klare indtryk. Men man kan sige der er ikke, som sådan, koalitioner ud over NGO sektoren. Der er nogle få eksempler, primært fra England, hvor ActionAid UK har gået sammen med tror det er nestle og Unilever og skrevet nogle breve til regeringen ikke, og hvor de prøvede at få nogle af de store fødevarespekulanter, eller ikke fødevarespekulanter, fødevarefirmaer mere ombord fordi de er jo heller ikke interesserede i at fødevarepriserne stiger. Altså råvarerne til fødevarerne stiger fordi så bliver det dyrere for dem at producere deres varer. Så der har man igen af forskellige grunde haft en fælles dagsorden. Det har vi afholdt os fra her i Danmark, af strategiske årsager. For det første fordi vi ikke mente det var nødvendigt i forhold til at påvirke den danske regering og dernæst fordi vi er lidt påpasselige med hvad er det vi får ud af sådan nogle alliancer i forhold til at virksomhederne får rigtig meget ud af det i forhold til legitimitet. Spørgsmålet er om de virksomheder ikke ville have taget den position alligevel selvom de ikke, altså hvis de virkelig vil til at engagere sig med os og tage en position, så ville de nok også tage den position uden os, de prøver bare på at få legitimitet, så der er vi sådan lidt mere påpasselige i Danmark og i flere af de andre europæiske lande. Men det er igen, der er ret stor forståelse for i ActionAid føderationen at de nationale hensyn, altså der er forskellige nationale hensyn man er nødt til at tage, for at få den største effekt af vores lobby arbejde. Og sådan er det. Og man kan sige, vi har været med til også at sætte det her, altså gøre det til en del af Martin Lidegaards dagsorden. Vi havde ham inde og tale på christiansborg Slotsplads til finalen af Tour de Future, og har sådan flere udtalelser fået ham, via Huxi bach der var vores ambassadør på Tour de future i tv at tale om biobrændstoffer i morgentv og så kom Martin Lidegaard ind efterfølgende program og så ligesom sådan forholde sig til hvad det er. Så det har helt klart været med til at sætte det på dagsordenen, og til at præge det, og til at præge hans holdning. Og han ved også godt at vi holder øje med ham og vi skaber noget ballade hvis han lige pludselig kompromiterer, og det er også derfor at den, altså ud over at jeg tror at Martin Lidegaard godt kan se at det ikke, 1. Generations biobrændstoffer er lidt hul i hovedet, har været med til at sætte den danske position, det er jeg ikke i tivivl om. M: yes, men tak for din tid. 25min. 37 sek. 6
Interviewguide Teoretisk orientering (forskerspørgsmål) Interviewspørgsmål 1: Kendskab til feltet På hvilken måde er du involveret i biobrændstofs lovgivningsprocessen i DK og EU? 2: Danmark i EU Hvilken rolle spiller Mellemfolkeligt Samvirke i biobrændstofarbejdet nationalt og internationalt? 3: Den nuværende situation Kan du beskrive den nuværende situation med direktiverne og lovgivningsprocessen? Hvilke forslag bliver behandlet i DK nu? 4: EU beslutningsprocesser Hvordan søger Mellemfolkeligt Samvirke indflydelse på den nationale proces? 5: Interesser (aktørteori) Hvilke interessenter er involverede i processen, som du ser det? Både officielt og uofficielt. Hvilke aktører er der mulighed for at påvirke? Kan der være noget strategisk i at blokere et forslag? 6: Konflikter i lovgivningen Hvor oplever du de største konflikter i forhold til at nå til enighed i parlamentet og ministerrådet? 7: Barrierer i lovgivningen Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med disse forhandlinger? 8: Generalitet Er dette et generelt problem for klimapolitikken i EU- regi? 9: Perspektiv Hvordan ser fremtiden ud for direktiverne? Hvilken betydning kommer europaparlamentsvalget til at have, efter din mening? 7