Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus



Relaterede dokumenter
Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

29. mar Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Regional boligprisprognose prisfald til alle

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Den danske sommerhusejer anno 2017

Den danske sommerhusejer

Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Status på andelsboligmarkedet

Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Dansk realkredit er billig

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Året der kommer på boligmarkedet

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi men effekten bør ikke overgøres

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Flexlånere sparer fortsat penge

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Tre pile i den rigtige retning

Forældrekøb er nytteværdi og hjælp til ens barn - der er ingen garanti for en god investering i kroner

Status på andelsboligmarkedet

Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Friværdiernes fordeling status primo 2009

Friværdierne i bedring

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Skal du eje eller leje sommerhus?

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Afkastkravet på boligudlejningsejendomme synes at have stabiliseret sig på et lavt niveau

Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

FlexLife er mere end bare 30 års afdragsfrihed

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Rekord få danskere ser faldende huspriser forude men høj boligtillid er ikke ensbetydende med boligboble

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Priserne på andelsboliger holder skansen

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

homes kvartalsfokus Prisrekord trods fald i salg

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Positive takter på boligmarkedet

Transkript:

15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet gennem de senere år. Der er flere faktorer bag denne udvikling. Her tænkes især på den demografiske udvikling, den regionale økonomiske udvikling samt en højere grad af rentefølsomhed. Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Den højere grad af rentefølsomhed skyldes blandt andet, at der typisk er flere førstegangskøbere på markedet for ejerlejligheder, der er relativt høje kvadratmeterpriser og gearingen forholdet mellem indkomst og gæld er ofte højere end på parcelhusmarkedet. En anden ofte fremført hypotese om rentefølsomheden er, at der oftere anvendes realkreditlån med variabel rente og afdragsfrihed på markedet for ejerlejligheder. Denne hypotese har vi set nærmere på med udgangspunkt i vores egne udlånsdata. Her bekræftes det, at der netop er en større udbredelse af variabel rente og afdragsfrihed på markedet for ejerlejligheder. Eksempelvis udgør fastforrentede lån og lån med renteloft i omegnen af 40 % på markedet for parcelhuse, mens andelen er godt 33 % på markedet for ejerlejligheder. Ser vi på afdragsfrihed, er andelen 48,8 % for parcelhuse og 54,3 % af udlånet til ejerlejligheder. Det bidrager alt andet lige til, at renteændringer i højere grad slår igennem på markedet for ejerlejligheder frem for parcelhuse. Der er også store forskelle i prisudsvingene inden for selve markedet for ejerlejligheder. Priserne har historisk set svinget en del mere i København i forhold til Aarhus. Her viser det sig, at lånefordelingen ikke bidrager til en forklaring af dette fænomen. Lånefordelingen er relativ ens på markedet for ejerlejligheder i København og Aarhus om noget er der en marginal større udbredelse af lån med kort variabel rente og afdragsfrihed i Aarhus. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkallé 100 2100 København Ø Risikostyring De dyrere priser på ejerlejligheder i København i forhold til Aarhus er dog uden tvivl en vigtig forklaring på en relativt højere rentefølsomhed i København. Den gennemsnitlige lånestørrelse i realkreditten er i henhold til vores udlånstal godt 25 % højere i København end i Aarhus. Forskellen er endnu mere tydelig, når man ser på de boligejere, der har optaget de største realkreditlån. Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk 1 Ejerlejlighedsmarkedet i København er dog ikke mere belånt end i Aarhus, når man holder lånestørrelsen op imod ejendomsværdien. Den såkaldte gennemsnitlige belåningsgrad er begge steder i omegnen af 65 %.

Markedet for ejerlejligheder er mere rentefølsomt end parcelhusmarkedet Markedet for ejerlejligheder har i høj grad fyldt godt op i boligdebatterne gennem de senere år. Fokus har især været på de kraftige prisstigninger og risikoen for en boligprisboble. Set siden begyndelsen af 2012 er priserne i København steget med små 50 %, mens de i Aarhus er steget med 25 %. Til sammenligning er huspriserne på landsplan steget med 13 %. En vigtig forklaring på denne forskel er den underliggende demografiske udvikling, hvor boligsøgende i høj grad har søgt mod landets største byer, hvor markedet for ejerlejligheder er centreret. Endvidere har eksempelvis københavnsområdet klaret sig væsentligt bedre rent økonomisk set i forhold til resten af landet gennem de seneste år, og det afspejler sig også i en højere indkomstvækst hos boligejerne i københavnsområdet set i forhold til både Aarhus og resten af landet. En tredje vigtig forklaring er rentefølsomheden, og med de senere års rentefald og meget lave renter, har det givet en relativ større vitaminindsprøjtning til markedet for ejerlejligheder. Det skyldes blandt andet, at der typisk er flere førstegangskøbere på markedet for ejerlejligheder, relativt høje kvadratmeterpriser sammenlignet med landsgennemsnittet og gearingen forholdet mellem indkomst og gæld er ofte højere end på parcelhusmarkedet. En anden hypotese om rentefølsomheden, der ofte har været fremført, er, at markedet for ejerlejligheder gør større brug af variabelt forrentet realkreditlån samt hyppigere anvendelse af afdragsfrihed. Disse tal er dog ikke offentligt tilgængelige, og argumentet har dermed mere været baseret på undersøgelser, der tidligere har vist, at variabelt forrentet lån og afdragsfrihed har højere udbredelse i landets dyreste boligområder. Vi har derfor dykket ned i vores egne lånedata for at se nærmere på, om vi kan få bekræftet denne hypotese. Resultatet er vist i figur 1. Figur 1: Mere variabel rente og afdragsfrihed på markedet for ejerlejligheder 60% Andel af udlånsmassen til boligejere, % 50% 40% 30% Parcelhuse Ejerlejligheder 20% 10% 0% Kort variabel rente F3/F4 F5-F10 Fast+renteloft Afdragsfrihed Først og fremmest viser figur 1 ikke overraskende, at boligejerne generelt har taget variabel rente og afdragsfrihed til sig. Det er både for parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder mere normalt, at have finansieret boligen med variabel rente, og omtrent hver anden udlånskrone er afdragsfrit. 2

1996K1 1996K4 1997K3 1998K2 1999K1 1999K4 2000K3 2001K2 2002K1 2002K4 2003K3 2004K2 2005K1 2005K4 2006K3 2007K2 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K1 2014K4 2015K3 Dykker vi ned i detaljen bekræftes hypotesen om mere variabel rente og afdragsfrihed på markedet for ejerlejligheder. Ser vi på realkreditlån med kort variabel rente i form af F1 og FlexKort, udgør det 18,3 % af udlånet til ejerlejligheder mens andelen er 15,2 % på parcelhusmarkedet. Ser vi på F3/F4 fylder det 3 %-point mere af udlånet til ejerlejligheder end til parcelhuse. Zoomer vi ind på fastforrentede lån og lån med renteloft, er andelen på 40 % på parcelhusmarkedet, mens andelen kun er 33,6 % på markedet for ejerlejligheder. Vender vi endeligt blikket mod afdragsfrihed, udgør det 54,3 % af udlånet til ejerlejligheder og 48,8 % til parcelhuse. Selv om der ikke er en verden til forskel i adfærden blandt låntagerne, så understreger tallene trods alt, at renteændringer i højere grad slår igennem på markedet for ejerlejligheder frem for parcelhuse. Er lånefordelingen en af forklaringerne på større prisudsving i København versus Aarhus? Priserne på ejerlejligheder har historisk svinget mere end priserne på parcelhuse. Der er dog også betydelige forskelle i prisudsvingene inden for selve markedet for ejerlejligheder. Priserne på ejerlejligheder i København har således svinget væsentligt mere end i Aarhus gennem årene både under prisopture og under prisnedtur, jf. figur 2. Set i det lys er det oplagt at se nærmere på, om lånefordelingen og dermed rentefølsomheden er større på det københavnske marked for ejerlejligheder end i Aarhus. Figur 2: Priser på ejerlejligheder er mere svingende i København i forhold til Aarhus 35.000 32.500 30.000 27.500 25.000 22.500 20.000 17.500 15.000 12.500 10.000 7.500 5.000 Kvadratmeterpris København, ejerlejligheder Aarhus, ejerlejligheder Kilde: Kilde: Realkredit Realkreditforeningen Danmark Ser vi på udbredelsen af lån med kort variabel rente, er der ikke den store forskel mellem København og Aarhus på markedet for ejerlejligheder. Små 20 % af udlånet er i kort variabel rente begge steder, jf. figur 3. Til gengæld er der lidt flere F3-lån i Aarhus her er andelen på 27,9 % mod 25,2 % i København. Samme tendens ses i øvrigt også på F5-lån, og det betyder dermed også, at udbredelsen af fastforrentede lån faktisk er noget større i København. Her er 32,9 % af udlånet til ejerlejligheder med fast rente, og dermed 4,6 %-point højere end i Aarhus. Der anvendes også lidt mindre afdragsfrihed på de københavnske ejerlejligheder, hvor 54,8 % er afdragsfrit mod 57,4 % i Aarhus. 3

Figur 3: Ejerlejligheder i Aarhus har måske lidt overraskende mere variabel rente og afdragsfrihed 60% 55% Andel af udlånsmassen til boligejere, % 50% 45% 40% 35% 30% Aarhus, ejerlejligheder København, ejerlejligheder 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% Kort variabel rente F3/F4 F5-F10 Fast+renteloft Afdragsfrihed Ser vi nærmere på, hvilke lån afdragsfriheden er tilknyttet, ser vi ikke overraskende, at den oftest er anvendt sammen med variabel rente, jf. figur 4. Omkring 60-65 % af lån med variabel rente har afdragsfrihed tilknyttet, mens det er godt 30 % af de fastforrentede lån, der er afdragsfrie, når vi snakker ejerlejligheder i København og Aarhus. På parcelhusmarkedet er denne andel 24 %. Tallene understreger, at større renteændringer vil få mærkbare konsekvenser for mange boligejeres privatøkonomi, da der ikke er noget afdrag som buffer på mange af de variabelt forrentede lån. Det gælder dog ikke kun for ejere af lejligheder i København og Aarhus men også for boligmarkedet generelt. Heldigvis har flere undersøgelser heriblandt undersøgelser fra Nationalbanken dokumenteret at boligejerne generelt har en fornuftig privatøkonomi, og at der overordnet set er en solid buffer til at håndtere rentestigninger. Væsentligt højere renter end i dag er altså ikke ensbetydende med en større stigning i antallet af boligejere, der vil blive tvunget fra hus og hjem, men det er selvfølgelig klart, at det helt automatisk vil betyde mindsket likviditet og råderum i boligejernes private økonomi. Højere renter vil derfor i stedet i første omgang afspejle sig i lavere vækst i dansk økonomi via et mindsket privatforbrug. Figur 4: Afdragsfriheden er især knyttet til kort variabel rente på hele boligmarkedet 100% Andel af udlånsmassen til boligejere, % 90% København, ejerlejligheder 80% Aarhus, ejerlejligheder 70% Parcelhus, Danmark 60% 50% 40% 30% 20% 4 10% 0% F1/F2 F3/F5 Fastforrentet

Samlet set afslører figur 3 og 4, at der ikke er tale om markante forskelle i finansieringsmønstrene mellem ejerlejligheder i København og Aarhus, men om noget er rentefølsomheden fra lånefordelingen lidt større i Aarhus end i København. Lånemønstrene kan altså ikke forklare de større prisudsving på ejerlejligheder i København i forhold til Aarhus. Det er umiddelbart en smule overraskende set i lyset af blandt andet et mere svingende og lidt højere prisniveau i København. Normalt plejer der således at være en sammenhæng mellem øget anvendelse af variabel rente og afdragsfrihed og høje boligpriser. Større lån i København trækker i retning af større rentefølsomhed Rentefølsomheden afhænger imidlertid ikke kun af, hvilken låntype der generelt efterspørges. Det afhænger i sagens natur også af lånestørrelsen, hvor større lån påvirkes mere i kroner og øre, når renten ændrer sig. Det er jo netop en af forklaringerne på de senere års store polariseringstendenser på boligmarkedet, hvor de i forvejen dyreste boligområder har fået den største vitaminindsprøjtning fra lave renter. Ser vi derfor på størrelsen af det gennemsnitlige realkreditudlån pr. ejerlejlighed i København, er det på cirka 1.495.000 kroner mod 1.190.000 kroner i Aarhus altså godt 25 % højere i København. Det er ikke overraskende med tanke på de generelt højere priser på ejerlejligheder i København, og det trækker som nævnt helt automatisk i retning af en større rentefølsomhed. Forskellen i udlånsniveauerne mellem København og Aarhus ses især i den dyrere ende af skalaen. Rangordner vi eksempelvis udlånet efter størrelse, er forskellen i 8. decil, 9. decil og 10. decil altså de 30 % af boligejerne med de største lån i de respektive kommuner - omkring 30-40 % højere i København end i Aarhus. Det bidrager isoleret set også til en større rentefølsomhed end, hvad gennemsnitstallene isoleret set viser. Figur 5: Højere realkreditgæld pr. ejerlejlighed i København især i de dyrere segmenter 4.000.000 3.500.000 Gennemsnitlig realkreditgæld, kroner Ejerlejligheder, København 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 Gennemsnit, København 1.000.000 Gennemsnit, Aarhus Ejerlejligheder, Aarhus 500.000 Deciler 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Trods det højere udlån i kroner og øre, er den gennemsnitlige belåningsgrad nærmest ens på de to markeder den såkaldte loan-to-value værdi er i henhold til vores data på cirka 65 % begge steder. 5

Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. 6