Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18

Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18

Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin for trin side 6 Faglige områder side 7 Principper for gruppedannelse side 8 Principper for valg af tema side 8 Principper for undervisningsbeskrivelse side 9 Eksempel på en undervisningsbeskrivelse side 10 Principper for pensum side 11 Principper for lodtrækning af indholdsområder side 11 Principper for dispositioner side 12 Eksempel på disposition side 13 Principper for vejledning af eleverne side 14 Principper for forberedelse og hjælpemidler side 14 Sygdom og skader side 14 Prøve på særlige vilkår side 15 Eksaminationen side 15 Vurderingskriterier side 16 Vejledende karakterbeskrivelse side 16 Bekendtgørelse side 17-18 Side 3 af 18

Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og -mål, og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget idræt, kompetenceområder og mål og de centrale færdighedsog vidensmål. Kravene i faget idræt, som de er beskrevet i Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i idræt. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Side 4 af 18

Indledning Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur. Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever. Når faget er udtrukket vælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre temaer. Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket. Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema efter offentliggørelse af udtrækket. Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på indholdsområderne og det valgte tema. Grupperne arbejder med deres praksisprogram i relation til deres overordnede tema. Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningsperioden efter udtrækket af faget og med lærervejledning. Side 5 af 18

Prøveforløbet trin for trin 1. Offentliggørelse af udtræk af faget. 2. Grupperne dannes i det tilfælde at grupperne ikke er dannet på forhånd, hvilket er en mulighed. Hver gruppe består af 2-5 elever, jf. s. 8. 3. Læreren definerer i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden, jf. s. 8. 4. Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der udleveres til eleverne, jf. 9-10. 5. Grupperne trækker to indholdsområder: ét indholdsområde fra Pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B, jf. s. 11. 6. Grupperne vælger med vejledning fra læreren ét af de overordnede temaer eller et selvdefineret tema med godkendelse af læreren, som skal kobles til det praksisprogram, de vil fremvise under prøvens praktiske del, jf. s 8 og 14. 7. Grupperne indkredser med vejledning fra læreren hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema, jf. s. 11-14. 8. Grupperne udarbejder med vejledning fra læreren en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve. Dispositionerne godkendes og underskrives af læreren samt af eleverne og afleveres til læreren, s. 11-13. 10. Læreren udarbejder en tidsplan for prøveafholdelsen, således at der er sat tid af til, at grupperne kan stille remedier frem til deres praksisprogram. 11. Læreren gør tidsplan, undervisningsbeskrivelse og elevdispositioner tilgængelig for censor, således at censor har det i hænde senest 14 dage før prøveafholdelsen. 12. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne fx være skolens 8.klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen, jf. s. 15. 13. Eksaminationen inklusiv votering er a. 35 minutter for to elever b. 45 minutter for tre elever c. 55 minutter for fire elever d. 65 minutter for fem elever 14. Der gives individuelle karakterer, jf.s.15-16. Side 6 af 18

Faglige områder Kompetenceområder med tilhørende indholdsområder for idræt er beskrevet i Fælles Mål 2014 og er anført nedenfor: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter, Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet I idræt prøves eleverne i: Kropslige færdigheder a) at tage kvalificerede valg b) at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram a) praksisprogrammets sammenhæng med tema b) idrætslige færdigheder c) at udvikle idrætslige aktiviteter d) samarbejde Idrætsfaglig viden a) i forhold til valgte tema b) i forhold til programmets to indholdsområder c) anvendelse af fagord og begreber Side 7 af 18

Principper for gruppedannelse Eleverne danner grupper af 2-5 elever med vejledning fra læreren. Det er lærernes ansvar, at danne ramme om en god gruppedannelsesproces samt at sørge for at alle bliver en del af en gruppe. Der kan ansøges om at gå op som enkelt elev. Dette kan ske på baggrund af særlige vilkår, hvilket kan ansøges om på forhånd. Link til vejledningen her: http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf15/feb/150213%20vejledning%20om%20proev er%20på%20saerlige%20vilkaar.pdf I tilfælde af at læreren bliver nødsaget til at ændre på grupperne frem mod prøven er dette muligt med inddragelse af og med godkendelse fra skolelederen. Principper for valg/definition af tema I undervisningen inddrages et antal temaer, som er valgt i henhold til fagets kompetenceområder og eventuelt valgt/konstrueret på baggrund af særlig interesse fra elevernes side eller aktualitet. Eleverne skal i deres arbejde med prøven i idræt udvælge et overordnet tema, som de skal indarbejde i både den praktiske og teoretiske del af prøven. Temaet skal have et fælles idrætsfagligt indhold. Efter offentliggørelse af udtræksfagene udvælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisningen på 8. og/eller 9. klasetrin, og som læreren i samråd med eleverne har udvalgt/defineret. Det er også tilladt, at eleverne selv definerer et tema, som de ønsker at arbejde med i forbindelse med prøven. Temaet skal godkendes af læreren, der skal sikre at elevernes selvvalgte tema lever op til indholdet i kompetenceområderne. Temaerne der udvælges til prøven skal give mulighed for at arbejde med de forskellige indholdsområder, som eleverne trækker til prøven. Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de et tema pr. gruppe. Forslag til temaer, der udspringer af kompetenceområderne: Idræt og samarbejde Idræt og sundhed Idræt og identitet Idræt og køn Idræt og kultur Side 8 af 18

Principper for undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. Den er udtryk for, hvordan der i undervisningen har været arbejdet indenfor fagets kompetenceområder. Undervisningsbeskrivelsen skal vise, hvilke forløb der har været arbejdet med på 9. klassetrin samt, hvordan der har været arbejdet indenfor de forskellige forløb. Forløb, der har indgået i undervisningen på 8. klassetrin, kan fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Samlet skal undervisningsbeskrivelsen være dækkende for samtlige kompetenceområder i Fælles Mål på 9. klassetrin. Det kan være hensigtsmæssigt, at opbygge undervisningsbeskrivelsen, som en beskrivelse af forløb og ud fra hvilke kompetence- og indholdsområder der har dannet grundlag for forløbet. Læreren udarbejder en samlet undervisningsbeskrivelse, der indeholder følgende: Oplysninger om undervisningens form og indhold Angivelse af minimum tre temaer Tekster og multimodale tekster 1i der har været anvendt i forbindelse med undervisningen Underskrift af skolens leder Undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne snarest muligt efter faget er udtrukket. Eleverne kan anvende undervisningsbeskrivelsen som inspiration, når de skal vælge tema, udarbejde dispositioner og praksisprogram samt forberede sig til prøvens mundtlige del. For at sikre at eleverne har et solidt udgangspunkt for valg af tema, udarbejdelse af dispositioner og praksisprogram samt for at sikre mere undervisningstid til vejledning og træning af praksisprogrammet, kan det tilstræbes udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse finder sted løbende efter afsluttet undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor minimum 14 dage før prøveafholdelsen. Undervisningsbeskrivelsen giver censor indblik i, hvorledes der har været arbejdet indenfor kompetenceområderne, og den danner grundlag for den idrætsfaglige dialog under den mundtlige del af prøven. 1 Multimodale tekster er tekster, der blander forskellige modaliteter som tekst, billeder eller lyd. Side 9 af 18

Eksempel på en undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse for faget idræt Skole: (navn på skole) Andersen skole Klasse: (navn på klasse) 9.A Lærer: (navn på lærer) Anders Andersen Fagets kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Kroptræning og trivsel: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Forløb: (en overskrift på forløbet) Street Tema/temaer: (en betegnelse på tema/temaer der har været i fokus i dette forløb) Idræt og identitet Idræt og samfundet Kompetenceområder Indholdsområder Forløbsbeskrivelse Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Normer og værdier Forløbsbeskrivelsen kan fx indeholde følgende: - Hvordan var forløbet organiseret? - Hvilke aktiviteter indeholder forløbet? - Hvordan blev sammenhænget mellem tema og aktiviteter tydeligt? - Hvordan blev der evalueret? Tekster/links: (hvilke tekster, multimodale tekster, links eller andet har der været brugt i undervisningen) Side 10 af 18

Principper for pensum Der opgives mellem 15-20 normalsider ligeligt fordelt mellem tekster i forhold til de udvalgte temaer og idrætsfaglige teori og tekster, som har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt, at der også opgives multimodal tekst. Tekst og multimodale tekster, der har været arbejdet med på 8. klassetrin, kan opgives. Pensumlisten vedhæftes undervisningsbeskrivelserne, dispositionerne og tidsplanen til censor. Principper for lodtrækning af indholdsområder Fra udtræksfagenes offentliggørelse og efter dannelsen af grupper, trækker grupperne fra to fastlagte puljer. Eleverne trækker henholdsvis ét indholdsområde fra pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B. Puljerne indeholder indholdsområderne fra fagets kompetenceområder. Indholdsområdet Natur- og udeliv er udeladt af hensyn til den praktiske planlægning af prøven. Hvis man som lærer ønsker, at eleverne skal prøves i Natur- og udeliv, placeres indholdsområdet i Pulje B. De øvrige områder er obligatoriske i forhold til prøven og skal fordeles i puljerne, som det fremgår af skemaet. Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning Side 11 af 18

Principper for dispositioner Når grupperne har trukket to indholdsområder og valgt et tema pr. gruppe skal de med vejledning fra læreren udarbejde en disposition for deres prøve. En disposition indeholder følgende: gruppemedlemmernes navne og klasse angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet angivelse af tekster og andre multimodale tekster anvendt under forberedelsen angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der evt. indgår i prøven elevernes og lærerens underskrifter De praktiske øvelser i praksisprogrammet skal ligeligt fordeles mellem de to lodtrukne indholdsområder. De tekster og multimodale tekster eleverne anvender under forberedelsen til prøven skrives i dispositionen. Tekst og multimodale tekster, der optræder i undervisningsbeskrivelsen må gerne anvendes af eleverne i deres forberedelse til prøven og skrives dermed i dispositionerne. Dispositionerne godkendes af læreren forud for prøven. Alle grupper skal aflevere dispositionerne til læreren i to eksemplarer. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositioner kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en gruppe efter denne hjælp skulle undlade at aflevere en disposition, kan gruppen ikke aflægge prøve. Grupperne afleverer dispositionerne, således at læreren har tid til at materialet, der danner grundlag for prøven, kan gøres tilgængeligt for censor 14 dage for prøveafholdelsen. Der kan ændres i dispositionen igennem elevernes forberedelse frem mod prøven i tilfælde af udvikling og ændringer i programmet i forhold til indholdet i praksisprogrammet. Temaet og de lodtrukne indholdsområder kan der ikke ændres på. Dispositionen medbringes til prøven. Dispositionen tæller ikke med i bedømmelsen, men danner udgangspunkt for elevernes prøve. Dispositionen er vejledende, og der kan forekomme ændringer i indholdet af praksisprogrammet helt frem til prøven. Side 12 af 18

Eksempel på disposition Gruppens medlemmer Disposition for prøven i idræt (elevernes navne) Indholdsområder A B Tema (det valgte tema) Praksisprogrammet Indholdsområde A Indholdsområde B Sammenhæng mellem tema og indholdsområder I vores praksis vil vi gerne vise I vores efterfølgende samtale vil vi gerne Anvendte tekster og multimodale tekster Evt. anvendte digitale medier Lærer underskrift Elev underskrifter Side 13 af 18

Principper for vejledning af eleverne Fra udtræksfagenes offentliggørelse frem til afholdelse af prøven foregår undervisningen i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Eleverne vejledes i udarbejdelse af dispositioner henunder valg af tema og sammensætningen af et praksisprogram, samt i elevernes arbejde med praksisprogrammet og det valgte tema. Principper for forberedelse og hjælpemidler Når dispositionen er udarbejdet og godkendt af læreren, påbegynder eleverne den praktiske udarbejdelse og træning af deres praksisprogram. Læreren udarbejder eventuelt i samarbejde med skolens leder en plan for, hvornår grupperne træner på skolen, således at der er opsyn med eleverne under træningen. Andre end faglæreren kan varetage opsyn med eleverne. Opsyn er ikke påkrævet, når eleverne træner udenfor skoletiden og udenfor skolen. Skolen stiller i det omfang, det er muligt, de nødvendige remedier til rådighed for eleverne. Under hele prøveforløbet må eleverne benytte alle hjælpemidler. Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekst og multimodale tekster, digitalt udstyr og internettet. Endvidere må eleverne benytte idrætslige og andre redskaber og udstyr i det omfang, de lovmæssige regler angiver for den daglige undervisning. Sygdom eller skader Hvis én elev i en gruppe er syg eller bliver skadet umiddelbart forud for prøven i idræt, og derfor ikke kan gennemføre prøven, skal eleven aflægge en ny prøve snarest muligt. Eleven der går til sygeprøve går til prøve med samme disposition og udtræksområder. Eleven kan ændre i dispositionen sådan at den er tilpasset det antal elever der går til sygeprøve i tid og indhold. Det kan være nødvendigt at tilrettelægge sygeprøven for eleven, der er blevet syg eller skadet, som en individuel prøve, men også ved denne prøve kan der anvendes hjælpere/kaniner, hvis det er muligt. En elev, der bliver skadet umiddelbart op til 9. klasseprøven, kan desuden vælge at gennemføre prøven i idræt i det omfang det er muligt på trods af skaden. Eleven skal i disse tilfælde bedømmes på samme vilkår som andre elever. Det er en vurdering af elevens præstation under prøven som gælder for vurderingen. Side 14 af 18

Resten af gruppen må gennemføre prøven uden den pågældende elev. Gruppen kan eventuel anvende hjælpere/kaniner som stand-ins for eleven, der ikke kunne gennemføre prøven. I tilfælde af frafald i en gruppe kan gruppen ændre i deres praksisprogram og deres mundtlige del, sådan at programmet passer til gruppens størrelse. Der kan vælges at skæres i tiden med 10 minutter pr. elev der frafalder eller de kan beholde tiden i respekt for det program de har tilrettelagt. Det er en vurderingssag, der skal tilgodese de resterende gruppemedlemmer. Prøve på særlige vilkår Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Formålet med de særlige prøvevilkår er at ligestille elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med andre elever i prøvesituationen. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at prøvens mål og sværhedsgrad ikke ændres. Hvis en del af prøvestoffet må udelades ved en mundtlig/praktisk prøve, skal det i videst muligt omfang erstattes med andet, som opfylder samme mål og har samme sværhedsgrad. Prøven i idræt består af både fremvisning af praksisprogram samt en reflekterende samtale. Eleverne kan således deltage så meget som muligt i den praktiske del og deltage fuldt ud i den mundtlige del af prøven. Eleverne bedømmes individuelt, og bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed - herunder både de færdighedsmæssige og de vidensmæssige aspekter. Læreren må vejlede eleverne fagligt, således at eleverne med de fysiske udfordringer kan være med ved aflæggelsen af gruppeprøve. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven. Side 15 af 18

Eksaminationen Til prøven inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 35 minutter til to elever, 45 minutter til tre elever, 55 minutter til fire elever og 65 minutter til fem elever. Prøven er fordelt mellem en praktisk del og en mundtlig del. Tiden tilstræbes at fordeles med cirka 2/3 af tiden til den praktiske del og 1/3 til den mundtlige del. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne opstiller forud for eksaminationen eventuelle remedier til brug under prøvens praktiske del. De kan søge om hjælp hos andre elever. Læreren har forberedt, hvor den mundtlige del skal foregå. Det skal være et uforstyrret sted, som kan skabe rammen om en god mundtlig del af prøven. Prøvens praktiske del: Prøven starter, når eleverne går i gang med deres praksisprogram. Censor og lærer skal tilstræbe ikke at kommunikere igennem praksisprogrammet. Praksisprogrammets indhold skal ligeligt være fordelt mellem de to indholdsområder. Eleverne fremviser deres praksisprogram det påhviler gruppen at alle gruppemedlemmer deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. I forhold til sikkerhed kan læreren eller en anden være behjælpelig med sikkerheden i f.eks. redskabsaktivitet. Eleverne kan trække andre med ind i deres praksisprogram som hjælpere for at understøtte deres praksisprogram. Det kan være hensigtsmæssigt, at have flere med til fremvisning af f.eks. hold aktiviteter. Prøvens mundtlige del: Prøvens mundtlige del foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske del og foregår som en samtale mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Samtalen er en reflekterende samtale, en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i elevernes praksisprogram og deres overvejelser i forhold til tema og indholdsområder. Eleverne kan med fordel starte samtalen ud fra et forberedt oplæg. Undervejs i samtalen påhviler det læreren, at alle elever i gruppen får mulighed for at komme til orde. Der gives individuelle karakterer, der er dækkende for både prøvens praktiske og mundtlige del. Vurderingen er en helhedsvurdering af eleven. Side 16 af 18

Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og tema, som eleverne har trukket. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Vejledende karakterbeskrivelse Karakteristik af den fremragende præstation (12) Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis med korrekte fagord og begreber. Karakteristik af den gode præstation (7) Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven kan sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis med fagord og begreber. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven viser en usikkerhed i forhold til sprogligt at udtrykke sig om idrætspraksis med rigtige fagord og begreber. Side 17 af 18

Side 18 af 18