Beskrivelse af klinisk undervisningssted Klinisk undervisningssted Gastroenterologisk ambulatorium Adresse Finsensgade 35 Telefon 79 18 31 41 Klinisk vejleder Kirsten Sandholt Hjortlund E-mail: kirsten.sandholt.hjortlund@rsyd.dk Dato Juni 2014 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisa-toriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: Organisation: Gastroenterologisk Ambulatorium 638, er en del af kirurgisk område på Sydvestjysk Sygehus, hvor direktionen består af en administrerende lægefaglig direktør, en sygeplejefaglig direktør samt en direktør. 1a) Undervisningsstedets betegnelse, orga-nisation og struktur Præsentation af ambulatoriet. Åbningstiderne i ambulatoriet er på alle hverdage fra 7.30 16.00 Undtagen fredag, hvor afdelingen lukker kl. 15.00. Sygeplejerskens ansvar og funktionsområder er delt i 4 områder; logistik, skopi -, skranke - og behandlerfunktion; som varetages af alle sygeplejersker. Værdigrundlag Værdierne er fundamentet dem, der danner basis for alle vore handlinger. Man kan sige, at værdierne er essensen af de historier, vi kan fortælle hinanden om, hvad der giver mening, i det daglige arbejde. De fælles værdier skaber en fælles pejling i afdelingen, således at værdierne afspejles i plejen og behandlingen, med patienten i centrum. SVS s mål og værdier bygger på åbenhed, udvikling, ansvarlighed, professionalisme og respekt. På SVS er der udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, som sygeplejen på afdelingen refererer til. 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge-plejen 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier Afdelingen omfatter følgende specialer og patientgrupper: Modtager patienter med medicinske sygdomme i mave / tarm kanalen, samt leversygdomme. Kronisk tarmsygdomme; Mb. crohn colitis ulcerosa. Leversygdomme Coeliaki Diaré - og anæmiudredning Reflux. Ulcus ventriculi Gastroenterolgisk ambulatorium modtager patienter efter henvisning fra: Almen praktiserende læge, - speciallæger, - andre afdelinger og sygehuse i regionen, og - fra andre regioner. Behandlingsområder er: Samtale ved speciallæger eller læger under uddannelse. Diagnostik via kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (gastroskopi), December 08/ SBO Side 1 af 6
af nederste del af tyktarm (sigmoideumskopi), af hele tyktarmen (koloskopi). Kapselkikkertundersøgelse af tyndtarmen. Behandlinger til patienter med kronisk tarmbetændelse - jernbehandling blodtransfusioner - ascitestapninger og venesectio. Patienter med nyopdaget / kronisk tarmsygdom; tilbydes sygeplejekonsultationer, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte patients behov for viden om sin sygdom. Patienter til leverbiopsi (grovnålsbiopsi) Endvidere tilbyder ambulatoriet patientskole for patient og pårørende med colitis ulcerosa og mb. Crohn. Arrangementet tilbydes x 2 årligt med 3 temaaftener. Patientskolen varetages af sygeplejersker fra Esbjerg. Ligeledes medvirker ambulatoriet i forskellige forskningsprojekter. Ambulatoriets personalegruppe består af 1 afdelingssygeplejerske og 7 sygeplejersker, hvoraf en er dagligkoordinator, samt klinisk special funktion. Der er en endvidere en sygeplejerske med klinisk special funktion tilknyttet afdelingen. Personalet arbejder på skift i de 4 forskellige arbejdsområder; logistik, skopi -, skranke - og behandlerfunktion. 1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og uddannelseskonsulentens faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmels 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere I afdelingen er der tilknyttet 1 klinisk vejleder, som har den kliniske vejlederuddannelse 1/6 af diplomuddannelse. Den studerende er overordnet tilknyttet en uddannelsesansvarlig. Vejlederne har samarbejde med uddannelseskonsulenten omkring uddannelse, pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Den kliniske vejleder har det overordnede ansvar for de studerendes kliniske undervisning og vejledning. Afdelingens øvrige personale deltager i den daglige vejledning af de studerende. Det kliniske undervisningsforløb tilrettelægges af de kliniske vejledere i samarbejde med afdelingssygeplejersken og uddannelseskonsulenten og den enkelte studerende har ansvar for egen læring. Den enkelte studerende vil blive tilknyttet en klinisk vejleder, som også er ansvarlig for afholdelsen af de kliniske prøver. Vejledning og refleksion i det daglige varetages af såvel klinisk vejleder, som afdelingens sygeplejersker. Afholdelse af refleksionstimer varetages af uddannelseskonsulenten, som ligeledes deltager i diverse samtaler efter behov. De kliniske vejledere i Kirurgisk Område mødes hver 4. uge og har 1 intern temadage hvert år. Derudover deltager de kliniske vejledere i eksterne kurser og temadage med relevans for vejlederfunktionen, blandt andet den årlige temadag på UC- Syd. Nye kliniske vejledere får klinisk vejlederuddannelse. 2. Sygeplejefaglige forhold December 08/ SBO Side 2 af 6
Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb I ambulatoriet møder vi patienter i alle aldersgrupper, som har forskellige måder at mestre deres sygdom, og eventuelle undersøgelser. Vi bestræber os på, at patienter med kronisk sygdomme, så vidt mulig følges af samme læge. Nyhenviste patienter tildeles efter visitering. Sygeplejen i afdelingen er præget af korttidskontakt med patienterne. Som følge af dette stilles der store krav til personalet, hvad angår kommunikation generelt herunder information og vejledning. For at underbygge den mundtlige information, har vi en del skriftlige vejledninger/pjecer, som henvises til på nettet eller udleveres til patienterne. Vi sætter pris på, at patienten føler sig velkommen og får en god oplevelse af ambulatoriebesøget. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere For at patienterne oplever kvalitet i gastroenterolgisk ambulatorium, er det vigtigt: At patienterne i god tid får tilsendt indkaldelsesbrev og informationsmateriale omkring undersøgelse og behandling, samt at det udsendte materiale er letlæseligt og forståeligt. At patienterne får information om ventetid, hvis der er forsinkelser. At patienterne evt. får tilbudt drikkevarer ved deres ankomst til afdelingen. At patienterne hentes af enten en sygeplejerske eller læge, som skal være med under konsultationen / undersøgelsen. At sygeplejersken under undersøgelsen / samtalen observerer patientens egenomsorgskapacitet og mestring af sygdommen/ undersøgelsen. At sygeplejersken har et godt kendskab til apparaturet, så patienten kommer i centrum. Sygeplejerskens ansvar og funktionsområder er som nævnt delt i 4 områder; logistik, skopi -, skranke - og behandlerfunktion; som varetages af alle sygeplejersker: At stille frem og assistere ved undersøgelser, herunder varetagelse af den medicinske behandling. At observere patientens tilstand under undersøgelse og behandling. At yde omsorg for patient og pårørende. Ved behov, formidles yderligere lægesamtale. Følge op på ambulante besøg og informere om diverse undersøgelser, f.eks. koloskopi, laktosebelastning, afføringsprøver, blodprøvebestilling, ny samtaletid. Herunder håndtering af sendeprøver. At stille sig til rådighed ved telefoniske henvendelser, samt opfølgning på samtaler. At varetage ansvaret for opfyldning og bestilling af diverse depotvarer / medicin. At arbejde selvstændig i strukturerede sygeplejeambulatorium. 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Plejepersonalet består af sygeplejersker og læger. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med de tilknyttede læger og sekretærer. Derudover består personalet af portør og serviceassistent. Personalet samarbejder internt på SVS med kirurgisk sengeafdeling 252; gastromedicinsk gruppe, dagkirurgisk center (DKC), anæstesiafd., røntgen, serviceafd., mikrobiologisk afd., patologisk afd., praktiserende læger og klinisk biokemisk afsnit.. Der er sygeplejersker med specialistfunktioner indenfor sygepleje. Der er forskellige udviklingsprojekter i gang i afdelingen. Personalet deltager i specialespecifikke, eksterne konferencer med efterfølgende tilbagemeldinger til personalet af relevant ny viden. Der arbejdes med sygeplejeinstrukser ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. 3. Uddannelsesmæssige forhold December 08/ SBO Side 3 af 6
Præsentation af den studerendes studievilkår og - muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): Uddannelse af studerende: Den kliniske vejleder udarbejder arbejdsplanen, dog er der mulighed for at ændre hvis den studerende er forhindret. Den studerende får tilsendt de første 14 dages vagtplan. Vagtplanen udarbejdes af klinisk vejleder således, at der er kontinuitet i forhold til teamet / arbejdsområderne, den kliniske vejleder, den daglige vejleder og læringssituationer. Grundet lukkeperioder i ambulatoriet, kan det forekomme at studiedagenes placeres samlet. 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser Studerende på afdelingen: Gastroenterologisk ambulatorium medvirker til uddannelse af sygeplejestuderende; fra modul 1, 2 og 4. De studerende i ambulatoriet skal på udveksling på afdeling 252, hvor de vil opleve 2-3 dages patientforløb. På den måde vil den studerende opleve kontinuiteten i patientforløbene, mellem ambulatorium og de interne samarbejdspartnere. Som 4. modul studerende vil du arbejde med alle 4 funktionsområder, (skranke, behandling, skopi og logistik) på forskellige niveauer. Læringsmiljø: Som teoretisk inspiration for læringsmiljøet i praksis har vi valgt Lave og Wenger, Steiner Kvale samt Lauvås og Handal. Vi ser det som dem, at det er vigtigt: At den studerende deltager i praksisfællesskabet. At have adgang til læring gennem deltagelse At miljøet har betydning for læringsprocessen. At lære på tværs af generationer At læring også er en socialiseringsproces. At lære på tværs af praksisfællesskaber At reflektere over handlinger. I forhold til læring arbejdes ud fra David A. Kolbs teori om erfaringslæring. Læringsprocessen betragtes som en cirkulær proces udspringende af den konkrete situation/erfaring. Ved at gøre nye erfaringer, afprøves begreber (teori) og de tilpasses på baggrund af de erfaringer der gøres. Læring bliver til en stadig kontinuerlig proces. For at skabe det optimale læringsmiljø tages der udgangspunkt i den enkelte studerende og dennes personlige læringsstil. Vi forventer, at den studerende før forventningssamtalen har taget stilling til, hvilken læringsstil hun/han har. Gennem den kliniske undervisningsperiode får den studerende gradvist oparbejdet praksiskompetence, hvilket kan ske ved: At den studerende bevæger sig fra at være perifert deltagende til selvstændigt at planlægge og udføre dagens arbejde i afdelingen. At den studerende får mulighed for selv at planlægge sin dag, hvor der vil være mulighed for refleksion med klinisk vejleder. At vejleder og studerende vælger et bestemt antal patienter, hvor den studerende planlægger, udfører, vejleder og reflektere ud fra de, på det tidspunkt, værende kompetencer. At den studerende i nogle situationer vil være selvstændig reflekterende og i andre sammen med vejleder. Gennem refleksionen opnås bevidstgørelsen for det grundlag fagaktiviteten hviler på. Læringsformer: Selve planlægningen af læringen og læringsformer, forventes at blive aftalt ud fra den studerendes erfaringer og behov. Den sygeplejestuderende vil lære sygepleje ved at deltage i det daglige arbejde i afdelingen. Herved vil situeret mesterlære og læring med refleksion primært blive anvendt. I klinisk undervisning er der fokus på problem baseret læring, PBL, som den studerende er kendt med fra skolen. I begyndelsen af den kliniske undervisning vil den studerende kigge på og få tildelt rutineopgaver, samtidig med at hun/han følges med en sygeplejerske. Senere vil December 08/ SBO Side 4 af 6
der, efter aftale med den studerende, blive tildelt mere komplekse opgaver, som til sidst i perioden kan varetages selvstændigt. Her medtænkes tre-trinsmodellen som studiemetode. Der er som tidligere beskrevet mulighed for refleksion i forbindelse med det daglige arbejde. Desuden er der mulighed for refleksion med udgangspunkt i praksisbeskrivelser - dette aftales med klinisk vejleder. Det tilstræbes, at skabe et godt studiemiljø, med trygge rammer for læreprocessen. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT Væsentlige sygeplejefaglige områder der kan studeres i afdelingen: At varetage grundlæggende og specifikke sygeplejeopgaver til patienter i forbindelse med undersøgelse og eventuelt efterfølgende operation. At arbejde problemløsende. At udføre individuel og patientcentreret sygepleje. At arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. At prioritere patientens aktuelle behov i forhold til helhedssituationen. At yde omsorg og støtte og egenomsorg. At anvende kommunikationsteorier i information, vejledning og undervisning af afdelingens patienter. At arbejde i henhold til de hygiejniske principper og steril teknik. At kvalitetssikre sygeplejen gennem anvendelse af afdelingens retningslinjer / instrukser. At være kritisk reflekterende og vidensøgende. At arbejde med etiske aspekter i patientsituationer. 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Vi forventer, at den studerende viser interesse og tager ansvar for egen uddannelse og læring, samt at den studerende benytter sig af de ressourcer der er i afdelingen for at studere i klinikken. Der er adgang til intra- info og internettet, hvor videnssøgning kan finde sted. Yderligere kan der henvises til sygehusets medicinske bibliotek på SVS, Esbjerg. Den kliniske vejleder tilrettelægger og sikrer gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning, samt medvirker til at skabe et læringsmiljø, der fremmer den studerendes faglige og personlige udvikling. Som klinisk vejleder indebærer dette: At være rollemodel, støtteperson og vejleder At strukturere læringsforløbet, herunder planlægning af introduktion, forventningssamtale, studiesamtaler, vejledninger og evalueringer. Vejlede i aktuelle læringssituationer, samt skabe mulighed for refleksion. At støtte den studerendes erfaringsdannelse og fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau. At synliggøre hvilken viden, samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være kendetegnende for god sygepleje og indgå i en diskussion herom. Evaluering Inden intern klinisk prøve udfylder den studerende et evalueringsskema. Skemaet drøftes med den studerende og er et arbejdsredskab til kvalitetssikring og videreudvikling af afdelingen som klinisk uddannelsessted. Skemaet læses desuden af afdelingssygeplejersken og uddannelseskonsulenten. Strategi i forhold til systematisk evaluering af læringsmiljøet på afdeling HR-uddannelse er ansvarlig for kvalitetssikringen. På baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer lokalt og regionalt foretages en vurdering af studie og læringsmiljøet. Desuden planlægges og iværksættes der løbende nye udviklingstiltag, således at SVS s politik og strategi for uddannelse sikres.. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds Sydvestjysksygehus s uddannelsesportal, gastroenterologisk ambulatorium December 08/ SBO Side 5 af 6
hjemmeside Gastromedicinsk ambulatorium 638 December 08/ SBO Side 6 af 6