1. januar Dagens navn: "Jesus" (dagen har ikke et officielt navn, men er tilegnet Jesus) og det er dag 1 i året efter den gregorianske kalender. Der er 364 dage tilbage af året (365 i skudår). Vejrvarsler - Vejret 1. januar varsler vejret på Sankt Hans dag. - Hvis solen skinner, får vi et frugtbart år. Fortidsnyt - sket i januar 404 - De sidste gladiatorkampe afholdes i Rom. 1443 - Christoffer 3. af Bayern krones i Ribe til dansk konge. 1583 - Tyskland og Schweiz indfører den gregorianske kalender. 1651 - Karl 2. af England krones til konge af Skotland. 1764 - Mozart spiller for den kongelige familie i Versailles, i en alder af 8 år. 1803 - Slaveriet ophæves i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske øer forbydes. 1918 - På grund af fødevaremangel i Danmark rationeres flæskekød. 2000 - Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet. Lith Kilde: www.engelund.dk, www.historie-online.dk
Helligtrekongersdag 6. januar De personer, som bliver til de hellige tre konger omtales i Bibelen. Her får man indtryk af, at de er "magere" dvs. stjernetydere og astrologikyndige, der er blevet ledt frem til Jesusbarnet ved at betragte stjernerne, naturligvis Bethlemsstjernen. Matthæusevangeliet oplyser, at der gives gaver guld, røgelse og myrra, men antallet af personer oplyses ikke. Når man efterfølgende har sluttet, at der var tre, skyldes det sandsynligvis, at der jo omtales tre gaver. I 1200-årene formes forestillingen om de Hellige Tre Konger, måske bl.a. med inspiration fra Det gamle Testamente, hvor Salmernes bog angiver, at det er konger fra "Taris og fjerne strande" som skal komme med gaver til den nyfødte Messias. Desuden står der også, at kongerne af Saba og Seba skal lægge skat til den nyfødte. De tre fik med tiden de latinske navne Caspar, Melchior og Balthazar, og senere legender fortalte, at de efter at være vendt hjem, abdicerede og gav deres ejendele til de fattige, for i stedet at vandre ud og sprede evangeliet 40 år efter kongerne havde fundet Jesus, blev de angiveligt døbt af apostlen St. Thomas i Indien, og derefter ordineret som præster. En middelalderlig helgenkalender fra Köln oplyser desuden, at de alle døde kort efter jul i Armenien, år 54. Melchior døde 1. januar i en alder af 116, Balthazar 6. januar som 112-årig og Caspar 1. januar 109 år gammel. Alle blev begravede ved Jerusalems mure. Da Konstantin den 1. s mor, Helena var på pilgrimsrejse omkring 325, mente hun at have fundet resterne af de tre konger og sørgede for, de blev sendt til Konstantinopel og placeret i St. Sophia-katedralen. Senere blev relikvierne foræret til Milano, da St. Eustorgius blev biskop her, og en særlig basilika blev bygget til den sarkofag, som indeholdt knoglerne. Da man forsøgte at få sarkofagen ind i byen sank vognen, som den blev transporteret på, og dette blev taget som et tegn på, at der måtte bygges en kirke til relikvierne på netop dette sted. Da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano, blev relikvierne af de tre konger sendt til Köln - angiveligt med tre forskellige skibe. Biskop Rainald von Dassel fik dermed en betydelig attraktion til den kirke, som blev den nuværende Kölnerdom, og som efter kort tid blev en af Europas førende valfartssteder. Der blev fremstillet et fornemt gyldent skrin til kongernes ben. Førende guldsmedeværksteder arbejdede på skrinet fra ca. 1180 til 1220, og den dag i dag hviler en del af kongernes ben her. Når det ikke er alle, skyldes dette, at en del af relikvierne atter er overført til Milano.
Hvor kender vi historien om de tre konger fra? Bibelen er én kilde, men der er flere andre. Et skrift fra det 6. århundrede, Excerpta Latina Barbari, nævner kongernes navne for første gang, og senere fortsættes og udbygges traditionen, idet kongerne nu placeres som repræsentanter for forskellige racer og livsaldre. På denne måde vises symbolsk, hvorledes alle (da kendte) folkeslag hylder den nyfødte Kristus. Det nævnes, at den ældste, Melchior, var konge af Arabien og havde gråt skæg. Den midaldrende Balthazar var konge af Ethiopien og derfor sort, og den yngste af kongerne Caspar fra Tarsus, var en hvid mand i tyverne. Første gang denne version mødes på tryk, er i en udgivelse af en række værker, der kom i Basel i 1563, og som tilskrives St. Beda. Før dette tidspunkt fandtes kongernes historie dog også i nedskrevet form, nemlig i karmelittermunken Johannes af Hildesheims "Historia trium regum" fra ca. 1370. Her angives dog, at det var Caspar, som kom fra Etiopien. Johannes af Hildesheims skrift var yderst populært, og oversattes til en række sprog; tysk, hollandsk, fransk, engelsk og dansk. I dette skrift samlede han alle de da kendte traditioner om kongerne, og disse beretninger indgik i den meget populære "folkebog" om Jesu fødsel og tidligste år: "Jesu barndoms Bog", der var udbredt over hele Norden. Den ældste udgave af bogen var den danske, som blev trykt i 1508. Helligtrekongerslys Helligtrekongersaften5. januar blev tidligere regnet for julens sidste aften. Dette blev markeret med særlige lys. Lys er blandt de juleskikke, som kristendommen har bragt med sig, og som hurtigt vandt folkelig yndest. I julen måtte man helst have et par store julelys tændt hele tiden, og til helligtrekongersaften var det populært med hele tre, særligt kraftige lys, for dem, der havde råd. En anden måde at fremstille helligtrekongerslys på, var at forme et lys med tre "arme" og dermed tre væger - én for hver af kongerne. I samlingen hvor de tre "arme" mødtes, kunne man støbe en smule krudt ind, fx ved at hælde det i et stykke gåsefjer. Når flammerne brændte ned til krudtet antændtes dette - og et lille knald forkyndte, at nu var julen uigenkaldeligt forbi. At helligtrekongerslysene angav afslutningen på julen ses ikke kun i optegnelser fra bondesamfundet, men har også været kendt i borgerlige miljøer. I "Peters Jul" fra 1866 handler de næstsidste vers netop om helligtrekongersaften, hvor familien har tre lys tændt: "Her sidder vi ved vort lille bord - og ser, hvordan lysene brænde - når de er slukkede, siger Mor, - at så er julen til ende". Lith Kilde: www.historie-online.dk
Nytår Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift - men overgangen til et nyt år er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én. Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt - eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Nytårsaften fejres i det 21. århundredes vestlige kultur med fyrværkeri og champagne. I Danmark inkluderer nytårsaften for manges vedkommende også kransekage, Dronningens nytårstale og 90-års-fødselsdagen. Kulminationen på festlighederne er, når uret på Københavns Rådhus slår 24, og det nye år dermed tager sin begyndelse. Christian den 10. var den første danske konge der holdt en nytårstale for hele Danmark. Det skete d. 1/1 1941 og det foregik i radioen. Den første danske konge der ønskede Danmark et godt nytår i fjernsynet var Frederik den 9. i 1958. Udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d 1. januar, som der ellers var tradition for i radioen. Det nye år starter ved det første slag, som rådhusklokkerne slår klokken 24, natten mellem d. 31. december og d. 1. januar. Københavns Rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900. Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Førhen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Dengang var det også skik at kaste med lertøj og potter på folks døre for at lave larm. Før år 1900 var det udelukkende adelen og kongehuset der fyrede fyrværkeri af, og dette kun ved festlige lejligheder. Efter år 1900 blev det mere udbredt at sælge fyrværkeri hos bl.a. tobakshandleren. Her taler vi ikke om det enorme sortiment vi kan få i dag, men i stedet såkaldte "grønne frøer" og "kinesiske pistoler". Kilde: www.ugeavisenkarup.dk/kenneth W. Kastberg Hvad børn dog siger.. ***** Når man bliver gammel, bliver man stiv som en åre. Det hedder åreforkalkning.
Billeder fra Julearrangementet med 0.C. Der blev sunget, bagt pebernødder, klippet, klistret og pyntet juletræ.
Billeder fra en hyggelig aften på Sophienborg med Keld og Hilda Heick.
Travl dag på 4 stuen Juletravheden nærmede sig og vaniljekransene skulle traditionens tro gerne bages inden jul.vi fik sat kødmaskinen op og sat bagepladerne klar. Dejen havde vi haft i køleskabet fra dagen før, så den var klar. Hans Erik gik i gang med at køre kødmaskinen, vi kunne næsten ikke nå at putte dejen i så hurtig drejede Hans Erik. Else og Ingrid fik stængerne over på pladen og skar dem til flotte kranse, efter lidt diskussion om størrelse på hullet i vanliljekransene. Efter en hyggelig times tid og en masse smagsprøver fra Vera, Karen og Edel fik vi bagt vaniljekranse. Juletur og frokost 4 stuen Efter aftensmaden skulle Danmark spille håndboldskamp om VM, så vi fik sat os godt til rette omkring tv med varm kakao, slik og en masse flag, der sad vi så og heppede den næste times tid. Desværre tabte vi, men en hyggelig aften var det alligevel. Så blev det tid til den årlige tur til Plantorama, en flot juleudstilling, en masse blomster og dekorationer. Efter en times tid og et køb af et flot Juletræ, kørte vi til Gerlev kro, hvor vi havde bestilt frokost. Vi fik sild, fiskefilet, tarteletter, leverpostej og ost. Vi kunne godt have brugt lidt mere tid, men Karen fik lige tid til at købe en håndlavet julegås. Vi fik pakket busserne igen, og kørte hjem i flot solskinsvejr langs fjorden, alle trætte, mætte og tilfredse. Med Venlig Hilsen Ulla, 4 st.
JANUAR 2016 Dato Arrangement Tovholder Frivillige 5. januar 10.30-12.30 0. klasse på besøg En boenhed 14.30-16.00 Gudstjeneste Tove Bente, Jette 12. januar 10.30-12.30 Aktivitet (banko) En boenhed 13. januar 10.30-12.30 Grønnegade Tove Jette, Bent, John 19. januar 10.30-12.30 Aktivitet En boenhed 14.30-16.00 Gudstjeneste Tove Bente, Jette 26. januar 10.30-12.30 Aktivitet (vild med dans) En boenhed 27. januar 10.30-12.30 Grønnegade Tove Jette, Bent, John
Servicecentret fra kl.8.00 til 16.00 på hverdage. Plejecenterleder Jeanette Hjermind 72 32 69 10 Områdeleder Karina Sommer 72 32 69 11 Områdeleder Lillian E. Kristiansen 72 32 69 13 Sekretær Tove Nielsen Kaas 72 32 69 02 Sekretær Helle Vandal Nielsen 72 32 69 01 Ejendomsmester Carsten Urban 23 60 34 31 1.12.2015: Jeanette Aagaard Andersen, SSA, 4 1. sal. 1.12.2015: Natasha Mariendahl Winther, SSA, 4 1.sal. 1.1.2016: Signe Bartholdy, Sygeplejerske. 1.1.2016: Pernille Vöge Ommundsen, Sygeplejerske. Velkommen til Sophienborg Plejecenter!
Fødselsdage i Januar 1. januar Else Therese Nørgaard 4. januar Gunnar Linde Kronshage 19. januar John Engelhardt Hansen 28. januar Stig Bjørn Rasmussen 4. januar Hans Frederik Bergenstof 4. januar Lise Bros 23. januar Alice Hansen Sophienborg ønsker tillykke med fødselsdagen! - og modtager af en æske chokolade Vinderen af november Quiz, Hans H. Holmgren Nr. 2, 1. sal, bolig 5. Vinderen af december Quiz, Gerda Jørgensen Nr. 2 stuen, bolig 2.
Frisør: Lisbeth Kontakt for bestilling af tid på tlf. 48 28 61 60 Omsorgstandpleje: Du skal visiteres til omsorgstandplejen. Kontakt Områdelederne Karina Sommer eller Lillian Kristiansen. Tandplejens Administration tlf. 72 32 35 00. Hjemme Synsprøve: Ideelt for ældre gangbesværede og kørestolsbrugere Kontakt for bestilling af tid på tlf. 23 67 32 23 Fodterapeuter: Lillian H. Pedersen Kontakt for bestilling af tid på tlf. 48 22 41 00 Christina Bille Fritz Kontakt for bestilling af tid mandag mellem kl.08.00 10.00 På tlf. 45 87 08 38 (klinik) / tlf. 45 93 00 20 (privat)
Sophienborg plejecenter Axel Jarlsvej 2-12 3400 Hillerød Tlf. 72326900 Kære beboere, pårørende, personale, elever og frivillige! I sidder sikkert alle med en masse oplevelser fra jeres liv og hverdag. Hvis I vil dele det med andre her på Sophienborg, så fortæl jeres historie som f.eks.: - dengang under krigen - ændringer i livet - den første skoledag - udflugter - den store dag konfirmation, bryllup o.s.v. - indkøbstur - oplevelser med familien - hyggestunder Skriv den gode historie fra hverdagen - små sjove/glade oplevelser, når I som pårørende, personale eller frivillige opholder jer i enheden. Det kan være en inspirationskilde for beboere og kollegaer på Sophienborg. Skriv din historie eller få hjælp af dine pårørende eller personalet i enheden. Jeg glæder mig til at høre fra jer Hilsen Lotte Thygesen, 2 stuen mail: lith@hillerod.dk Husk Deadline er den 20. i hver måned I forbindelse med offentliggørelse af fotografier i Sophienyt påtager redaktionen sig intet ansvar for indhentning af tilladelser til offentliggørelse fra de på fotografier afbillede personer.
SOPHIENBORG QUIZ V. Suzanne Christensen ------------------------------------------------------------------------------------ Januar Quiz! 1. Hvad hedder Danmarks akvarium på Amager? A. Den blå planet? B. Det blå hav? C. Den blå verden? 2. Hvem har skrevet bogen om De røde heste som også er blevet filmatiseret? A. Klaus Rifbjerg? B. Anders Bodelsen? C. Morten Korch? 3. Hvilke af følgende eventyr er ikke skrevet af H. C. Andersen? A. Den lille havfrue? B. Kejserens nye klæder? C. Rødhætte? Navn: Afdeling og bolig nr: Svar på Quizzen lægges i postkassen ved kontoret i servicebygningen. Svar senest den 14. januar 2016