I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og hvad troede de på? Forløbet består dels af en fortælling, som opleves i museets rekonstruktion af et hus fra yngre jernalder, og dels af opgaver og formidling mellem eleverne. Nøglebegreber i forløbet: Tættere bebyggelse Indhegnede huse Hulbælter skel, landskabsmarkører Organisation i fællesskabet stormænd og bønder Uro og magtkampe Asatro og kristendom overgangstid for troen Ofringer Døden Lerkar Jernet Inspiration fra Germania og Romerriget

FORLØBET: Fortælling: I begynder med at samle jer oppe i det såkaldte Pederstrædehus på museets 2. sal. Huset illustrerer tømrerarbejde fra omkring år 1000 og er på den måde lidt for nyt til et repræsentere jernalderen. Men rummet er et godt udgangspunkt for en fortælling. Når først alle har fundet et sted at sidde, enten på bænkene eller på gulvet, skal følgende fortælles af læreren: I 700 tallet levede der en gang en kvinde her på egnen, som hed Ragnhild. Her ser I hendes tøj (læreren viser hendes peplos, sko og bælte frem) - Som ung boede hun sammen med sine forældre, søskende og bedsteforældre i et hus ikke langt fra tingstedet og kultstedet Wibergh (i dag Viborg). Hun fortæller følgende om sit liv: Her er godt at være. Her er mad nok, plads nok og men alligevel

muligheder for at gøre handel. Det har mange mennesker efterhånden fundet ud af. Derfor bor vi flere og flere her på egnen nu. Der er mange fordele ved at blive flere. Det er sundt for familierne at blande sig. Nyt blod i slægterne. Og det bliver nemmere at gøre handel her og hjælpe hinanden i arbejdet med agerbrug og pasning af dyrene. Men det giver også flere uroligheder. Der er mange ting, vi skal blive enige om, når vi bor tæt. Bl.a. skal vi være enige om, hvem der ejer hvilken jord, hvor vores dyr må gå, og vi skal også være enige om, hvem der har det sidste ord, hvis det skulle komme til stridigheder i mellem folk. Her på egnen har vi en stormand som mægler, når der er uenighed. Han er dygtig. Alligevel er der ting ved ham, som bekymrer mig. Der tales om, at han svigter Odin og Thor og viser større og større interesse for Kristus Det vil sige den unge mand, de har dyrket syd på i mange generationer nu. Jeg forstår ikke, at det ikke snart får en ende med al den snak om ham. Enhver kan forstå, at et menneske ikke kan være en Gud eller et billede på en Gud. Og tanken om, at der kun skulle findes en Gud, er skør. Hvordan skulle alle de kvaliteter, som vores guder har til sammen kunne rummes i én Gud. Tænk på hvor forskellige f.eks. Odin og Thor er: Odin med sin visdom og indsigt og Thor med sin styrke og gennemslagskraft. Og Balder den fromme lyse. Alle guderne har hver deres kvaliteter, som gør dem til dem, de er. Ingen kan undværes, de er alle vigtige på hver deres måde. Jeg kan blive bange for, om guderne en dag vil straffe os, hvis det går for vidt med interessen for Kristus. Jeg er sikker på, at Thor ikke vil finde sig i den slags. Eller at Freja vil sende kærlighed, rigdom og frugtbarhed i retning af de mennesker, som interesserer sig for én Gud. Mit arbejde her i huset er at passe på vores får. Og vi har mange. Der er kun en slægt her på egnen, som har flere får end os. Vi lever af ulden fra fårene. Min mor, min mormor og min moster karter og spinder det smukkeste uld. Og andre i familien væver. Uld og klæde bytter vi til andre varer. Alle har brug for klæde og uld året rundt. Jeg føler, at vi har meget at være guderne taknemmelige for i min slægt. Huset vi bor i har vores familie bygget i fællesskab den gang, de blev enige om at bosætte sig her. Det er mange år siden nu, før jeg blev født. De fortæller, at de lagde guldstykker i stolpehullerne, da de byggede, som et offer for at formildne husguden. Jeg er helt sikker på, at de var en god idé, for som jeg fortalte før, så har vi været meget heldige i vores slægt og lykken har været med os.

Eks. på små guldstykker. Fra Nationalmuseet. I montren på Viborg Museum kan I se eksemplar på såkaldte guldbrakteater, som også har været gravet ned som offer. Da de byggede huset var her ikke så mange huse som i dag. Efterhånden som flere bosatte sig her, blev det nødvendigt at lave hegn om vores hus, og nu er der også et hegn, som rammer vores klynge af huse ind. Det har været nødvendigt for at markere, at jorden på området her tilhører os, og så ved vi, at de regler vi lever efter her på egnen gælder inden for hegnet. Ude omkring i landskabet markerer mange stormænd også for tiden deres områder. Med hulbælter forsøger de at kontrollere færdslen igennem deres landområder og at vise forbipasserende, at her hersker ro og orden. Keltisk jernalderlandsby. Udført af Steen og Lone Hvass.

Hulbælte. Den lange række af store cirkler viser, at her var der i jernalderen gravet huller. Huller findes i lange lange rækker midt i landskabet eller som ringe rundt om bebyggelse. Foto Viborg Museum. Opgaver Efter fortællingen skal eleverne i gang med at løse opgaver i udstillingen. De går sammen tre og tre. Hver gruppe får udlevet et lamineret spørgsmål af læren de laminerede spørgsmål ligger klar til jer sammen med det øvrige undervisningsmateriale på museet. Svarene på spørgsmålene skal de gruppevis søge i montrerne. Spørgsmålene tvinger dem til at sammenligne jernalderens ting med stenalderens ting (i montrerne) og med vores ting i dag. Det er lavet sådan, for at få børnene til at tænke i udvikling, forskellige tiders præmisser og for at tydeliggøre jernalderens karakteristika. Hvert spørgsmål er trykt på farvet papir. Farverne hænger sammen med de farver, som er at finde i montrerne.

Grøn farve indikerer at tingene/emnet hører hjemme i kategorien FRA HUS OG HJEM. Det vil sige ting, som har hørt til husholdningen eller de daglige gøremål. Den røde farve indikerer emnet I DØDEN. Det vil sige ting, som er fundet i grave, og som jernaldermenneskene har fået med sig i graven.

Den blå indikerer MAGTERNE. Det vil sige ting, som har givet status, og som har tilhørt jernaldermennesker med indflydelse. Og den lilla hører til emnet HVAD HÅNDEN FORMER. Det vil sige ting, som vidner om et håndværk, de har mestret. Får eleverne et spørgsmål trykt på grønt papir, skal de finde deres svar på de grønne plader i montrerne, og de kan være sikre på, at det handler om FRA HUS OG HJEM. Og så fremdeles med de andre farver. Lærerens rolle i denne aktivitet er at sidde i

Pederstrædehuset og dele spørgsmål ud til grupperne og at lytte til det svar, de komme tilbage med efterfølgende. Når de har fundet svar på et spørgsmål, kommer de nemlig tilbage til læreren og fortæller det og får samtidig de et nyt spørgsmål udleveret helst i en ny kategori/farve. Svarene på de hvide spørgsmål skal eleverne finde på plancherne på bagsiden af montrerne eller på plancherne på skorstenen. Formidling/rollespil Efter denne opgave er eleverne blevet lidt klogere på tingene fra jernalderen, deres udseende og de emner, vi kan fortælle om ud fra tingene. Nu skal eleverne i gang med dagens sidste opgave. Her skal de selv ved hjælp af genstande fortælle om jernalderen: inddel klassen i to lige store grupper. Evt. en drengegruppe og en pigegruppe. En af grupperne får en række redskaber af sten og jern: 1: Ildsten. En lædersnor lægges om rillen på siden og bindes, så den kan hænge i bæltet. Når man slår på den med et stykke stål springer der gnister. På den måde havde jernaldermennesket altid ilden lige ved hånden.

2: Slagsten. Ligger godt i hånden. Kan bruges til at banke noget fladt med, banke noget i stykker med eller banke bag på en mejsel med. Den er også god at kaste. 3: Tenvægt. Den er lavet af ler. Når man satte en pind i hullet havde man en håndten man kunne spinde garn på. 4: Mejsel. Blev brugt som vi bruger en mejsel eller et stemmejern i dag, til at afbarke træ eller udhule træ. 5: Ildsten som 1 6: Lille øksehoved uden skaft. Den anden gruppe får et stort sæt lerkar fra en såkaldt lerkarsgrav. 1: Stort kar til opbevaring af korn 2: lille kar til væske måske olie 3: fodbæger til drikke øl, mjød eller vin

4: lille kop til væske Der har typisk også hørt en kniv og et stort fad til et gravudstyr. Det store fad kunne rumme kød og brød. Eksempel på en midtjysk lerkarsgrav Nu skal hver gruppe forberede en fortælling, som de skal efterfølgende skal præsentere for den anden gruppe. Gruppen med redskaberne arbejder med deres fortælling i oldtidsudstillingen. Gruppen med lerkar arbejder i Pederstrædehuset. Redskabsgruppen skal ud fra redskaberne fortælle om en dag i jernalderen. Gruppen skal enten gå i rolle som jernaldermennesker eller blot fortælle om genstandene og på den måde formidle deres tanker om jernalderen og redskaberne. Lerkargruppen skal fortælle om, hvordan jernaldermennesket fik et kæmpe måltid med i graven serveret i lerkarrene. Vi finder disse sæt med 6-10 lerkar i jernaldergravene i Midtjylland. Måltiden var tænkt som en slags offer og som noget den døde kunne servere for guderne, når han/hun kom over til den anden side. Gruppen kan også vælge at lave et lille rollespil eller blot at fortælle om tingene. Når de to grupper her formidlet deres emne for hinanden er forløbet slut.