Naturstyrelsen Vestjylland. Att.: Claes Fischer. Sendt på mail: clafi@nst.dk

Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Naturstyrelsen Vestjylland Att.: Claes Fischer Sendt på mail: clafi@nst.dk Sagsbehandler Camilla Nielsen Direkte telefon 99741692 E-post camilla.nielsen@rksk.dk Dato 4. februar 2016 Sagsnummer 15-039779 Dispensation fra 3 og sø-beskyttelseslinje samt zonetilladelse til omplacering af fugleskjul og etablering af trampesti ved Mellem Dyb - Vest Stadil Fjord Naturstyrelsen har tidligere fået dispensation til opsætning af et fugleskjul ved Vest Stadil fjord ved Riskær Bro. Naturstyrelsen Vestjylland er dog kommet til den konklusion, at en omplacering af fugleskjulet vil have større offentlig interesse, da en omplacering vil give bedre ornitologiske observationer, især mod fjordens nordøstlige side. Naturstyrelsen ønsker derfor at omplacere fugleskjulet således, at skjulet flyttes ca. 300m mod nord og placeres i skel mellem Naturstyrelsens arealer med matr. nr. 169b og 112h (se nedenstående kort, som stammer fra ansøgningen). Fugleskjulet er udført i sort træbeklædning med stråtag. Grundfladen måler 6x3 meter og fugleskjulet har en højde til tagryg på ca. 3,6 meter. Af hensyn til varierende hydrologi på arealet, placeres fugleskjulet på en platform med en højde antagende på ca. 1 meter. Angivelse af projektet 1

2 Offentlighedens adgang til skjulet vil foregå på cykel-/gangsti som i dag findes på diget øst for arealet (og som ikke ændres) samt på Naturstyrelsens græsningsfenne langs skel ved matr. nr. 112h, hvor der etableres en trampesti i den nordlige ende af arealet. Trampestien skabes ved at flytte det nuværende hegn ca. 5 m mod syd og slå en stribe i græsset. Trampestien kommer til at ligge op af en eksisterende mindre grøft med opvækst af buske. Projektområdet ligger i det åbne land, og en ændring af anvendelsen af arealet kræver derfor landzonetilladelse jf. planloven 1. Fugleskjulet placeres inden for sø-beskyttelseslinjen for Vest Stadil Fjord, hvilket betyder, at projektet udløser krav om dispensation fra 16 i Naturbeskyttelsesloven 2. Endeligt ligger projektet inden for et område, som er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, hvilket udløser krav om dispensation herfra. Zonetilladelse samt dispensation fra sø-beskyttelseslinjen og 3 Der gives hermed: Tilladelse efter 35, stk. 1 i Planloven til: Omplacering af fugleskjul (6m x 3m, og 3,6 m til kip) Placering af en platform med en højde på ca. 1 m, hvorpå fugleskjulet skal placeres Dispensation fra 16, stk. 1 (sø-beskyttelseslinjen) jf. 65, stk. 2 i Naturbeskyttelsesloven til: Fugleskjul (6m x 3m, og 3,6 m til kip) som placeres på en platform med en højde på ca. 1 m Dispensation fra 3, stk. 2, nr. 4 i Naturbeskyttelsesloven jævnfør 65, stk. 3 til Fugleskjul (6m x 3m, og 3,6 m til kip) som placeres på en platform med en højde på ca. 1 m Dispensationerne og tilladelsen gives, idet det vurderes, at det samlede projekt vil forbedre de rekreative værdier væsentligt uden at medføre væsentlige negative påvirkninger på omgivelser, herunder flora og fauna i området. Zonetilladelsen og dispensationerne gives på vilkår af: at fugleskjulet placeres som angivet i ansøgningen (se billedet på første side i nærværende afgørelse) 1 Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23. november 2015) 2 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1578 af 8. december 2015) 2

3 at fugleskjulet placeres minimum 2,5 m fra naboskel. at kørsel med motoriseret køretøj på trampstien ikke er tilladt, bortset fra ved tilsyn og vedligeholdelse af stien og fugleskjulet. at Fugleskjulet og platformen holdes/males i naturlige/jord/sorte farver at Fugleskjulet og platformen skal fjernes, hvis det ikke længere vedligeholdes/bruges. at Platform med fugleskjul ikke hindrer afvandingen af de nordfor liggende arealer. Supplerende oplysninger Dispensationerne og tilladelsen bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år efter, at de er meddelt (Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2 og Planloven 56, stk. 1). Afgørelsen er ingen byggetilladelse, hvilket vil blive meddelt særskilt. Offentliggørelse Naboen nord for projektområdet har været skriftligt orienteret (jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2 og planloven 35, stk. 4) om projektet i 2 uger inden afgørelsen er meddelt. Naboen er indkommet med bemærkninger til projektet. Nedenstående er udpluk fra naboens bemærkninger: Naboen er absolut ikke interesseret i uden videre at acceptere Naturstyrelsens forslag til omplacering af fugleskjul. Det virker noget søgt tenderende til det useriøse - når det fra styrelsens side anføres, at en omplacering af huset vil give adgang til bedre ornitologiske observationsmuligheder, især mod fjordens nordøstlige side. Der er intet sagligt belæg for ude i det fuldstændigt flade terræn, at genere en nabo med anlæg af trampesti m.m. helt ind til skel. Det bør være indlysende, at den ønskede omplacering - alt andet lige - vil påføre naboens ejendom uundgåelige gener i form af støj og færdsel. Man kunne have en naturlig forventning om ny-placering af huset et passende sted på de ca. 1000 ha, Naturstyrelsen råder over i den nordlige del af Vest Stadil, men langt fra naboer. Naturstyrelsen er efterfølgende blevet bedt om at kommentere på naboens bemærkninger. Nedenstående er udpluk fra Naturstyrelsens kommentarer: Det er en af Naturstyrelsens vigtigste opgaver, at skabe rum for både fugle, natur og mennesker. Der lægges derfor vægt på mulighed for offentlighedens adgang til naturen, samt at kunne observere fuglelivet uden at dette virker forstyrrende på fauna. 3

4 Fugleskjulet var oprindeligt placeret på vandet med landfast gangbro. Både pilotering af fugleskjulet og gangbroen var særdeles medtaget af råd og svamp. Naturstyrelsen har vurderet, at det fremtidige vedligehold kan blive noget budgettung. På et tidligere brugergruppemøde, hvor også lodsejere var repræsenteret, blev 6 forskellige nye placeringer drøftet. Der var enighed om den ansøgte placering. Den nye placering vil medføre mindre forstyrrelse af arealets fugleliv, en bedre sikring af den beskyttede naturtype samt give mulighed for bedre observationer, end ved den nuværende placering. Den nye placering vil især give en god observationspost mod fugleøen i Mellemdyb - Peters Ø. Den nye placering vil syne mindre i landskabet idet skjulet foreslås placeret således, at skovbevoksning på matr. nr. 113e Hovedejerlavet Stadil danner baggrund for skjulet. Adgangsvejen til fugleskjulet anlægges på Naturstyrelsen arealer, som en slået primitiv trampesti. Gener ved færdsel på denne sti vurderes at vil være af minimal karakter, idet hovedparten af færdslen vil ske i dagtimerne. Brugen af fugletårnet vil derfor ikke medføre forstyrrelse i naboarealets andre friluftsaktiviteter, som for eksempel andejagt. At naboarealet nord for adgangsstien skulle pålægges markante støjgener, kan Naturstyrelsen ikke umiddelbart anerkende, specielt ikke set i lyset, at der på hele naboarealets østlige side er anlagt en offentlig cykelsti, som tillige er hævet til kote 1,00 over terræn. Kommunens vurdering af bemærkninger: Det er kommunens samlede vurdering, at ansøgte placering af fugleskjulet ikke vil medføre væsentlige negative gener i form af støj, færdsel og andet på naboens areal umiddelbart nord for nærværende projekt. Vurderingen bygger på, at der er en offentlig cykelsti på diget øst for Naturstyrelsens areal og naboens arealer, som betyder, at der allerede i dag er en del menneskelig aktivitet langs naboens og naturstyrelsens matrikler. I mellem den nye trampesti og nabomatriklen er der en grøft med træopvækst, som vurderes i det store hele at sløre de kommende brugere af trampestien, når de går ned til fugleskjulet. Fugleskjulet vil blive placeret i umiddelbar nærhed til den skovbevoksning, som naboarealet har helt ud til skel. Fugleskjulet vil dermed syne mindst muligt i landskabet, hvilket landskabeligt er at foretrække. Endvidere betyder placeringen også, at publikums brug af fugleskjulet sløres og kan ske med mindst mulige forstyrrelser af dyrelivet i området, idet placeringen er i tilknytning til eksisterende elementer i landskabet. Hertil kommer, at adgangen til fugleskjulet sker i kote -0,25 mens færdsel på diget foregår i kote 1. Derfor vurderes projektet heller ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger for naboarealets nuværende værdier, såsom jagt, rekreativt og andet. Naturstyrelsen oplyser, at der i forbindelse med overvejelserne omkring flytning af fugleskjulet har været afholdt brugergruppemøder, hvor også repræsentanter af lodsejere har været inviteret. I den forbindelse var der enighed omkring den nye placering. Det er kommunens vurdering, at placeringen vil give et fint udkig over området Mellem Dyb og Peters Ø med mulighed for gode ornitologiske observationer. Det er kommunens samlede vurdering, at den ansøgte placering af fugleskjul og trampesti ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på områdets flora, fauna, landskab eller interesser på naboareal, men at projektet vil medføre en stor rekreativ værdi for den almene befolkning. På baggrund af 4

5 ovenstående meddeler kommunen dispensation fra 3 og 16 samt landzonetilladelse til ansøgte projekt. Afgørelsen om dispensationer og tilladelse vil blive offentliggjort fredag den 12. februar 2016 ved annoncering på kommunens hjemmeside. Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet og eventuel klagesag afgjort, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet giver lov til det. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen og udløber den 11. marts 2016. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Klagevejledning Naturbeskyttelsesloven Ifølge 78 og 86 i Naturbeskyttelsesloven kan der klages over afgørelsen af ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, og af den som har rådighed over den. Endvidere af organisationer og myndigheder i henhold til lovens bestemmelser (Kapitel 12 i Naturbeskyttelsesloven). Efter forvaltningsloven kan andre eventuelt også være klageberettigede, hvis de kan siges at være part i sagen og have en individuel og væsentlig interesse i den. Planloven Ifølge Planlovens 58 og 59, kan der klages over tilladelsen af ansøgeren, Miljøministeriet samt enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse foreninger og organisationer, der er angivet i Planloven. Digital klageportal Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, skal klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Natur- & Miljøklagenævnet (www.nmkn.dk), www.borger.dk eller www.virk.dk. En klage skal være tilgængelig for Ringkøbing- Skjern Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har indsendt klagen og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber. Anmodning om fritagelse for indsendelse af klage via klageportalen Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du - sammen med din klage over afgørelsen - sende en begrundet anmodning om fritagelse til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. 5

6 Kommunen videresender herefter din anmodning om fritagelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan undlade at anvende Klageportalen. Klagegebyr Det er en betingelse for behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. i klageportalen. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen, hvis den påklageafgørelse ændres eller ophæves eller klagen afvises af Nævnet som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller hvis klagen ikke er omfattet af Nævnets kompetence. Det er alene Nævnet, der kan beslutte at tilbagebetale et gebyr. Klagesagens videre forløb Kommunen skal, ikke senere end 3 uger efter modtagelse af klage indgive kopi af relevante sagsakter og eventuelle bemærkninger i Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageren og de, som klagen vedrører, får kopi af kommunens brev til Nævnet, og herefter har klageren og de, som klagen vedrører, 3 uger til at komme med bemærkninger i Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Kommunen skal underrette nævnet, hvis der igangsættes forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der kan have betydning for klagen. Kommunen skal ligeledes orientere om resultatet af de afsluttede forhandlinger. Domstol Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge 88 i Naturbeskyttelsesloven og 62 i Planloven være anlagt inden 6 måneder efter, at sagen er offentliggjort. Lovgrundlag Dispensationen og tilladelsen er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på afgørelsens tidspunkt). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 1578 af 8. december 2015 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 1828 af 16. december 2015 6

7 Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 1529 af 23. november 2015 (Planloven) Vurdering Afgørelsen om dispensationer fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter planloven er truffet på baggrund af nedenstående vurdering. Naturbeskyttelsesloven Projektområdet ligger uden for beskyttelseslinje for strand, å og fortidsminde. Det er derfor Kommunes vurdering, at projektet ikke er i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte beskyttede områder. Sø-beskyttelseslinjen Fugleskjulet placeres i kanten af sø-beskyttelseslinjen for Vest Stadil Fjord (Mellem Dyb) (se nedenstående kort). Området omkring større søområder er generelt karakteriseret ved at være markante og værdifulde landskaber, der indeholder landskabselementer i stor skala og oftest over store afstande. Formålet med søbeskyttelseslinjen er at sikre søerne og deres nærmeste omgivelser som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Blå skravering: sø-beskyttelseslinje. Rød linje: trampesti. Gul firkant: fugleskjul I kommunens vurdering indgår det som et væsentligt element, om der sker en påvirkning af de formål, loven sigter imod at beskytte, dvs. landskabshensyn, rekreative hensyn samt hensynet til dyre- og planteliv. Hvis kommunen således vurderer, at der kan ske en negativ påvirkning meddeles der normalt ikke dispensation. 7

8 Fugleskjulet placeres i kanten af sø-beskyttelseslinjen og op ad en mindre skovbevoksning og oven på en grøft. Fugleskjulet er lavet med sort træbeklædning og med stråtag. Det er kommunens vurdering, at fugleskjulet med den nye placering ikke vil fremstå markant i området, idet den skal holdes i naturlige/jord/sorte farver og vil blive placeret i forbindelse med et træbevokset område. Det er derfor kommunens vurdering, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning af den landskabelige oplevelse af området. Området ved diget øst for arealet anvendes i dag af mange besøgende af Stadil fjord - Vest Stadil området, idet det er bindeled mellem de forskellige fjordområder. Endvidere har man et godt udsyn ud over området og de mange fugle som er tilknyttet Stadil Vest Stadil Fjord området. Den nye placering af fugleskjulet vil give en bedre oplevelse af fuglelivet i/ved Mellem Dyb i forhold til nuværende tilladte placering. Projektet vil derfor påvirke de rekreative interesser i området positivt. Overordnet set er projektet af almen betydning for friluftslivet i området omkring Mellem Dyb Vest Stadil Fjord. På baggrund af ovenstående og idet der er tale om en omplacering af fugleskjulet meddeler Kommunen derfor dispensation fra 16, stk. 1 i Naturbeskyttelsesloven til projektet. Der er lagt vægt på den betydning, som området får for almenheden på grund af sin beliggenhed. 3 Området er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og er B-målsat i kommuneplanen, idet det ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Der hvor Naturstyrelsen ønsker at placere fugleskjulet er ved en mindre grøft. Ved besigtigelse den 24. september 2015 blev der bl.a. registreret følgende arter: tagrør, lysesiv, gederams, agertidsel, rejnfan, kærtidsel, sump-kællingetand, almindelig røllike, smalbladet mangeløv, eng-rapgræs, almindelig kongepen og krybende pil. Der hvor trampestien anlægges blev følgende arter bl.a. registreret: eng-rapgræs, høstborst, kærtidsel, lysesiv, hvid kløver, fløjlsgræs, tagrør, sump-kællingetand, rød kløver, tusindefryd og mælkebøtte sp.. Arealet er i dag græsset. I fremtiden vil hegnstråden være flyttet ca. 5 m ind på arealet, hvilket giver plads til trampestien. Stien vil blive slået i det omfang, som er nødvendigt for at holde den som trampesti. De plantearter, der vokser inden for projektområdet, er almindelige forekommende arter, og deres eksistensgrundlag i området er på ingen måde truet. Projektet vil medføre, at besøgende får bedre adgang til at opleve området, herunder de mange fugle som er tilknyttet området. 8

9 Området ligger inden for trækfuglereservatet Vest Stadil Fjord. Idet trampestien og fugleskjulet placeres op ad eksisterende beplantning og opvækst af buske er det kommunens vurdering, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på trækfuglenes anvendelse af reservatet (se evt. den nærmere vurdering i afsnittet International natur ). Det er Kommunens vurdering, at projektet vil give befolkningen bedre adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre oplevelsen af naturen og friluftslivet. Det er endvidere Kommunens vurdering, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af området som eng. Kommunen meddeler på baggrund af ovenstående dispensation fra 3 stk. 2, nr. 4 til fugleskjul og trampesti. Planloven Projektet kræver dispensation fra Planlovens 35, idet der sker ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone (ændret arealanvendelse). Der ligger ingen lokalplan inden for projektområdet. Projektet ligger endvidere uden for områder, der i kommuneplanen betegnes som større uforstyrrede landskaber men det ligger inden for bevaringsværdigt landskab. Området ligger i slettelandskab og er et tidligere afvandet fjordområde som i dag delvist er genskabt kunstigt med styret vandstandskoter. Området er udpeget som trækfugle-reservat og skal sikre området som raste- og fourageringsområde for vandfugle. Projektet er som tidligere nævnt tilpasset landskabet og de nuværende forhold, således at det fremstår mindst synligt. Projektområdet ligger uden for fredede områder men inden for værdifulde kulturmiljøer i form af Fjordene og Sundene mellem øerne Holmsland og Stadil-Vedersø, hvilket projektet ikke vil påvirke negativt. Projektet ligger inden for kystnærhedszone fri for bebyggelse, men i det der er tale om en omplacering af fugleskjulet, vurderes projektet ikke at være i modstrid med kystnærhedszonens beskyttelses hensyn. Det er kommunens samlede vurdering, at projektet vil forbedre oplevelsen af fuglelivet og landskabet inden for området. Projektet vil derved påvirke de rekreative interesser positivt. Det er på baggrund af ovenstående kommunens samlede vurdering, at projektet ikke strider mod gældende planlægning eller anden lovgivning. Kommunen meddeler derfor tilladelse efter Planlovens 35, stk. 1 til nærværende projekt. International natur Projektet ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Stadil Fjord og Veststadil Fjord, som er udpeget til Natura 2000 9

10 område nr. 66, Habitatområde H59, Fuglebeskyttelsesområde F41 og Ramsarområde R3. Udpegningen som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde er foretaget på grundlag af følgende arter og naturtyper: Fuglebeskyttelsesområde F41 Habitatområde H59 Arter Arter Naturtyper Rørdrum Y Kortnæbbet gås T 1095 Havlampret 1831 Vandranke Pibesvane T Grågås T 1096 Bæklampret 1150 * Kystlaguner og strandsøer Sangsvane T Krikand T 1355 Odder 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Bramgås T Spidsand T 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Rørhøg Y Skeand T 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små Plettet rørvagtel Y Pomeransfugl Tn Hjejle T Sortterne Y Y: ynglende art T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal *: Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede) Det er de menneskelige aktiviteter i forbindelse med brugen af trampestien og fugleskjulet, som måske kan tænkes at have en påvirkning på de dyr, som findes ved Mellem Dyb og dens næromgivelser. Diget med cykelsti umiddelbart øst for projektområdet anvendes allerede i dag af ornitologer, friluftsfolk, lokale, turister mv., hvilket hovedsageligt sker i nogle bestemte perioder af døgnet og i løbet af året. Diget med cykelsti ligger i kote 1, og trampestien lægges i kote -0,25 og op ad en grøft med opvækst af buske. Fugleskjulet flyttes ca. 300 m mod nord i forhold til den nuværende tilladte placering af skjulet. Omplaceringen af fugleskjulet forventes at give langt bedre oplevelser bl.a. ornitologisk og landskabeligt. Det kan derfor forventes, at fugleskjulet vil blive brugt i større omfang end det blev gjort ved den nuværende tilladte placering midt i rørskoven. Den forventede forøgelse af de menneskelige aktiviteter og varigheden heraf vurderes dog ikke at blive så omfattende, at det vil få en væsentlig negativ indflydelse for dyrs færden og levevis ved og omkring projektområdet, idet det sker i tilknytning til eksisterende landskabselementer som i en vis grad vil sløre den menneskelige aktivitet. Endvidere er projektområdet og det umiddelbare nærområde ikke meget vigtige yngle- eller rasteområde for dyrene på udpegningsgrundlaget. Endeligt kan der muligvis forventes, en vis grad af tilvænning til den menneskelige aktivitet på trampestien og i fugleskjulet. Det er derfor Kommunens vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på de dyr, som findes på udpegningsgrundlaget for området (se den nedenstående nærmere vurdering af de enkelte arter på udpegningsgrundlaget). Markarealerne omkring Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord er meget vigtige fødesøgningsområder for bl.a. et stort antal trækkende og overvintrende gæs og svaner på amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 10

11 udpegningsgrundlaget. Idet der ligger et dige med cykelsti og offentlig adgang ved projektområdet, er området allerede i dag udsat for menneskelig aktivitet. Der er endvidere et skovbevokset området fugleskjulet placeres i tilknytning til og der er opvækst af pil langs trampestien. Det betyder, at projektområdet og de umiddelbare nære arealer ikke er meget vigtige fødesøgningsområder/rasteområder for gæssene og svanerne. Projektet vil derfor ikke påvirke svanerne og gæssene væsentligt negativt. Ænderne på udpegningsgrundlaget er primært knyttet til vandarealerne og rørskoven i det internationale naturbeskyttelsesområde. Fra fugleskjulet er der ca. 150 m ud til Mellem Dybs vandareal samt til vandhullet på naboens areal nord for. Afstanden fra diget til vandhullet på naboarealet er ca. 85 m og afstanden fra diget til Mellem Dybs vandflade er ca. 150 m syd for projektområdet. Fugleskjulet og trampestien placeres således ikke i tættere afstand på ændernes primære opholdssteder end de afstande, som der er i dag fra diget til vandarealer og rørskov. Det vurderes derfor at ænderne ikke vil påvirkes væsentligt negativt. Rørdrum er knyttet til de store områder med rørskovsbevoksninger, hvilket projektet ikke kommer i umiddelbar nærhed til. Det vurderes derfor at rørdrummen ikke vil påvirkes væsentligt negativt. Rørhøgen yngler i rørskovens tætteste og bredeste del, hvilket projektet ikke kommer i umiddelbar nærhed til. Det vurderes derfor at rørhøgen ikke vil påvirkes væsentligt negativt. Plettet rørvagtel findes i overgangszonen mellem eng og rørskov, hvor den lever en skjult levevis. Områder med denne overgangsbiotop med tæt til halvåben vegetation findes som et såkaldt blåt bånd rundt om store dele af Mellem Dyb. Projektet placeres ikke i umiddelbar nærhed til denne overgangsbiotop, og vil således ikke kunne medføre væsentlig negativ påvirkning af plettet rørvagtel. Pomeransfugl og hjejle kræver markarealer med lav til næsten ingen vegetation med frit udsyn i stor omkreds. Dette er ikke parameter, som findes ved/inden for projektområdet. Pomeransfugl og hjejle vil derfor ikke blive væsentligt negativt påvirket af projektet. Sortterne yngler på vandplanter ved nogle af øerne i det internationale naturbeskyttelsesområde. Projektområdet ligger ikke i umiddelbar nærhed til ynglesteder for sortternen. Sortternen vil derfor ikke blive væsentligt negativt påvirket af projektet. Odder: forekommer i området, men er med sin levevis ikke truet af projektet. Havlampret og bæklampret lever i vand og vil ikke blive påvirket af projektet. Ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget findes inden for projektområdet og disse vil ikke blive påvirket negativt. 11

12 Det er kommunens samlede vurdering, at projektet hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det er endvidere Kommunens vurdering, at projektet er uden væsentlig betydning for en opnåelse af gunstig bevaringsstatus/bevaringsprognose for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget. Bilag IV-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. Kommunen har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, inden for projektområdet og det vurderes endvidere, at plantearterne næppe findes på de pågældende arealer. På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være småflagermus, odder, markfirben, strandtudse og spidssnudet frø i området. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af projektet. Odder: forekommer i området, men er med sin levevis ikke truet af projektet. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men ud fra deres levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af projektet. Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i områdets vandhuller og fugtige arealer. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter, hvilket projektet ikke medfører. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at projektet ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Venlig hilsen Camilla Nielsen Biolog 12

13 Bilag Bilag 1: Fotos fra området Kopi af denne afgørelse er sendt som orientering til nabo: Jørgen Thesbjerg, Halkærvej 1, 6980 Tim Samt til: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern, post@arkvest.dk, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité for Ringkøbing-Skjern Kommune, dnringkoebing-skjernsager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, e-mail: natur@dof.dk, ringkoebing-skjern@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, dbf.oestjylland@gmail.com Jagtforeningerne Kommunale Fællesråd, Lone Meyer, Lone.meyer@mail.dk Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk Naturstyrelsen Vestjylland, Rindumgaards Allé, 6950 Ringkøbing, VES@nst.dk I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig. 13

14 Fotos fra området Ca. placering af fugleskjulet 14