gladsaxe.dk Information til pensionister 2013
Pensionist i Gladsaxe Kommune I Gladsaxe Kommune ønsker vi, at det skal være nemt at forblive sund, aktiv og uafhængig hele livet. En tilværelse som pensionist giver dig lejlighed til at udfolde interesser. Det er dog også en tilværelse med mange ændringer du skal forholde dig til, og hvor der er muligheder for at hente støtte og vejledning i kommunen. Denne pjece er tænkt som et opslagsværk du kan tage frem, når du vil orientere dig om de mange, blandt andet økonomiske, forhold der ændrer sig når du bliver pensionist. Til sidst i pjecen finder du oplysninger om, hvordan du kan forholde dig til den digitale verden der er en del af vores hverdag. Der er meget mere viden og hjælp at hente på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk også om senere ændringer og justeringer. Venlig hilsen Bent Greve Formand for Seniorudvalget Sociale pensioner Der findes to forskellige sociale pensioner folkepension og førtidspension. Den sociale pension består af forskellige beløb som for eksempel grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb. Som hovedregel er sociale pensioner skattepligtige og beløbets størrelse reguleres hvert år 1. januar. Den del af pensionen, der beregnes på baggrund af din indtægt, reguleres også årligt i forhold til din årsopgørelse fra Skat. På bagsiden af din pensionsmeddelelse kan du se, hvilken indtægt din pension er beregnet på baggrund af. Hvis du ved, der bliver væsentlige forandringer i dine indtægtsforhold, skal du oplyse det til pensionsteamet i Borgerservice. Er du folkepensionist Pensionister med store arbejdsindtægter har kun ret til folkepensionens grundbeløb. Hvis din indtægt ikke overstiger et bestemt beløb, vil du også få et pensionstillæg. Er du gift, eller har en samlever, er det størrelsen af jeres samlede indtægt der afgør, om du kan få pensionstillæg, ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg. Tjen 30.000 kr. ekstra om året Hvert kalenderår kan en folkepensionist tjene op til 30.000 kr. om året uden at det påvirker størrelsen af pensionstillægget og den personlige tillægsprocent. Er du førtidspensionist med pension tilkendt før 1. januar 2003 Grundbeløbet beregnes ud fra alle dine indtægter bortset fra førtidspensionen. Hvis dine indtægter ikke overstiger et bestemt beløb, vil du også få et pensionstillæg. Er du gift eller har en samlever, er det størrelsen af jeres samlede indtægt, der afgør, om du kan få pensionstillæg, og hvor stort det eventuelt bliver. Personlig tillægsprocent En personlig tillægsprocent er en procentsats som bliver beregnet på baggrund af din og din ægtefælle eller samlevers samlede indtægter ud over pensionen. Tillægsprocenten bruges til at beregne ekstra tillæg som helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og varmetillæg. Enlig Er du enlig og er din årlige indtægt mindre end 18.800 kr. er din personlige tillægsprocent 100. For hver 456 kr. du har mere end 18.800 kr., sættes din personlige tillægsprocent ned med en procent. Eksempel Hvis du er enlig og har en årlig indtægt på 25.800 kr., har du 7.000 kr. mere end de 18.800 kr. Det betyder, at din personlige tillægsprocent 2 3
sættes ned med 7.000 : 465 = 15 %. Du vil altså i stedet få en personlig tillægsprocent på 85 (100 % - 15 %). Gift/samlevende Hvis du er gift eller samlevende og I har en årlig indtægt på mindre end 37.200 kr. er din personlige tillægsprocent 100. For hver gang jeres indtægt stiger med 938 kr. falder din tillægsprocent med en procent. Eksempel Er du gift eller samlevende og har en årlig indtægt på 74.000 kr. har du 36.800 kr. mere end de 37.200 kr. Det betyder, at din personlige tillægsprocent falder med 36.800 : 938 = 39 %. Du vil i stedet få en personlig tillægsprocent på 61. Bag på pensionsmeddelelsen kan du se din personlige tillægsprocent. Indtægtsgrænserne reguleres hvert år 1. januar. Helbredstillæg Din personlige tillægsprocent bruges blandt andet til at beregne, om du kan få et helbredstillæg. Er din personlige tillægsprocent 100, vil du kunne få dækket op til 85 % af dine egne udgifter til: Medicin Tandlæge Fodterapeut Psykolog Fysioterapi Kiropraktor. Er din tillægsprocent mindre end 100, vil dit helbredstillæg blive tilsvarende mindre. Forudsætninger for helbredstillæg At din personlige tillægsprocent er mellem en og 100 At du og din eventuelle ægtefælle eller samlever ikke har en likvid formue på mere end 78.900 kr. Eksempler på likvid formue er indestående i banker eller værdipapirer, men ikke hus eller bil. Helbredskort Hvis du er berettiget til at få helbredstillæg, skal du søge om et tilskudskort. På kortet står, hvilken procent dit helbredstillæg er sat til. Dette kort skal du vise på apoteket og hos behandleren. Når du først én gang har fået kortet, modtager du automatisk et nyt hvert år 1. januar så længe du er berettiget til helbredstillæg. Sker der ændringer i din, din ægtefælle eller samlevers indtægt i løbet af året, ændres din personlige tillægsprocent og dermed også dit helbredstillæg. Du vil i så fald få et nyt kort med de rigtige oplysninger. Sådan får du refunderet dine udgifter I nogle tilfælde afregner Gladsaxe Kommune tilskud direkte til den enkelte behandler, men som hovedregel betaler du selv regningen i første omgang. Du får helbredstillægget refunderet i Borgerservice, pension, hvis du sender eller afleverer kvitteringen. I perioder kan der gå op til to måneder, inden du modtager refusionen, som bliver udbetalt sammen med pensionen. Du kan få tilskud til medicin når: en læge, har ordineret medicinen der også gives tilskud efter sundhedsloven medicinen er købt i Danmark. Husk at vise dit helbredskort på apoteket, så trækker de automatisk dit helbredstilskud fra. Helbredstillæg beregnes efter prisen på den billigste synonyme medicin. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, skal du også huske at undersøge, om du kan få yderligere tilskud der fra. Når du modtager helbredstillæg, kan du også få tilskud til de første 850 kr. af dine årlige medicinudgifter hvis medicinen er tilskudsberettiget. Har du en kronikerbevilling, kan du også få tilskud til den andel, du ellers selv skulle betale. Du kan få tilskud til tandlæge når: der også, gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. Det betyder, at du blandt andet kan få tilskud til regelmæssig undersøgelse, tandrensning, fyldninger og rodbehandlinger. Husk at vise dit helbredskort til tandlægen og aftale, hvem der afregner tilskuddet med kommunen. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, så husk at undersøge, om du også kan få tilskud her. Du kan få tilskud til fodterapeut hvis: der også, gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven du, har sukkersyge du, skal have bøjlebehandling for nedgroede negle du, skal have behandlet arvæv efter strålebehandling du, har svær leddegigt. Husk at vise dit helbredskort til fodterapeuten og aftale, hvem der afregner tilskuddet med kommunen. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, så husk at undersøge, om du også kan få tilskud her. Du kan få tilskud til psykolog, fysioterapeut og kiropraktor hvis: der også, gives tilskud efter sundhedsloven Du, skal have behandling hos psykolog og fysioterapeut skal du have en henvisning fra læge. Husk at vise dit helbredskort og aftale, hvem der afregner tilskuddet med kommunen. Er du medlem af 4 5
Sygeforsikring danmark, så husk at undersøge, om du eventuelt også kan få tilskud her. Udvidet helbredstillæg Er du berettiget til udvidet helbredstillæg, kan du få tilskud til briller, fodpleje og aftagelige tandproteser. Forudsætninger for at modtage udvidet helbredstillæg er at: din personlige tillægsprocent er mellem en og 100 du og din eventuelle ægtefælle, eller samlever, ikke har en likvid formue på mere end 78.900 kr. kommunen godkender, at udgiften er nødvendig. Tillægget kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft, så husk at søge udvidet helbredstillæg, inden du skal have briller, tandproteser eller fodpleje. Du skal afvente en godkendelse fra kommunen inden bestillingen/behandlingen sættes i gang. Kommunen har indgået aftale med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, en fodterapeut og en optikersammenslutning om at levere de forskellige ydelser til en fast pris. Dit tillæg kan maksimalt udgøre 85 % af denne aftalte pris, uanset, hvilken behandler, du vælger. Tilskud til briller Der gives tilskud til en standardbrille med stel og glas. Der skal være tale om permanente briller. Ved ansøgning om tilskud til læsebriller, skal der være en styrkeforskel på glassene på én dioptri eller mere, eller hvis læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på én dioptri eller mere. Hvis der er behov for glas med to styrker, får du tilskud til briller med indbygget læsefelt, selvom du vælger progressive glas med glidende overgang. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, kan du måske også få tilskud herfra. Er din udgift efter tilskuddet fra Sygeforsikring danmark er trukket fra større end kommunens takst, kan du få dækket maksimalt 85 % af taksten. Tilskud til fodpleje Har du brug for nødvendig og vedvarende fodpleje, kan du få tilskud, hvis du ikke er i stand til at gøre det selv. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, kan du måske også få tilskud herfra. Er din udgift efter tilskuddet fra Sygeforsikring danmark er trukket fra større end kommunens takst, kan du få dækket maksimalt 85 % af taksten. Kommunen yder tilskud til seks behandlinger om året. Når du har modtaget en bevilling til fodpleje, skal du samle regninger for tre behandlinger ad gangen, inden du sender eller afleverer kvitteringerne til Borgerservice, pension. Du vil herefter modtage refusionen sammen med din pension. Tilskud til aftagelige tandproteser Der gives tilskud til del- og helproteser samt udvidelser og reparationer af proteser. Er du medlem af Sygeforsikring danmark, kan du måske også få tilskud herfra. Er din udgift efter tilskuddet fra Sygeforsikring danmark er trukket fra større end kommunens takst, kan du få dækket maksimalt 85 % af taksten. Særligt personligt tillæg Er dine økonomiske forhold særligt vanskelige, kan du søge om et personligt tillæg. Tillægget skal dække udgifter, der skønnes at være nødvendige og rimelige som for eksempel: Tandbehandling uden tilskud, efter sundhedsloven som for eksempel kroner og broer Lægeordineret medicin uden tilskud efter sundhedsloven Flyttehjælp ved flytning til mere hensigtsmæssig bolig Din egen andel af udgifter, hvor du i forvejen har modtaget helbredstillæg Dobbelte huslejeudgifter ved flytning til mere hensigtsmæssig bolig. For at få et særligt personligt tillæg skal du give oplysning om indtægter, udgifter og formueforhold til Borgerservice, pension. Ansøger du om et tilskud til tandbehandling, skal din tandlæge/ tandtekniker sende et overslag over behandlingen. Vær opmærksom på, at du ikke må starte behandlingen, før du har fået godkendelse fra Borgerservice, pension. Krav for at få særligt personligt tillæg På baggrund af dine indtægter, faste udgifter samt din og din ægtefælle eller samlevers likvide formue, vurderer kommunen, om du er berettiget til et personligt tillæg. Gladsaxe Kommune har fastsat vejledende rådighedsbeløb til dækning af kost og andre daglige fornødenheder på: 4.790 kr. om måneden for enlige pensionister 7.510 kr. mdl. for ægtepar og samlevende pensionister. Alle grænser og beløb reguleres hvert år 1. januar. Det særlige personlige tillæg er skattefrit. Varmetillæg Som pensionist kan du få tilskud til varmeudgifter, uanset om boligen opvarmes med centralvarme, eget oliefyr, elvarme, gas eller petroleum. Hvis din bolig får varme fra et kollektivt varmeanlæg, beregnes tilskuddet på baggrund af 90 % af 6 7
varmeudgiften. De sidste ti procent er et fast fradrag, der skal dække udgifter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af forsyningsanlægget. Formueforhold har ingen betydning for din berettigelse til varmetillæg, men tillægget kan kun udbetales, hvis din personlige tillægsprocent er over nul. Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Det er gennemsnittet af de dokumenterede varmeudgifter i de seneste tre år, der afgør, hvor stort dit varmetillæg bliver. Hvis du ikke har dokumenterede oplysninger tre år tilbage, beregnes tillægget ud fra de sidste to år, eller et års udgifter. Kan du ikke skaffe dokumentation for varmeudgifter beregnes tillægget ud fra dit á conto varmebidrag. Når varmeudgifterne ikke er dokumenteret tre år tilbage, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag efter et år. Der kan maksimalt beregnes varmetillæg til en varmeudgift på 23.900 kr. årligt. Enlige skal selv betale de første 4.600 kr. årligt og ægtepar skal selv betale 6.900 kr. årligt. Sådan klager du Er du ikke tilkendt helbredstillæg og mener, at du er berettiget, eller er du uenig i afgørelsen om særligt personligt tillæg/varmetillæg, kan du klage skriftligt eller mundtligt til Det Sociale Nævn. Klagen skal sendes til Borgerservice, pension inden fire uger fra du har fået afgørelsen. Når Pensionsteamet modtager din klage, revurderer de sagen. Fastholder de afslaget, sender de automatisk klagen videre til Det Sociale Nævn, som træffer den endelige afgørelse. Opsat folkepension Det er muligt at udskyde udbetalingen af folkepension med henblik på senere at få en højere folkepension. Det er en betingelse for at opsætte ansøgning om folkepension, at du er berettiget til den det vil sige, opfylder betingelserne i forhold til bopæl og statsborgerskab. Du skal ansøge om folkepension og i forbindelse med ansøgningen gøre opmærksom på, at du ønsker at vente med udbetalingen. Pensionen kan kun opsættes to gange med mellemliggende pensionsudbetaling, og kan højst opsættes i ti år. Det er en betingelse at du har indtægt ved personligt arbejde i mindst 1000 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelseskravet opgøres forholdsmæssigt, hvis opsætningen er mindre end et kalenderår. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, optjenes der ikke venteprocent. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til folkepensionen for den pågældende periode. Når du ønsker pensionen, beregnes venteprocenten. Den beregnes efter det antal måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden for personer på den alder du har på ophørstidspunktet. Det er Beskæftigelsesministeriet, der beregner middellevetiden. Der beregnes ventetillæg af både grundbeløb og pensionstillæg. Eksempel Pension opsat fra 65 år til 70 år, altså fem år svarende til 60 måneder. Middellevetiden for en 70-årig er fastsat til 177 måneder. Venteprocenten er hermed 60 måneder / 177 måneder = 33 % i resten af pensionistens levetid. Ventetillæg udgør herefter 33 % af folkepensionens grundbeløb og eventuel pensionstillæg på udbetalingstidspunktet. Ældrecheck Ældrechecken udbetales sammen med din pension for februar måned. Hvis du er berettiget efter dine indtægts- og formueforhold, udbetales den automatisk, uden at du skal gøre noget. Betingelsen er, at du modtager folkepension pr. 31. december året før og, at du har en formue som ikke er større end 78.900 kr. Samtidig skal du have en personlig tillægsprocent på mellem en og 100. Du kan se din tillægsprocent på pensionsmeddelelsen. Hvis din tillægsprocent er 100, er ældrechecken højst på 15.900 kr. pr. person. Beløbet aftrappes, hvis din tillægsprocent er mindre end 100. Beløb under 200 kr. udbetales ikke. Der betales skat af beløbet. Boligydelse for lejere Bor du i en lejebolig og mindst en i husstanden modtager social pension, kan du søge om boligydelse. Boligydelsen udbetales som et skattefrit tilskud og udbetales månedsvis forud fra den førstkommende måned, efter at ansøgningen er modtaget. Boligydelsens størrelse afhænger af: den samlede indkomst i din husstand boligens størrelse boligudgiften antallet af beboere. Boligydelse for ejere og andelshavere Andelshavere og ejere kan også søge om boligydelse, hvis mindst én i husstanden modtager social pension. Her gælder de samme vurderinger for tilskuddets størrelse som for lejere. Beløbet er skatte- 8 9
frit og udbetales månedsvis forud. Tilskuddet er 100 % lån. Lånene tinglyses som gæld i ejendommen og forrentes. Hvis boligen skifter ejer, forfalder lånene til betaling. På kommunens hjemmeside gladsaxe.dk, kan du under digitale løsninger beregne, om du er berettiget til boligydelse. Her kan du også søge om boligydelse elektronisk eller udskrive ansøgningsskemaet. Lån til betaling af ejendomsskat Du kan få lån til betaling af ejendomsskatter, hvis du: er ejer af din bolig er fyldt 65 år modtager folke- eller førtidspension modtager efterløn. Lånet tinglyses som gæld i ejendommen og forrentes. Det skal tilbagebetales, når ejendommen sælges. Du kan få et ansøgningsskema i Center for Service eller hente det på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk Kørselsordninger Bus- og togkort Som førtids- eller folkepensionist, kan du købe bus- eller togkort til en fordelagtig pris. Kortet sælges med gyldighed i tre måneder af gangen. Du skal medbringe din pensionsmeddelelse som dokumentation for, at du er pensionist. Pensionistkort kan købes på DSB stationer og kortsalgssteder i Hovedstadsregionen. Handicap Service Er du varigt handicappet og ikke i stand til at bruge offentlige transportmidler, kan du blive kunde hos Movia, Flextrafik. Du vil få mulighed for at blive transporteret i bil til fritidsformål. Der kræves et medlemskab med et årligt gebyr på 300 kr. Du kan bruge 104 ture, som du kan sprede over hele året. Pris pr. tur under ti kilometer er 35 kr., over ti kilometer tillægges tre kr. pr. kilometer. Du kan få et ansøgningsskema i Trænings- og Plejeafdelingen, hjælpemiddelgruppen. Ansøgningen behandles af Flextrafik. Kørsel til læge Er du medlem af sikringsgruppe 1, og ikke i stand til at tage offentlige transportmidler, kan du få bevilliget kørsel til og fra læge og nærmeste speciallæge, når udgiften er over 25 kr. Du skal selv betale i første omgang, men kan få pengene refunderet, hvis du husker at få lægen til at attestere på taxaregningen og herefter sender den til Borgerservice. Kørsel i særlige tilfælde Har du nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du i særlige tilfælde få bevilget kørsel til blandt andet fysioterapeut, kiropraktor og tandlæge eller hvis du skal prøve hjælpemidler. Kontakt Træningsog Plejeafdelingen, hjælpemiddelgruppen og hør nærmere. Kørsel til klub og sociale tilbud Har du varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og behov for befordring med individuelle transportmidler, kan du efter en konkret vurdering modtage kørsel til klubaktivitet én gang om ugen til alle former for klubaktiviteter. Andre oplysninger Hjemmehjælp, hjemmesygepleje med videre Får du brug for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp hjemmehjælp, hjemmesygepleje, tøjvask, træning med mere, kan du henvende dig til kommunens visitatorkorps i Trænings- og Plejeafdelingen. Herefter vil en af visitatorerne besøge dig for at vurdere dit behov for hjælp og planlægge det videre forløb. Det målrettede træningsforløb: Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes fremover et målrettet træningsforløb, af det udekørende rehabiliteringsteam. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, tilbydes også et målrettet træningsforløb, af det udekørende rehabiliteringsteam, når de henvender sig om mere hjælp, hvis der vurderes at være mulighed for at styrke den enkeltes daglige færdigheder. Hjælpemidler Hjælpemidler kan være kropsbårne hjælpemidler eller tekniske hjælpemidler. Hvis du har brug for kropsbårne hjælpemidler som for eksempel ortopædiske sko, bandager, diabetesmateriale med videre, skal du søge, inden du køber. Der kan være en vis brugerbetaling for nogle af de kropsbårne hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler, som for eksempel gangredskaber, kørestole og senge, bliver bevilget efter en individuel vurdering af behovet. Tekniske hjælpemidler er gratis for brugeren. Har du brug for hjælpemidler, skal du kontakte Trænings- og Plejeafdelingen, hjælpemiddelgruppen. Medielicens og radiolicens Som folke- eller førtidspensionist kan du søge om at få nedsat medielicens eller helt at blive fritaget for at betale radiolicens. Betingelsen er, at du modtager social pension og at din tillægsprocent er 100. Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Du kan få et ansøgningsskema hos Borgerservice, pension, der skal påtegne ansøgningen, inden den sendes til Danmarks Radio. 10 11
Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk Her kan du se, hvad der sker i din kommune og finde informationer om alt fra aktivitetskalender til servicetilbud. Du kan også gøre brug af selvbetjeningen og blandt andet finde de blanketter eller ansøgningsskemaer, du har brug for. Finder du ikke svaret på hjemmesiden, er du velkommen til at ringe til Team Pension. Så vil en sagsbehandler hjælpe med at klare dit ærinde over telefonen. Kan medarbejderen ikke hjælpe dig telefonisk, får du tilbudt en tid til et møde med en sagsbehandler i Borgerservice. Der er afsat 15 minutter til mødet. Du kan altså kun møde op med en aftale. Til gengæld vil mødet blive bedre, når både du og sagsbehandleren er forberedte. Digital Post Digital post er en postkasse på borger.dk, hvor du kan sende og modtage post fra offentlige myndigheder. Folketinget har besluttet at alle landets borgere skal have en digital postkasse inden udgangen af 2014. Gladsaxe Kommune vil gerne sende og modtage alle breve digitalt. Du kan på Gladsaxe Kommunes hjemmeside læse mere om, hvordan du får en digital postkasse. NemID NemID er den nye digitale signatur, som du kan bruge til at låse en dør op til dine personlige oplysninger på internettet. Du kan bestille NemID på tre måder: På hjemmesiden www.nemid.nu Her skal du bruge gyldigt pas eller kørekort ved bestillingen I Borgerservice. Her skal du medbringe legitimation med billede eller to andre typer legitimation, hvoraf det ene skal indeholde cpr-nummer Har du en netbankaftale med din bank, så får du automatisk NemID. Ingen bliver ladt i stikken Kommunerne har altid haft pligt til at hjælpe borgere, som ikke kan selv, og det skal vi også fremover. Derfor er der altid hjælp at hente for borgere, som har svært ved, eller ikke kan, bruge en computer. Der er også hjælp til dem, som ikke kan, men gerne vil lære det. Her samarbejder kommunen, biblioteket og frivillige om at tilbyde kurser og på anden måde hjælpe de ikke så itstærke. Du kan kontakte Ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 hvis du ønsker at høre mere om it-hjælp. Nyttige telefonnumre og adresser Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7 2860 Søborg Telefon: 39 57 50 00 E-mail: kommunen@gladsaxe.dk Advokatvagten Hovedbiblioteket i lokale 6 og 8 Søborg Hovedgade 220 Torsdag i lige uger kl. 17-19 www.advokatvagterne.dk Borgerservice Gladsaxe Rådhus Telefon: 39 57 50 00 Handicapkørsel Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 15 E-mail: handicapservice@movia.dk Hjemmeplejen Bagsværd Møllevej 9 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 39 57 38 70 E-mail: hjemmeplejen@gladsaxe.dk Plejehjemmet Hareskovbo Skovalléen 8 2880 Bagsværd Telefon: 44 98 95 58 E-mail: hareskovbo@aruphvidt.dk Seniorcenter Egegården Klausdalsbrovej 213 2860 Søborg Telefon: 39 57 46 00 E-mail: egegaarden@gladsaxe.dk Seniorcenter Møllegården Bagsværd Møllevej 9 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 39 57 47 00 E-mail: mollegaarden@gladsaxe.dk Seniorcenter Rosenlund Mørkhøjvej 336 2730 Herlev Telefon: 39 57 45 00 E-mail: rosenlund@gladsaxe.dk Træningscenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon: 39 57 40 00 E-mail: traeningcenter@gladsaxe.dk Trænings- og Plejeafdelingen Hjælpemiddelgruppen Gladsaxe Rådhus Telefon: 39 57 55 82 E-mail: hjaelpemidler@gladsaxe.dk Visitatorkorpset Gladsaxe Rådhus Telefon: 39 57 55 53 E-mail: sofvis@gladsaxe.dk Seniorcenter Bakkegården Taxvej 18-20 Daglig mellem klokken 9-14 2880 Bagsværd Telefon: 39 57 43 00 E-mail: bakkegaarden@gladsaxe.dk 12 13
14 15
Sats: ME Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir 4. udgave Oplag: 500 Januar 2013 Gladsaxe Kommune Borgerservice Rådhus Allé 7 2860 Søborg 16 Telefon: 39 57 50 00 Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-14 E-mail: pension@gladsaxe.dk