Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former for samarbejde i lyset af skolereformen. Det er blandt andet blevet til følgende historier om, hvordan samarbejde kan fungere, opdelt i kategorier:
Ubberud Fritidsklub og Korup Fritidsklub: Vi ser jo os selv som en del af helheden forlagt valgfagsundervisning og trivselsforløb i klubben, som skaber sammenhæng mellem skole og fritid Ubberud Fritidsklub og Korup Fritidsklub er to fritidsklubber under ungdomsskolen UngVest i Odense. Under overskriften Trivsel og Fritidsperspektiv er de to klubbers personale gået sammen om et valgfagsforløb for at skabe større sammenhæng mellem fritid og skole med særlig fokus på børnenes trivsel i samarbejde med Korup Skole. Trivsel og Fritidsperspektiv et valgfags- og trivselsforløb med klubben som fysisk ramme Ca. kl. 11.30 begynder de første børn at dukke op i klubben. Der går ikke lang tid, før der kører høj musik ud af anlægget, mens børn har sat sig rundt omkring i klubbens fællesrum og spiser deres frokost. I små grupper sidder børnene og spiser og hyggesnakker, mens pædagogerne gør de sidste ting klar til deres valgfag. Projektets formål: Trivsel og fritidsperspektiv er et forløb, der har fokus på det enkelte barn og fællesskabet med henblik på optimering af trivsel, motivation, teambuilding, involvering og relationskompetencer. Forløbet skal virke forebyggende på børnenes trivsel og understøtte og udvikle en god kultur i klassen. Yderligere tænkes projektet som en mulighed for at skabe en naturlig sammenhæng mellem skole og fritid. Som en af pædagogerne siger: Vi ser jo os selv som en del af helheden. Projektets struktur: Valgfags- og trivselsforløbet gennemføres med alle klasser på Korup Skoles mellemtrin én klasse ad gangen. Børnene bliver tilbudt fire forskellige valgfag, som de kan vælge imellem: - Musik - Tegning - Syværksted - Mountainbike Børnene følger det samme valgfag i tre sammenhængende uger, en gang om ugen, hvor der arbejdes i små intensive hold i tre timer pr. gang.
At klubben fungerer som fysisk ramme for trivselsforløbet er tænkt ind for at give variation i skolens daglige undervisning, og for at understøtte skolernes ønske om at åbne op mod lokalområdets alternative læringsressourcer. Det er således en ambition, at projektet skal fungere som en døråbner for børnene til nye fællesskaber, nye muligheder og nye udfordringer. Når man bevæger sig rundt blandt børnene og snakker med flere af dem, er der heller ingen tvivl om, at de sætter stor pris på besøget i klubben: Det er virkelig rart lige at komme ned i klubben engang i mellem i skoletiden det er sådan et afslapningssted, hvor de voksne ikke er så strikse. Således fortæller en dreng fra 4. klasse om oplevelsen af det valgfags- og trivselsforløb, som de sidste tre uger har fundet sted en gang om ugen i fritidsklubbens lokaler. En pige fra samme klasse supplerer: Ja, man skal ikke tænke så meget på for eksempel matematik og den der slags skoleting. Det er afstressende. Sammenhæng mellem skole og fritidslivet Pædagogerne udtrykker også begejstring for muligheden for at komme i kontakt med flere af skolens børn, end de ellers ville. Kim siger således: Vi får da ofte nogle rigtig gode samtaler med de unge, som vi måske ikke ville have i skolen og med nogle børn, som vi måske heller ikke ser i klubben. I gennem valgfags- og trivselsforløbet kommer pædagogerne således i kontakt med samtlige børn på mellemtrinnet pædagogerne bliver synlige, kan lettere kontaktes efterfølgende, eller selv tage kontakt i forbindelse med hjælp og støtte til børnenes egne projekter og initiativer, og de kan evt. formidle kontakt eller være kontaktperson i forbindelse med personlige problemstillinger og udfordringer. Det tilstræbes derfor at opnå et afslappet og trygt miljø, hvor børn og pædagoger kan snakke sammen om andet end, hvad der lige har med aktiviteten at gøre og for eksempel få snakket med børnene om, hvad de tumler med i deres liv, og hvordan det går i skolen. Pædagogen Mette-Line siger: Inde ved mit valgfag f.eks., der handler det ikke kun om at sy tøjet, men også om at skulle stå foran de andre og prøve tøjet. Det handler om at se på hinanden og have det godt med det over for hinanden. Når vi har haft forløbet her om torsdagen, så er der rigtig mange af børnene, som bliver i klubben og hænger ud, efter vi faktisk er færdige med dagens valgfag også de børn, som ikke kommer i klubben normalt. Mette-Line, pædagog Selvom der er et kreativt indhold i valgfagene og et produkt, der skal produceres, så er fokus i overvejende grad på børnenes trivsel og på at skabe en naturlig sammenhæng mellem skolen og fritidslivet. Klubberne har oplevet både et fald i medlemstal og fremmøde efter folkeskolereformen, så forhåbningerne er også, at valgfags- og trivselsforløbet vil fungere som brobygning mellem skole og klub. Pædagogen, Mette-Line, siger således: Når vi har haft forløbet her om torsdagen, så er der rigtig mange af børnene, som bliver i klubben og hænger ud, efter vi faktisk er færdige med dagens valgfag også de børn, som ikke kommer i klubben normalt. De kommer måske ikke så meget dagen efter, men det åbner da deres øjne for muligheden og for, hvad vi som klub kan tilbyde.
At skabe sammenhæng mellem skole og fritidsliv er en målsætning for projektet, og pædagogerne oplever allerede, at de børn, som ikke går i klubberne, får en oplevelse af, hvad klubberne har at tilbyde, og at klubberne dermed bliver interessante for børnene at starte i. Ydermere har projektet fokus på at skabe en interesse for fagene og på at gøre børnene opmærksomme på muligheden for at benytte sig af eksempelvis musikforeninger, cykelklubber eller tage et tegnekursus i deres fritid og dermed fungere som fritids-spilfordelere. Pædagogen Birgit, som har ansvaret for tegnegruppen, slutter således undervisningen af med at spørge, om der måske var nogle af børnene, som kunne tænke sig at gå til tegning. Kan man det? spørger en af drengene forbavset og får at vide, at man kan gå til tegning inde i byen i Odense, hvorefter en anden dreng spørger Birgit: Vil du høre, hvad det værste ved tegneholdet har været? og inden hun når at svare ham, giver han hende svaret: Ingenting! Det sjove ved at være her i klubben og have musik med Kim er, at vi får lov til at spille rigtig meget musik. Det er mere frit, end det er i skolen der sidder vi mest bare og synger og sådan noget. Dreng, 4. klasse Udfordringer i samarbejdet Den helt store udfordring i samarbejdet mellem klubberne og skolen har været, at der ikke er tid nok til at få snakket sammen og planlagt i fællesskab faggrupperne imellem. Dette kommer også til udtryk hos læreren Kasper, som siger: Jeg er ærlig talt ikke helt klar over, hvad de laver ovre i klubben (i valgfags- og trivselsforløbet) så jeg kunne da rigtig godt tænke mig mere forberedelsestid sammen med pædagogerne men jeg kan da godt se idéen med, at børnene blandt andet får et break fra skolens konstante fokus på faglighed. At pædagoger og lærere ikke har tid nok til at snakke sammen og udvikle projektet sammen er også et problem, som klubområde-lederen Erling Janum har bemærket: Det er en af de helt store udfordringer i samarbejdet med skolen, at når pædagogerne har tid til at holde møder og forberede sig, så er lærerne sammen med børnene og omvendt. Denne udfordring har lærere og pædagoger, ifølge læreren Kasper, indimellem måttet imødekomme ved at ringe til hinanden i deres fritid men han lægger ikke skjul på, at selvom det egentlig ikke er et problem at ringe til hinanden, når man har fri, så så han gerne, at der på en eller anden måde blev givet mere tid fra ledelsen til, at de kunne forberede sig sammen. Og så kommer de andre børn Når klubbens lokaler i skoletiden bliver taget i brug til projektet Trivsel og fritidsperspektiv, sker det altså med en forventning om at skabe højere trivsel i de enkelte klasser og skabe en større sammenhæng mellem skole og fritid. Og der er ingen tvivl om, at børnene nyder den afslappede og hyggelige stemning, der er i klubben. I pauserne bliver der spillet rundt om bordet ved bordtennisbordet, snakket med vennerne i sofaerne, lyttet til musik osv.
Mens børnene pakker sammen og rydder op efter deres valgfag, kommer flere af klubbens øvrige medlemmer ind af døren. I løbet af kort tid er klubben fyldt med børn, og langt de fleste fra 4. klasse bliver hængende i klubb en også de børn, som normalt ikke går der. Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem Ubberud Fritidsklub, Korup Fritidsklub og Korup Skole? Det er altafgørende, at der findes tid til fælles planlægning og udvikling af projekter mellem klub og skole, hvis der skal være en fælles forståelse for, hvad projektet reelt går ud på. Forlagt undervisning i klubben giver mulighed for at præsentere børnene for klubbens tilbud og alternative fritidsaktiviteter og dermed skabe større sammenhæng mellem skole og fritid.