Indhold Side 1. Indledning 2 2. Vejledning til anmeldelse 3 3. Vejledning til dokumentation 3 4. Krav til nettoindhold 4 5. Tolerancer 4 6. Vejledning til mærkning 5 7. Statistik 6 8. Anvendelse af vægte som ikke opfylder krav i info03 8 9. Besøg hos anmelder 9 10. Volumendeklarerede færdigpakninger 9 11. Drænet vægt 10 12. Import 10 13. Vildledende pakninger 10 14. Anvendelse af vægte i forbindelse med emærkning (Info fra Erhvervs og Boligstyrelsen) 11 1. Indledning Denne brochure er en hjælp til dig, der ønsker at gøre brug af emærkningsordningen. emærkning af færdigpakninger er en frivillig ordning, som tilbydes alle typer Danske virksomheder, der fremstiller færdigpakninger med et nominelt indhold på mellem 5 g og 10 kg samt mellem 5 ml og 10 liter. Formålet med ordningen er at nedbryde de tekniske handelshindringer mellem medlemslandene i den Europæiske Union. Reglerne stammer tilbage fra 1976, og de grundlæggende direktiver er 76/211/EEC og 2007/45/EC. Den Danske myndighed på området er Sikkerhedsstyrelsen, og reglerne i Danmark udgøres af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2008, ændret ved bekendtgørelse nr. 340 af 30. marts 2010, samt den måletekniske vejledning MV 05.0002 (efterfølgende benævnt bekendtgørelsen og vejledningen). FORCE Technology tilbyder som det eneste bemyndigede laboratorium i Danmark, godkendelse af og tilsyn med virksomheder, der ønsker at gøre brug af ordningen. Vi driver også en erfagruppe om e mærkning af færdigpakninger, under Center for Legal Metrologi (CLM), som er en del af DANIAmet. August 2014 Side 2
2. Vejledning til anmeldelse Før du kan anvende emærkning på dine færdigpakninger, skal du foretage en anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen og have underskrevet en tilsynsaftale med FORCE Technology. Til anmeldelse kan du entent benytte de fire skemaer, som er udarbejdet af FORCE Technology til formålet, eller du kan anvende interne procedurer eller lister. De fire skemaer omhandler: Produktliste Påfyldningsudstyr Kontroludstyr Egenkontrol Ud over disse oplysninger, skal du fremsende eksempler på den vejedokumentation, som fremover bliver udarbejdet for de emærkede færdigpakninger. Som minimum skal du fremsende kopi af dokumentation for mindst en pakningsstørrelse fra hver pakkelinie, du ønsker at anmelde. Du skal også fremsende et eller flere eksempler på, og eller udkast til, emballager med e mærkning. Produktliste Denne liste omfatter produktnavn, produkttype, indholdsstørrelse, påfyldningslinie og anført producent. Ved udfyldelse bør du inddele efter produkttyper og indholdsstørrelser. Hvis samme produkttype har flere produktnavne, er det nok at skrive flere forskellige navne under produktnavn. Under påfyldningslinie kan du notere, på hvilken linie den enkelte indholdsstørrelse produceres. Da det er et krav, at du under anført producent noterer det navn eller det mærke, som angiver producenten, og som er noteret på pakningen. Påfyldningsudstyr På dette skema angiver du oplysninger om den maskine eller det udstyr, der afgør, hvor meget indhold der fyldes i den enkelte pakning. Som identifikationsnummer/navn noterer du den interne betegnelse af linien/udstyret, som også fremgår af vejedokumentationen. Under maksimal hastighed noterer du liniens maksimale hastighed, således at det er muligt at vurdere, om det tilsigtede antal emner i en stikprøve, er tilstrækkeligt. Kontroludstyr Der findes to skemaer for kontroludstyr; et for automatiske vægte (AV), og et for ikkeautomatiske vægte (IAV). Du skal kun udfylde skemaer for den eller de vægte, som du anvender til opbygning af dokumentation for e mærkning. Som identifikationsnummer/navn anfører du den interne betegnelse, mens de øvrige oplysninger kan aflæses på vægtens verifikationsskilt (for AV skal nogle oplysninger hentes i verifikationscertifikatet). Egenkontrol På dette skema anfører du, hvordan du ønsker at udføre de forskellige punkter. Egenkontrol Anfør antal emner i stikprøve og hyppighed eller 100% kontrol på verificeret tjekvejer. Fyldeniveau og aktionsgrænse Som udgangspunkt anfører du nominel netto. Det kan dog forekomme, at du skal foretage tillæg, f.eks. hvis der er stor usikkerhed på densitetsbestemmelsen, for store udsving i tara eller for stor usikkerhed ved den anvendte kontrolvægt. Densitetsbestemmelse Her anfører du: hvilket udstyr der anvendes hvordan bestemmelsen udføres hvordan bestemmelsen bliver til et fyldeniveau for færdigpakningen hvordan dette kommer ud til produktionen. Tara Her anfører du metode til bestemmelse og praktisk anvendelse af tara i forbindelse med fyldning af færdigpakninger. Aktion ved fejl i stikprøve Her anfører du hvilke aktioner, der igangsættes, hvis gennemsnittet er under nominel, samt hvis der findes henholdsvis TU1 og TU2 emner i stikprøven. Slutkontrol Her anfører du hvornår, hvordan og af hvem, kontrollen med den indsamlede vejedokumentation udføres og arkiveres. Intern kontrol på tjekvejere Hvis du anvender 100% kontrol på verificeret tjekvejer, skal du her notere, hvordan den nødvendige interne kontrol udføres, se side 4 punkt 100 % kontrol. Opbevaringsperiode Her noterer du, hvor lang tid dokumentation for egenkontrol opbevares. Kravet er til varens udløbsdato, dog minimum 1 år. Opdeling af linier i grupper Du skal opdele linierne i grupper efter pakkeprincip (volumenfylder, multivægt, manuel, osv). Hvis den samme linie pakker flere typer af produkter eller det samme produkt med stor forskel på nominel netto, skal du undersøge, om der er nogle af disse typer, som udviser en stor afvigelse på den statistiske spredning. Hvis der er typer af produkter, som skiller sig ud, vil disse skulle udgøre en selvstændig undergruppe. 3. Vejledning til dokumentation Det vigtigste punkt i forbindelse med emærkning er, at du opbygger dokumentation for den egenkontrol, der udføres. Du bør opbevare dokumentationen, så længe færdigpakningen er på markedet, dog minimum 1 år. Du kan udføre vejedokumentationen som stikprøvekontrol eller 100 % kontrol. Du kan notere dokumentationen i hånden eller opsamle den August 2014 Side 3
elektronisk, men du skal udføre den på verificerede vægte (se side 10 for krav til vægtens nøjagtighed). Stikprøvekontrol Du udfører stikprøvekontrol ved at udtage et antal emner efter hinanden (stikprøve). Stikprøverne skal udtages ved opstart og afslutning, og med et bestemt tidsinterval under produktionen. Du skal udtage så mange stikprøver, at pakkelinien styres effektivt. Det er et krav, at der mindst udtages stikprøve hver ½ time, men i nogle tilfælde kan frekvenser op til en gang i timen accepteres. Du kan udregne antallet af emner i en stikprøve (N) efter formelen fra afsnit 4.5.2 i WELMEC Guide 6.6:, Formlen tager udgangspunkt i den referencetest, som FORCE Technology udfører ved sit tilsynsbesøg. Den tager ikke hensyn til din erfaring og kendskab til fyldeprocessen. Derfor vil mindre stikprøvestørrelser kunne godkendes. Har en fyldemaskine f.eks. flere fyldehoveder, kan et eller flere emner fra hvert fyldehoved være et godt valg, da du således får en vis sikkerhed for, at fyldningen foregår korrekt fra alle hoveder. 100% kontrol Ønsker du at anvende 100% kontrol på en verificeret tjekvejer, skal du udarbejde en procedure for intern kontrol af vejefunktion og udsmidningsfunktion. Udsmidningsfunktionen skal være indstillet til udsmidning ved TU1. Dog accepteres anvendelse af en funktion, der kan acceptere et antal TU1 emner, så længe kravene til nettoindholdet overholdes (se afsnit om tolerancer). Du skal udføre kontrol af vejefunktionen ved sammenligningsmåling på en verificeret ikkeautomatisk vægt, som skal være verificeret med en verifikationsværdi, der er mindre end tjekvejerens. Eksempel på kontrolprocedure for vejefunktion og udsmidning 1) Et emne udtages fra pakkelinen efter tjekvejeren, massen aflæses på tjekvejeren og noteres i kontrolskemaet sammen med den anvendte tara. 2) Emnet kontrolvejes på den ikkeautomatiske vægt med serienummer XXX. 3) Massen noteres på kontrolskemaet. Forskellen mellem de to bruttomasser må højst være (Y) gram. 4) Der fremstilles et TU2 emne ved at fjerne produkt fra det udtagne emne. 5) Emnet sættes på båndet før tjekvejeren, og det kontrolleres, at emnet bliver skubbet korrekt ud. 6) Resultatet noteres i kontrolskemaet. 7) Hvis emnet ikke bliver skubbet helt af båndet, stoppes produktionen og reparatør tilkaldes. Bemærk! Tjekvejere, der skal opfylde krav i henhold til OIML R51, skal være verificeret med de størrelser og typer af færdigpakninger, som vægten vejer i normal drift. Det kan betyde, at vægten skal omverificeres ved udvidelse af produktsortimentet. 4. Krav til nettoindhold Følgende krav fra bekendtgørelsens bilag I pkt. 1 kaldes de tre pakkeregler: Det faktiske indhold af færdigpakningerne må i gennemsnit ikke være mindre end den nominelle mængde. Andelen af færdigpakninger, der udviser en negativ afvigelse ud over den negative tolerance (TU1 emner), skal være tilstrækkelig lille til, at partiet er i stand til at bestå en referencetest. Ingen færdigpakning, der udviser en negativ afvigelse ud over det dobbelte af den negative tolerance (TU2 emner), må forsynes med emærket. Disse krav betyder, at der må findes lige så mange pakninger, som man ønsker i det lovlige område, så længe gennemsnitsmassen på pakningerne i partiet overholder nominel netto. Der accepteres op til 2,5% emner i TU1 området. Denne procentsats er dog afhængig af, om partiet er normalfordelt samt af standardafvigelsen (se afsnit om statistik). Dette betyder i praksis, at det er nødvendigt med en aktion, hvis der i en stikprøve findes TU1 emner. Da der ikke må findes emner i et parti med afvigelser i TU2 området, betyder det i praksis, at det er nødvendigt at spærre det parti, som er produceret siden sidste vejning og frasortere fejlemnerne, hvis en stikprøve indeholder et TU2 emne. 5. Tolerancer Ved emærkning anvendes begrebet negativ tolerance. Den negative tolerance er den undervægt, som en enkelt færdigpakning må have. Nedenstående skema fra bekendtgørelsen viser tolerancen for færdigpakninger opdelt efter det nettoindhold, der er angivet på pakningen. Når du anvender tabellen, skal du omregne de negative tolerancer, som er angivet i procent i tabellen, til vægteller volumenenheder, og oprunde dem til nærmeste tiendedel. Se eksempel 1. August 2014 Side 4
Eksempel 1 En 125 g pakning har en beregnet negativ tolerance på 5,625 g der skal oprundes til 5,7 g. Den dobbelte afvigelse er derfor 2 * 5,7 = 11,4 g. Nominel mængde Q n * i gram eller milliliter 5 til 50 50 til 100 100 til 200 200 til 300 300 til 500 500 til 1000 1000 til 10000 * Q n : nettoindhold angivet på pakningen i % af Q n 9 4,5 3 1,5 Negativ Tolerance g eller ml 4,5 9 15 Eksempler Nominel netto: 150 gram Negativ tolerance: 6,8 gram Nominel netto: 300 gram Negativ tolerance: 9 gram 150 g 300 g lovlige emner lovlige emner 143,2 g 291 g TU1 emner TU1 emner (max 2,5%) (max 2,5%) 136,4 g 282 g TU2 emner TU2 emner 6. Vejledning til mærkning Når du skal anvende emærket, skal du følge en række krav til selve symbolet og til angivelsen af nettoindholdet. Emballagen skal forsynes med angivelse af pakningens nominelle nettoindhold i måleenhederne: kilogram gram liter centiliter milliliter Der skal anvende tal med en minimumshøjde, som angivet i nedenstående tabel. I forbindelse med angivelsen af det nominelle indhold placeres det i bekendtgørelsens 1 anførte emærke (normalt før eller efter). Udformningen af mærket skal være som vist nedenfor, og det skal være minimum 3 mm højt. Figurens angivne dimensioner er relative i forhold til den omskrevne cirkels diameter. Mærket kan hentes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk. 0,9 Tabel for minimumshøjde Nominel netto Minimum talhøjde 50 g el. 5 cl 2 mm 200 g el. 20 cl 3 mm 1000 g el. 100 cl 4 mm > 1000 g el. 100 cl 6 mm Figur 1 1 August 2014 Side 5
7. Statistik Der eksisterer et statistisk grundlag for emærkning af færdigpakninger. Det findes i bekendtgørelsens bilag II og beskriver retningslinier for og krav til den statistiske kontrol af færdigpakninger, dvs. den referencetest, som bliver udført af FORCE Technology i forbindelse med tilsynsbesøg. Denne statistik forudsætter, at: Det testede parti er normalfordelt Konfidensniveauet er 0,995 Student s tfordeling med frihedsgraden n1 anvendes. I bekendtgørelsen er der fastsat grænser for, hvor mange fejlemner*, der må findes i en stikprøve. Det kan derfor statistisk beregnes, hvor mange procent fejlemner, der maksimalt kan være i et parti, for at det har en god sandsynlighed for at bestå referencetesten. På baggrund af udregninger foretaget med faktuelle stikprøveværdier er det eftervist, at der maksimalt kan optræde mellem 2 2,5 % fejlemner. Undervægt i et parti Du kan kun benytte kriterierne for undervægt i et parti, i forbindelse med din egenkontrol, hvis du kan dokumentere, at den kontrol, du udfører, er lige så effektiv, som det statistiske grundlag i bekendtgørelsen. Når du skal dokumentere egenkontrollens effektivitet, indebærer det blandt andet en vurdering af konstanten, som standardafvigelsen skal ganges med. Nedenfor er tabellerne fra bekendtgørelsen gengivet, se figur 2. Ikkedestruktiv kontrol Partistørrelse 100 til og med 500 500 Prøvens størrelse 30 50 Kriterier for godkendelse kassation x Q n 0,503 s x Q n 0,503 s x Q n 0,379 s x Q n 0,379 s Destruktiv kontrol Partistørrelse Prøvens størrelse Kriterier for godkendelse kassation 100 20 x Q n 0,640 s x Q n 0,640 s Figur 2 Normalfordeling Det karakteristiske for normalfordelte data er, at der findes en ophobning af målinger omkring målingernes gennemsnit. Samtidig hermed vil billedet være symmetrisk, og du vil finde nogenlunde lige mange målinger i en bestemt afstand fra gennemsnittet, uanset om afstanden er positiv eller negativ. Se figur 3 HISTOGRAM lille stikprøve (n=50) NORMALFORDELING meget stor stikprøve % emner % emner Figur 3 *Fejlemne er et emne, som har en negativ afvigelse større end den negtive tolerance. August 2014 Side 6
Normalfordelingens egenskaber Middelværdien: udtales my Spredningen: udtales sigma 99,994 % 99,73 % 95,44 % 68,26 % 3 2 + + 2 + 3 4 + 4 Figur 4 Gennemsnittet: X udtales X streg, og er et skøn for middelværdien Standardafvigelsen: s er et skøn for spredningen Kurven viser, at 95,0 % af færdigpakningerne befinder sig i området, gennemsnittet ± 1,96 gange spredningen. Den laveste mulige placering af normalfordelingskurven for et parti vil være bestemt af følgende tre krav: 1) Gennemsnittet nominel netto 2) Gennemsnittet minus 1,96s TU1 grænsen 3) Gennemsnittet minus 3,72s TU2 grænsen Dette skyldes, at der maksimalt kun bør findes 2,5 % emner med en masse i området mellem TU1 og TU2 grænserne, og at maksimalt én pakning ud af 10.000 må være under TU2 grænsen (WELMEC Guide 6.5 punkt E.2.4). Pakkerens dokumentation skal derfor vise, at det skrappeste af ovenstående 3 krav er overholdt. Eksempel 2 En pakker producerer fædigpakninger med et nominelt nettoindhold på 1000 g. Den negative tolerance for pakningen er 15 g. Tidligere udført vejedokumentation viser, at pakkelinien kan levere pakninger med en standardafvigelse på 7,7 g. Pakkeren skal derfor indstille sit fyldeniveau til at overholde det højeste af de tre krav: 1) Nominel netto = 1000 g 2) TU1 + 1,96s = 985 + 1,96 * 7,7 = 1000,1 g 3) TU2 + 3,72s = 970 + 3,72 * 7,7 = 998,6 g Eksemplet viser, at det er krav 2, som giver den højeste værdi. Pakkeren skal derfor indstille sit fyldeniveau, så dokumentationen viser et gennemsnit på 1000,1 g for, at der er en god sandsynlighed for, at partiet kan bestå en referencetest, og dermed overholde kravene i bekendgørelsen. August 2014 Side 7
8. Anvendelse af vægte som ikke opfylder krav i info 03 Automatiske vægte Kravet til automatiske vægte findes i Erhvervs og Boligstyrelsens info03, som er gengivet på side 10. Hvis du ønsker at anvende en vægt, der ikke kan opfylde kravet, skal du lægge et tillæg for fejlen på vægten til fyldeniveauet. Størrelsen af dette tillæg er afhængigt af, i hvilket område du anvender vægten (se eksemplet nedenfor). Bemærk, at oplysningerne om OIML R51 vægte kun gælder for version 1996 og klasse XIII (1) i.h.t. version 2006. Ikkeautomatiske vægte Hvis du ønsker at anvende en vægt, der ikke kan opfylde kravet i info03, skal du lægge et tillæg for fejlen på vægten til fyldeniveauet. Størrelsen af dette tillæg er afhængigt af, i hvilket område vægten anvendes. Eksempel 3 I nedenstående koordinatsystem er vægtens verifikationskrav (trappekurve) og kurven for TNE/10 (kurve med skrå trin) indtegnet. Kurven viser, at vægtens fejl er større end TNE/10 i områderne 0330 g og 10001330 g. Hvis vægten skal anvendes til vejning af færdigpakninger i disse områder, vil det kræve, at fyldeniveauet hæves med 1 gram i området 0330g og med 2 gram i området 10001330g. Fejl (g) 2 1 Figur 5 330 500 1000 1330 1500 Netto (g) Ovenstående kurve for vægtens verifikationskrav er tegnet efter følgende: Figur 6 Klasse II 0 m 5000 e 5000 e m 20000 e 20000 e m 100000 e Last Klasse III 0 m 500 e 500 e m 2000 e 2000 e m 10000 e Maksimalt tilladte fejl ± 0,5 e ± 1,0 e ± 1,5 e Minimumsbelastning Ikkeautomatiske vægtes minimumsbelastning (skal være angivet på vægten), angiver den mindste belastning, hvormed vægten er verificeret. Det betyder, at vægten ikke må anvendes til vejning af færdigpakninger eller til bestemmelse af tara, hvis massen er under vægtens minimumsbelastning. Bemærk! Det er tilladt at tarere emballage med en mindre masse end minimumsbelastningen på vægte, der har den mulighed. August 2014 Side 8
9. Besøg hos anmelder Første besøg Efter du har indgået kontrolaftalen, får du besøg af FORCE Technology, der gennemfører: En referencetest En besøgsrapport En mærkningsrapport. Referencetest En referencetest undersøger, om du er i stand til at styre din pakkelinie således, at de pakker der produceres, opfylder godkendelseskriterierne. Testen udføres ved, at FORCE Technology udtager et antal pakninger tilfældigt fra enden af produktionslinien i løbet af en effektiv produktionstime. De udtagne pakninger vejes, og FORCE Technology udarbejder en rapport, som fortæller, om partiet opfylder godkendelseskriterierne. Antallet af nødvendige referencetest til godkendelse af en virksomhed er afhængig af pakkeprincipperne og den statistiske spredning på de enkelte produkter på de anmeldte linier (se afsnit om opdeling af linier i grupper på side 2). Der skal udføres referencetest på en pakkelinie fra hver gruppe af linier. Besøgsrapport I forbindelse med besøget gennemgår FORCE Technology de oplysninger, som er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen, for at se, om der er overensstemmelse. FORCE Technology udarbejder en rapport og sender den til dig med kopi til Sikkerhedsstyrelsen. Mærkningsrapport I forbindelse med besøget hjemtager FORCE Technology et antal pakninger med emærke svarende til antallet af testede linier. Pakningerne bliver gennemgået, og e mærket samt den nominelle angivelse opmåles for at fastslå, om bekendtgørelsens krav er opfyldt (bilag I pkt. 3.1 og bilag III pkt. 1). FORCE Technology udarbejder en rapport, som du får tilsendt med kopi til Sikkerhedsstyrelsen. Årligt besøg Ved det årlige besøg udfører FORCE Technology : En referencetest En stikprøve i egenkontrolsystem. Referencetest Antallet af referencetest ved det årlige besøg bestemmes ud fra følgende krav: Samtlige grupper af linier skal testes inden for en periode på to år. Det vil sige, at en virksomhed med tre grupper skal have udført to tests det ene år og en test det næste år. Man skal tilstræbe at få testet alle linier og produktstørrelser i gruppen over en årrække. Hvis en referencetest viser, at et parti ikke overholder godkendelseskriterierne, vil der ske en indberetning til Sikkerhedsstyrelsen, og der skal som hovedregel udføres en ny inspektion. Hvis fejlen, der afstedkom kassationen, ikke kan siges at stamme fra selve produktionsudstyret, vil det være muligt at undgå gentest på linien, hvis nødvendig dokumentation kan fremlægges. Stikprøve i egenkontrolsystem Stikprøven udføres ved, at inspektøren fra FORCE Technology udvælger en tilfældig dato og pakkelinie. Hvis der er produceret emærkede varer på den valgte dato, skal firmaet fremlægge den nødvendige dokumentation. Hvis der ikke er produceret emærkede varer på den valgte dato, vælges den nærmeste dag med emærket produktion. Bemærk! Hvis du har anmeldt produktion på flere adresser, vil ovenstående krav til besøg (både første og efterfølgende), gælde for hver enkelt produktionsadresse, også selv om produktionsadresserne er omfattet af den samme tilsynsaftale. 10. Volumendeklarerede færdigpakninger Hvis du ønsker at producere færdigpakninger med nominel netto deklareret i volumen, skal du kunne bestemme produktets densitet (vægtfylde). Til denne bestemmelse skal du anvende kalibreret densitetsmåleudstyr, og du skal måle densiteten ved 20 o C eller kunne omregne dertil. Når du anmelder pakningen, skal du fremsende procedure for anvendelse af densitets måleudstyret og eventuel intern kalibrering. Proceduren skal indeholde oplysninger om: Hvor og hvordan du udtager densitetsprøven Hvordan du foretager bestemmelsen og udregner densiteten Hvordan densiteten indgår i den daglige kontrol af færdigpakningerne Referencetest I forbindelse med udførelsen af referencetest, vil FORCE Technology på stedet anvende densiteten oplyst af dig, og FORCE Technology vil derfor kun kunne udfærdige en foreløbig prøvningsrapport. Inspektøren vil hjemtage den fornødne mængde produkt til at få udført en akkrediteret densitetsbestemmelse. Den akkrediterede densitetsbestemmelse vil herefter danne grundlag for den endelige prøvningsrapport. Bemærk! Densiteten bestemt af dig, skal altid være større end eller lig med FORCE Technologys akkrediterede måling af densiteten. August 2014 Side 9
11. Drænet vægt Ifølge direktiv 76/211/EEC Annex 1 afsnit 3, skal færdigpakninger forsynes med angivelse af nominel mængde (nominel vægt eller volumen) og et emærke i samme synsfelt. Dette tolkes på den måde, at emærket ikke kan anvendes i forbindelse med angivelsen af den drænede vægt. Det er derfor kun muligt at anvende emærkning i forbindelse med angivelsen af den totale mængde i færdigpakningen. WELMEC har udarbejdet guide 6.8 for drænet vægt. Denne guide bør anvendes til kontrol af den drænede vægt, hvis man har interesse i dette (gælder ikke det e mærkede indhold). 12. Isglaserede produkter I henhold til artikel 23 pkt. 3 og bilag IX pkt. 5 i Rådets Fordning 1169/2011, skal nettoindholdet angives eksklusiv glaseringen. Du skal derfor tilrettelægge din kontrol, så dokuemtationen viser, at reglerne er overholdt for det afisede produkt. I WELMEC giude 6.8 findes den fremgangsmåde, der skal anvendes til afisning. 13. Import Fra EUland Importerer du emærkede færdigpakninger fra EUlande, kræver det ingen anmeldelse eller godkendelse, da disse varer som hovedregel er omfattet af kontrollen i det EUland, hvor de er produceret. Fra ikke EUland Importerer du emærkede færdigpakninger fra lande uden for EU (tredje lande), skal du anmelde det til Sikkerhedsstyrelsen på samme måde som ved egen produktion, og du skal indgå en tilsynsaftale med FORCE Technology. Som importør skal du kunne dokumentere, at reglerne er overholdt. Hvis du mener, at du kan stole på den dokumentation som pakkeren har udformet, skal du opbevare kopi af vejedokumentationen for det imorterede parti i mindst 1 år. Hvis du ikke kan skaffe dokumentationen, eller du ikke kan stole på pakkeren, kan du selv udforme dokumentationen ved at veje alle pakningerne på en verificeret vægt eller udføre referencetesten, som beskrevet i bekendtgørelsens bilag II. Ved det årlige tilsynsbesøg udføres minimum en referencetest som lagerudtagning på et importeret parti, og der udføres en stikprøve i den opbevarede dokumentation. 14. Vildledende pakninger Vildledende pakninger er ikke beskrevet i EU direktivet om emærkning eller i bekendtgørelsen men er et emne, som nogle EU medlemslande har fokus på i forbindelse med markedsovervågning. Information om emnet kan findes i et dokument udarbejdet i WELMEC s arbejdsgruppe 6. Dokumentet kan fås ved henvendelse til FORCE Technology. Vildledende pakninger handler kort fortalt om, at pakninger skal være fremstillet på en måde, så forbrugeren ikke kan føle sig vildledt i forhold til mængden i pakningen, set i forhold til pakningens størrelse. Som eksempel kan nævnes brug af pakninger med falsk bund. August 2014 Side 10
15. Anvendelse af vægte i forbindelse med emærkning Gengivelse af Erhvervs og Boligstyrelsens info03 Checkvejere i pakkelinier godkendt til emærkning samt ikkeautomatiske vægte anvendt til stikprøvekontrol af mængden i emærkede færdigpakninger skal overholde nedennævnte verifikationsværdier/tolerancer for dermed at undgå tillæg til den nominelle vægt i færdigpakningerne. Ved emærkning anvendes begrebet TNE, som angiver den negative tolerance, en færdigpakning må have. Vægtens verifikationsværdi (e) skal ved den anvendte belastning være mindre end eller lig med TNE/10. Verifikationsværdien skal fremgå af typegodkendelsesskiltet, som er påsat vægten. Ikkeautomatiske vægte (stikprøvekontrol) Vægtens anvendelse til Vægtens verifikationsværdi (e) emærkning af færdigpakninger i følgende størrelser Klasse II vægte Klasse III vægte <0,1g Alle størrelser 0,1g 5g 5g 0,2g 10g 10g 0,5g 25g 25g 1g 110g 110g 2g 330g 330g 1000g og 1330g 5g 1670g 1670g 2500g og 3330g 10g 3330g 3330g 5000g og 6670g 20g 6670g 6670g >20g Kan ikke anvendes Figur 7 Automatiske vægte (Checkvejere) verificeret iht. OIML R51 Vægtens anvendelse til Vægtens verifikationsværdi (e) emærkning af færdigpakninger i følgende størrelser X 1 X > 1 0,1g 5g 0,2g 10g 0,5g 25g 1g 110g 2g 330g 1000g og 1330g 5g 1670g 2500g og 3330g 10g 3330g 5000g og 6670g 20g 6670g >20g Kan ikke anvendes Må ikke anvendes til emærkning Figur 8 Øvrige automatvægte (nationale godkendelser) Vægte, som overholder tolerancen i MDIR 34.4101 pkt. 3.2, kan umiddelbart anvendes. For øvrige vægte skal vægtens nominelle ubestemthedsområde (U n ) være mindre end eller lig med TNE/10. Det nominelle ubestemthedsområde findes i forbindelse med verifikation af vægten og fremgår af verifikationscertifikatet. August 2014 Side 11