1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet blandt FOAs medlemmer. rapporten svarer blandt på følgende spørgsmål: Om medlemmerne føler de har tid nok til at udfører deres opgaver. Om medlemmerne føler at de ofte står alene på arbejdet. Om de arbejder ud over arbejdstiden uden løn. Om lavt serviceniveau fører til konflikter med pårørende. 1.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode FOA - Fag og Arbejde gennemførte i juni 2010 en undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt forbundets medlemmer. 2.155 erhvervsaktive medlemmer deltog i undersøgelsen. Svarprocenten var 63,7. Undersøgelsen er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen. Undersøgelsen indeholdt også andre spørgsmål om medlemmernes sygefravær. Resultaterne kan læses i Det siger FOAs medlemmer om sygefravær i 2010.
2 Arbejdspres Medlemmerne er blevet spurgt, om de har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Svarerne ses i Figur 1 nedenfor. Figur 1. Har du tid nok til at udføre dine arbejdsopgaver tilfredsstillende? Fordelt på arbejdsområde. I alt Andet Socialpsykiatrien Behandlingspsykiatrien Sygehus (somatisk) Handicapinstitution Dagplejen Daginstitution/SFO Rådhus eller folkeskole Plejehjem/plejecenter Hjemmeplejen 1 1 1 2 3 2 46% 49% 5 49% 2 39% 4 43% 45% 28% 5 35% 3 3 2 1 3% 28% 1 3 29% 5% 8% 5% 3% 2 1 5% 5% 2 4 6 8 10 Altid Ofte Sommetider Sjældent Næsten aldrig/aldrig Ved ikke 14 procent af medlemmerne svarer, at de sjældent, næsten aldrig eller aldrig har tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Det er især medlemmer, der arbejder på handicapinstitutioner (23 procent), i daginstitutioner (22 procent) og i behandlingspsykiatrien (23 procent), der sjældent, næsten aldrig eller aldrig oplever at have tid nok. Blandt medlemmer, der arbejder i ældreplejen, gælder det samme for ca. 18 procent af medlemmerne. De medlemmer, som har bedst tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, arbejder i dagplejen, på rådhuse/folkeskoler (bortset fra SFO er) og i socialpsykiatrien. Medlemmernes arbejdspres er tilsyneladende faldet svagt. Da medlemmerne blev stillet samme spørgsmål i 2009, svarede 18 procent, at de sjældent, næsten aldrig eller aldrig havde tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende (figur ikke vist). Det tal er faldet til 14 procent i 2010. Om medlemmerne har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, har en naturlig sammenhæng til deres stressniveau. Hvor 58 procent af medlemmerne altid eller ofte har tid til at udfører deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, gælder det kun 13 procent af dem, som i høj grad eller meget høj grad føler sig stressede. 3 Medlemmerne står mere alene med arbejdet på grund af færre personaletimer Medlemmerne er spurgt, om de inden for det seneste år har oplevet at stå mere alene med arbejdet, fordi der er skåret i personaletimerne. Det svarer i alt 43 procent af medlemmerne ja til. Svarene fremgår af Figur 2. Hovedparten (70 procent) af disse medlemmer finder også, at det er et problem, at de står mere alene med arbejdet. De øvrige 30 procent mener ikke, det er et problem.
Figur 2. Har du inden for det seneste år oplevet at stå mere alene med arbejdet, fordi der er skåret i personaletimerne? Fordelt på arbejdsområde. 10 9 8% 6% 8% 6% 6% 6% 6% 8 7 6 5 4 3 2 1 63% 1 4 39% 65% 39% 43% 7 8% 1 4 4 5 29% 46% 35% 46% 56% 2 26% 25% 3 Ved ikke Nej Ja, men det er ikke noget problem Ja, og det er et problem De to nederste felter i hver søjle i figuren viser, hvor stor en andel af medlemmerne der har svaret ja til, at de inden for det seneste år har oplevet at stå mere alene med arbejdet, fordi der er skåret i personaletimerne. Der er især på daginstitutioner/sfo er (i alt 56 procent), plejehjem/plejecentre (i alt 55 procent), handicapinstitutioner (i alt 53 procent), behandlingspsykiatrien (i alt 50 procent) og socialpsykiatrien (i alt 48 procent), at medlemmerne oplever, at stå mere alene med arbejdet. Det er også på disse områder, at flest medlemmer oplever problemer på grund af nedskæringerne. Det gælder især på daginstitutioner (43 procent), handicapinstitutioner (41 procent) og plejehjem (39 procent). Anderledes ser det ud for ansatte i hjemmeplejen, rådhuse eller folkeskoler (bortset fra SFO er) og dagplejen. Her oplever mellem 18 og 28 procent at stå mere alene med arbejdet. At medlemmerne på disse områder har en anden oplevelse, har en naturlig forklaring i arbejdets organisering, hvor dagplejere, social- og sundhedshjælpere og skolepedeller som udgangspunkt står alene med arbejdet en stor del af tiden. De, der har oplevet at stå mere alene med arbejdet det seneste år, er også mere stressede end andre medlemmer. Her føler 13 procent sig i høj grad eller meget høj grad stressede, mod 4 procent blandt de medlemmer, som ikke står mere alene med arbejdet. 4 Mange medlemmer arbejder over uden at få løn for det I alt 31 procent af medlemmerne bliver mere end en gang om måneden efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdig, selv om de ikke får løn for det. Dette ses i Figur 3. 13 procent af medlemmerne bliver ca. en gang om ugen eller oftere efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdigt. Dertil kommer de 18 procent af medlemmerne, som en eller flere gange om
måneden gør det samme, og andre 19 procent, for hvem det sker sjældnere end en gang om måneden. Figur 3. Bliver du nogen gange efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdigt, selvom du ikke får løn for det? Fordelt på sektor. I alt 48% Teknik-og Servicesektor 2 45% Social-og Sundhedssektor 1 2 4 Pædagogisk Sektor 5 Kost- og Servicesektor 5% 2 6 2 4 6 8 10 Ja, ca. en gang om ugen eller oftere Ja, sjældnere Ved ikke Ja, en eller flere gange om måneden Nej, det oplever jeg stort set aldrig At blive på arbejdet efter arbejdstids ophør er mest udbredt for pedeller, skole- eller rådhusbetjente inden for Teknik- og Servicesektoren. Her bliver 39 procent mindst en gang om måneden efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdigt. Figur 4 viser fordelingen på forskellige arbejdssteder. På rådhuse/folkeskoler eller på plejehjem/plejecentre fortsætter henholdsvis 39 procent og 34 procent mindst en gang om måneden arbejdet foresætter efter arbejdstidens ophør. Figur 4. Bliver du nogen gange efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdigt, selvom du ikke får løn for det? Fordelt på arbejdssted.
I alt 48% Socialpsykiatrien Behandlingspsykiatrien 1 2 Sygehus (somatisk) 1 53% Handicapinstitution eller lignende 2 1 5 Dagplejen 1 49% Daginstitution/SFO eller lignende 23% Rådhus eller folkeskole (ikke SFO) 2 45% Plejehjem/plejecenter 1 2 2 4 Hjemmeplejen 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ja, ca. en gang om ugen eller oftere ja, sjældnere Ja, en eller flere gange om måneden Nej, aldrig Ved ikke 5 Konflikter med pårørende og brugere på grund af lavt serviceniveau Medlemmerne er blevet spurgt, om de oplever konflikter med pårørende eller brugere, fordi disse synes, serviceniveauet er for lavt. Resultatet ses i Figur 5 nedenfor. Figur 5. Oplever du konflikter med pårørende/brugere, fordi de synes, serviceniveauet er for lavt? Fordelt på arbejdssted.
I alt Andet Socialpsykiatrien Behandlingspsykiatrien Sygehus (somatisk) Handicapinstitution 9% 26% 4 1 4 1 1 3 3 2 33% 1 2 2 43% 26% 36% Dagplejen 8% 2 66% Daginstitution/SFO 5% 2 5 Rådhus eller folkeskole 2 58% Plejehjem/plejecenter 1 25% 3 3 Hjemmeplejen 2 29% 28% 3% 9% 3% 2 4 6 8 10 Ja, ca. en gang om ugen eller oftere Ja, sjældnere Ved ikke Ja, en eller flere gange om måneden Nej, det oplever jeg stort set aldrig I alt 28 procent af medlemmerne oplever mere end en gang om måneden at have konflikter med brugere/pårørende, fordi de synes, at serviceniveauet er for lavt. 9 procent oplever det en gang om ugen eller oftere, og 19 procent oplever det én eller flere gange om måneden. 20 procent oplever det sjældnere end en gang i måneden. Konflikter med brugere og pårørende om serviceniveauet forekommer oftest i behandlingspsykiatrien og hjemmeplejen. Også på plejecentre, handicapinstitutioner, sygehuse og socialpsykiatrien oplever medlemmerne mange konflikter. Færrest konflikter er der tilsyneladende i dagplejen, i daginstitutioner/sfo og på rådhuse/folkeskoler. Dette billede afspejler sig også i forskellene mellem sektorerne (figur ikke vist). Det er medlemmer i Social- og Sundhedssektoren, som oftest oplever konflikter med brugere eller pårørende om serviceniveauet. Her er der 38 procent, som oplever dette én gang om måneden eller oftere. Det samme gælder kun mellem 11 og 21 procent i de øvrige sektorer. Konflikter med pårørende har tilsyneladende også en effekt på medlemmernes stressniveau. Blandt de medlemmer, som i høj grad eller meget høj grad føler sig stressede, svarer 26 procent, at de mindst en gang om ugen oplever konflikter med brugere eller pårørende på grund af kvaliteten. Det gælder kun 9 procent blandt medlemmerne generelt. Det skal dog også bemærkes, at stressede måske kan løbe ind i konflikter på grund af deres stressniveau. Sammenhængen kan altså være dobbeltrettet.