GENERELT OM DE MARITIME FAG



Relaterede dokumenter
UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Information om professionspraktikophold

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

UDDANNELSEPLAN FOR UDDANNELSE AF MOTORMÆND TIL SKIBSASSISTENTER

Undervisningsplan Side 1 af 8

Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både 1

Svendborg Søfartsskole

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om genopfriskning af grundlæggende uddannelse i søsikkerhed. og brandbekæmpelse.

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul

Bekendtgørelse om genopfriskning af grundlæggende uddannelse i søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe 1)

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

GENERELT OM DE HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FÆRDIGHEDER:

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Prøvekrav for navigatører

Undervisningsplan for: Grundmodul for skibsassistenter, Skoleskibet DANMARK og MARTEC

Kursuskatalog BRAND OG REDNING

Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter

Undervisningsvejledning Undervisningsemne:

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS

Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016

Sejlerskolen Korsør Sejlklub Håndbog 2015

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BRANDBEKÆMPELSE FOR SKIBSOFFICERER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

Vagtpost Grunduddannelse

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

Læringsplan. for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Vagtpost Grunduddannelse

Bekendtgørelse om særlige kvalifikationskrav m.m. til personel i passagerskibe

SR-arbejdsleder 2 Grunduddannelse

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Yachtskipper 3 kursus

Retningslinjer og procedurer for risikofyldte aktiviteter på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

Studieordning for skibsassistentuddannelsens. grundmodul

8500 Undervisningsteori

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

KURSER 2018 STCW INCLUDING 2010 MANILA AMENDMENTS STCW CONVENTION AND STCW CODE

FAGPLAN. Viden Have grundlæggende viden om manøvrering, styring og sejlads af visse motordrevne fritidsfartøjer.

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

8500 Undervisningsteori

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende

UKLASSIFICERET Fagplan 1409 DeMars DIR D MD/ÅR HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord

Aftale om samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen om varetagelse af kompetenceområder efter offshoresikkerhedsloven m.v.

Grundforløb: Fitness

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

Sikkerhedskursus i BUF

Bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser) 1)

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Vejledning til prøven i idræt

Faglighed Sikkerhed Udvikling

Bilag til ansøgningsskema til Sailing Sclerosis projektet Oceans of Hope

Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene?

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

Kilde: Bilag 4, BEK nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer

SIKKERHEDS- HÅNDBOG SIKKERHED OG HELBRED FREM FOR ALT REV.NR. 1.2

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C. Stiftet 1886

Transkript:

GENERELT OM DE De maritime fag består en lange række større og mindre fag, som alle er særligt rettet på kendskab til det maritime område. Fagene skal give eleverne et grundlæggende kendskab til arbejdet til søs og kompetencer, som er nødvendige for at indgå i et arbejde om bord på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. En del af fagene er direkte rettet mod særlige kompetencebeviser i forhold til STCWkonventionen og er tilrettelagte som korte koncentrerede kurser af 1 3 dages varighed. Andre fag er tilrettelagt i 2 ugers perioder. De maritime fag består af følgende fag /delemner 1. Sikkerhed til søs. p. 1 2. Vagttjeneste, søvejsregler og navigation.. p. 4 3. Skibsteknik...p. 6 4. Praktisk Sømandsskab...p. 7 5. Maritimt engelsk.p. 9 6. Sundhedslære og førstehjælp.p.10 7. Brandbekæmpelse.. p.11 8. Hygiejnekursus for Søfarende.....p. 12 9. Grundlæggende Tankskibskursus (Tanker Familiarization).p. 13 10. Maritim Sikring..p. 14 11. Social og arbejdsretlig lovgivning. p.15 Denne faggruppe udgør tilsammen 18 ETCS-point Fagene er ikke nødvendigvis adskilte, og dele af fagene kan også være repræsenteret under faget håndværksmæssige færdigheder. Ad. 1. Sikkerhed til søs: Formålsbeskrivelse: Formålet er, at eleverne opnår kendskab, færdigheder og holdninger, som gør dem i stand til at medvirke til, at ulykker ikke opstår. 1

Skulle ulykken imidlertid opstå, skal eleverne være så godt rustede som muligt til på en ansvarlig måde at kunne redde sit eget og andres liv. Eleverne skal opnå et sådant kendskab til skibes sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og MOB-ruller), at vedkommende kan indgå i rullerne på funktionsniveau. Eleverne skal kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker og skal endvidere under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning herunder redningsbåde og -flåder. Eleverne skal bibringes en forståelse for betydningen af god organisation ombord, samt få en sikkerhedskultur, en holdning til sikkerhed. Målbeskrivelse: Målet er, at eleverne efter afsluttet skoleophold skal: Have et sådant kendskab til skibes sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og MOB-ruller), at eleven kan indgå i rullerne på funktionsniveau. Kunne forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller samt kunne demonstrere korrekt optræden i henhold til disse. Kunne vurdere farer ved forlis, ophold i koldt vand, samt behandling af kuldeskadede personer Kunne anvende og afprøve redningsmidler korrekt, Kunne redegøre for redningsbådes- og flåders indretning og anvendelse samt om forholdsregler ved ophold i sådanne, Kunne demonstrere udsætning af redningsbåd og flåde samt af MOB-båd, samt entring af redningsflåder herunder af kæntret flåde samt betjening af MOB-båd v. bjærgningsøvelse under iagttagelse af de sikkerhedsmæssige foreskrifter. Kunne anvende pyroteknisk nødsignalmateriel samt kunne redegøre for brugen af nødradioer og nødbøjer, Være orienteret om vedligeholdelse af handelsskibes redningsmateriel, herunder kendskab til skibes vedligeholdelsesmanualer, Har forståelse af: Søredningstjenestens organisation og helikopterredningsoperation. Har kendskab til maritim sikring ISPS-koden Undervisning teori: Forebyggelse af søulykker, De væsentligste farer for skibbrudne Lov om skibes sikkerhed ISM-kodens brug og mål SOLAS Maritim sikring ISPS-koden 2

Sikkerhedsinstruktioner og mønstring Instruktionsbogen om redningsmidler Bådrulle mønstring til bådrulle Personlige redningsmidler Redningskrans, udrustning, betjening, Redningsveste, Redningsdragter Flåde, både og evakueringssystemer Redningsflåder, konstruktion, udrustning, nødpakke, anbringelse, udsætning Den nedfirbare redningsflåde Evakueringssliske Selvvendende redningsflåder Redningsbåde (fritfaldsredningsbåd, åben/lukket redningsbåd, udrustning) Mand-over-bord båd (udstyr, udsætning, bjærgemanøvre) Man-over-bord redningssystemer Pyrotekniske redningsmidler Pyrotekniske signaler (håndblus, faldskærmssignaler, røgsignaler) Linekastningsapparat Når skibet forlades Kuldeskader, ophold i vandet, behandling af kuldeskadet person Redningsaktion Redningsaktion med helikopter, Søredningstjenesten Radiokommunikation og GMDSS Nød- og redningssignaler, Undervisning praktik Målet er, at eleverne har trænet: Båd-, brand- og MOB-ruller Spring fra min. 3 meters højde iført redningsvest og/eller redningsdragt Bådmanøvre, betjening og manøvrering med redningsbåd og MOB-båd Demonstration af Frit-falds-redningsbåd Mand over bord manøvrer Flådeøvelse med udsætning, entring, vending og ophold i redningsflåde Demonstration af pyrotekniske nødsignaler Eftersyn og vedligeholdelse af redningsmidler under vejledning Metoder: Undervisningen foregår dels i klasserummet og dels på vandet også ombord på øvelsesskib. 3

Undervisningen er varieret med læreroplæg, gruppearbejde, demonstration af udstyr, film og powerpoints, selvstudier. Den praktiske del af undervisningen foregår på ombord på øvelsesskib, hvor rullerne trænes, hvor flåde vendes og der trænes i udspring. Demonstration af Fritfaldsbåd demonstreres i samarbejde med Svendborg Søfartsskole og deres anlæg på havnen. Prøver/kontrol: Delprøve efter 2 ugers undervisning - mundtlig prøve med censor Slutkontrol hyppigt som eksamensfag med ekstern censor Der gives 1 samlet karakter på afgangsbeviset Materialer: Søfartens ABC Instruktionsbog i brug af redningsmidler LSA Life-Saving Appliances Training Manual Artikler om søulykker Film Personlige redningsmidler (veste, redningskrans, redningsdragt) Nødsignaler/pyroteknik, EPIRB, SART Redningsflåder Øvelsesskibe Materiale om maritim sikring ISPS-koden Ad. 2. Vagttjeneste, Søvejsregler og navigation: Formålsbeskrivelse: Eleven skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe, således at de efter fornøden sejltid med brovagtstjeneste kan indgå som kvalificerede medlemmer af brovagten. Vedkommende skal kunne opfylde STCWkonventionens reglement II/4 i løbet af første sejlperiode. Målbeskrivelse: Målet er, at eleverne ved afsluttet skoleophold skal: være bekendt med den gældende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne redegøre for de heri givne regler vedrørende meniges deltagelse i vagtordninger kunne anvende og forstå rorkommandoer på dansk og på engelsk kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag 4

anvende og forstå kompasset i grader, samt redegøre for og anvende relative pejlinger Pensum i Vagthold, søvejsregler, navigation STCW-konventionen Broprocedurer Søvagt, Udkigstjeneste, Rortjeneste Rorkommandoer, danske og engelske Rorgænger, Ankervagt, Havnevagt, Vagtmand i lasten, Vagten i maskinrummet Bekendtgørelse om vagthold i skibe, bilag 1. Kompasset, Relative pejlinger, kendskab til misvisning, deviation. Søkortets egenskaber, Kort 1 Almindeligt brugte signalflag Farvandsafmærkninger, Fyrkarakterer, flydende afmærkning, afmærkning af ruter, og separationssystemer, fyrafmærkning, båker Internationale- samt nationale regler Skibslys, Dagsignaler, Tågesignaler Vigeregler Træning i vagthold, søvejsregler, navigation på øvelsesskib Orientering om tekniske navigeringsmidler (GPS, radar, ekkolod, elektronisk søkort) Undervisningsmidler Lærebog Søfartens ABC Bekendtgørelse om vagthold Lærebog Duelighedsbogen De internationale søvejsregler Afmærkning af danske farvande Søkort Skolens øvelsesskibe samt deres udstyr Kort 1 Rapporter fra Søfartsstyrelsens opklaringsenhed. www. duelighed.dk Prøver/kontrol: Delkontrol gennemføres i form af faglig prøve med mundtlig og/eller skriftlig prøve ved periodens afslutning og/eller i sidste del af kurset. Slutkontrol: Bevis for teoretisk uddannelse til Vagtholdsbevis (det 2-delte) Der gives desuden én samlet karakter i Vagthold, søvejsregler og navigation på afgangsbeviset. 5

Ad. 3. Skibsteknik: FORMÅLSBESKRIVELSE Formålet er at eleverne opnår teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr, herunder lære korrekte navne og benævnelser vedrørende skibe, skibstyper og deres udrustning. Formålet er endvidere at eleverne får kendskab til begreberne dybgang og styrlastighed, samt er orienteret om begrebet stabilitet og de faktorer, der har indflydelse herpå. Målbeskrivelse: Målet er, at eleverne efter afsluttet skoleophold skal: Kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning med anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord bl.a. kunne identificere forskellige skibstyper, kunne beskrive forskellige lugetyper og lossegrej med korrekte benævnelser, kendskab til ventilation, kendskab til kraner. Kende forskellige rortyper, propellertyper samt styremaskineri Typer af fortøjninger, klys, fortøjnngsspil og fortøjningsgrej samt deres anvendelse Kunne definere begreberne deplacement, dødvægt, egenvægt, netto- og bruttoregisterton, lastlinje - og amningsmærker Indhold/Pensum: Skibstyper, deres anvendelse, måling og tonnage Forskellige skibstyper Tonnage, amnings- og lastlinjemærker Fremtidens skibe, Verdenshandelen og dens krav til transport Skibets konstruktion bundkonstruktion, forskibet, agterskibet, også tankskibe skibstyper i snit og plan Skibets udrustning ankre, ror- og styregrejer ventilation luger laste- og lossegrej, dækskraner Orientering om tyngdepunkt, opdriftscenter, metacenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed 6

Metoder Der undervises i teori i klassen med projektarbejde, hvor elever fremlægger arbejdet i klassen. Lærergennemgang ved tavlen, relevante film, overhøring og egen læsning. Oplæg og debat om fremtidens skibe og Green Ship. I løbet af perioden aflægges besøg på mindst et skib + evt. værftsbesøg. Dele af pensum repeteres ved sejladser med øvelsesskib f.eks. fjernkending. Undervisningsmidler Søfartens ABC Søgning på internettet Diverse erhvervsrelaterede film, f.eks.: Tanker undervejs, Mærsk Container til Østen, Lods om bord (opdateres løbende) Powerpoints Øvelsesskib Kontrol Resultatkontrol gennemføres som delkontrol ved skibsteknikperiodens afslutning. Hvis der afholdes slutkontrol i form af skriftlig eller mundtlig prøve i skibsteknik delkarakteren/karakteren efter skibsteknikperioden Der gives én karakter forsvares Ad. 4. Praktisk Sømandsskab: Formålsbeskrivelse: Formålet er, at eleven skal opnå kvalifikationer i praktisk sømandskab, med henblik på at anvende og udvikle disse kvalifikationer ved praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, vedligeholdelsesarbejde, fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang og betjening af spil. Målet er, at eleverne efter afsluttet skoleophold skal: Kunne anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given almindelig arbejdssituation, og kunne forklare fordele og ulemper ved de enkelte knob og stiks anvendelse Selvstændigt kunne udføre øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk, Kende til wiresplejs og som ekstraarbejde udføre australsk øjesplejs i tynd wire uden kovs 7

Kunne anvende (herunder til- og afrigge) en talje, stilling, lodslejder og bådsmandsstol samt sikkerheden omkring samme Kunne demonstrere almindeligt fortøjningsarbejde, som forekommer i forbindelse med ankomst og afgang, herunder kunne betjene spil, samt kunne forklare om til- og afrigning af landgang. Kunne demonstrere surring af løst gods efter anvisning Indhold/pensum: Materialer tovværk og wire Brudbelastning, arbejdsbelastning og sikkerhedsfaktorer Taklinger, lagte og syede Knob og stik og deres anvendelse Splejsninger på tre-slået tovværk med kovs Splejsninger på kvadratflettet tovværk: øjesplejs wiresamlinger Stilling - til- og afrigning, sikkerhed Bådsmandsstol - til- og afrigning, sikkerhed Fortøjning - herunder brug af kasteline, tovværks- og kædestoppere Adgang mellem skib og land Musning, surringer Blokke, taljer og gier Stropper og sling Surring af ladning og gods, containere og trailere - Metoder Undervisningen foregår på riggerværkstedet, i klassen og på øvelsesskibe Elevarbejder: Eleverne hver især udfører elevarbejder, Knobtov med lagt og syet takling Øjesplejs i 3-slået tovværk uden kovs Kortsplejs i 3-slået tovværk Øjesplejs på kvadratflettet trosse Ekstra arbejde evt. wiresplejs Læreroplæg om forskellige dæksarbejder, tavlegennemgang, brug af plancher, diverse demomodeller (såsom pullerter, bådsmandsstol, stilling, wiresamlinger, blokke, taljer, stropper, sling) Elevernes individuelle arbejder med elevarbejder i tovværk og wire fortøjning, surring, knob og stik, stilling, bådsmandsstol, lodslejder, ankring, adgang mellem skib og land, landgang, betjening af spil. 8

Fælles gennemgang, træning i grupper. Prøver / Kontrol: Der er faglig prøve efter perioden med fremvisning af elevarbejder og mundtlig overhøring med spørgsmål i pensummet. Der gives 1 karakter. MATERIALER: Søfartens ABC Mooring Do it safely - Seahealth Diverse materialer til udførelse af elevarbejder Blokke, taljer, gier Stropper, sling Bådsmandsstol, stilling Pullerter og grej til fortøjning Grej til surring - tønde Lodslejder Øvelsesskib og diverse grej ombord Ad. 5. Maritimt Engelsk: Formålsbeskrivelse: Formålet er at eleven opnår sådanne færdigheder i maritimt engelsk, som er nødvendige for at forstå almindligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglie skibstjeneste, herunder vagthold og søsikkerhed. Målet er, at eleverne efter afsluttet skoleophold: Skal have tilegnet sig et grundlæggende aktivt engelsk ordforråd inden for især områder vedr. sikkerhed, samt endvidere skibsteknik, maskinlære og værkstedsteknik Skal kunne forstå engelsksproget skiltning og mærkning, som er almindeligt forekommende i skibe og havne, samt kunne forstå elementære skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer og lignende instruktioner. Skal kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med den daglige skibsdrift. Skal have tilegnet sig et aktivt engelsk ordforråd inden for vagttjeneste, sådan at vedkommende mundtligt på engelsk kan redegøre for kommandoer og hændelser i forbindelse med bro- og maskinvagttjeneste samt fortøjningsarbejde. 9

Undervisningsmidler MarEng learning tool IMO Maritime Standardudtryk Mooring Do it safely - Seahealth Skolen egne undervisningsmaterialer i forhold til forskellige maritime fag Relevante maritime film, såsom Communication at sea Opslagsbog: Maritime skibsudtryk Artikler fra relevante magasiner. Metoder: Undervisning i klasserum og på skib og værksteder Ugentlige lektioner i engelsk med læs og forstå, kommunikation Træning på øvelsesskib under vagttjeneste Kommunkation på engelsk i forbindelse med relevante fag. Prøver/kontrol: Slutkontrol afholdes som mundtlig og/eller skriftlig prøve. Der gives karakter i maritimt engelsk. Ad. 6. Sundhedslære og Førstehjælp: Formålsbeskrivelse: Formålet er gennem såvel teoretisk som praktisk undervisning at gøre eleverne i stand til at yde almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker til søs og i land. Endvidere skal eleverne have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Mål er at eleverne efter gennemført kursus Kan bestå Dansk Førstehjælpsråds kursus i førstehjælp på mellemniveau incl. brug af hjertestarter. Særlige forhold ved sejlads i varme og sejlads i kulde samt den førstehjælp, som er relateret til både kulde og varme. Er orienterede om alm. personlig hygiejne, skibshygiejne samt de sygdomme, der kan opstå ved mangel på hygiejne. Er orienterede om kønssygdomme, AIDS og livsstilssygdomme. Brug af rusmidler, symptomer ved alkohol og pillemisbrug, samt førstehjælp ved alkohol og pillemisbrug Indhold/pensum: 10

Dansk Førstehjælpsråds kursus i førstehjælp på mellemniveau (her er indeholdt brug af hjertestarter) Infektionssygdomme. Skibshygiejne og personlig hygiejne. Tropehygiejne og tropesygdomme, vaccinationer. Forholdsregler med sejlads i kulde og varme Kønssygdomme og Aids. Tatoveringer. Livstilssygdomme Metoder: Undervisningen foregår i klasseværelset. Der er 2 dages koncentreret Førstehjælpskursus. De øvrige emner ligger fortrinsvis som aftenundervisning. Prøver/kontrol: Der er mødepligt til de 12 timers grundkursus for at kunne gå op til prøven. Orientering om sundhed afsluttes med en skriftlig prøve i det gennemgåede. Materialer: Lærebog i Førstehjælp, Diverse pjecer og film, Læreroplæg Ad. 7. Brandbekæmpelse Formålsbeskrivelse Formålet er at give eleverne kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Eleven skal have forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og kunne udvise ansvarlig adfærd i omgang med ild og brandfarlige stoffer. Endvidere skal eleven kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe, og have forståelse for skibes brandruller. Målbeskrivelser Efter afsluttet skoleophold er det målet, at eleven skal: Kunne redegøre for de elementære principper vedr. forebyggelse af brand og vedr. brandbekæmpelse om bord i skibe. Kunne udføre praktisk brandbekæmpelse under anvendelse af egnede transportable brandslukkere til slukning af klasse A, B, C, D og E brande, Kunne nævne og identificere de almindeligt fast installerede varslings- og brandslukningsanlæg på skibe, Have tilegnet sig viden om forholdsregler ved opdagelse af en brand og adfærd ved undvigelse fra et brandområde, 11

Kunne etablere brandsikring i forbindelse med udførelsen af mindre vedligeholdelsesarbejder, Kunne redegøre for formålet med skibes brandruller og for retningslinjerne for afholdelse af brandmanøvrer. Pensum/indhold: Brandteori og brandårsager Brandslukning og Sikkerhed ved brandslukning Faste brandslukningsudstyr, Transportable brandslukningsudstyr Brandruller, alarmsignaler, brandplan og brandøvelser om bord Åndedrætsgifte Brandrulle på øvelsesskibene 3 dages røgdykkerkursus på godkendt brandskole Undervisningsmetoder Instruktion i brandrulle, flugtveje, brandslukningsudstyr på skolen Teori i klassen Derefter undervises i brand på i forbindelse med sejlads 3 dages røgdykkerkursus på godkendt brandskole Udlagt undervisning. Undervisningsmidler Søfartens ABC - Div. undervisningsfilm Brandslukningsudstyr på skolen til undervisning Brandslukningsudstyr på øvelsesskib. Brandskole Kontrol Bevis for gennemført røgdykkerkursus på brandskole. Formålet Ad. 8. Hygiejnekursus for Søfarende Formålet er at bestå Hygiejnekursus for Søfarende. Kurset skal give eleven indblik i lovgivningen omkring tilvirkning af fødevarer og egenkontrol om bord. 12

Målbeskrivelse Egenkontrol Forståelse af principperne omkring egenkontrol, kritiske kontrolpunkter og overvågningsprocedurer Almen mikrobiologi Eleverne skal kende til mikroorganismer og fødebårne sygdomme, deres årsag og udbredelse Hygiejneprincipper Rengøring, personlig hygiejne og behandling og opbevaring af fødevarer. Kendskab til hygiejnelovgivning og fødevareregionens funktion Kontrol Kurset afsluttes med skriftlig prøve og bedømmes betået/ikke bestået. Undervisning er udlagt Ad. 9 Grundlæggende Tankskibs kursus Tanker Familiarization Formålsbeskrivelse: Formålet er, at eleven skal opnå de nødvendige kvalifikationer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering om bord i tankskibe for at kunne medvirke ved udførelse af arbejdet om bord under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed. Målet er, at eleverne efter afsluttet skoleophold skal: Kunne redegøre for risici ved tankoperationer Kunne redegøre for sikkerhedsudstyr ved tankoperationer Kunne redegøre for forskellige ladningers egenskaber og giftighed Kunne redegøre for forholdsregler ved udslip, hudkontakt og indånding Kunne opfylde kravet i STCW konventionens reglement A-V/I - 1-7 Indhold/pensum: Tankskibes opbygning Produkternes fysiske og kemiske egenskaber MARPOL og SOLAS bestemmelser Antændelseskilder Statisk elektricitet Gasudvikling og fordeling Gasmåleinstrumenter Brandfarer i tankskibe / bekæmpelse Tankrensning Sikkerhedsudstyr Forureningsbestemmelser (MAPOL) 13

Lukkede rum Hot work Faremomenter ved inert gas Pumper, ventiler, pejling Metoder: Lærergennemgang, film, gruppeopgaver. Besøg på tankskib, hvis muligt Den første del af kurset gennemføres på Nyborg Søfartsskole. 1 dag gennemføres som udlagt undervisning på Marstal Navigationsskole, som udsteder beviset. Prøver / Kontrol: Løbende overhøring samt afsluttende skriftlig prøve. Der er mødepligt under kurset. Bedømmelse: bestået / ikke bestået Materialer: MARPOL Søfartens ABC SOLAS International Safety Guide for oil tankers and terminals Personlige værnemidler Andet aktuelt materiale Ad. 10. Maritim Sikring Formål Formålet er, at: eleven har de fornødne kompetencer til at kunne bidrage til øget maritim sikring gennem forøget forståelse heraf. At eleven har forståelse af nødvendigheden af og metoderne til opretholdelse af sikringsforståelse og årvågenhed. At eleven kan erhverve Bevis for generel sikringsberedskab jf. STCW-koden VI/6 1-3. Indhold / pensum Grundlæggende arbejdskendskab til maritime sikringsbegreber og definitioner, herunder elementer der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Grundlæggende kendskab til international maritim sikringspolitik og regeringers, selskabers og personers beføjelser. 14

Grundlæggende kendskab til maritime sikringsniveauer og deres indflydelse på sikringsforholdsreglerne og procedurerne om bord på skibe og i havnefaciliteter. Grundlæggende kendskab til procedurerne for sikringsrapportering. Grundlæggende kendskab til sikringsrelaterede beredskabsplaner. Grundlæggende kendskab til forhold under tilfangetagelse og de reaktioner der efterfølgende kan opstå heraf Grundlæggende kendskab til krav til uddannelse, øvelser og træning i henhold til relevante konventioner, koder og IMO-cirkulærer, herunder sådanne der måtte være relevante for at modstå pirateri og væbnet røveri. Metoder: Lærergennemgang, gruppearbejde, film Kontrol Interne prøve med vurderingen bestået/ikke bestået. Ad. 12. Orientering heruden Social og arbejdsretlig Lovgivning Formål Formålet er at eleverne får et generelt kendskab til strukturerne i den maritime verdern herunder søfartens organisationer. At eleverne opnå kendskab til den søfartssociale lovgivning, forhyring og udmønstring, så vedkommende er forberedt på de særlige vilkår, der gælder på et skib. At eleverne har et generelt kendskab til søfartserhvervets betydning for verdenshandelen. At eleverne får forestillinger om fremtidens skibsfart og tendenser og problematikker i udviklingen af verdenshandelen. Indhold/pensum Eleven lærer at udarbejde en ansøgning om hyre samt ved hvilke papirer, der er nødvendige for udmønstring, udfyldelse af hyrekontrakt m.v. Eleven har et generelt kendskab til sømandsloven, herunder ansættelsesforhold samt sømandens pligter og rettigheder Eleven har et generelt kendskab til verdenshandel med eksempler på hvad der fragtes og hvordan, om fremtidens udfordringer i forhold til verdenshandel, energi og miljø, klimaændringer m.v. Metoder; 15

Undervisningen foregår hovedsagligt som aftenundervisning. Oplæg for lærer, gruppearbejde og enkeltvis arbejde med ansøgninger Oplæg med diskussioner Besøg af Sømændenes Forbund. 16