S T U D E T E R R Å D G I V I G E REVALIDE- RIG en mulighed for studerende?
Revalidering - en mulighed for studerende? Studenterrådgivningen 5
Revalidering - en mulighed for studerende? 2000 Studenterrådgivningen Redaktion: Else Marie Stilling, leder af Studenterrådgivningen Omslag og typografi: Anne Rohweder Industriel Grafiker MDD Illustration: Peter Lautrop Sat med Palatino 10/14 Trykt hos Handyprint, Skive Indhold Forord 4 Indledning 4 Hvem henvender denne pjece sig til 5 Hvad er revalidering 5 Betingelser for at få revalidering 6 Hvordan søger du om revalidering 8 Hvilke uddannelser kan der gives støtte til 9 Sagsgangen i socialforvaltningen 10 år du har fået bevilget revalidering 12 Økonomi under revalidering 13 Situationer, der kan opstå i løbet af revalideringsperioden 17 Aktindsigt og ankemuligheder 19 Hvis du vil ansøge skriftligt 22 Hvis du vil vide mere 24 6 7
Forord Hermed foreligger Studenterrådgivningens pjece»revalidering - en mulighed for studerende«. Pjecen er udarbejdet af socialrådgiver Ellen Hansen og socialrådgiver Marie Gjerum. Med denne pjece har vi søgt at besvare nogle af de spørgsmål om revalidering, som ofte stilles af studerende, der retter henvendelse til Studenterrådgivningen. Vi håber at en del af disse kan besvares i pjecen - og at pjecen giver dig et bedre grundlag for at rette henvendelse til socialforvaltningen. Hvis der opstår problemer i forbindelse med din revalideringssag har du mulighed for at rette henvendelse til Studenterrådgivningen. Såfremt du har erfaringer, rettelser el.lign. som du mener andre kunne have gavn af, er du velkommen til at kontakte os herom - gerne skriftligt. Vi forsøger løbende at indarbejde erfaringer fra praksis i den rådgivning, vi giver til de studerende. De enkelte rådgivningers adresser og telefonnumre findes bag i pjecen. Leder af Studenterrådgivningen Else-Marie Stilling Hvem henvender denne pjece sig til Pjecen henvender sig til dig, der allerede er i gang med en videregående uddannelse, og som overvejer, hvorvidt revalidering kunne være en mulighed. Du vil kunne bruge pjecen, hvis du overvejer at søge revalidering, men også hvis du allerede har fået en bevilling, og ønsker at kende mere til dine muligheder og rettigheder. Pjecen behandler generelle spørgsmål i forbindelse med revalidering. En vurdering af dine muligheder kræver at du henvender dig til socialforvaltningen i den kommune, du bor i. Du kan i pjecen få nogle tips om, hvordan du kan forberede dig inden en sådan henvendelse. Denne pjece indeholder ikke nærmere oplysninger om bestemmelserne i "Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser", der træder i kraft 1.1.2001. Efter denne lov får studerende med handicap (fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse) mulighed for støtte på uddannelsesstedet i form af fx hjælpemidler og tolkebistand. Oplysninger om mulighederne kan fås ved henvendelse til den regionale handicapkonsulent på ivu*c-centrene. Hvad er revalidering? Revalidering er økonomisk støtte fra kommunen, der gives til mennesker, hvis arbejdsevne er begrænset. Hjælp til uddannelse er kun én ud af flere muligheder for revalidering, men her omtales kun mulighederne for støtte til uddannelse. Formålet med revalidering er at støtte dig til fremtidigt at kunne forsørge dig selv. Dine muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet ville uden denne støtte være begrænsede. 4 5
Den økonomiske støtte består af: 1. Revalideringsydelse, der dækker leveomkostninger og faste udgifter, 2. Støtte til de ekstraudgifter, du har som følge af din uddannelse og dit handicap. I visse tilfælde gives der alene støtte til ekstraudgifter, og udgifterne til forsørgelse dækkes via fx stipendium og lån. Reglerne om revalidering findes i Lov om aktiv socialpolitik - også kaldet Aktivloven. Betingelser for at få revalidering Ikke alle kan få revalidering til at gennemføre en uddannelse. Loven kræver at nogle bestemte kriterier er opfyldt: 1. Der skal være tale om en begrænsning af din arbejdsevne. Det er uden betydning om begrænsningen skyldes fysiske, psykiske eller sociale faktorer, og det er ikke et krav, at begrænsningen er varig, 2. Kommunen skal sikre sig, at revalideringsplanen indebærer en realistisk mulighed for at du efter endt uddannelse kan klare dig selv økonomisk, 3. Kommunen undersøger din økonomiske situation. Hvis du økonomisk kan klare dig for stipendium og lån, kan du som hovedregel ikke få revalideringsydelse, men kommunen vil i den enkelte sag vurdere, om du er tilstrækkelig kompenseret for din nedsættelse af arbejdsevnen uden en revalideringsydelse. Der er store forskelle på kommunernes praksis og økonomiske muligheder på revalideringsområdet. Fx vægter nogle kommuner aktivering (med kontanthjælp eller løntilskud) fremfor revalidering. 6 7
Hvordan søger du om revalidering? Revalidering søges ved at rette henvendelse til socialforvaltningen i din kommune. Du kan søge skriftligt eller ved personlig henvendelse. Der kan være ventetid på at komme til at tale med den sagsbehandler, der skal behandle din ansøgning. Sørg for på forhånd at have nedskrevet de væsentligste oplysninger og begrundelser for din ansøgning, samt medbring eller medsend mest mulig relevant dokumentation. Jo bedre din ansøgning er forberedt og dokumenteret - jo hurtigere kan din sagsbehandler få afgjort din sag. Relevant dokumentation er: personlige papirer, oplysninger om indtægter og udgifter, udtalelse eller anbefaling fra praktiserende læge, speciallæge eller anden behandler eller rådgiver, som du har haft kontakt med, oplysninger om din uddannelse: - normeret studietid, - uddannelsens opbygning, - jobmuligheder, - andre særlige forhold for din uddannelse, udtalelse eller anbefaling fra studievejleder eller uddannelsesinstitution på baggrund af dit hidtidige studieforløb herunder din konkrete plan for færdiggørelse af studiet. Alt, der kan pege på, at din arbejdsevne er nedsat, og at du er dårligere stillet end andre, kan være relevant. Ligeledes alt, der dokumenterer din studieegnethed, og at planen er realistisk. Hvilke uddannelser kan der gives støtte til? Jo længere en uddannelse, du søger om støtte til - jo sværere er det at opnå støtten. Ved støtte til en længerevarende uddannelse kræves at arbejdsevnen er væsentligt nedsat og at dine evner i udpræget grad peger på lige netop denne uddannelse. Uddannelsen skal selvfølgelig tage udgangspunkt i dine ønsker, din motivation og dine evner. Men mange andre forhold spiller ind - kommunens holdninger, budgetter og politik på området. Kommunen vil søge at finde frem til en støtte, der giver dig mulighed for fremover at klare sig selv, men i overvejelserne vil også indgå en afvejning af hvilken løsning, der er den billigste for kommunen. Hovedreglen er, at der max. ydes støtte til den normerede studietid og højst i 5 år. Maksimumgrænsen gælder også ved evt. studieskift. Almindeligvis gives der støtte til hele uddannelsen, men der kan også gives bevilling til fx en bachelorgrad, og du må så evt. selv finansiere overbygningen. Mødet med din sagsbehandler Samarbejdet med din sagsbehandler er vigtigt. Du må derfor gøre dit til at det bliver så godt som muligt. Du kan forberede dig ved at skrive de spørgsmål ned du vil stille på forhånd. Sagsbehandleren skal undersøge om du opfylder betingelserne for at få revalidering. Vurderingen er individuel og tager udgangspunkt i din samlede situation. Der kan derfor ikke på forhånd angives en bestemt situation (fx at være enlig forsørger, flygtning eller ordblind), som i sig selv giver grundlag for 8 9
revalidering. Det afgørende er en vurdering af hvordan de enkelte faktorer (fysiske, psykiske eller sociale) påvirker arbejdsevnen. Som et led i afklaringen af om du skal have støtte, skal sagsbehandleren drøfte hvilke andre muligheder, der kan være for at kompensere for dine vanskeligheder - fx kurser, aktivering eller kortere uddannelsesforløb. Selv om du er opsat på at få hjælp til lige præcis den uddannelse, som du er i gang med, må du samarbejde om en afklaring af andre forslag. Lyt til disse og argumentér så nøgternt som muligt, hvis forslagene ikke er brugbare for dig. Det er en hårfin balancegang at fremlægge sin sag på en sådan måde, at man på den ene side påviser sine begrænsninger og evt. handicaps, og på den anden side sandsynliggøre sine ressourcer til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb på normeret tid. Sagsgangen i socialforvaltningen Hvis din sag ikke er tilstrækkelig belyst til at der kan træffes en afgørelse, kan sagsbehandleren vurdere at der er behov for yderligere oplysninger. Med din tilladelse kan sagsbehandleren indhente disse. Som omtalt tidligere kan du spare tid ved at medbringe de udtalelser, som du selv har mulighed for at skaffe. Sagsbehandleren kan benytte sig af kommunens konsulenter til at vurdere de lægelige, psykiatriske eller psykologiske udtalelser. Du kan også blive indkaldt til en uddybende samtale hos en af disse konsulenter. år sagen er tilstrækkelig belyst, kan en afgørelse træffes. Spørg din sagsbehandler om, hvor lang tid hun regner med at der går før du får svar. Du har krav på orientering om den forventede sagsbehandlingstid, og kan rykke hvis denne overskrides. 10 11
Revalideringsplan år du og din sagsbehandler er blevet enige om uddannelsesforløbet udarbejdes en revalideringsplan, der angiver mål, tidsramme og indhold. Planen skal løbende følges op af sagsbehandleren, og du aftaler med din sagsbehandler hvordan. Flygtninge/indvandrere Hvis du er flygtning eller indvandrer vil din ansøgning blive behandlet efter samme kriterier som gælder for andre ansøgere. Praksis i kommunerne er i dag sådan, at flygtninge og indvandrere ikke kan opnå revalidering alene på grundlag af deres status som flygtning eller indvandrer. Sproglige og kulturelle vanskeligheder anses ikke i sig selv for at berettige til revalidering. Sprogvanskeligheder og kulturelle forskelle kan medføre en forsinkelse i studiet, og hvis du søger revalidering kan det være vanskeligt for din sagsbehandler at vurdere studieegnetheden. Skyldes forsinkelsen i studiet sprogvanskeligheder eller at du ikke er egnet til uddannelsen? Du kan bidrage til en afklaring ved at skaffe en udtalelse fra din studievejleder eller uddannelsesinstitution. år du har fået bevilget revalidering Socialforvaltningen skal følge med i, hvordan det går dig i uddannelsesforløbet og checke om du overholder planen. Mindst hver halve år skal sagsbehandleren indhente oplysninger om dit revalideringsforløb - i praksis sker det dog med længere intervaller. Opfølgningen kan ske ved en samtale med dig - og/eller ved at sagsbehandleren beder om en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen. Tal evt. med din studievejleder om, at der vil komme en forespørgsel, og aftal at I sammen drøfter indholdet i besvarelsen inden denne sendes til sagsbehandleren. Du har ret til at få kopi af udtalelserne. Hvis du ikke kan overholde planen - hvis du fx bliver syg eller dumper til eksamen - er du forpligtet til at meddele din sagsbehandler dette. Se afsnittet om forsinkelse. Økonomi under revalidering Den økonomiske støtte består af: 1. revalideringsydelse, der dækker leveomkostninger og faste udgifter, 2. uddannelses- og handicapbetingede udgifter. I nogle situationer gives der støtte til sidstnævnte. 1. REVALIDERIGSYDELSE Hvis du får tilkendt revalideringsydelse kan du ikke længere få SU. Revalideringsydelse er skattepligtig og udbetales ligesom løn månedsvis. Taksten reguleres en gang årligt, og udgør pr. 1.1.2000 : 11.960 pr. md. for personer over 25 år. 5.980 pr. md. for personer under 25 år. Hvis du er under 25 år og forsørger egne børn i hjemmet - eller har haft arbejdsindtægter som giver ret til højeste sygedagpenge, kan du få den høje ydelse. Du optjener ikke ret til feriepenge mens du modtager revalideringsydelse, men får også revalideringsydelse i uddannelsesinstitutionernes ferieperioder. 12 13
Indtægt og formue under revalidering Under revalideringsforløbet må du ud over revalideringsydelsen tjene op til kr. 12.000 brutto årligt. En forudsætning er at arbejdet er foreneligt med revalideringsplanen - dvs. det må ikke gå ud over dine studier. Spørg din sagsbehandler. Indtægter udover kr. 12.000 vil blive modregnet. Evt. udbetaling af feriepenge fra foregående år indgår i puljen på kr. 12.000 brutto. Overskydende skat modregnes ikke. Hvis du er gift, er det vigtigt at vide, at der ikke sker modregning af din ægtefælles indkomst. Hverken din egen eller evt. ægtefælles formue og formueafkast har betydning for beregning af revalideringsydelsen. Fradrag i SU-klippekortet for modtaget revalideringsydelse: Det er vigtigt at vide, at revalideringsydelse "tæller" som SUklip. Dvs. at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder du modtager revalideringsydelse. Ekstra støtte til boligudgifter, hvis du er under 25 år Hvis du er under 25 år og får den lave revalideringsydelse, kan du - hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - få støtte til nødvendige merudgifter til bolig. Ekstra støtte til store boligudgifter og/eller forsørgelsesudgifter overfor børn under 18 år. Hvis du tidligere har haft en høj indtægt, har du mulighed for at søge om supplerende kontanthjælp. Spørg din sagsbehandler om mulighederne. 2. UDDAELSES- OG HADICAPBETIGEDE UDGIFTER Støtten gives til at dække de ekstra udgifter, som følger af uddannelsen eller af et handicap. Støtten kan gives hvis socialforvaltningen har vurderet, at du er revalideringsberettiget - og gives både til studerende, der modtager revalideringsydelse og til studerende, som opfylder betingelserne for at kunne få revalidering, men forsørges på anden vis. Kravene er mere lempelige end de der gælder for udbetaling af revalideringsydelse. Det er ikke en forudsætning, at selve din erhvervsplan er godkendt, og der er heller ikke et loft på 5 år som maksimal støtteperiode. Du kan altså søge om hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, hvis kommunen har vurderet at du er revalideringsberettiget, men har givet dig afslag på hjælp til en konkret uddannelse. Udbetaling af støtte til uddannelses- og handicapbetingede udgifter er uafhængig af indtægt- og formueforhold. 14 15
DER KA YDES STØTTE TIL listen er ikke udtømmende Situationer, der kan opstå i løbet af revalideringsperioden Transportudgifter Daglig befordring til/fra uddannelsesstedet. Dog skal du selv betale de første 200 kr. mdl., medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bøger og andet undervisningsmateriale Udgifterne skal være nødvendige for at uddannelsen kan gennemføres - fx bøger, der indgår i pensum. En liste over nødvendige bøger fra uddannelsesinstitutionen - evt. med påtegning fra studievejleder kan typisk udgøre dokumentationsgrundlaget. Det er ikke nødvendigt at du skaffer dokumentation for de enkelte bogindkøb. Kommunen kan beregne uddannelsesudgifterne som et gennemsnit af uddannelsesudgifterne på den enkelte uddannelsesinstitution. Studierejser Støtte kan gives, hvis studierejsen er en nødvendig og integreret del af uddannelsen, og er af kortere varighed. Andre udgifter I særlige situationer kan der ydes hjælp til børnepasning - eller andre udgifter, der efter en konkret vurdering kan være nødvendige for at gennemføre uddannelsen. Udgifter som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Særligt undervisningsmateriale, værktøj, arbejdsredskaber, særlige handicapbetingede udgifter (fx sekretærbistand til blinde el. tolkebistand til døve). ogle hjælpemidler ydes som udlån, der skal tilbageleveres ved uddannelsens afslutning. Hovedreglen er, at studiet skal gennemføres på den normerede studietid, og at der maksimum kan udbetales revalideringsydelse i 5 år. De 5 år defineres ikke som studieår, men som år med revalideringsydelse. Hvis du skifter til en anden uddannelse, kan der normalt sammenlagt kun gives støtte i 5 år. Dispensation for 5-års-reglen Der kan dispenseres fra 5-års-reglen for studerende med svære handicap eller særlige behov. Eksempler kan være ordblinde, studerende med svære bevægelseshandicaps eller studerende med behov for tolke- eller sekretærbistand. Barsel Hvis du bliver gravid og barsler under revalideringsforløbet bevarer du revalideringsydelsen under den lovbestemte barselsorlovsperiode. Perioden tillægges tidsrammen for revalideringsplanen. Hvis du ikke kan genoptage studiet efter udløbet af barselsorloven - fx pga. manglende børnepasningsmulighed - kan du søge om midlertidigt at standse revalideringsforløbet indtil du igen kan genoptage studiet. I denne periode kan du fortsat bevare din revalideringsydelse. Se evt. Studenterrådgivningens pjece: Barsel - om studerendes sociale rettigheder i forbindelse med barsel. Forældreorlov Du er ikke umiddelbart berettiget til orlov til børnepasning, men det er dog ikke udelukket, at du med din sagsbehandler 16 17
kan aftale en pause i revalideringsplanen, og din sagsbehandler kan undersøge om du har ret til orlov som kontanthjælpsmodtager. Sygdom Ved kortvarige sygdomsperioder, der ikke har betydning for gennemførelse af revalideringsplanen, kan revalideringsydelsen bevares. I praksis anses en afbrydelse på op til 6 måneder som kortvarig. Hvis sygdomsperioden forventes at strække sig ud over de 6 måneder standses dit revalideringsforløb midlertidigt, og du kan søge om kontanthjælp indtil du igen er klar til at genoptage revalideringen. Genoptagelse af revalideringsforløbet forudsætter at planen stadig vurderes som realistisk. Forsinkelse i studiet Hvis sygdom, pasning af syge eller handicappede børn, barsel, manglende børnepasning eller særlige sociale forhold midlertidigt har forsinket dit studie kan du søge om forlængelse af revalideringsperioden. Hvis forsinkelsen skyldes andre forhold er der ikke nogle regler. Du må kontakte din sagsbehandler for at drøfte din situation med hende. Du kan forberede din henvendelse til din sagsbehandler ved at medbringe relevant dokumentation fx lægelige oplysninger og udtalelse fra studievejleder For alle studerende kan der ske forsinkelser i studiet, fx kan det være du ikke består et fag eller ikke klarer specialet på normeret tid. Hvis revalideringsplanen ikke holder må du søge din sagsbehandler om forlængelse. Kommunen kan vælge at forlænge revalideringsplanen. Hvis du har søgt ekstra støtte i forbindelse med faglige vanskeligheder, eksamensangst eller andet er det vigtigt, at gøre opmærksom på dette. I det hele taget må du søge at sandsyn- liggøre, hvordan du bedre vil være i stand til at klare studiet nu end tidligere. Ophold i udlandet I særlige tilfælde kan der gives støtte til kortvarige ophold i udlandet, som et led i revalideringsplanen. Flytning Hvis du under revalideringsforløbet flytter til en anden kommune, er den nye kommune forpligtet til fortsat at give dig revalideringsydelse. Det anbefales forinden en flytning at drøfte denne med din sagsbehandler. Kontanthjælp Selvom du modtager revalideringsydelse er der i en række tilfælde mulighed for at søge om kontanthjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som du ikke selv kan betale - fx en stor tandlægeregning. Spørg din sagsbehandler om dine muligheder. Aktindsigt og ankemuligheder Aktindsigt Du kan bede om aktindsigt skriftligt eller mundtligt. Kommunen skal give dig aktindsigt inden 10 dage efter du har fremsat ønske herom. Hvis aktindsigten ikke gives inden da, skal kommunen underrette dig om grunden hertil samt hvornår du får akterne. Hvis du ved læsning af sagsakterne bliver opmærksom på fejl, misforståelser eller mangler, der kan have betydning for afgørelse af sagen kan du rette henvendelse til din sagsbehandler herom. 18 19
Anke over afslag på revalidering Ved afslag har du ret til at få afgørelsen skriftligt og med begrundelse. Ved alle afgørelser, hvor der gives afslag, skal der samtidig gives en klagevejledning. Hvis du ikke allerede har fået aktindsigt, vil det være en god idé at søge om dette i forbindelse med et evt. afslag. Klagefristen er 4 uger. Det anbefales, at du klager skriftligt, men en klage kan også afgives mundtligt. Klagen skal fremsendes til kommunen, som så videresender klagen til Det sociale nævn. Forinden vil kommunen revurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afslaget, behandles sagen herefter i Det sociale nævn. Hvis Det sociale nævn fastholder afslaget, har du - hvis sagen er principiel eller har generel betydning, mulighed for at klage videre til Ankestyrelsen. Klagevejledning vil fremgå af Det sociale nævns afgørelse. Der kan være lang ventetid på afgørelser fra både Det sociale nævn og Ankestyrelsen. Det er afgørende lettere at få en ansøgning igennem fra starten, end det er at få et afslag ændret i en ankeinstans. De sociale nævn skal respektere, at det er kommunerne, som har kompetencen til at udøve skønnet. De sociale nævn vurderer om skønnet er lovligt, og må kun tilsidesætte dette, hvis der foreligger særlige forhold. Utilfredshed med din sagsbehandler eller sagsbehandlingen Du kan ikke være sikker på, at du får den samme sagsbehandler gennem hele dit revalideringsforløb, så du vil kunne komme ud for at skulle forklare din situation flere gange. Hvis der opstår vanskeligheder i samarbejdet kan du i første omgang søge at drøfte problemerne med din sagsbehandler. Forbered dig forinden - skriv ned så konkret som muligt, hvad du er utilfreds med. Du kan evt. tage en god ven med som bisidder. Hvis du fortsat er utilfreds kan du søge om at skifte sagsbehandler. Du har ret til dette, men du har ikke mulighed for selv at "vælge" en ny sagsbehandler. Klager over sagsbehandleren skal rettes til forvaltningens ledelse. Det kan være klager over sagsbehandlerens optræden, sagsbehandlingstiden, ekspeditionsfejl eller tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen. Det er vigtigt at du formulerer en evt. klage så nøgternt som muligt, da du fortsat skal samarbejde med sagsbehandleren og forvaltningen - også efter din klage. 20 21
Hvis du vil ansøge skriftligt Ansøgningen skal ikke være for lang - max. ca. 2 sider i A4-format skrevet på maskine eller computer. Vedlæg relevant dokumentation som bilag. Det er en god idè at gennemarbejde ansøgningen flere gange. Lad evt. andre læse den og kommentere. Ansøgningen kan fx opbygges på følgende måde. Medtag de punkter, der er relevante for din situation. Ansøgning kort om hensigten med skrivelsen, facts om dig selv: - alder, - børn, - gift/ugift/samlevende, - bolig (lejlighed, hus, kollegium), - evt. nationalitet tidligere uddannelses- og erhvervsforløb, - skriv grunden til evt. ophør af et uddannelsesforløb eller et arbejdsforhold, facts om dit studium: - krav til de studerende, - normeret studietid, - uddannelsens opbygning, - jobmuligheder, - andre særlige forhold for din uddannelse, beskrivelse af de faktorer, der efter din mening stiller dig dårligere end andre: sociale, psykiske eller fysiske: - hvordan påvirker disse faktorer dine muligheder, - hvilke andre muligheder har du overvejet - og hvorfor har du ikke valgt disse, - hvad taler for at du ønsker netop denne uddannelse (motivation, evner etc.), dine fremtidsplaner, - muligheder for job efter uddannelse. Husk at skrive, at du står til rådighed for at uddybe og dokumentere din ansøgning yderligere, hvis det er nødvendigt. Bilagsfortegnelse dokumentation for nuværende indtægter og faste udgifter, dokumentation for tidligere indtægter, hvis du har haft erhvervsarbejde inden du startede på studiet, beskrivelse af selve uddannelsen, relevant dokumentation fra studiestedet - fx eksamensudskrift og udtalelse fra studievejleder, relevante eksamensbeviser, relevant dokumentation, udtalelser eller anbefalinger fra specialister, du har haft kontakt med. økonomi: - tidligere indtægter, - nuværende indtægter og udgifter. Udregnet på månedsbasis, 22 23
Hvis du vil vide mere Aktuelt lovstof Love, vejledninger og bekendtgørelser kan findes på Folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk og på Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk Vigtigt i denne sammenhæng er: Lov om aktiv socialpolitik. Reglerne om revalidering findes i 46-67. Vejledning om lov om aktiv socialpolitik, kapitel 6. Ankeafgørelser findes på Den Sociale Ankestyrelses hjemmeside: www.dsa.dk Oplysninger om sagsgang i Ankestyrelsen findes ligeledes på: www.dsa.dk S T U D E T E R R Å D G I V I G E KOMPAGISTRÆDE Kompagnistræde 21, 2. 1208 København K Telefon 3312 1911 HADELS- HØJSKOLE Julius Thomsens Plads 10,2. 1925 Frederiksberg C Telefon 3534 3042 KØBEHAVS UIVERSITET AMAGER jalsgade 80, 18.1.80 2300 København S Telefon 3532 9380 DAMARKS TEKISKE UIVERSITET Anker Engelundsvej 1, 101 F,1. 2800 Lyngby Telefon 7742 4375 ROSKILDE UIVERSITETS- CETER Bygning 03.1.5 Universitetsvej 1 4000 Roskilde Telefon 4674 2219 ÅRHUS Ryesgade 23, 1. 8000 Århus C Telefon 8619 0488 AALBORG Vesterbro 50,1. 9000 Aalborg C Telefon 9811 4688 HJØRRIG SEMIARIUM Skolevangen 45 9800 Hjørring Telefon 9623 2447 ESBJERG Kongensgade 77, 2.th. 6700 Esbjerg Telefon 7513 2533 ODESE Hinderupgaard iels Bohrs Allé 21 5230 Odense M. Telefon 6614 0440 STUDETER- RÅDGIVIGES SEKRETARIAT Kompagnistræde 21, 1., 1208 København K Telefon 3312 0480 Litteratur Gunna Aabak: Håndbog om revalidering. Jurainformation. 1999. Studenterrådgivningens øvrige pjecer med råd og vejledning til studerende. Du kan få hjælp af en psykolog eller en socialrådgiver Du kan henvende dig personligt eller telefonisk Du kan være anonym Hjælpen er gratis Alle medarbejdere har tavshedspligt Din henvendelse registreres ikke af uddannelsesstedet eller anden offentlig instans Alle studerende ved SU-berettigede videregående uddannelser kan henvende sig 24