Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark
Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson i Rygcenteret med henblik på behandling med antibiotika for dine Modic forandringer. En undersøgelse (1-3) har vist at Modic forandringer kan opstå på baggrund af bakterier og dermed give smerter. En større videnskabelig undersøgelse(3,4) har vist, at langtidsbehandling med antibiotika har en god effekt hos mere end halvdelen af de patienter, der har smertegivende Modic forandringer. Du kan læse mere i de beskrevne referencer i slutningen af pjecen. Antibiotikabehandling af Modic forandringer er en ny behandlingsform, som fortsat er under udvikling. Det er derfor en specialistopgave, som bør varetages af personale, der har kompetencer i forhold til Modic forandringer og antibiotikabehandling. Rygcenteret har ud fra undersøgelserne lavet specifikke retningslinjer for behandling af Modic forandringer med antibiotika. Du er stadigvæk tilknyttet din kontaktperson i Rygcenteret under forløbet i Modic teamet. I forbindelse med din antibiotikabehandling vil du blive fulgt af Modic teamet. Efter afslutning af antibiotika behandlingen, eller hvis du bliver nødt til at stoppe behandlingen,, vil du få en tid hos din kontakt person, som herefter sammen med dig vil tage stilling til det videre forløb.
Behandling Behandlingen med antibiotika strækker sig over 100 dage. Først i løbet af 2. eller 3. måneds behandling, kan man forvente begyndende effekt. Det har vist sig, at når der er effekt, kan denne holde sig i mindst 1 år Den aktive behandling består af et antibiotikum, der hedder Bioclavid (Amoxicillin, Clavulansyre). Det indtages som 1 tablet á 500mg 3 gange dagligt i 30 dage og derefter 2 tabletter á 500 mg 3 gange dagligt i 60 dage. Vi udskriver recept på dette præparat Det første 30 dage skal du tage medicinen med 8 timers mellemrum. 1 tablet sammen med din morgenmad, 1 tablet midt på eftermiddagen 1 tablet ved sengetid. Det næste 60 dage skal du tage medicinen med 8 timers mellemrum. 2 tabletter sammen med din morgenmad, 2 tabletter midt på eftermiddagen 2 tabletter ved sengetid Det er vigtigt, at du spiser noget sammen med tabletterne, også sammen med de tabletter du tager, lige inden du går i seng. Ellers må du leve, som du plejer.
Bivirkninger Der kan optræde bivirkninger hos nogle patienter under behandlingen. De er som regel milde og optræder oftest i starten af behandlingen. Bivirkningerne kan være: Løs mave eller diarre Den hyppigste bivirkning er løs mave eller diarré. Det kommer, fordi den naturlige bakterieflora i maven nedbrydes af antibiotika. Symptomerne er som regel værst den første uge, og klinger af i løbet af de næste 2 uger. Enkelte har løs mave i alle 100 dage, men det stopper, så snart man holder op med at tage tabletterne. Det er en god ide at erstatte de bakterier, der er nedbrudt i maven. Den nemmeste måde at gøre det på, er ved at spise et surmælksprodukt, der indeholder acidophilus. Den finder du blandt andet i A-38, Cultura, Bioforte, Acidophilus og flere andre. Desuden kan du købe nogle tabletter på apoteket eller materialisten der hedder Paraghurt. Svamp En sjælden gang kan en kvinde udvikle svamp i skeden. Det kommer fordi nogle af de bakterier, der beskytter slimhinden i skeden bliver nedbrudt af antibiotika. Det kan afhjælpes, hvis man tager nogle stikpiller. Vi anbefaler, hvis man har tendens til dette, at tage en Vagitorie forebyggende 1 gang om ugen. Mørke tænder Nogle enkelte oplever, at der kommer en mørk belægning på tænderne, og de kan få en lidt metalagtig smag i munden. Dette er helt ufarligt. Når kuren er overstået, kan man få en tandpolering hos tandlægen. Så er misfarvningen væk og kommer ikke igen. Nældefeber Nogle ganske få får en hud reaktion, der minder om nældefeber. Dette viser sig ved røde knopper og kløe. Det kan nogle gange være tegn på en allergisk reaktion. Hvis du får det, skal du stoppe behandlingen. Ring til os med det samme. Læs i øvrigt indlægssedlen i medicinpakken.
Evt. dine notater til reaktioner under forløbet: Smerter Søvn Daglig aktivitet Evt. bivirkninger Andet
Spørgsmål til behandler:
Referencer: 1. Stirling A, Worthington T, Rafiq M, Lambert PA, Elliott TS. Association between sciatica and Propionibacterium acnes. Lancet 2001;357:2024-5. 2. Stirling AJ, Jiggins M. Association between Sciatica and Skin Commensals. International Society for the Study of the Lumbar Spine. Cleveland, USA. 2002 3. Albert HB, Kjaer P, Jensen TS, Sorensen JS, Bendix T, Manniche C. Modic changes, possible causes and relation to low back pain. Med Hypotheses 2008;70:361-8. 4. Albert HB, Manniche C, Sorensen JS, Deleuran BW.Antibiotic treatment in patients with low-back pain associated with Modic changes Type 1 (bone oedema): a pilot study. Br.J.Sports Med. 2008;42:969-73 5. Albert HB, Sorensen JS, Christensen BS, Manniche C. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic Type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J (2013) 22:697 707
Rygcenter Syddanmark Middelfart Sygehus Østre Hougvej 55 5500 Middelfart www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark folder nr. 22 september 2012. Rev. 7. juli 2013