Anne Absalonsen ALT. det du ikke vidste. hemmeligheden bag ægte SKØNHED. En insiders guide. muusmann forlag

Relaterede dokumenter
E-bog - Bedre indre balance

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

grunde til at din træning ikke slanker

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Svanemærket Printet i Danmark ISBN: 1. udgave, 1. oplag (paperback) (PDF e-bog)

Forebyggelse af influenza

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Kapitel 5. 5.december 965

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Interview med drengene

Skøn og ung kvinde igen uden nål og skalpel

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Mini guides til eksamen

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Love2Live. Blog Tips & Tanker af Kristina Sindberg. Maj Favoritter. Mine (på)hit i maj og hvad jeg vil i juni..

5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

Nej sagde Kaj. Forløb

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Torben Blankholm NÅR ULYKKEN ER SKET. Førstehjælp for børn 7-9 år

Opgaver til:»tak for turen!«

Du er klog som en bog, Sofie!

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Kvinden Med Barnet 1


Guide. Foto: Scanpix. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Gentofte og fjernvarmen

Sølystgade 29. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe.

Information Tinnitus

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Stor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur.

PRISLISTE. Dermadeluxe.

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Bolgebetvingere Udfordringen

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

Spørgeskema om din nyresygdom

Landsmøde Ung kræft september DU ER INVITERET

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.


Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Pilates B Nyhedsbrev Juli 2014

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

GØR BADE-OPLEVELSEN TIL NOGET SÆRLIGT

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

FAQ (Frequent Asked Questions) OSS (Ofte Stillede Spørgsmål)

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012

Prædiken til 2. Påskedag kl i Engesvang

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Transkript:

Anne Absalonsen ALT det du ikke vidste OM hemmeligheden bag ægte SKØNHED En insiders guide muusmann forlag

4 INDHOLD 5 Indhold Alt om skønhed En indsiders guide Af Anne Absalonsen 2014 Muusmann forlag, København Omslag og design : Adco Design Trykt hos Specialtrykkeriet Viborg Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN : 978-87-92746-66-5 Nogle afsnit har tidligere været offentliggjort i artikelform. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Muusmann forlag Bredgade 4 1260 København K Tlf. 33 16 16 72 www.muusmann-forlag.dk KAPITEL 1 SKØNHED Eller hvorfor forfængelighed er en livsnødvendig egenskab. KAPITEL 2 ANSIGT Hvordan du holder ansigtet glat og gennemfugtet, spoler tiden tilbage og kommer til at smile. KAPITEL 3 BEAUTY DETOX Handler det om selvforkælelse eller selvbedrag, når skabe, skuffer og hylder bugner af skønhedsprodukter uden at vi for alvor bliver tilfredse med det, vi har fået fra naturens hånd? KAPITEL 4 NUANCER AF GRØNT Inden du har læst denne bog, er mindst en ny, grøn hudplejeserie landet på hylderne eller er den egentlig organisk, økologisk eller biodynamisk? 8 14 48 58

6 INDHOLD 7 KAPITEL 5 MAKE-UP 68 KAPITEL 9 SPA 138 Engang hed det sminke og var kun for de billige eller dem på scenen. Idag hedder det make-up og skal helst ikke ses. Et opreklameret modefænomen eller sund fornuft? KAPITEL 6 FORFØRENDE FINGERSPIDSER Plej dine yderste områder, for de fortæller mere om dit liv, end du lige går og tænker på. 90 KAPITEL 10 INDRE SKØNHED Hvis du er skeptisk over for alt, der ikke kan måles og vejes eller kontrolleres i et laboratorie-forsøg, skal du helt klart holde dig fra dette kapitel. 148 KAPITEL 7 KROP 100 KAPITEL 11 HAIR EXTRAORDINAIRE 156 Lær at slutte fred med den forunderlige mekanisme, kroppen er, for den fortjener, at du nærer den og styrker den gennem bevidste valg af kost, motion og pleje. Selvfølgelig kan du både spise, pleje og fuske dig til en ordentlig manke, også selvom dine hårgener er kodet til noget andet. KAPITEL 8 SOLENS MANGE SIDER 122 KAPITEL 12 SKØNHEDSSTRATEGI 192 Løftede pegefingre, blinkende advarselslamper og mange gode grunde til at undgå solen finder du her, men også et forsigtigt bud på en anden og mere holistisk måde at omgås solen på. Vil du også gerne ligne dig selv længst muligt, så kan du lige så godt lære at lægge en plan og følge skønhedsårets sæsoner.

138 SPA 139 KAPITEL 9 SPA Et opreklameret modefænomen eller sund fornuft? Begge dele, for da spa-bølgen slog ind over os, kom afslapning og hvile i fokus, og det er slet ikke så dumt.

140 SPA 141 Pludselig dukkede de op : Spaerne, ofte efter udenlandsk forbillede, selvom vi faktisk har en fin, gammel tradition for kurbade herhjemme, men lige pludselig var de der bare med dæmpet belysning, klim-bim musik og Buddha-figurer. Spa, wellness, you name it. I slutningen af 1800-tallet kom kroppen i centrum, og at tage på helsebringende kur efter tysk forbillede var en del af det mere mondæne overklasseliv. Silkeborg, Fanø og Skodsborg var Danmarks førende kurbyer i 1800-tallet, og langs kysterne skød badehotellerne op og dannede rammerne om dovne dage med frisk luft, havbadning og sund kost. Målet var øget sundhed, velvære og afslapning, præcis som i dag, og kurophold blev ordineret af lægen. Kurhotellet Skodsborg, som gennemgik en stor renovering og udbygning for nogle år siden, har ført disse traditioner op til nutiden med blandet andet helsecocktails i baren (med eller uden alkohol) efter de oprindelige opskrifter fra stedet, medicinske og kosmetiske behandlinger og en stor fitnessafdeling, og også de gamle badehoteller har fået en renæssance de senere år. Dengang vores forfædre endnu ikke havde hørt om sæbe og vand, havde både tyrkerne og romerne udviklet en forfinet badekultur, der holdt både kroppen og sjælen i form. Grundelementerne var vand, varme og masser af tid, og både den danske og de andre europæiske badetraditioner bygger på de klassiske badetraditioner, som romerne bredte ud over det meste af Europa. I byer som Bath i England, Wiesbaden i Tyskland, Vichy i Frankrig og Spa i Belgien efterlod romerne deres avancerede bade, og det har så siden udviklet sig til de badetraditioner, vi kender i dag. Modsat hvad mange tror, og jeg selv også har troet i mange år, betyder spa ikke salus per aqua, (sundhed gennem vand), men refererer derimod til den belgiske kurby Spa 45, der allerede før romertiden var kendt for sine helbredende kilder. Det klassiske arabiske hammam peger også tilbage til romernes badekultur, og både de arabiske, tyrkiske og romerske bade er bygget op omkring de tre tempererede rum : Det varme caldarium, det lunkne tepidarium og det kølige frigidarium. Helt centralt i en hammam er afvaskning med sæbe og kese, en skrubbehandske, mens man ligger på en varm sten. Ofte har hammam ikke et helt koldt bad, som man på bedste vikingemaner kan kaste sig ned i efter alt det varme vand. Til gengæld går man i hammam aldrig ned på smukt udstyr som pestemal (dekorative, stribede håndklæder i bomuld, hør eller silke), ciselerede skåle eller øser til det kolde vand samt flasker og krukker til parfumeret olie eller sæbe. Hamam-scener har altid været genstand for kunstnernes begejstring, for dels var interiøret smukt og dels var det en legal måde at fremstille smukke, nøgne mennesker på. I Danmark er der bl.a. hamam i Holbæk, et i Frederiksberg Svømmehal og et i Sofiebadet på Christianshavn, og en række svømmehaller, fitnesscentre og hoteller tilbyder spa eller wellness, der indeholder mange af de samme elementer. Damp, sauna, boblebad og afslapning, men den skandinaviske saunatradition står naturligvis stærkt her i Norden. Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om spa eller wellness i en skønhedssammenhæng? Det varierer meget, lige fra et tændt duftlys og en duftende olie, til decideret terapeutiske handlinger, men overordnet har de fleste spaer ud over bassin, damp og sauna ofte også et udbud af kropspakninger, massager og ansigtsbehandlinger. Nogle day-spaer har ikke bassiner eller badefaciliteter, men har alligevel kropsbehandlinger med mulighed for afvaskning. Det ene er ikke bedre end det andet, det kommer helt an på, hvad du gerne vil have ud af din spadag, for der er virkelig noget at komme efter, ikke mindst i form af afkobling, afspænding og afslapning. Her kommer tre gode bud på tre grader af spaoplevelser fra total afslapning til benhård behandling.

142 SPA 143 Reportage Tre grader af spa Flotation afslappende spa En flotation-tank er det, jeg vil betegne som et spafrikvarter. Flyde-tanken er designet til at få os helt ned i gear, der hvor vi er bevidst afslappede, samme sted, som massage eller meditation tager os hen. 350 kg salt opløst i varmt vand, lydtætte vægge og blid musik, så man kan drive afslappet rundt. Hovedet hviler på en nakkepude eller nede i vandet, så rygraden strækker ud og får en tiltrængt pause. I al sin enkelhed går flotation ud på at lukke af for alle sanseindtryk og bare drive rundt. Derved hjælpes hjernen frem til den såkaldte alpha-tilstand, der ellers kun indtræder lige før søvn eller i forbindelse med meditation. For når kroppen ikke skal bære sig selv, og sindet ikke skal forholde sig til sanseindtrykkene, skifter hjernen fra beta-frekvensen, der er den normale, til den langsommere alpha-frekvens. Der findes flotation-tanke flere steder i landet, og jeg har også prøvet noget tilsvarende ved Det Døde Hav, hvor en overdækket pool med det varme og salte vand fik mig til at falde i søvn i vandet, ligesom det nogle gange sker, at jeg småsover i mit badekar. Småsover vågen og bevidst. Det er alpha-tilstanden, der hvor informationerne flyder frit mellem de to hjernehalvdele, og hjernen er ude af kontrol på den gode, givende måde. Det stimulerer fantasi og inspiration og styrker hukommelse og indlæringsevne. Selvfølgelig er det godt mod stress. Mod spændinger i ansigtet og i kroppen. Mod mørke tanker. Og selvfølgelig er dét godt for følelsen af at være sig selv og være i sig selv. Thallassoterapi afslappende og aktiverende spa Allerede i receptionen på det eksklusive hotel Hasdrubal i Yasmine Hammamet i Tunesien dufter der himmelsk. Enorme marmorsøjler holder loftet i ti meters højde, meterbrede Murano-lysekroner sænker et blødt lys over grupper af bløde sofaer og udenfor vugger først en turkis pool, og bag den ligger Middelhavets blå linje. Men det er duften, der gør forskellen. Duften af orangeblomstervand og jasminer. Og af sæbe. Byen Hammamet betyder sådan set bare bade. Ligesom Baden-Baden i Tyskland og Bath i England er der også i Hammamet en meget lang tradition for helbredende kurbade, men jeg skal prøve thallassoterapi, for det er de nemlig eksperter i her på stedet. Thallasso er terapeutisk anvendelse af opvarmet havvand, og Tunesien følger her fransk sundhedstradition mere end den kosmetiske tradition. Derfor ligger vægten på terapeutiske behandlinger mod for eksempel gigt, og på alle spaer konsulterer man først en læge, der lægger et program, som ofte betyder tre-fire behandlinger om dagen, diætmad og vandgymnastik eller svømning. Mit program (mod stress) er først 40 minutters afslappende oliemassage. De 40 minutter flyver af sted, mine tanker flyver med og det er der, vi skal hen : til en afslappet tilstand, hvor kroppen er let og sindet er lettet. Det er hele essensen af spa, at glemme verdens larm for en stund. Godt olieret er jeg nu klar til næste behandling, som er hydroterapi med 31 grader varmt havvand. Et blåt badekar med spa-dyser er ved at blive fyldt, jeg hopper i og duftende olie hældes i vandet. Jeg skubber fødderne ind under en stang, der går hen over badekarret ved bunden, så opdriften og boblerne ikke får mine ben til at svæve, men holder dem blidt under vand og inden for massagedysernes rækkevidde. Der er massagedyser hele vejen langs benene, ved taljen og op langs kroppens sider, samt ved arme, skuldre og hals. Og under fødderne. Fidusen med olie først og saltvand senere er ikke helt tosset. Først tænker jeg, at det er ærgerligt for min nu så bløde og lækkert olierede hud, men da jeg 30 minutter og 30 millioner bobler senere godt gennembanket kravler op af det blå kars saltvand, er min hud stadig fuldstændig velourblød, men ikke længere fedtet, og jeg er både afslappet, afstresset og træt på den gode måde. Tyrkisk bad lad os bare kalde det bank Første gang, man er spærret inde i et lydtæt rum med en velvoksen kvinde med tydeligt overskæg, kan man godt blive bare lidt bange, men man glæder sig hurtigt til næste gang, turen går til det tyrkiske kvindehammam i bydelen Kreuzberg i Berlin. De kan nemlig deres håndværk, grundig rengøring uden nydelse, men de kan det i smukke rammer, hvor man trods alt kan slappe af på de varme sten, i the-rummet eller i den lille gårdhave. Faktisk slapper man mere af, jo hårdere, de tyrkiske damer tager fat, og de ser det helt klart som deres mission at give mig mulighed for mest mulig afslapning bagefter. Oprindeligt startede kvindehammamet i den gamle chokoladefabrik som et kommunalt aktiveringsprojekt, i dag er det en overskudsgivende forretning (hvorfor har vi ikke noget lignende i Danmark?). Her vasker, skrubber og masserer de myndige bademesterinder, og selvom jeg flere gange føler, at det ikke kun er årtiers skidt, men også huden, der bliver flået af, tør jeg godt blive liggende på den varme sten, hvor behandlingerne foregår. Afsæbning og skrub med noget, der ligner hø, men føles fuldstændig som ståluld, er deres varemærke her, og oplevelsen af et ægte hammam fås nok ikke meget bedre uden for Tyrkiet. Lad os bare kalde det bank, men det virker. Aldrig har jeg været så ren.

144 SPA 145 Spa behøver ikke være dyrt Tag din veninde med mange spaer giver nemlig mellem 25 og 50 % rabat på behandlinger, når I er to. Indpakninger Man kan ikke sige spa uden at nævne mudder og alger, for de fleste spaer tilbyder forskellige former for indpakninger eller wraps med mudder eller alger, der indeholder en række vitaminer og plejestoffer. Selvfølgelig kendte ægypterne mudderets velgørende virkning, og smurte sig ind i mudder for at holde huden smidig og blød, ligesom romerne sværgede til en varm blanding af naturligt jodholdigt kildevand og vulkansk mudder. Hemmeligheden er, at mudder har en meget lille partikelstørrelse, som fremmer udrensningen i kroppen. Derudover gør mudderets naturlige peeling, at huden lettere optager fugt og plejende ingredienser fra efterfølgende lotions eller kropsolier. Mudder indeholder høje koncentrationer af naturlige mineraler, som især huden har godt af, men anvendes mange steder også i medicinsk mod for eksempel gigt. Mudderpakningen bør være lun til lunken, og det skal føles behageligt som en lun dyne. Mudder af god kvalitet får du bl.a. hos DMskincare, der både har mudder til klinikker og til hjemmebrug. Tjek din e-mail mange steder kan du tilmelde dig en mail-service, så andres afbud bliver dit tilbud. Du får tilbudt ledige tider på dagen og priser, der ligger et pænt stykke under dem på prislisten. Tjek også sitet heywellness.dk, der ofte kommer med gode tilbud. Bliv lidt længere flere og flere spaer bruger et tidssystem, hvor timeprisen falder, jo længere du bliver. Du får mere valuta for pengene, hvis du bruger en hel dag frem for at små-spa e mange gange. Gå i spa på en hverdag hvor der som bonus også tit er mere luft mellem gæsterne og generelt mere ro. Køb pakker næsten alle spaer tilbyder pakker, der for eksempel indeholder damp, peeling, boblebad og massage, og pakkerne er i gennemsnit 20 % billigere, end hvis du havde købt behandlingerne enkeltvis. Gå i fitness mange fitnesscentre har også en velværeafdeling, hvor du kan benytte damp og sauna kvit og frit, når du er medlem. Vælg hotel når du alligevel skal overnatte på hotel, kan du lige så godt vælge et, der har en spaafdeling. Ofte har hotellerne samlede spapakker, hvor du også får måltider med, og det er praktisk, for så kan du tilbringe mest mulig tid i badekåbe. Ren nydelse og terapeutiske behandlinger gør du klogt i at skille ad, ligesom rækkefølgen af behandlinger betyder noget. Det nytter ikke at gå i boblebad, sauna eller dampbad efter en ansigtsbehandling, for alle de gode cremer og masker glider bare af igen. Til gengæld får du mere ud af en massage eller kropsindpakning, hvis du når at slappe alle musklerne af i boblebad eller sauna, inden du går ind til behandling.

146 SPA 147 Med Emma Gad i spa Mon ikke hun ville have formuleret det nogenlunde således : Sluk for din mobiltelefon, og lad den ligge i garderobeskabet. Ingen har glæde af, at du taler i telefon, allermindst dig selv. Kom lidt før tid alt efter hvilken slags spabehandling, du skal have. Kom i god tid til en massage, så du når at falde ned, inden du skal ind. Tag et brusebad inden du går ind i fællesarealer som boblebad, sauna eller dampbad, og brus igen, inden du går videre til behandling. Er du i tvivl, så medbring badetøj. Det er bedre at have det med, end at skulle gå hjem igen, fordi spaen har et badetøjspåbud, hvilket mange, der ligger i forbindelse med svømmehaller og fitnesscentre, har. Lær tysk, for der er mange gode spasteder på den anden siden af grænsen. Vær opmærksom på, at tyskerne har en anden saunakultur, end vi, og at en gemischte Sauna, altså en sauna for begge køn, foregår uden badetøj. Det er ikke alle danskere, der lige er til det, men mange år i Tyskland har givet mig en stor glæde ved blandet sauna, bl.a. fordi min mand og jeg så kan saunere sammen. Husk stadig et håndklæde til at sidde på. Sig til og fra, evt. på forhånd, hvis du foretrækker en mandlig eller kvindelig massør eller behandler. Massører er uddannet til at respektere grænser, og det gør de, men du skal kunne slappe helt af og føle dig tryg. Sig også til, hvis du gerne vil have fuldstændig stilhed. Lad børnene blive hjemme. De har ingen glæde af spa, du får ingen glæde af spa, og de andre gæster får slet ingen glæde af, at dine børn ingen glæde har af spa. Drik rigeligt med vand undervejs, spa kan være væskekrævende for kroppen. Giv dig tid, når du rejser dig fra briksen efter en behandling, og drik lidt vand for at genetablere jordforbindelsen. Giv dig også god tid til at vende tilbage til verden igen. Hvilen er den halve spa. Sådan laver du en afslappende spa derhjemme Start med at skabe den gode, afslappende stemning. Sluk for mobilen, send familien ud af huset og sørg for, at dit badeværelse er helt rent og ryddeligt, så du ikke forstyrres af vasketøj, der skal lægges sammen eller andet, der ikke 100 % bidrager til, at du kan slappe af. Sluk det elektriske lys og tænd så mange levende lys, som du orker. Tænd et enkelt duftlys eller dryp æterisk olie direkte ned i den flydende stearin på de tændte lys, det spreder duften. Brug evt. en aromalampe. Body Shop har nogle fine i fedtsten, der alle sammen er lidt forskellige og spreder lyset smukt. Har du badekar, er du blandt de heldigste i verden, for så skal der ikke ret meget andet til end at fylde karret med vand og en god badeolie (Weledas er gode og Naturemærkede) eller bland en selv. Olie kan ikke opløses i vand, medmindre der er tilsat en emulgator, så du får ikke noget ud af at hælde mandelolie eller olivenolie direkte i vandet. Tag derimod en teskefuld og rør den ud i et lille glas mælk eller fløde, gerne tilsat nogle dråber essentiel olie som for eksempel lavendel, jasmin eller (min favorit) tyrkisk rose, og hæld så bademælken i det løbende vand. Hop i, dæk øjnene over med en øjenpose (eller sovemaske), og nyd det bare. En god cognac, klassisk musik eller lidt mørk chokolade skader heller ikke. Et brusebad kan også gøre det, især hvis du tilsætter lidt af de essentielle olier til din bodyshampoo og bader varmt. Uanset badeform kommer det vigtigste nu : hvile. Har du karbadet, så skyl dig over med rent vand, og læg dig til at hvile et blødt, varmt og roligt sted. Mindst et kvarter, og gerne længere. Ingen telefon, intet tv, bare hvile. Det er faktisk først her, kroppen for alvor giver slip. Hviletiden bliver endnu bedre, hvis du lægger puder under knæ og nakke på samme måde som i restorativ yoga (se kapitlet om krop), så dine led, knogler og muskler belastes mindst muligt.

218 219 Om forfatteren Anne Absalonsen (f. 1968) er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, skønhedsredaktør og studievært på dk4. Som journalist har hun bl.a. været tilknyttet stilredaktionen på Tysklands største søndagsavis, Die Welt am Sonntag, og har skrevet features om mode, skønhed og sundhed til en lang række magasiner og blade. Desuden har hun været chefredaktør for Modemagasinet IN, samt modeavisen DANSK DAILY, der udkommer under Copenhagen Fashion Week. TAK En stor tak til alle, der medvirker i denne bog, og som er nævnt ved navn. En lige så stor tak til alle, der indirekte medvirker i bogen og i det stille har hjulpet mig under tilblivelsen af denne. Og en særlig og kærlig tak til forlægger Hanne K. Muusmann og mediegrafiker Maria Louise Rohde Madsen uden jer, ingen bog.

I denne håndbog i forfængelighed deler forfatteren Anne Absalonsen rundhåndet ud af sin omfattende viden om skønhed, og hun tager luften ud af nogle af de skønhedsmyter, der lever (alt) for længe. Du bliver præsenteret for naturlige alternativer til injektioner og botox, tips til den nye nude make-up og en lang række andre uundværlige skønhedshemmeligheder. Der er masser af let anvendelige tips til både skønhedspleje, kost og motion, der giver dig de bedste forudsætninger for at forblive dit eget skønne jeg. Kom med på en beauty detox, der handler om at reducere antallet af flasker og krukker med kosmetik uden at gå på kompromis med lækkerheden, og få tips til bedre skønhedsstrategier, speak easy skønhedsklinikker og -teknikker, effektive quick fixes, holistiske skønhedsbetragtninger og få mest ud af den tid, du tilbringer i salon, på klinik, i spa, i træningslokalet og foran spejlet. Ja, kvinder, vores navn er forfængelighed. Men for de fleste kvinder er det at pleje sig og ofre tid på sig selv ofte noget værdifuldt og en evig kilde til stor glæde, mere selvværd og naturligvis et skønt, skønt ydre. Anne Absalonsen (f. 1968) er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, skønhedsredaktør og studievært på dk4. Som journalist har hun bl.a. været tilknyttet stilredaktionen på Tysklands største søndagsavis, Die Welt am Sonntag, og har skrevet features om mode, skønhed og sundhed til en lang række magasiner og blade. Desuden har hun været chefredaktør for Modemagasinet IN, samt modeavisen DANSK DAILY, der udkommer under Copenhagen Fashion Week. www.muusmann-forlag.dk