Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger



Relaterede dokumenter
Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

*2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter foreløbig.

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Åbne markeder, international handel og investeringer

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Energierhvervsanalyse

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Tal om gartneriet 2012

- I pct. af ugen før ,7 101,8 100,1 100,4 98,5 100,7 - I pct. af samme uge sidste år 98,1 98,1 97,1 97,4 92,1 97,4

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Økonomisk analyse. 17. marts 2017

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

15. Åbne markeder og international handel

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Danskerne har reduceret deres madspild

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Jobfremgang på tværs af landet

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Konjunktur og Arbejdsmarked

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Fødevarenyt. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 24/17. Danmark

Handlen på hjemmemarkedet er præget af vinterferien.

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger

Eksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018

Konjunktur og Arbejdsmarked

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

Temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. 1. februar 2016

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

NYT FRA NATIONALBANKEN

- I pct. af ugen før... 99,7 100,1 100,6 99,8 102,7 100,5 - I pct. af samme uge sidste år 90,5 92,4 92,5 93,3 91,0 87,7

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Julehandlens betydning for detailhandlen

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fremgang det kommende. 17. marts 2017

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 30. december 2016

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Detailhandlen efter krisen

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Opsvinget har for alvor bidt sig fast i agroindustriens forventninger

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Japan og Kina. Fantastiske markeder for dansk svinekød

Status på udvalgte nøgletal december 2015

- I pct. af ugen før ,7 99,9 100,1 99,8 100,5 100,8 - I pct. af samme uge sidste år 105,9 104,5 103,8 104,6 108,4 112,7

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Danskernes udespisevaner i 2012

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Økonomisk analyse. Vores vigtigste eksportmarked Tyskland skal til valg

Konjunktur og Arbejdsmarked

Tal om gartneriet 2013

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Skatteudvalget L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

KonjunkturNYT - uge 42

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

- I pct. af ugen før ,0 98,1 99,4 99,1 100,5 98,6 - I pct. af samme uge sidste år 93,7 91,4 93,7 94,1 91,8 89,0

E-handlen godt fra start i 2016

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Barometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Økonomisk analyse. Pessimismen bider sig fast i agroindustrien

Myte om forbruget af kød

Indhold. Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Transkript:

Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne Highlights: Importkonkurrencen på frugt- og grøntområdet er kraftigt i Danmark, og dette gælder i høj grad på de produkter, som Danmark selv har en stor produktion af. Importen af grøntsager er steget kraftigt de seneste 2 år. De største stigninger er set for svampe og tomater, som har oplevet en vækst på hhv. 921 og 242 pct. siden 199. Importen af frugt er også steget markant de seneste 2 år. De største stigninger er set for blommer og pærer, som har oplevet en vækst på hhv. 52 og 318 pct. De importerede varer udgør en større og større del af danskernes forbrug af frugt og grønt. Der er væsentlig flere pesticidrester i udenlandsk frugt og grønt end i danskproduceret produkter. Importen af frugt og grønt stiger De danske frugt- og grøntproducenter oplever stigende konkurrence fra udlandet Fokus på pris øger importen Der kommer i stigende grad frugt og grønt fra udlandet ind over de danske grænser. I løbet af de seneste 2 år er importen steget med flere hundrede procent for mange af de frugter og grøntsager, som produceres i Danmark. Importen er både steget i de måneder, hvor Danmark traditionelt ikke selv producerer de pågældende frugter og grøntsager men også i måneder, hvor det er højsæson for dansk frugt og grønt. Der er stor fokus på at spise sundt, og i det lys er det glædeligt, at der kommer væsentligt mere frugt og grønt til Danmark, som er klar til danskernes maver. Den stigende import sker i en vis udstrækning på bekostning af dansk frugt og grønt. De danske producenter rammes af stramme rammevilkår, som gør det svært at konkurrere med billige udenlandske produkter. Der er flere årsager til den stigende import, men de to væsentligste årsager er: Der har været et enormt fokus på prisen i de senere år, og det er her de udenlandske varer har en fordel. De er produceret under andre produktionsvilkår end i Danmark, så derfor kan de sælges til en

lavere pris. I mange henseende betyder det også, at kvaliteten ikke er på samme niveau som dansk frugt og grønt. Detailhandlen og forbrugerne accepterer ikke længere, at frugt og grønt er en sæsonvarer. Der skal f.eks. også være jordbær i butikkerne i vintermånederne, selvom jordbærrene kommer langvejs fra. Udenlandsk frugt og grønt udgør en stigende del af forbruget Der er ikke nyere forbrugstal for frugt og grønt fra Danmarks Statistik, men ses der historisk på det, så har væksten i forbruget aldrig været så høj, som væksten har været i importen, så den udenlandske frugt og grønt udgør generelt en større og større andel af danskernes forbrug. Udover importen af frugt og grønt, som Danmark også producerer, så er importen af produkter, som er mere eksotiske, også steget med samme hastighed. Det er produkter såsom ananas, mango, vindruer, avocado, appelsiner, osv. Importen af grøntsager er stigende Tomater er den største importvare blandt grøntsager Agurkeimporten er også steget Importen af de store grøntsagskategorier er steget kraftigt de seneste 2 år. Importen af tomater er alene steget med 242 pct. fra 199 til 21 og udgør nu 45 mio. kg. svarende til en import på 512 mio. kroner. Tomater er den grøntsag, som Danmark importerer mest af. Agurker fylder næstmest i importen af grøntsager. Importen steg med 83 pct. fra 199 til 21 og udgjorde 28 mio. kg. svarende til 24 mio. kr. i 21. Der er ikke tal for hele 211 endnu, men agurke-krisen (VTEC bakterien) i forsommeren ramte importen i sommermånederne, men dette til trods, så ser det alligevel ud til, at den samlede import af agurker i 211 vil stige i forhold til 21. Importen af blomkål og broccoli er steget med 82 pct. de seneste 2 år. Der importeres nu 15,7 mio. kg. svarende til en værdi på 16 mio. kr. Importen er champignon er 1-doblet på 2 år Importen af hovedsalat er faldet Importen af svampe herunder champignon er blevet 1-doblet siden 199. Det er den grøntsag, som har oplevet den største vækst. Den stigende import har betydet, at der kun er ganske få producenter tilbage i Danmark. Importen var i 21 på knap 9 mio. kg. svarende til 15 mio. kr. Der er dog også en række grøntsager, som også produceres i Danmark, der har oplevet en uændret import fra udlandet. Det gælder gulerødder, hvor importen kun er steget med lidt over 6 pct. de seneste 1 år. Importen af porrer er steget med 1 pct., mens hovedsalat har oplevet en faldende import på 9 pct. de seneste 1 år. Samlet set var importværdien af de største grøntsagskategorier (tomater, agurker, svampe, hovedsalat, blomkål og broccoli) på 1,1 mia. kr. i 21. Side 2 af 5

Figur 1 Importen af udvalgte grøntsager de seneste 2 år 5.. 45.. 4.. 35.. 3.. 25.. 2.. 15.. 1.. 5.. Kg. Tomater Blomkål og broccoli Agurker Svampe 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 Kilde: Danmarks Statistik Udenlandske æbler fylder i de danske butikker Æbler er den største importvare af frugt Importen af jordbær er steget markant i den danske jordbærsæson Danmark er traditionelt et æbleland med stolte traditioner for æbleproduktion. Der produceres fortsat æbler i Danmark af høj kvalitet, men importen er steget 52 pct. de seneste 2 år, og udgjorde 73 mio. kg. i 21 svarende til en værdi på 44 mio. kr. Importen af pærer er steget med 318 pct. de seneste 2 år. Årligt importeres der for 191 mio. kr. Der kommer også flere og flere udenlandske jordbær til Danmark. Importen var på lidt over 9 mio. kg. i 21, hvilket var en stigning på 91 pct. siden 199. De største stigninger er sket siden 23. Importen er primært i forsommeren før den danske jordbærsæson, men når de danske jordbær er på markedet ses også en markant import af udenlandske jordbær. Der er også en import i efterårs- og vintermånederne. Danskerne vil også have jordbær til nytårsmenuen. Værdien af jordbærimporten var i 21 på 175 mio. kr. Jordbærerne bruges både til direkte konsum, men også i industrien til videre forarbejdning. Figur 2 Udviklingen i importen af udvalgte frugter de seneste 2 år 9.. 8.. 7.. 6.. Kg. Æbler Pærer Jordbær 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 Kilde: Danmarks Statistik Side 3 af 5

Samlet set var importværdien af de største frugtkategorier (æbler, pærer, jordbær og blommer) på knap 9 mio. kr. i 21. Kvalitetsforskel på dansk og udenlandsk frugt og grønt Ingen pesticidrester i danske tomater i 21 Kvaliteten af dansk og udenlandsk frugt og grønt er forskellig. En væsentlig og målbar parameter er fund af pesticidrester. Her viser det sig, at forekomsten af pesticidrester i danske produkter er langt lavere end i de produkter, som importeres. F.eks. blev der i 21 ikke fundet pesticidrester i danske tomater, mens der i lidt over halvdelen af de udenlandske tomater blev fundet pesticidrester. Samlet set for alle grøntsager så blev der fundet pesticidrester i 13 pct. af de danskproducerede grøntsager, mens der blev fundet pesticidrester i 42 pct. af de importerede grøntsager. Figur 3 Andelen af pesticidrester i grøntsager 1 9 Pct. Danske produkter Importerede produkter 8 7 6 5 4 3 2 1 26 27 28 29 21 Kilde: Pesticidrester i fødevarer, Fødevarestyrelsen Også flere pesticidrester i importerede frugt De danske frugter oplever også langt færre pesticidrester end udenlandske frugter. Et eksempel er danske æbler, hvor der i 21 var pesticidrester i 46 pct. af dem. For de udenlandske æbler var det 83 pct., som indeholdt pesticidrester. Samlet for alt frugt var der i 21 pesticidrester i 52 pct. af det danske og 66 pct. af de udenlandske. Side 4 af 5

Figur 4 Andelen af pesticidrester i frugt 1 9 Pct. Danske produkter Importerede produkter 8 7 6 5 4 3 2 1 26 27 28 29 21 Kilde: Pesticidrester i fødevarer, Fødevarestyrelsen Fremtidens udvikling i importen Øget fokus på pris kan bringe flere udenlandske varer til Danmark Hårde rammebetingelser for det danske gartnerierhverv Fokus på kvalitet kan sikre dansk frugt og grønt i fremtiden Der har de senere år været stor fokus på at liberalisere handlen og samtidig er EU indenfor de seneste 1 år blevet udvidet med de østeuropæiske lande. Det har gavnet de danske muligheder for eksport, men omvendt også givet udlandet bedre adgang til det danske marked. Rammerne for en øget importkonkurrence er dermed blevet udvidet, og de fulde effekter af et mere åbent marked er endnu ikke set. Den danske detailhandels øgede prisfokusering finder sted samtidig med, at de danske producenter underlægges skrappere rammebetingelser end de udenlandske producenter. Regeringen har endda planer om flere afgifter, som rammer gartnerierhvervet, hvilket gør, at der mistes yderligere konkurrencekraft i forhold til de udenlandske produkter. Samtidig må det forventes, at der fortsat vil være en betydelig prisfokusering både fra forbrugere og detailhandel. Der er en massiv fokus på sundhed, og det har en afsmittende effekt på forbruget af både frugt og grønt i Danmark. Så det totale marked vil blive større i Danmark. Som dansk producent har man svært ved at være billigst, som følge af de mange ekstraomkostninger i produktionen, så derfor er det vigtigt at have fokus på, at produkterne også skal kunne noget andet. Fokus på smag, kvalitet, produktudvikling, convenience, nye afsætningskanaler, m.v. kan vise sig at give muligheder for dansk frugt og grønt. Landbrug & Fødevarer Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Yderligere kontakt Klaus Jørgensen 3339 4263 klj@lf.dk