DELTAGERINFORMATION. 1. Projektets titel. 2. Formål med projektet



Relaterede dokumenter
Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Skriftlig deltagerinformation

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Drillemave projektet Videnskabelig undersøgelse om behandling af børn med forstoppelse og afføringsinkontinens

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Kandidatspeciale Dato:

Patientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse. Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Patientinformation. TeleCare Nord

Kort eller lang reagensglasbehandling?

RUTINE HJERTESCANNING

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Biologiske Signaler i Graviditeten

Kapitel 1. Anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt og indhold i en forsøgsprotokol og en tillægsprotokol

Det videnskabsetiske Komitésystem

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

Skriftlig information til forsøgspersoner

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb.

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Registrering af forskningsprojekter

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Samarbejdserklæring imellem vikar og Vikar-online

Dine rettigheder som patient

Deltagerinformation om deltagelse i videnskabeligt forsøg om tape stripping

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning

Løb for begyndere og let øvede

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Aarhus Universitetshospital

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltager information

Apotekets app Medicinhusker. Guide - version 2

Patientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient

Revideret august Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Klager over Psykiatrien

Politik for Inklusion og Medborgerskab

H E L B R E D S E R K L Æ R I N G

Dine rettigheder som patient

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Vi følger dig digitalt på vej. Bliv it-klar på dine betingelser

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

TILMELDING eller ÆNDRING til CS FRIVILLIGE FORSIKRING aftale 90025

Helbred2016 En befolkningsundersøgelse med fokus på hjertekarsygdom, sukkersyge, allergi og astma

Perfusion skanning af nyretumorer

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Land: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Dato 13. maj 2012 Deltagernummer - Helbred2006: en befolkningsundersøgelse med fokus på hjertekarsygdom, sukkersyge, astma, allergi og knogleskørhed

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Behandling af brystkræft efter operation

Andet (angiv hvilket):

Velkommen på Julemærkehjem

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

N. Phrenicus blokade. Patientinformation

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Spørgeskema om din nyresygdom

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Transkript:

DELTAGERINFORMATION På vegne af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, vil forskningsgruppen RUNSAFE spørge dig, om du vil deltage i et videnskabeligt projekt; ProjectRun21. Før du beslutter dig for, om du vil deltage, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvad projektet går ud på, og hvad du giver dit samtykke til at deltage i, såfremt du beslutter dig herfor. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt igennem. 1. Projektets titel Hvilken betydning har samspillet mellem tidligere løbeerfaring og nuværende løbeniveau på risikoen for udviklingen af løbeskader. 2. Formål med projektet Antallet af tilgængelige løbeprogrammer på internettet og i træningsmagasiner er eksploderet i takt med den stødt stigende interesse for løb som motionsform. Fordelen ved disse løbeprogrammer er, at de bliver tilrettelagt med henblik på at guide løberne igennem deres 1

løbetræning og samtidig befordre mindst mulig risiko for udvikling af skader. Til trods for den høje forekomst af vejledende løbeprogrammer afspejles deres effekt ikke umiddelbart på skadesfremkomsten. Det kan tænkes, at årsagen til disse programmers manglende effekt skyldes den nuværende måde, hvorpå løbernes løbemæssige erfaringer kategoriseres, hvor oftest den brede og overordnede inddeling nybegynder, let øvet, øvet og elite eller ekspert anvendes som guideline for valg af program. Denne inddeling bruges i flæng på trods af manglende specifik og standardiseret definition og uden videnskabeligt belæg. Udover den måde løberne kategoriseres på, mangler der viden omkring, hvordan løbetræningen bør sammensættes med hensyn til distance, intensitet, tidsforbrug og antal gange om ugen i forhold til, hvilken træningsbaggrund løberne har fra tidligere tillige med niveauet af deres nuværende løbeformåen. Derfor er formålet med dette videnskabelige forskningsprojekt at undersøge, hvordan samspillet mellem tidligere løbeerfaring og nuværende løbeniveau indvirker på udviklingen af løbeskader, når man følger et specifikt løbetræningsprogram. Med denne viden vil det blive muligt at optimere og nuancere definitionen og kategoriseringen af løbernes samlede løbeforudsætninger samt give et indblik i, hvordan det ser ud til, at man bør tilrettelægge løbetræningsprogrammer i forhold til forskellige personlige træningsprofiler. I dette projekt stræber vi efter af inkludere 3000 deltagere og gerne flere. 3. Plan for projektet Du tilmelder dig projektet ved at besvare et spørgeskema, som blandt andet indeholder spørgsmål om dine personkarakteristika, dit helbred, din tidligere løbeerfaring, dit nuværende løbeniveau, din løbestil, dit løbeudstyr samt spørgsmål vedrørende tidligere og nuværende løbeskader. Derudover vil du blive bedt om at vælge hvilken dato, du vil påbegynde din løbetræning frem mod et halvmaraton, samt vælge hvilket træningsprogram, du vil følge. Afslutningsvist beder vi dig afgive dit samtykke til at deltage i projektet med de forudsætninger, der følger med. Det er vigtigt, at du besvarer spørgeskemaet så præcist, som du kan, for at resultaterne kan blive så nøjagtige som muligt. 2

Efter du har tilmeldt dig via spørgeskemaet, vil du inden for 48 timer modtage et svar per e- mail, om du er inkluderet i projektet eller ej. Du kan tilgå tilmeldingsspørgeskemaet på RUNSAFE s hjemmeside via følgende link: https://www.runsafe.dk/projectrun21/. 3.1. Såfremt du bliver inkluderet i projektet 3.1.1. Selve løbetræningen I dette projekt vil din løbetræning blive fulgt af forskningsgruppen i 14 uger, mens du træner op til et halvmaraton. I hele projektforløbet skal du anvende et GPS-ur eller en smartphone med GPS-applikation til registrering af din løbetræning og efterfølgende indberette disse træningsdata til forskningsgruppen. Ved projektets start kan du vælge, om du vil følge et af de tre gratis løbetræningsprogrammer, som projektet stiller til rådighed, eller om du vil planlægge din løbetræning på egen hånd. Vælger du et af de tre gratis løbetræningsprogrammer, skal du forvente at løbetræne tre gange om ugen af varierende ugentligt tidsforbrug. Det har stor betydning for projektets resultater, at du holder dig til at løbe det antal gange om ugen, hverken mere eller mindre, og med den intensitet/det løbetempo, hverken hurtigere eller langsommere, som der er foreskrevet i det løbeprogram, du vælger at følge. Det er derfor vigtigt, at du indberetter præcise og oprigtige løbetræningsdata for ALLE de løbeture, du udfører i løbet af projektperioden også selvom de indimellem måske ikke helt passer med, hvad der står i programmet, eller hvis du eventuelt har løbet flere gange end foreskrevet. Se detaljeret omtale af løbeprogrammerne i afsnit 4 og på RUNSAFE s hjemmeside via følgende link: https://www.runsafe.dk/projectrun21/. Din deltagelse i projektet starter fra den dag, hvor du har valgt at påbegynde din træning frem mod halvmaraton, hvilket også er den dag, hvor du skal begynde at indberette dine træningsdata. Din deltagelse slutter på den sidste registrerings-/indberetningsdag. 3.1.2. Daglige e-mails Du indberetter dine træningsdata via daglige e-mails, som du får tilsendt fra ProjectRun21, og som besvares ved, at du via et link i e-mailen indtaster distancen, gennemsnitshastigheden og 3

tidforbruget af din løbetræning. Derudover skal du angive, hvor hård, du synes, din løbetræning var, om du kunne have løbet længere end foreskrevet i programmet, og om du fulgte programmet under hele din løbetræning, eller om dele af din træning afveg fra programmet. Du skal du forvente at afsætte ca. 1-2 minutter dagligt til at indberette dine løbetræningsdata. Har du ikke løbetrænet den pågældende dag, angives dette blot ved at vælg Nej til udsagnet Jeg har løbetrænet i dag på den online træningsside. 3.1.3. Al træning opmåles via GPS og indberettes ved direkte aflæsning fra GPS-enhed Al træningsdata, som du indtaster, skal være opmålt med og direkte aflæst fra dit GPS-ur eller din smartphone via en GPS-applikation. Dit valg af GPS-ur eller smartphone GPS-applikation er frivillig, så længe det/den er i stand til at måle det præcise tidsforbrug af dine løbetræninger samt angive oprigtige og præcise GPSmålinger af gennemsnitshastigheden og distancen, du har løbet. I dette projekt skal distancen indberettes i antal meter løbet. Da nogle GPS-ure og smartphone GPS-applikationer kun angiver distancen i kilometer, må du selv omregne til meter, inden du indberetter den distance, du har løbet. Gennemsnitshastigheden indberettes som tempo, som er tiden, du er om at løbe 1000 meter (1 kilometer), og som angives i min/km. De fleste GPS-ure og smartphone GPS-applikationer beskriver gennemsnitshastigheden som pace eller tempo. Der er altså IKKE tale om, hvor hurtigt du løber i timen (km/time). 3.1.4. Ugentlige e-mails Hver mandag vil du få tilsendt et detaljeret spørgeskema angående, i hvor høj grad du har oplevet symptomer, smerter, ømhed, skader og lignende i forbindelse med din løbetræning. I dette ugentlige spørgeskema vil du også blive spurgt til sygdomssymptomer og/eller skade ikke relateret til løb, du eventuelt har oplevet i den forgangne uge. Ydermere vil du blive bedt om at opdatere din vægt, din samlede deltagelse i fysisk aktivitet, og om du har løbet på et andet underlag, end du er vant til, og/eller i andre løbesko end du plejer. Besvarelsen af det ugentlige spørgeskema vil tage mellem 2-10 minutter alt afhængigt af omfanget af de ovennævnte faktorer, du skal indberette via dette spørgeskema. 4

4. Om løbetræningsprogrammerne Alle de tre gratis træningsprogrammer løber over 14 uger og er udviklet af Thomas Nolan, cand.scient. i idræt, samt tidligere landstræner i mellem- og langdistanceløb. Træningsprogrammerne er tilrettelagt således, at de matcher det niveau, som der er erfaring for, at en bred gruppe af ikke-erfarne/mindre-erfarne halvmaratonløbere starter på, når de vælger at følge et træningsprogram frem mod et halvmaraton. 4.1 Formtests Derudover er der i alle programmerne (undtagen i program nr. 4 - det selv-strukturerede program) indlagt en start- og en sluttest i henholdsvis uge 1 og 13. Længden af begge tests er 2 km. Disse tests har til formål at afdække din løbeform, når du påbegynder dit løbetræningsprogram, og når du nærmer dig afslutningen af programmet. For at formtestene kan afspejle din løbeform så sandfærdigt som muligt, er det vigtigt, at du forsøger at udføre disse tests ved at løbe så hurtigt, som du overhovedet kan, under hele testen. På testdagene skal du kun bruge dit GPS-ur eller din smartphone til registrering af din træning under selve testen og altså ikke også under opvarmningen og afjogningen. 4.2 Valg af løbetræningsprogram Hvis du bliver inkluderet i projektet, men ikke synes, at nogle af programmer passer til dig, har du mulighed for at deltage i projektet alligevel ved at udføre træningen på egen hånd. I så fald vælger du blot Løbeprogram nr. 4 - det selv-strukturerede program. Jeg tilrettelægger mine 14 ugers løbetræning på egen hånd i spørgeskemaet, når du bliver spurgt om, hvilket løbetræningsprogram du vil følge. 5. Personer der kan deltage i projektet For at kunne deltage i projektet skal du Være imellem 18-65 år. Være interesseret i at træne op til et halvmaraton på 14 uger. Anvende dit eget GPS-ur eller din egen smartphone under alle løbeture til opmåling af træningsdata. Have adgang til internettet og en personlig e-mail adresse. 5

OBS! Det er vigtigt, at du angiver en e-mail adresse du dagligt har adgang til, da al kommunikation fra ProjectRun21 foregår via mail. Acceptere, at du via daglige e-mails skal indberette alle dine opmålte løbetræningsdata samt angive, hvor hård du synes løbeturen var, om du kunne have løbet længere end foreskrevet i programmet, og om du fulgte programmet under hele din løbetræning, eller om dele af din træning afveg fra programmet. Acceptere, at du via ugentlige e-mails skal indberette, om du har oplevet symptomer, smerter, ømhed, skader og lignende i forbindelse med din løbetræning. I dette ugentlige spørgeskema vil du også blive spurgt til sygdomstegn i den forgangne uge, og du vil blive bedt om at opdatere din vægt og din deltagelse i fysisk aktivitet Acceptere, at vi overvåger din løbetræning og påminder dig om via e-mails at indberette løbetræningsdata, såfremt der er dage, hvor du skulle have glemt det. Have været skadesfri og fri for symptomer fra en evt. tidligere løbeskade de seneste seks måneder forud for tilmelding til dette projekt. Være i stand til at løbetræne uden helbredsmæssige komplikationer heraf. Være indstillet på, at deltagelse er på eget ansvar. Afgive informeret samtykke om din deltagelse. Som følge af ovenstående kriterier for deltagelse vil nogle personer på grund af alders- og helbredsmæssige årsager ikke kunne inkluderes i projektet og vil derfor modtage afslag om deltagelse per e-mail. 6. Nytte ved projektet Vi vil i hele projektperioden følge og overvåge din løbetræning samt holde dig til ilden via e- mail-remindere om at indberette træningsdata. Du vil via din deltagelse derved opnå de bedste forudsætninger for at tilegne dig en sundere livsstil samt at få glæden af alle de sundhedsmæssige gevinster, der er forbundet med motionsløb, herunder; øget overskud i hverdagen, forbedret kondition, flere muskler, mindre fedt, øget knoglestyrke, nedsat kolesteroltal og blodtryk og meget mere. Derudover vil du få adgang til en lukket Facebook-gruppe kun for deltagere i dette projekt. Her kan du kommunikere med andre løbere, der har valgt samme træningsprogram som dig og 6

derfor har samme mål som dig, og I vil kunne udveksle løberuter og andre oplevelser med løbetræningen. Det har meget stor værdi for os, at du vil deltage i dette projekt og derigennem bidrage til en mere nuanceret og forbedret forståelse for, hvordan man med minimeret skadesrisiko kan tilrettelægge løbetræningsprogrammer i forhold til forskellige personlige træningsprofiler. 7. Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper Da din deltagelse i projektet måske vil betyde, at du kommer til at løbe mere og/eller anderledes end du plejer, kan det medføre, at du vil opleve øget træningsømhed fra tid til anden i fødder, ben og ryg. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være risiko for, at du pådrager dig en løbeskade. En løbeskade bliver i dette projekt defineret som; En skade i fod, ben eller ryg, der er opstået i forbindelse med løb, og som på grund af smerter har begrænset din løbetræning (varigheds-, hastigheds-, og/eller distancemæssigt) i mindst 7 dage eller i 3 på hinanden følgende planlagte træningspas, og/eller krævet kontakt til sundhedsfagligpersonale (læge, fysioterapeut eller andre)". Risikoen for, at du i dette projekt vil opleve nogle af disse gener eller udvikle en løbeskade, vurderes dog ikke til at være højere, end hvis du påbegyndte løbetræning mod et halvmaraton på egen hånd eller efter ét af de mange forskellige halvmaraton-løbetræningsprogrammer, der findes frit tilgængeligt på internettet og i træningsmagasiner. Den typiske løbeskade er en overbelastningsskade, som ofte vil kunne behandles ved at nedsætte løbedistancen eller ved at holde en pause fra løb. Nogle gange vil skader dog kræve yderligere behandling og være af længere varighed. Skulle du i projektforløbet pådrage dig en løbeskade, kan forskningsgruppen RUNSAFE ikke tilbyde dig sundhedsfaglig støtte til diagnosticering og behandling. Dog har forskningsgruppen indgået aftale med flere forskellige fysioterapi-klinikker landet over, som har erfaring med at diagnosticere og behandle løberelaterede skader. Disse klinikker vil du have mulighed for at blive sat i kontakt med per anmodning. 7

8. Udelukkelse fra og afbrydelse af projektet Camma Damsted er forskningsleder og projektansvarlig for dette projekt, som er en del af hendes ph.d.-uddannelse. Deltagelse i projektet kan risikere af blive afbrudt, såfremt Camma Damsted uventet forhindres i at færdiggøre projektet, og hvis det ikke er muligt at finde en kvalificeret afløser, der kan føre projektet til dørs. Hvis du bliver inkluderet i dette projekt, forventes det, at du i hele projekt perioden indberetter alle dine træningsdata via de e-mails, du får tilsendt fra ProjectRun21. Såfremt det viser sig, at du i løbet af projektperioden fx bliver syg, og/eller skadet og derved ikke har mulighed for at løbetræne i en periode, behøver din deltagelse i projektet ikke at blive afbrudt. Du kan starte din løbetræning op igen, så snart din sygdoms-/skadeperiode er overstået, så længe at du i hele perioden fortsætter med, at besvare de daglige løbetræningsmails samt det ugentlige spørgeskema, hvor du bedes angive årsagen til, hvorfor du ikke har kunne løbetræne. Skulle det ske, at du i løbet af projektperioden bliver forhindret i helt at gennemføre projektet, tilskynder vi til, at du selv afbryder din deltagelse ved at tage kontakt til forskningsgruppen via mail adressen PR21@ph.au.dk. Afbryder du ikke selv din deltagelse, vil du fortsat modtage e- mails fra ProjectRun21 indtil dit løbetræningsprogram slutter. 9. Vigtigt at vide Inden du beslutter dig for at deltage i projektet, skal du vide, at: Det er frivilligt at deltage i projektet. Du kan derfor når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke om deltagelse tilbage, som du bliver bedt om at bekræfte i inklusionsspørgeskemaet. Din deltagelse i projektet er på eget ansvar. Alle oplysninger om dig og din deltagelse, som fremkommer i forbindelse med dette forskningsprojekt, vil blive behandlet efter persondataloven og er derfor omfattet af tavshedspligt. Dine personoplysninger vil følgelig blive anonymiseret, såfremt data præsenteres andetsteds. Opbevaring af oplysninger om dig sker efter reglerne om lov om behandling af personoplysninger og efter sundhedsloven. 8

Der er mulighed for at få aktindsigt i projektprotokoller efter offentlighedslovens bestemmelser. Det vil sige, at du kan få adgang til at se alle papirer vedrørende din deltagelse i projektet, bortset fra de dele, som indeholder fortrolige oplysninger om andre. Der er mulighed for at klage og få erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. 10. Oplysninger om økonomiske forhold Fysioterapeut, ph.d.-studerende og projektansvarlig Camma Damsted, har fået støtte til dette projekt af Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed. Til yderligere finansiering af projektet vil der blive ansøgt eksterne fonde. Den projektansvarlige har ingen egen vinding af projektet og modtager ikke vederlag for gennemførsel af projektet. Andre involverede personer i projektet har heller ingen økonomiske interesser i projektets resultater. Du vil ikke modtage betaling for din deltagelse eller godtgørelse i forbindelse med dette forskningsprojekt. 11. Adgang til projektresultater Såfremt du ønsker det, vil du få tilsendt projektets resultater, når disse offentliggøres, senest i efteråret 2017. Derudover vil projektets resultater blive indsendt til internationalt peer-reviewed tidsskrifter, hvor de efter publicering vil kunne tilgås via videnskabelige databaser. 12. Godkendelse af projektet Projektet er vurderet ikke-anmeldelsespligtigt af videnskabsetisk komité; sagsnr.: 187/2015 og er endvidere godkendt af Datatilsynet; journalnummer 2015-57-0002 under Aarhus Universitets fællesanmeldelse. Projektet er noteret og godkendt af Aarhus Universitet med journalnummer 62908, løbenummer 224. 9

13. Kontakt Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i projektet, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Hvis du vil vide mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte: Camma Damsted MScPT, St. Ph.D. Institut for Folkesundhed Anne Rosenbæk, St. Cand.san. Institut for Folkesundhed Dalgas Avenue 4 Dalgas Avenue 4 8000 Aarhus 8000 Aarhus Tlf.nr.: 87 16 84 92 Mobil: 42 44 72 00 Mobil: 42 44 72 00 Mail: PR21@ph.au.dk Mail: PR21@ph.au.dk De bedste hilsner 10