Den optimale fodring af militaryhesten Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Den gode præstation Korrekt træning Optimal Protein styrke korrekt mængde og høj kvalitet Tilstrækkeligt Hurtighed med energi Fyldte energidepoter Mentalt For store overskud mængder stivelse koncentrationsevne = stress (havre) Udholdenhed Kombination af hurtig og langsom energi Hurtig Undgå ophobning restitution af mælkesyre, klar til næste plus start! antioxidanter og E-vitaminer => Hvilken Foderet gør rolle en spiller forskel!!! fodringen? Hestens foder påvirker præstationer, træthed og skader Forståelse for hestens fordøjelse Forståelse for energiforbrænding Opbygning af muskler korrekt sammansætning og styrke Hestens væskebalance betydning Fodring før, under og efter konkurrence Hvad er hesten for et dyr? Hesten er et steppedyr lavet til at spise græs, urter, kviste, blade og andet fiberholdigt materiale Nedarvet behov for at spise / tygge i mindst 16-18 timer i døgnet Moderne heste under unaturlige forhold Unaturligt foder Findelt foder Sukker / Stivelsesholdigt foder Store måltider Nedsat tyggefunktion Nedsat fordøjelse Mange timer på stald Nedsat motion Stress Diarré Mavesår Kolik Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Allergier Nyreslag Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1
Hestens Mave-Tarmkanal Munden Mekanisk findeling af foderet Hesten er lavet til at spise 16 timer i døgnet Hesten tygger naturligt med hovedet nede Forhindret tyggefunktion giver stress Tyggefunktion - spytproduktion Antal og størrelse af tyggebevægelser afhængig af foderet Spyt indeholder vand og bikarbonat Bikarbonat neutraliserer syren i mavesækken Spyt øger fordøjelse og nedsætter risiko for kolik/mavesår 1kg hø / græs giver 3500 tyggebevægelser = 10-12 liter spyt 1kg korn / müsli giver 800-1200 tyggebevægelser = 3 liter spyt Tandspidser Hesten skal få undersøgt og evt. ordnet sine tænder regelmæssigt. Gerne én gang om året. 2
Mavesækken Mavesækken Nedbrydning: enzymer, syre og forgæring Lille Hurtig tømning 45 min Effektiv forarbejdning - max 1,5 kg per måltid Mavesår Syreætsninger af slimhinden Usynlig lidelse Præstationstab hos mange heste Gradvis tilvænning til kroniske smerter Kan medføre adfærdsændringer, dårlig trivsel, kræsenhed, vægttab, kolik og evt. død Tyndtarmen Nedbrydning og optagelse af stivelse (kulhydrater), fedt og protein Foder som korn, tilskudsfoder/fuldfoder, soyaskrå og olie skal fordøjes i tyndtarmen Heste har ikke en galdeblære fedt skal tilføres langsomt Tyndtarmen Tyndtarmen er forholdsvis kort Passagetiden er kort (2-3 timer) Produktionen af enzymer er lav Tyndtarmen har en begrænset kapacitet Kornsorters fordøjelighed i tyndtarmen Kornsort Forarbejdning Fordøjelighed Havre Hel havre 83.5% Valset havre 85% Byg Valset byg 21.5% Majs Hel majs 29% Knækket majs 30% Majsmel 45% Majsflager 90% 3
Stortarmen Stortarmen = Blindtarm og tyktarm Et kæmpemæssigt gæringskammer der svarer til koens vom Foderet er her i op til 2 døgn => Mikroorganismer fordøjer plantefibre God funktion = afhængig af mikroorganismer Korrekt sammensætning Mange fiberfordøjende mikroorganismer Få sukkernedbrydende mikroorganismer Højt antal af mikroorganismer Fodringens indflydelse på stortarmen Timer efter fodring Kornfodring 2 kg byg Høfodring 4 kg hø 0 ph 7.5 ph 7.5 2 ph 7.2 ph 7.3 4 ph 6.5 ph 7.1 6 ph 6.0 ph 7.0 Bakterier dør når ph falder under 7,0 Store mængder græs eller korn Meget sukker/stivelse ph falder Stortarmsbakterier dør Diarré, kolik eller forfangenhed Mavesækkens kapacitet overskrides Tyndtarmens kapacitet overskrides Sukker ud i stortarmen => Fejlgæring og produktion af mælkesyre En velfungerende stortarm God udnyttelse af foderet => Energi, udholdenhed, mindre mælkesyre Velfungerende immunforsvar (B-vit, Cu) => Energi, høj blodprocent, lavt smittepres God væskebalance => Udholdenhed og bedre præstationer plus færre kolikproblemer Hvad er stivelse? Energi i korn Havre 40% Byg 50% Majs 60% Har begrænset positiv indflydelse på hurtig præstation (væddeløb, military, spring?) Har negativ indflydelse på sundhed (mavesæk, stortarm, stofskifte, muskelfunktion) Finde den optimale balance MAX 2 g stivelse / kg hest / dag MAX 1 g stivelse / kg hest / måltid 4
Hvor meget stivelse får min hest? Hvor meget stivelse får min hest? Foderplan dagligt (2 måltider) 8 kg wrap 2 kg havre 1 kg Byg 0,5 kg Majs 200 g mineraler Stivelse dagligt Wrap: 0 g/dag Havre: 2000x0,4=800 g/dag Byg: 1000x0,5=500 g/dag Majs: 500x0,6=300 g/dag Mineraler: 0 g/dag Total: 1600 g/dag For en 500 kg hest = 3,2 g/dag = 1,6 g/måltid Foderplan dagligt (3 måltider) 8 kg wrap 1 kg havre 1,5 kg Fase Balancer 3 dl Olie 1 kg lucerne Stivelse dagligt Wrap: 0 g/dag Havre: 1000x0,4=400 g/dag Fase B: 1500x0,26=390 g/dag Olie: 0 g/dag Lucerne: 0 g/dag Total: 790 g/dag For en 500 kg hest = 1,58 g/dag = 0,52 g/måltid Hvad skal vi så? Vælge foder der passer til hestens tarmkanal Sammensætte foderplan der øger hestens trivsel Forbedre hestens præstationer Forhindre sygdomme som kolik, mavesår og forfangenhed Den prioriterede rækkefølge 1. Grovfoder / fiberfoder af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder: Hø, Wrap, Lucerne, Speedi-Beet, Roepiller, Betfor 2. Proteiner, vitaminer og mineraler - behov : Tilskudsfoder, fuldfoder, mineralblandinger 3. Foderets energiindhold skal afstemmes (arbejdsmængde, foderstand og stofskifte): Havre/byg/majs, Olie, EquiJewel De 8 Fodringregler 1. Behov for fordøjeligt grovfoder min 1,5 kg/100 kg hest = 7,5 kg wrap til en 500 kg hest 2. Dækket ind med protein, vitaminer, mineral 3. Max 2 g stivelse/kg hest/dag 4. Undgå overskud af kalorier til nøjsomme heste 5. Ekstra kalorier i form af olie eller fordøjelige fibre 6. Tilskud af salt / elektrolytter hver dag 7. Max 1,5 kg/måltid (kraftfoder + lucerne) 8. Gerne 3 måltider ens sammensat Træthed baner vejen for skader Når hesten kører død I. Manglende energi mangel på brændstof II. Ophobning af mælkesyre III. Muskelopbygning IV. Væske- og elektrolytmangel Forståelsen af energistofskiftet nødvendig 5
Energistofskiftet Sollys Energi Varme Hyppig årsag til nedsatte præstationer er stress i starten og derefter en død hest Forbedret præstation kommer når hesten kører længere på literen Hestens forbrænding kan styres ved hjælp af fodringen Benzin Kalorier i foder Elektricitet Muskelarbejde kræver energi Cellernes brændstof er ATP ATP ADP + energi => Muskelfunktion ATP skal kunne gendannes Genskabes ved hjælp af energi i foder (kalorier = foderenheder) Energiformer i foder Kulhydrater - stivelse (korn) og sukker (melasse) - stivelse nedbrydes til mindre sukkermolekyler - glukose Fibre og fedt - plantefibre fra hø, wrap, lucerne, roepiller - fedt fra planteolie - Omdannelse til små molekyler - fedtsyrer Protein - dårlig forbrænding - uøkonomisk koster mere i nedbrydning - bruges kun ved sult eller sygdom Hvor stor er tanken? 46 kg energi i 500 kg Energi gemmes i depoter Glukose gemmes som glykogen inde i muskelceller og leverceller, resten omdannes til fedt Fibre og olie gemmes som fedt i fedtdepoter => Energi hentes fra depoter under arbejde Forbrænding på celleniveau Hestens arbejdskapacitet Bestemmes af hvor stor tanken er og hvor god hesten er til at mobilisere brændstoffet! ADP + energi ATP Energi er enten glukose eller fedt Muskelceller kan både bruge glukose og fedt Hjerneceller kan KUN bruge glukose Når blodsukkeret falder bliver hesten langsom, træt og utilpas nedsat hjernestofskifte 6
Forbrænding to former Anaerob energiomsætning (uden ilt) glukose = 2 ATP + mælkesyre Hurtig Hestens energiforbrug stiger ved anærob forbrænding Aerob energiomsætning (med ilt) glukose eller fedt = 14 ATP + CO2 + vand Langsommere AFHÆNGER AF ARBEJDSHASTIGHED Energistofskiftet ikke kun relateret til hastighed Foderet bestemmer også stofskiftet Store mængder kulhydrater i foderet => Anaerobt stofskifte Forhøjet indhold af fordøjelige fibre og olie Aerobt stofskifte Aerobt stofskifte kan trænes op omstilling tager tid (10-12 uger) Aktiv ændring af hestens stofskifte? Aerobt stofskifte giver udholdenhed og nedsat træthed Ved at optræne det aerobe stofskifte forbrændes energi fra fibre og olie først = Bedre energiudnyttelse (14 ATP) = Bedre udholdenhed = Opsparet energi fra kulhydrater = Kan bruges når hesten skal accelerere Anaerob foderplan hård træning Aerob foderplan hård træning 75% af energi kommer fra stivelse 10% af energien kommer fra stivelse Først og fremmest fra langsomme kalorier 7
glukose = 2 ATP + mælkesyre Høje koncentrationer af mælkesyre gør muskelcellerne sure (lavt ph) Lav ph i muskelcellerne gør at den anaerobe forbrænding forløber langsommere Hesten kan ikke længere løbe med samme hastighed /springe lige så høj / koncentrere sig Mælkesyre og præstation Mælkesyre = Træthed Anaerobt stofskifte producerer mælkesyre - Kornholdig fodring = anærob forbrænding - Fiber/fedt fodring = ærob forbrænding Træthed øger risiko for skader Mental træthed Fald i blodsukker - koncentrationssvigt Muskeltræthed Ophobning af mælkesyre forkert brændstof Energimangel i muskler udtømning af energidepoter Nedsat muskelstyrke Forkerte muskelfibre træning For små og svage muskler træning og fodring Stærke muskler = udholdende muskler eller = hurtige muskler Træning = iltmangel, energimangel, mælkesyre, affaldsstoffer, fysisk påvirkning Produktion af signalstoffer påvirker muskelfibrenes stofskifte Muskler tilpasser sig fysisk belastning Ændret kemisk sammensætning (afhængig af hastigheden af arbejde hurtige/langsomme fibre) Øget størrelse og styrke Opbygning af muskelmasse Størrelse af muskelfibre øges Antal blodkar i muskelfibre forøges transport af næring og varme Kombination af næringsstoffer og fysisk belastning Protein i muskelopbygning Parametre AS tilskud Intet tilskud Tilvækst (d0-d70) i cm Forskel i muskeldiameter (d0-d70) i mm 3,2 2,3 19,5 7,0 Fodring af 2,5 år varmblodsheste de første 70 dages træning (25 min travarbejde/dag) Tilskud af lysin 17 g/dag oveni dækkende foderplan (61g 44g) Betydeligt større muskeltilvækst Koslowsky et al., 2009 8
Proteinholdigt grovfoder Ny undersøgelse fra Sverige viser effekt af proteinholdigt grovfoder To grupper af travere fik grovfoder med h.h.v. 16.6% og 12.5% råprotein (CP) 12% højere glykogenindhold i muskler fra gruppen med højt CP Hurtigere genopbygning af glykogendepoter med højt CP = større interesse for kvalitet af grovfoder Essen-Gustavsson et al.,2010 Hestens behov for protein En 500 kg hest i hårdt arbejde har brug for Råprotein: 1000-1300 g/dag Lysin: 34-46 g/dag Korn er i lavt i protein Sent høstet grovfoder er lavt i protein Lucerne har højt proteinindhold Vurder Proteinindhold i den samlede foderplan Hvordan undersøger jeg proteinindholdet i mit foder? Hvor meget grovfoder bruger jeg? Hvornår er det grovfoder slået? Bruger jeg tilskud af lucerne? Hvad er indholdet af råprotein i tilskudsfoderet? Hvad er indhold af lysin i tilskudsfoderet? Elektrolytter til konkurrenceheste Hvorfor sveder hesten? Forbrænding af kalorier 20% energi + 80% overskudsvarme Uden nedkøling ville kropstemperaturen stige til 42 grader i løbet af 6 minutters hårdt arbejde Ved moderat arbejde i 1 time stiger temperaturen 15 grader Ved hårdt arbejde i 1 time stiger temperaturen 40 grader 9
Nedkøling af kroppen Fordampning af sved 60% - fordampning er energi-krævende Udåndingsluft 25% Varmetab fra overflade 15% Ikke altid nok. Hestens vandbehov Vedligehold: 17-20 liter/dagen + Tab omkring 5 l vand per times arbejde i køligt vejr -1% af kropsvægt op til 15 l vand per times arbejde i varmt og fugtigt vejr 3% af kropsvægt Langdistanceheste kan tabe op til 40 liter vand i en konkurrence 8% af kropsvægt Præstationsnedsættel se Væsketab på 1% = lavgradigt præstationstab Væsketab på 2% = præstationsnedsættelse Væsketab på 4% = alvorlig præstationsnedsættelse Væsketab på 8% = sundhedsskadeligt Væsketab på 12 % = dødeligt Hvorfor nedsættes præstationen? Nedsat blodgennemstrømning i muskler - nedsat iltforsyning - ophobning af mælkesyre - nedsat fjernelse af overskudsvarme Nedsat blodgennemstrømning i huden - nedsat svedfordampning - nedsat direkte varmetab fra huden => Nedsat præstation og øget risiko for hedeslag Husk vand! Sved er andet end vand En vandkop bør mindst give 8 liter vand i minuttet Brug af spande ved stævner / transport Mineral Natrium (Na) Kalium (K) Klorid (Cl) Kalcium (Ca) Magnesium (Mg) Fosfor (P) I hestens sved 3,1 g/liter 1,6 g/liter 5,5 g/liter 0,12 g/liter 0,05 g/liter < 10 mg/liter 10
Elektrolytternes betydning Klorid Mangel medfører dårlig vejrtrækning (nedsat udskillelse af CO2) og ophobning af mælkesyre Natrium Mangel medfører nedsat tørst Kalium Mangel medfører muskelsvaghed Kalcium og Magnesium Mangel medfører muskelsvaghed Nedsat præstation Forebyggelse af væske- og elektrolytmangel Sliksten godt nok til heste der ikke arbejder Almindelig salt (1 spsk/dag) nok til heste der kun arbejder lidt Heste i hård træning eller i varmt vejr skal have suppleret med elektrolytter (Na, Cl, K, Ca og Mg) dosering varierer Elektrolytter til grise/kalve er tilsat store mængder sukker - diarré Forebyggelse af væske- og elektrolytmangel I konkurrence Giv hesten frisk vand i de indlagte pauser Giv hesten elektrolytter i vandet eller i et lille måltid (langdistance, military) Godt stråfoder 2-3 timer før start sammen med fri adgang til vand forøger væskeoptagelsen og indeholder elektrolytter Korrekt væskebalance forebygger skader! Bedre nedkøling Bedre muskelfunktion Bedre ilt-transport Øget fjernelse af mælkesyre Fodring før, under og efter konkurrence Glykogendepoter før konkurrence Fodring, træning og opvarmning bør fylde glykogendepoter og ikke tømme dem Heste der konkurrerer i hurtigt tempo bliver trætte når mælkesyre håbes op undgå hurtigt arbejde 1-2 dage før konkurrence Heste der arbejder i langsomt tempo bliver trætte når glykogendepoter tømmes undgå hårdt arbejde 3-4 dage før konkurrence 11
Fodringstidspunkt - konkurrence Fodringstidspunkt konkurrence Mange skrøner og teorier Lavet videnskabelige undersøgelser Foder med højt indhold af stivelse => stigning af glukoseindholdet i blod => stigning i insulinproduktionen => transport af glukose fra blod og ud i celler => fald i blodsukkerindholdet Hvilken betydning får det? Fodring før konkurrence Faste i 6 timer før konkurrence Holder blodsukkeret stabilt og jævnt under konkurrence Giver stress øger produktion af adrenalin og opbruger glykogendepoter Øger risiko for mavesår tom mave og ingen spytproduktion der neutraliserer mavesyre Undgå faste i længere tid før konkurrence Fodring før konkurrence Fodring med korn indenfor 5 timer før konkurrence Højt glukoseindhold i blodet når konkurrencen sættes i gang Efterfølgende insulinproduktion fald i blodsukkerkoncentrationen Stofskiftet skifter fra det aerobe til det anaerobe og glykogendepoter opbruges hurtigere Nedsat blodsukkerindhold igennem hele konkurrence => nedsat præstation Undgå korn (stivelse) mindre end 5 timer før start Fodring før konkurrence Fodring med Hø sidste 5 timer før konkurrence Blodsukkerindholdet stiger ikke (FFA) Insulinproduktionen påvirkes ikke Hesten holdes rolig God spytproduktion, øget drikkelyst, øget optagelse af elektrolytter (Kalium) Hø i for store mængder (3 kg) indenfor 2 timer giver fald i blodets væskeindhold Anbefalingen er derfor Konkurrence om morgenen Et aftensmåltid (natmad) sent aftenen i forvejen inklusiv elektrolytter Hø til natten (sædvanlig mængde) + vand Hø 1-2 kg givet 2-3 timer før start + vand Konkurrence om eftermiddagen / aftenen Normal morgenmad/middagsmad givet mindst 5 timer før start, inklusiv elektrolytter Hø, 1-2 kg givet 2-3 timer før start + vand 12
Fodring under og efter konkurrence Glykogendepoter er 2-3 døgn om at genopbygges Glykogendepoter fortsætter med at tømmes i timerne efter konkurrence nedbrydning af mælkesyre Små mængder stivelse genopretter leverens glykogen og formindsker tab i musklerne i pauser eller 1-2 timer efter mål Vigtigt ved langvarige stævner Energibooster! eksempel Fase Balancer (tilskudsfoder) Majsflager (letfordøjelig stivelse) Speedi Beet (fibre og vand) Elektrolytter 300g 300g 300g 60 g Kræver at hesten kender foderet Hvad skal jeg huske? Hestens fordøjelse kræver godt grovfoder Minimum 1,5 kg/100 kg hest Begræns mængden af stivelse (Korn) regn på indholdet! Sørg for tilstrækkeligt indhold af protein i det daglige foder Ingen kornfodring de sidste 5 timer før start Hø/wrap de sidste timer Husk elektrolytter hver dag (Na, Cl og K) Tilfør ekstra energi og elektrolytter efter hårdt arbejde Med optimal fodring kan præstationer forbedres uden at hesten tager skade! 13