Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
|
|
- Stefan Steffen Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse, Substratkilde, Metaboliske processer, Fibertyperekruttering, Oplevelse af hårdhed
2 Term A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Definition Aerobic one Aerobic two Endurance one Endurance two Anaerobic one Anaerobic two Sprint Formål Restitution Opvarmning, udholdenhed Moderat kondition Maksimal kondition, VO 2max Glykolytisk tolerance Glykolytisk produktion Hurtighed
3 Hvad er den maksimale intensitet? Er det den maksimale puls? Er det den maksimale iltoptagelse? Er det den største vægt man kan løfte netop en gang? Er det den maksimal energifrigørelse per tid? Hvad kan vi bruge som vores målestok? Er der nogen målestok, der kan bruges under alle kategorierne? Er der forskellige individuelle forhold,der bør tages hensyn til? Hvilke parametre kan vi, som ikke er videnskabsmænd, iagttage?
4 Fænomener og parametre Umiddelbart synlige: Vejrtrækningens lethed Tiden for de tilbagelagte meter Subjektivt vurderet teknik Armtagsfrekvensen ved at tælle Hudfarven (kinden) kan ændre sig Pulsen kan tages manuelt Følelsen af hårdhed (Borg) Samtalemuligheder og adfærd Videnskabelige: Blodlactat (mmol/l) Muskellactat (mmol/l) Iltoptagelse (l/min) ph værdi Puls elektronisk (r/mim) R Respiratoriske udvekslingskvotient Kraft måling (N)
5 Borg-skalaen 6 Slet ikke anstrengende Meget let Ganske let Noget anstrengende Anstrengende Meget anstrengende Ekstremt anstrengende 20 Maksimalt anstrengende
6 Observationer I forhold officielle løbsdistancer Lactat aktuel Lactat Teori Borg Vurderet Borg Teori Før Opv A1 Ef ter Opv A A A A EN EN AN AN1 100 A AN AN1 100 A1 5 min. efter
7 A1 aerobic 1 Opvarmning af kroppen Mental omstilling Restitution 50 m 400 m repetitionslængde, Pause sek. Pausen har mere psykologisk karakter! f.eks. 4*50 m P15 f.eks. 5*100 m P20 f.eks. 300 m
8 Synlige og følelsesmæssige fænomener (non-invasive indikationer) A1 aerobic 1 Vejrtrækning foregår delvist i brystkassen Føles slet ikke anstrengende til ganske let! Borg 6 10 Man kan tale ubesværet! F.eks. også under bensparkssvømning. Man vil i nogen tilfælde opleve, at stilarten ikke er sammenhængende. Videnskabelig analyse Lav Aerob træning Andel af VO 2 max 50 75% RQ 0,7 0,8 (Fedtforbrænding) Også glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 ph ca. 7,2 og Blod lactat ca. 1 1,5 mmol/l Fibertyperekruttering: I (røde fibre)
9 Lav aerob træning Opvarmning af kroppen Aerob udholdenhed Teknik Restitution A2 aerobic 2 50 m 800 m, P15 P60 sek. f.eks. 6*50 m P15 f.eks. 10*100 m P20 f.eks. 8*200 m P30 f.eks. 4*400 m P30
10 Non-invasive parametre A2 aerobic 2 Føles passende! Borg Man kan tale ubesværet umiddelbart efter et par vejrtrækninger! Man vil i de fleste tilfælde synes, at det er det almindelige tempo. Stilarten er sammenhængende med dette tempo. Efter en længere serie vil kinderne for de fleste rødme lidt Videnskabelige parametre Lav Aerob Blod lactat ca. 1 2 mmol/l Andel af VO 2 max 65 85% RQ 0,8 Fedt/Glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 ph ca. 7,2 Fibertyperekruttering: I (røde fibre)
11 En1 endurance 1 Aerob udholdenhedstræning Flytte den anaerobe tærskel AT Power tuning Perifer udholdenhed Kondition mild 50 m 300 m repetitionslængde, P5 P20 sek. 300 m 800 m repetitionslængde, P15 P60 sek. f.eks. 10*100 m P15 f.eks. 6 ( 4*100 m P10) P30
12 Non-invasive parametre Føles noget anstrengende anstrengende! Borg Man kan tale i korte sætninger efter flere vejrtrækninger! En1 endurance 1 Vil i de fleste tilfælde være det letteste tempo at lokaliserer! Specielt over længere repetitionslængder f.eks. > 200 m. Man vil ikke kunne snakke i en bensparksserie kun korte sætninger og ord! I 1500 m fri vil tempoet ligger lige over En1. Efter en moderat serie vil kinderne for de fleste rødme. Videnskabelig analyse Moderat Aerob Andel af VO 2max 70 90% Primær Glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 Balancen ml. akkumulering og eliminering af [lac] i blodet Fibertyperekruttering: I (røde fibre)
13 Kondition - Hård Forbedre den maksimale O 2 optagelse Central effekt Perifer effekt En2 endurance m m totale seriemængde f.eks. 3 6 (4*50 P5 P15) P30 P60 f.eks. 10*100 m P20 P45 f.eks. 4 6 * 150 m 200 m P45 P90
14 En2 endurance 2 Non-Invasive parametre Føles meget anstrengende! Borg Man kan tale i meget korte sætninger efter mange vejrtrækninger! Vil i de fleste tilfælde være det sværeste tempo at lokaliserer! I 400 m fri vil tempoet ligger tæt på En2 i den sidste halvdel. Efter en serie vil kinderne rødme tydeligt. Brystkasse og mave vil arbejde for at trække vejret Videnskabelige parametre Hård til maksimal Aerob Andel af VO 2 max % Glykogen nedbrydning - Glukose + O 2 Glykogen spaltning Rest: Vand, Varme + CO 2 og lidt mælkesyre Maksimal udveksling af O 2 /CO 2 i hhv. det centrale og perifere system Fibertyperekruttering: I og IIa
15 An1 Anaerobic 1 Mælkesyre kapacitet Forbedre det aerobe buffersystem Psykologisk udholdenhed Perifer effekt Lidt central effekt 100 m 600 m totale pasmængde f.eks. 50 m 200 m, P15 60 sek. f.eks. 150 m P30 + 4*50 P30
16 Non-invasive parametre An1 Anaerobic 1 Føles Ekstremt anstrengende Maksimalt anstrengende! Borg Man kan ikke sige noget i de første mange sekunder herefter stønne korte ord! Man kan nok først føre en samtale efter ½ - 1 min tid! Er det hårdeste tempo at svømme! I konkurrence vil An1 være tæt på løb, der vare omkring sek. Videnskabelige parametre Anaerob lactacid træning Andel af maksimal effekt 60-85% Glykolyse, Glykogenolyse Glykolysens udgangspunkt tilstræbes at have en lav ph værdi! Glykogen spaltning Rest: Mælkesyre, H +, K +, Vand, Varme Maksimal ophobning af H +, K +, og mælkesyre i muskler og senere i blod Fibertyperekruttering: IIa (I + IIx)
17 An2 Anaerobic 2 Mælkesyre produktion Forbedre mælkesyrens akkumuleringshastighed Tempo træning Perifer effekt 50 m 500 m total pasmængde Pausen er styrende. Arb:P 1:4 1:10 f.eks. 25 m 50 m, P45 P300 sek. f.eks. 5*100 m, op til P720.
18 Non-invasive parametre Føles anstrengende Ekstremt anstrengende! Borg Man kan stønne i korte sætninger efter nogle vejrtrækninger! Man kan nok først føre en samtale efter 15 sek! Føles lettere end An1 An2 Anaerobic 2 I de fleste 50 m (100 m) fri i konkurrencesituationer vil tempoet ligge i An2 Videnskabelige parametre Anaerob lactacid træning (effekt) Andel af maksimal effekt % Glykolysen udgangspunkt tilstræbes at have en neutral ph værdi Rest: Mælkesyre, H +, K +, Vand, Varme + CO 2 Maksimal glykolytisk effekt Fibertype: IIa (IIx)
19 SP sprint Svømmehurtighed Svømmestyrke Tempo træning Perifer effekt 5 m 25 m, P sek. Pausen er central. Arb:P 1:6 1:10 10*15 m P45 10*25 m P60-120
20 SP sprint Non-invasive parametre Føles noget anstrengende anstrengende! Borg Man kan fremstønne ord i korte sætninger efter et par vejrtrækninger! Føles lettere end An1og An2 I 50 m fri i konkurrencesituationer vil tempoet i starten være SP Videnskabelige parametre Anaerob alactacid træning Ingen mælkesyre! Andel af maksimal effekt % Kreatinfosfat, ATP, Glykogen til resyntese Rest: ADP, AMP, Vand og Varme Fibertype: IIa og IIx
21 Test Sæsonen er lige startet En utrænet masterssvømmer Grp F kan tilbagelægge 100 m på 1:28 min. i crawl. Du skal forbedre svømmerens aerobe udholdenhed i en serie 10*100 m P30 sek. Hvilken kategori vil være hensigtsmæssig? A2 (A1) Hvor meget pause kræver en sprintserie, SP på 10*25 m. Svømmeren er ca. 13 sek. om at svømme de 25 m. Pausen bør minimum være? Hvilke fysiologiske og psykologiske systemer trænes ved An1? 78 sek. (1:6) = 6*13 = 78 s Glykolysen, Glykogenolysen, Aerobe buffersystem (optagelse af [H + ], Psykologisk udholdenhed, smerte tærskel flyttes Hvilket område på Borg-skalaen vil den absolutte maksimale svømmehastighed føles som? Den hurtigste energifrigørelse er af Kreatinfosfat og ATP. Under denne metabolisme er oplevelsen knapt så hård i forhold til den anaerobe lactacide
22 Now you are the expert! Term Definition Formål Borg A1 Aerobic one Restitution 6 10 A2 Aerobic two Opvarmning, udholdenhed En1 Endurance one Moderat kondition En2 Endurance two Maksimal kondition An1 Anaerobic one Glykolytisk tolerance An2 Anaerobic two Glykolytisk produktion SP Sprint Hurtighed 13 17
Godthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereLet intensitet/restitutions træning:
N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereAerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Læs mereBliv din egen træner
Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereKolding Triathlon Klub
Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereIndhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling
Uge 1 Intensitet let (snakke) let let moderat Varighed 60 min 60 min 90 min 50 min Indhold 60 min let 60 min let 90 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem) 30 min moderat Uge 2
Læs mereUdholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereHel- og halvmarathontræning 2015
Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine
Læs mereTræningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Fysisk træning Ungdom Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereOVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING
OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mere60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben
Uge 1 Intensitet let (snakke) moderat let moderat Varighed 60 min 60 min 60 min 50 min Indhold 60 min let 60 min træning af mave, ryg og ben 60 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem)
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereStyrketræning for Kajakroere
Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske
Læs mere24 ugers træningsprogram Sprint og OL- distance
24 ugers træningsprogram Sprint og OL- distance Uge nr. Periode Løb 1 Interval Løb 2 Tempo- distance 1 Base (B1 osv) 5X (1 L4 og 1 2X (6 L3 og 2 2 Base 5X (2 L4 og 1 3 Base 6X (2 L4 og 1 4 Base restitution
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs merePulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre
Læs mereguide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I
Læs mereNikolai Nordsborg, Institut for Idræt
Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereVINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned
VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78
Læs mereHestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion
Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /
Læs mereDTriF-Træningslejr Træningslejr
DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10
Læs mereProgram for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016.
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Læs mereProgram for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 15/16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Idræt B niveau
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)
SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO 8/24 33% INTENS UDHOLDENHEDS SPORT BANECYKLING 4000-m hold forfølgelses
Læs mereForsøgsvejledning - Iltoptagelse
Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes
Læs mereTræningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre
Læs mereTræning til klatring i klubben.
Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereWattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?
Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)
Læs mereDommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik
Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter
Læs mereDen grønne tråd i SH:
Den grønne tråd i SH: Fed skrift = Fuld fokus Den grønne tråd i Skjern Håndbold er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til Skjern Håndbolds børne- og ungdomstrænere.
Læs mereTræningsprogram til KMD 4:18:4
Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige
Læs mereKolding Triathlon Klub SÆSONEN 2015/16
Kolding Triathlon Klub SÆSONEN 2015/16 Program Udvalgets evaluering frem til nu Status af tilslutning til træning Træningsprogram generelt Periodeplan Træning Svøm Cykel Løb KTRIK Cup Udvalgets evaluering
Læs mereUKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Læs mereLøb for begyndere og let øvede
Der løbes i tre grupper: Løb for begyndere og let øvede Kom i form til Svendborgløbet i maj A: Begyndere, programmet forudsætter at du kan gå 5-6 km i rask tempo B: Let øvede, programmet forudsætter at
Læs mereSådan forbedrer du din cykeltræning
Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse
Læs mereProgram for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man
Læs mereUltra posse nemo obligator ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Q:\WP\TEKST\ARTIKLER\romotion1 omskrevet til 8GP redigeret.doc Træningsplanlægning, testning og årsprogram for klubroere/motionister Kurt Jensen Ultra posse nemo obligator ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereKære med-triatlet. I bunden af dokumentet finder du en beskrivelse af diverse forkortelser hvis du ikke er flydende i svømmelingo.
Kære med-triatlet Velkommen til TriOptimas svømmeprogrammer. Programmerne er udarbejdet med ønsket om at svømme med overskud på en halv ironman i juni og en hel ironman i august. Du kan sikkert relativt
Læs mereAUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Læs mereAlle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Læs mereuge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.
uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb
Læs mereInterval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
Læs mereTræning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Læs mereTræningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mere- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Læs merei samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam
i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam Andreas Carlsen Jesper Stamp Marie Henneberg Dani Petersen Thomas Bonne Rune Larsen 1 AimHigh Training & Performance Fysisk træning Sociale
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereTræningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
1 Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L1 Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mereTræningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen
Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage
Læs mereOrdliste/trænings og teknikbetegnelser
Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Aerobt: Kondi, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt
Læs merewww.leading.mono.net
Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder
Læs mereBrug pulsen til at forbedre din konditionstræning
Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt
Læs mereSå skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Læs mereOverskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning
forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet
Læs mereDerfor virker styrketræning
Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereHvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?
Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,
Læs mereTest til hjertepatienter
Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereNyt træningskoncept: Prøv det før dit træningscenter!
Nyt træningskoncept: Prøv det før dit træningscenter! Bliv smidig, sej og stærk på én gang piloxing pilates + boksning Kan man kombinere så forskellige motionsformer som boksning og pilates? Ja, det kan
Læs mereMåling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser
Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereLangdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
Læs mereAnaerob præstationsevne
Anaerob præstationsevne Tolerance-, produktion- og hurtighedstræning Træning INDHOLD Anaerob energiomsætning... 3 Energiomsætning under arbejde... 5 Substratforbrug under arbejde... 6 Træthed under arbejde....
Læs mereDel Tid Beskrivelse Fokuspunkter
Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereProgram: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) /
III 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) / Opvarmning Teknik Aerobt Løst / ben Anaerobt Udsvømning Sum.: Ca. Tid (min.): III 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning:
Læs mereHOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS
HOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS Begynder-Biking For nybegyndere & let øvede. Der køres i intervaller med indlagte pauser og plads til smil. Instruktøren vil gennemgå følgende: indstilling af cyklen belastningssystemet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 05/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Htx Idræt C Ida Schmidt Nielsen (ISN) 8sl315idræt
Læs mereMartin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk
Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til
Læs mereStart med at svinge højre arm rundt i store cirkler først den ene vej og så den anden vej og skift til modsatte arm.
Løb dig i form Drømmer du om at komme i gang med at løbe, men har lidt svært ved at komme i gang? Vi har lavet et overskueligt træningsprogram, så du kommer stille og roligt i gang med din løbetræning
Læs mereOPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)
OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mere