Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt grus) prvi 99-3:1997 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-3 December 1997
Side 2 af 9 Bestemmelse af kogningstab prvi 99-3:1997 Provisorisk prøvningsmetode 99-3 Udgivet: December 1997 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 4000 Roskilde Telefon: 4630 7000 Telefax: 4630 7105
Side 3 af 9 Formål Formålet med metoden er at bestemme indholdet af skadelige lersten. Metoden er udviklet til anvendelse på stabilt grus. Indholdet af lersten bestemmes på fraktionen 4-32 mm. Princip Det tørrede materiale i fraktionen 4-32 mm koges i 1½ time og udvaskes derefter på en 4 mm sigte. Ved kogning sønderdeles en del af prøvens eventuelle indhold af lersten. Ved at udregne tabet efter kogning og udvaskning, får man en talværdi som udtryk for indholdet af skadelige lersten. Apparatur Gryde, min. 10 l med låg Kogeaggregat Rørepind, rundstok af træ, 25-30 mm Standardsigte. Maskevidde 31.5 mm, diameter 30 cm Standardsigte. Maskevidde 4 mm, diameter 30 cm Vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,5 g Varmeskab, der kan holde en temperatur på 105 ± 5 C Håndbruser, indstillelig til bløde stråler Fremgangsmåde Prøveforberedelse På en repræsentativ prøve på mindst 20 kg frasorteres partiklerne større end 31,5 mm og bortkastes. Fraktionen 0-32 mm neddeles til 4 delprøver a ca. 5 kg. Prøvningen udføres på 2 af delprøverne, idet den udføres som dobbeltbestemmelse. De 2 resterende delprøver gemmes til evt. gentagelse af prøvningsprocedure.
Side 4 af 9
Side 5 af 9 Udførelse af prøvning Fraktionen 0-32 mm spules forsigtigt ved anvendelse af en håndbruser med bløde stråler (moderat vandtryk) på 4 mm sigten. NOTE 1: Bemærk at denne spuling skal være meget forsigtig. I modsat fald kan eventuelle lerklumper og lersten blive sønderdelt. Der er altså tale om en overfladisk rensning og ikke om en decideret udvaskning/børstning som til SE-værdibestemmelse, DS 405.10. Det tilbageholdte materiale (4-32 mm) tørres ved 105 ± 5 C til konstant masse og håndsigtes derefter på 4 mm sigten. Sigteresten vejes: m f. Det tørre materiale større end 4 mm koges ved kraftig kogning under låg i 1½ time med omrøring hver halve time (ca. 1 minut i ottetaller ). Efter kogningen udvaskes materialet på 4 mm sigten, og det tilbageholdte materiale tørres ved 105 C ± 5 C til konstant masse og vejes: m e. NOTE 2: Ved udvaskningen på 4 mm sigten vil der erfaringsmæssigt udvaskes materiale, der ikke er lersten. Det skal bemærkes at dette materiale (der typisk udgør omkring en halv procent) også skal indgå i bestemmelsen af kogningstabet, selvom det ikke stammer fra sønderdelte lersten. NOTE 3: Tørring efter kogning og udvaskning kan eventuelt udføres i mikrobølgeovn. NB.Tørring inden kogning skal foregå i varmeskab. Beregning af resultater Tabet ved kogning udregnes efter formlen: (m f - m e ) x 100 m f % (2 dec.) m f = Tørmasse før kogning (g) m e = Tørmasse efter kogning og udvaskning (g) Tabet ved kogning, T k, angives med 1 dec. som gennemsnit af de 2 enkeltbestemmelser. Hvis værdierne af enkeltbestemmelserne afviger mere end 0,5 %-point fra hinanden, udføres 2 nye bestemmelser og T k angives som gennemsnit af de fire bestemmelser.
Side 6 af 9
Side 7 af 9 Usikkerhed (evt.) Estimat af repeterbarhed (r) og reproducerbarhed (R) for kogningstabet er undersøgt ved en ringprøvning med 2 forskellige SG-prøver og 12 deltagende laboratorier. Denne ringprøvning er dokumenteret nov. 1997, Vejteknisk Institut og har givet følgende værdier: Repeterbarhed (r) Reproducerbarhed (R) * spredning 0,18 % spredning 0,24 % r = 0,18 x 2,8 = 0,5 % R = 0,24 x 2,8 = 0,7 % * middelværdi af forskellen mellem 2 enkeltbestemmelser Ved gentagelse af ringprøvning forventes mindre spredning af resultaterne, idet prøvningsmetoden på daværende tidspunkt på relevante punkter ikke var helt specifik. Reference DIN 52099 Prûfung auf Reinheit, pkt. 7.
Side 8 af 9
Side 9 af 9 Annex A (informativt) Bestemmelse af kogningstab prvi 99-3:1997 Prøve mrk. Prøvningsresultater Fraktion 4-32 mm Fraktion 4-32 mm Tab ved kogning Afvigelse tørvægt (g) tørvægt (g) % (2 dec.) %-point m f m e 1. bestemmelse 2. bestemmelse Evt. 3. bestemmelse Evt. 4. bestemmelse Gennemsnit T k i % (1 dec.) Laborant: Godkendt af: Dato: