Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22



Relaterede dokumenter
Bilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune

Temakursus april 2015

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1

Forsvarets civile faglærere

Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Notat. Folkeskolereform og arbejdstid

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

LOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning

To hovedmål vedr. arbejdstid

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17

Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl.

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Køn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880)

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

Ringstedaftalen. Rammeaftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Ringsted Kommune

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15

Forsvarets civile faglærere

Lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Samarbejdsgrundlag. på baggrund af [Lov 409] og OK15 om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September SIDE 1

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten

Undersøgelse om arbejdstid

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

Lokal arbejdstidsaftale for skoleområdet i Hjørring Kommune Unikke skoler i et Fælles skolevæsen

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret

Medlemsundersøgelse feb. 2018

Silkeborgaftalen - BUPL

Ledere og lærere ved produktionsskoler

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

LOKAL AFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Kompenserende undervisning

Silkeborgaftalen bilag 1 til forhåndsaftale

31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration.

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid

50.34A O.11 35/2011 Side 1. Aftale om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005

Arbejdstidsaftale side 1

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Folkeskolen, ny 14 og 15 i Arbejdstid. Lærernes Centralorganisation, 14. marts 2013

VÆRDIER OG RAMMER FOR SAMARBEJDET PÅ FOLKESKOLERNE

Gribskov. Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere¹. gældende fra den 1. august /6

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune

ArbejdsUdsaftale for Lysbro Uddannelsescenter

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Medlemsundersøgelse feb. 2019

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse

DET LUGTER AF SUCCES. GF1 på Jordbrugets UddannelsCenter, Århus

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Førlederkursus 17. april Grundlæggende arbejdstidsregler for lærere på efterskoler

Aftale om planlægningsgrundlag for tilrettelæggelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstid i Frederikssund Kommune

KOMPETENCEFONDEN OK11 ( ) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Vordingborg Kommune i skoleåret 2017/18

SAMARBEJDS GRUNDLAG GRUNDLAG FOR SKOLEÅRET TØNDER KOMMUNE TØNDER LÆRERKREDS

Egedal Kommune Den 05. april Egedal Lærerkreds og Egedal Kommune Arbejdstidsaftale

Bilag til forståelsespapir

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Politikker Handlinger Forventede resultater

Transkript:

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 1a. Det er ledelsens ansvar ved opgavefordeling og udarbejdelsen af opgaveoversigten at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser herunder 13 stk. 2 og 3 (fx løbende evaluering og vejledning af den enkelte elev) og 18 (forberedelse, metode- og materialevalg, så undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, efterbehandling, samarbejde mv.) Det er den generelle vurdering, at opgavefordelingen og udarbejdelsen af opgaveoversigten har sikret, at lærerne på skolen har mulighed for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser Ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det vurderingen, at lærernes mulighed for at kunne leve op til folkeskolelovens bestemmelser, ikke er indgået. Ved udarbejdelse af opgaveoversigten er det vurderingen, at lærernes muligheder for at kunne leve op til folkeskolelovens bestemmelser er indgået men ikke er realiseret på grund af manglende resurser. 5 27,8% 11 61,1% 1b. Ved vurderingen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og efteruddannelse i faget, elevsammensætningen, særlige inklusionsopgaver, klassestørrelse, stort fagligt spænd, to-lærerordninger, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med forældre mv. Det er den generelle oplevelse, at ledelsen har inddraget alle disse kriterier i vurderingen af omfanget af opgaver Det er den generelle oplevelse, at ledelsen har inddraget mange af disse kriterier i vurderingen af omfanget af opgaver Det er den generelle oplevelse, at ledelsen har inddraget nogle af disse kriterier i vurderingen af omfanget af opgaver Det er den generelle oplevelse, at ledelsen har inddraget få af disse kriterier i vurderingen af omfanget af opgaver Det er den generelle oplevelse, at ledelsen ikke har inddraget nogen af disse kriterier i vurderingen af omfanget af opgaver 0 0,0% 3 16,7% 4 22,2% 9 50,0% 2. Ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det ledelsens ansvar, at der tages højde for de samarbejdsopgaver, læreren løser i skoleåret udover det samarbejde, der finder sted i relation til undervisningen og den understøttende undervisning. Det kan fx være samarbejdet med forældre, PPR, andre personalegrupper og det omgivende lokalsamfund jf. folkeskolelovens 3, 12, 13, 16, 16a, og 18. Der skal planlægges, så det er muligt, at dette samarbejde kan finde sted. I høj grad

I nogen grad 7 38,9% I mindre grad 6 33,3% Slet ikke 3 16,7% 3a. I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 5 stk. 1 og stk. 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. Den generelle oplevelse er, at der har været en reel drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver Den generelle oplevelse er, at der ikke har været en systematisk drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver, men at det efterfølgende har været muligt at få opgaveoversigten justeret Den generelle oplevelse er, at der ikke har været en reel drøftelse af tidsforbruget, og at ledelsen har fastsat tiden til opgaverne Den generelle oplevelse er, at der ikke har været en reel drøftelse af tidsforbruget, og at det kun er undervisningsopgaven, der er tidsfastsat 0 0,0% 10 55,6% 6 33,3% 3b. Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed* og skal være udarbejdet efter forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. *Med udtryk for retfærdighed menes retfærdighed i fordelingen af opgaver. Den generelle oplevelse er, at opgaveoversigterne er udtryk for retfærdighed, og de er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier 1 5,9% Kriterierne for udarbejdelsen af opgaveoversigten er ukendte, men de er generelt udtryk for retfærdighed 7 41,2% Opgaveoversigterne er udarbejdet ud fra kriterier fastsat af ledelsen og opleves generelt ikke retfærdige 3 17,6% Opgaveoversigterne er præget af tilfældighed, og det er uklart, om de er udarbejdet ud fra fastlagte kriterier og opleves generelt ikke som retfærdige 6 35,3% I alt 17 100,0% 4. Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Der skal være individuel og/eller fælles forberedelse til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen i forhold til planlægningen af de kommende lektioner i faget. I høj grad 3 16,7% I nogen grad 6 33,3% I mindre grad 9 50,0% Slet ikke 0 0,0%

5. Til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisning skal der være større sammenhængende blokke af forberedelsestid. I høj grad 4 22,2% I nogen grad 8 44,4% I mindre grad 5 27,8% Slet ikke 1 5,6% 6. Den fastlagte forberedelsestid kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Er dette nødvendigt skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. Den fastlagte forberedelsestid bliver aldrig brugt/inddraget til andre formål (fx vikardækning) 1 5,6% Den fastlagte forberedelsestid bliver sjældent brugt/inddraget til andre formål (fx vikardækning,). Der bliver fulgt op på, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. Den fastlagte forberedelsestid bliver sjældent brugt/inddraget til andre formål (fx vikardækning.) Der bliver generelt ikke fulgt op på, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. Den fastlagte forberedelsestid bliver ofte brugt/inddraget til andre formål (fx vikardækning,). Der bliver fulgt op på, hvordan læreren får mulighed for at forberede under visningen Den fastlagte forberedelsestid bliver ofte brugt/inddraget til andre formål (fx vikardækning.) Der bliver generelt ikke fulgt op på, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. 7 38,9% 0 0,0% 8 44,4% Ikke relevant, da vi ikke har fastlagt forberedelsestid (fx. pga. lokalaftale) 0 0,0% 7. Det skal sikres, at lærerne får reelle muligheder for at mødes om planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisningen. I høj grad 5 27,8% I nogen grad 5 27,8% I mindre grad 8 44,4% Slet ikke 0 0,0%

8. Der er enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå flextidsaftaler Har der på jeres skole været en drøftelse af muligheden for at indgå aftaler om flextid? Ja 14 77,8% Ja, men på kreds/kommune-niveau 3 16,7% Nej 1 5,6% Ved ikke 0 0,0% 9. Der er enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftaler om at afsætte en pulje af tid til særlige opgaver. Har der på jeres skole været en drøftelse af muligheden for at indgå aftaler om at afsætte en pulje af tid til særlige opgaver? Ja 7 38,9% Ja, men på kreds/kommune-niveau 3 16,7% Nej 7 38,9% Ved ikke 1 5,6% 10. Der er enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftale om rammerne for deltagelse i kompetenceudvikling. Har der på jeres skole været en drøftelse af muligheden for at indgå aftale om rammerne for deltagelse i kompetenceudvikling? Ja 1 5,6% Ja, men på kreds/kommune-niveau 8 44,4% Nej 6 33,3% Ved ikke 3 16,7% 11. Der kan ske ændringer i arbejdsopgaverne. Ledelsen drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer samt eventuelle konsekvenser heraf; herunder i forhold til behovet for forberedelse, så lærerne har mulighed for at løse opgaver kvalificeret i overensstemmelse med folkeskoleloven.

Det er den generelle oplevelse, at ledelsen i tilfælde af ændringer af lærernes arbejdsopgaver tager en drøftelse med den enkelte lærer, og at der sker justeringer, så læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret Det er den generelle oplevelse, at ledelsen i tilfælde af ændringer af lærernes arbejdsopgaver tager en drøftelse med den enkelte lærer, men at der ikke sker justeringer, så læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret Det er den generelle oplevelse, at ledelsen i tilfælde af ændringer af lærernes arbejdsopgaver ikke tager en drøftelse med den enkelte lærer, men selv laver justeringer, så læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret Det er den generelle oplevelse, at ledelsen i tilfælde af ændringer af lærernes arbejdsopgaver ikke tager en drøftelse med den enkelte lærer, og der heller ikke sker justeringer, så læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret 5 27,8% 8 44,4% 3 16,7% 12. Ledelsen skal tilstræbe, at lærernes arbejdsopgaver fordeles jævnt hen over normperioden I høj grad 7 38,9% I nogen grad 6 33,3% I mindre grad 4 22,2% Slet ikke 1 5,6% 13a. Ledelsen skal løbende være opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid. I høj grad 6 33,3% I nogen grad 7 38,9% I mindre grad 4 22,2% Slet ikke 1 5,6% 13b. Den løbende opmærksomhed på lærernes præsterede tid kan ske ved, at lærerne/børnehaveklasselederne ved udgangen af en måned har mulighed for at få en opgørelse af den præsterede tid. Er der, på jeres skole, mulighed for at I får en månedlig opgørelse af den præsterede tid? Ja 8 44,4% Nej 3 16,7% Ved ikke 7 38,9%

14. På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter skoleledelsen eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at lærerne har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret, og ledelsen skal have særligt fokus på, at læreren har mulighed for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser, jf. pkt. 1 og 2. Det er den gennerelle oplevelse, at ledelsen efter drøftelse med læreren fortager de nødvendige justeringer og sikrer, at lærerne har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret Det er den gennerelle oplevelse, at ledelsen efter drøftelse med læreren fortager de nødvendige justeringer, men det ikke er muligt at sikre, at lærerne har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret Det er den generelle oplevelse, at det ikke er tilstrækkelig fokus på at foretage de nødvendige justeringer i forbindelse med opgørelsen af arbejdstiden 8 44,4% 6 33,3% Ikke relevant, da der ikke sker en løbende opgørelse af arbejdstiden Ikke relevant på grund af andre forhold (fx. lokalaftale) 0 0,0% 15. Diverse tillæg og godtgørelser udbetales efter afvikling ved førstkommende lønudbetaling. I høj grad 7 38,9% I nogen grad 7 38,9% I mindre grad Slet ikke