Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Transkript

1 Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til, at vi når disse mål i. Et af disse elementer er, at der i fremtidens folkeskole skal være en længere og mere varieret skoledag. En længere og mere varieret skoledag skal bl.a. indeholde et øget antal fagopdelte timer, ny tid til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, bevægelse samt inddragelse af det omgivende samfund. Læs materialet fra arbejdsgruppe 5 omkring indhold og organisering af den længere og mere varierede skoledag på s reformsider: www. norddjurs.dk/folkeskolereformen. Et andet vigtigt element i reformen er, at der for hver enkelt elev skal opstilles synlige læringsmål i alle fag, og at der løbende skal evalueres på elevernes faktiske læring i forhold til læringsmålene. Organiseringen og gennemførelsen af undervisningen skal derfor ske med størst mulig fleksibilitet, idet der til stadighed skal være fokus på, at den enkelte elev bliver så dygtig som muligt og trives bedst muligt. Læs materialet fra arbejdsgruppe 4 omkring målstyret undervisning på kommunens reformsider. Lov nr. 409 af 26. april 2013, Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område herunder underbilag 2.1: Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne (herefter betegnet Lov 409) samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august 2014 sikrer, at denne fleksibilitet kan realiseres. I dette materiale beskrives de overordnede principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og de overordnede principper for fordelingen af medarbejdernes arbejdstid. De overordnede principper skal sikre, at tiden til de ekstra undervisningstimer ikke tages fra inklusionsindsatser eller fra andre særlige indsatser. Samtidigt er det understreget, at disse overordnede principper ikke skal ses som en ny arbejdstidsaftale, hvor alle opgaver har et bestemt antal timer tilknyttet. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra FOA, en medarbejderrepræsentant fra BUPL og to forvaltningsrepræsentanter heraf en repræsentant fra HR-afdelingen. God læselyst!

3 3 Læsevejledning Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde har været Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (Folkeskolereformen - efterfølgende omsat til Folkeskoleloven), de nye arbejdstidsregler for lærere med flere, der blev indført med Lov nr. 409 samt Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august I materialet beskrives principperne for henholdsvis sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og fordelingen af medarbejdernes arbejdstid. De foreslåede principper skal forstås som overordnede principper, idet der skal være plads til lokal forskellighed. Materialet består af tre afsnit: Folkeskolereformen og lokale politikker Afsnittet beskriver kort, hvilke ændringer folkeskolereformen vil medføre for medarbejderne og deres arbejde. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Dernæst beskrives sammenhængen til de lokale politikker og visioner. Sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag Afsnittet beskriver 5 overordnede principper for en fleksibel sammensætning af medarbejdernes arbejdsdag: Opgaven først dernæst strukturen Fleksibilitet De professionelles vurdering Teamarbejdet som den bærende struktur En varieret arbejdsdag Disse suppleres med eksempler på fremtidsscenarier - udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer. Eksemplerne viser, hvilke elementer der kunne indgå i en arbejdsdag i fremtiden for hhv. en lærer, en pædagog og en pædagogisk assistent. Fordelingen af medarbejdernes arbejdstid Afsnittet præsenterer 4 hovedprincipper for en fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid: Fællesskab og fleksibilitet Åbenhed og dialog Individuelle forhold Grundlaget for opgaveoversigten

4 4 Folkeskolereformen Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er, at eleverne i fremtidens folkeskole skal have en længere og mere varieret skoledag. Den længere og mere varierede skoledag betyder, at eleverne får mere undervisning i form af flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette skal samtidig give skolerne mulighed for at nytænke og udvikle undervisningen, så elevernes læring og trivsel øges. Der skal tænkes i nye undervisningsformer, nye fag, nye sammensætninger af fag og nye læringsrum, hvor it skal tænkes ind. Samtidig ændres flere af de tidligere processuelle regler, så skolerne får endnu større mulighed for at tilrette undervisningen, som de skønner bedst. Klassen er fortsat en eksisterende organiseringsenhed, men eksempelvis bliver det nu i højere grad muligt at holdinddele eleverne, anvende to undervisere og inddrage andre professioner eller frivillige i undervisningen. Derudover ændres de tidligere regler om minimumstimetallet. Det fastslås i aftaleteksten, at der sker læring hele skoledagen. Det betyder samtidig også, at medarbejderne skal tilbringe mere tid med eleverne. Det fastlægges ligeledes, at forældrene og børnene/de unge - i højere grad end det er tilfældet i dag - skal inddrages i barnets/den unges læring og udvikling. Forældrenes ansvar i forhold til deres børns læring skal tydeliggøres. Sammenhæng til lokale politikker og visioner Forud for folkeskolereformen har vedtaget en række lokale politikker, der alle har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolen årgang Sammenhængende børnepolitik

5 5 Disse politikker bygger på samme grundlag som folkeskolereformen. Der bygges på et systemisk anerkendende grundlag, og der er særlig fokus på inklusion og på elevernes læring og trivsel. Både politikkerne og folkeskolereformen har fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og ikke mindst fokus på øget fleksibilitet. Samtidig er der fokus på det forpligtende teamarbejde, der i endnu højere grad end tidligere skal være udgangspunktet for medarbejdernes arbejde. Derudover er fokus på forældrenes rolle og ansvar i forbindelse med deres børns læring, inddragelsen af it i undervisningen som læringsmiddel samt inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen (den åbne skole). Principperne, der foreslås i de følgende afsnit om hhv. sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og fordelingen af medarbejdernes arbejdstid, kan desuden forventes at være medvirkende til at understøtte implementeringen af ovenstående lokale politikker.

6 6 Sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag I det følgende gennemgås principperne for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag, men først gives et kort oprids af folkeskolelovens bestemmelser og bestemmelserne i Lov 409 om arbejdstidsregler samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august Lov 409 fastslår, at arbejdstiden normalt skal tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. Formuleringen rummer dog samtidig mulighed for afvigelser, som de kendes i dag ved for eksempel aftenmøder, skolefester mv. Lov 409 angiver ingen begrænsninger i, hvordan den enkelte arbejdsdag sammensættes med hensyn til opgaver. I folkeskoleloven fremgår det, at eleverne skal have en længere og mere varieret skoledag, som både indeholder fagopdelt undervisning og understøttende undervisning med mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp samt motion og bevægelse. Det fremgår ikke, hvordan skoledagen skal sammensættes, men det helt centrale er, at eleverne skal opnå øget læring og trivsel. Det fremgår tydeligt, at der for hver enkelt elev skal opstilles synlige læringsmål i alle fag, og at der løbende skal evalueres på elevernes faktiske læring i forhold til læringsmålene. Det vil dog være sådan frem til næste folketingsvalg, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal ligge sidst på skoledagen, idet disse aktiviteter er frivillige for eleverne/forældrene. Efter næste folketingsvalg senest ultimo 2015 er lektiehjælp og faglig fordybelse en obligatorisk del af skoledagen for alle elever. Ovenstående leder frem til følgende principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag: 1. Opgaven først- dernæst strukturen Det betyder, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag i fremtiden skal have afsæt i, hvilken opgave, der skal udføres strukturen og organiseringen af læringsmiljøerne og undervisningen fastlægges herefter i forhold til at opgaveløsningen lykkes bedst muligt. Opgaven for fremtidens folkeskole er præciseret i de tre mål, der er opstillet i folkeskolereformen. Det vil sige øget læring og trivsel for alle elever uanset deres sociale baggrund. I er opgaverne yderligere defineret i materialerne fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag.

7 7 2. Fleksibilitet Ovenstående betyder samtidig også, at der skal være større fleksibilitet i strukturen og organiseringen i fremtidens folkeskole, end der tidligere har været. Det vil sige, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag kan variere fra uge til uge eller måned til måned. 3. De professionelles vurdering Medarbejderne skal med deres viden og kompetencer spille en aktiv rolle i planlægningen af skoledagens sammensætning og dermed også indirekte i deres egen arbejdsdag. Ledelsen rammesætter og understøtter dette arbejde. 4. Teamarbejdet som den bærende struktur Teamarbejdet vil i fremtidens folkeskole få en endnu vigtigere og mere central rolle, end tilfældet er i dag. Teamarbejdet vil derfor også være den bærende organisering i medarbejdernes arbejdsdag. Det er blandt andet i teamarbejdet, at medarbejderne skal beslutte, hvordan opgaverne bedst løses. Teamarbejdet er nærmere beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag. 5. Varieret arbejdsdag Ud over at løse undervisningsopgaver skal medarbejderne have mulighed for at deltage i teamarbejde, individuel forberedelse, holde møder med eksterne parter, forældre etc. Arbejdsdagen skal ses som en helhed, hvor undervisning og andre opgaver kan veksle med hinanden i løbet af dagen. Nedenfor er opridset tre eksempler på, hvilke elementer, der kan indgå i en arbejdsdag for henholdsvis en lærer, en pædagog og en pædagogisk assistent.

8 8 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en lærer i indskolingen. Bente er matematiklærer. Bente forbereder et læringsforløb i matematik sammen med to øvrige matematiklærere. I indskolingsteamet har de aftalt, at hele uge 20 kommer til at stå i geometriens 3 tegn. Skolepædagogerne og faglærerne fra mellemtrinnet tager imod indskolingsbørnene og har et program klar til dem, når de små elever 2 møder Bente underviser 1. klasse i matematik, hvorefter Bente holder en halv times pause i personalerummet. 4 Bente har begge 1. klasser til et undervisningsforløb om symboler i kristendom. Bente har planlagt forløbet sammen med den lokale præst, som også deltager i undervisningen. 5 Inden Bente kører hjem, bruger hun en halv time på dels at tjekke mails og dels som aftalt at kontakte Emils forældre vedr. forældrenes ønske om holdskifte for Emil i matematik. 6 Onsdag morgen møder Bente ind til afdelingsteammøde sammen med de øvrige kolleger i indskolingen 1 Bente deltager som medarbejderrepræsentant i det månedlige skolebestyrelsesmøde 7

9 9 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en pædagog. Gert er pædagog i indskolingen og i SFO en. Børnene har pause, og det er Gert, der går ud sammen med dem. Mens Gert er ude, gør han klar til, at han sammen med to andre pædagoger skal have understøttende undervisning. De tre skal have 0., 1. og 2. kl. sammen, hvor de skal finde og undersøge ting og dyr fra naturen. Efter middag samles de tre pædagoger sammen med børnene fra 0., 1., og 2. kl. Børnene har om formiddagen arbejdet med at beskrive enten en plante eller et dyr. De skal nu, sammen med den gruppe de har været sammen med om formiddagen, prøve om de kan finde den plante eller det dyr, de har arbejdet med tidligere på dagen. Børnene er blevet delt ind i små grupper, så der er børn med fra alle tre årgange. Gert og hans to kollegaer hjælper børnene med at lede og snakke om de ting og dyr, de møder på deres vej rundt i skovområdet. Efter trekvarter samles alle grupperne igen, og børnene fortæller om det, de har fundet. 4 Gert holder en halv times pause sammen med sine kollegaer i personalerummet. Dernæst har Gert en halv times forberedelse sammen med sine kollegaer i SFO en, hvor de skal have forberedt dagens aktiviteter i SFO en. Temaet i SFO en er kroppen og sund mad. 3 5 Gert går ned i 2. kl., hvor han skal være sammen med børnene, mens de spiser. Gert har forberedt en historie eller en lille leg ved smartboardet. Det samler klassen og gør, at børnene føler et fællesskab, mens de spiser. 2 Gert møder ind og starter med at have vejledning med Stine, som er 3. års pædagogstuderende. Stine har lavet en dagsorden, hvor de skal snakke om det pædagogiske forløb, hun har lavet i SFO en, hendes mål den næste tid og om konflikten, hun havde med en pige dagen inden. Gert og Stine har sammen 1,5 time, inden Gert skal spise med børnene i 2. kl. 1 Grupperne kommer tilbage til SFO en, hvor børnene har mulighed for at tegne, spille, lege, bygge osv. Gert skal sende børnene med bussen eller til andre aftaler. Gert skal også give beskeder til forældre, der kommer og henter deres børn.. Det sidste barn bliver hentet kl Gert har lige 5 min. til at få ryddet det sidste op, inden han har fri kl Når alle børnene kommer fra skole, er det Gert, der tager imod dem. Han skal krydse af, hvem der kommer, og hvem der holder fri samt have styr på, hvem der skal med bus hjem i løbet af dagen. Alle børn og voksne samles for at spise frugt og høre om dagens aktiviteter i SFO en. 6 Om eftermiddagen er der en gruppe, der skal i hallen og spille badminton. Pædagogerne har sammen med badmintonklubben aftalt et forløb, hvor børnene bliver introduceret til badminton. En anden gruppe går i gymnastiksalen, hvor der er mulighed for at bruge forskellige redskaber eller spille bold. En tredje gruppe arbejder med sund mad i SFO en. Børnene er med til at vælge, hvad der skal spises til eftermiddagsmad den næste uge. Børnene laver også et opslag til de andre børn og deres forældre omkring sund mad og menuen for den næste uge. 7

10 10 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en pædagogisk assistent. Karen er pædagogisk assistent på mellemtrinnet. Karen er sammen med 4. og 5. klasse - Deres natur/tekniklærer og madkundskabslærer har sammen med Karen planlagt, at eleverne skal ud og se til afgrøderne i deres køkkenhave. De snakker om de forskellige planter, hvilke der vokser som de skal og hvorfor. De tager også billeder af planterne. De skal bruges senere. Derefter luges der og ærtebælgene plukkes og tages med ind i klassen. Andre plukker solbær og gør klar til at gå i skolekøkkenet og lave solbærmarmelade. Karen guider og støtter de børn, der har behov for det. 3 Karen er med eleverne i skolegården, hvor de spiller bold på banerne. Karen er med for at støtte et barn, som har brug for at blive guidet. Derefter holder Karen selv pause i personalerummet og har tid til planlægning. 4 Karen er assistent i matematikundervisningen i 4.klasse. Hun guider og støtter de børn, der har behov for det. Nogle gange går hun fra med et eller 2 to børn ad gangen. Karen er med 6.klasse i engelsk. I dag skal de skrive et brev på engelsk til en venskabsklasse i Australien. Karen guider og støtter de børn, der har brug for det. 5 Karen møder ind og gør klar til første aktivitet. Når børnene møder, starter de med 45 minutters bevægelse sammen med Karen og danskeller matematiklæreren. 1 Karen deltager i teamarbejde med pædagoger og lærere. Derefter har hun fri. 6

11 11 Fordelingen af medarbejdernes arbejdstid I det følgende gennemgås principperne for fordelingen af medarbejdernes arbejdstid, men først præsenteres de rammer, som Lov 409 samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august 2014 udstikker for netop dette. De nye arbejdstidsregler i Lov 409 indebærer en frigørelse fra bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid. Der foreligger således ikke længere en central arbejdstidsaftale med et undervisningsmaksimum, omregningsfaktorer, tid til individuel forberedelse med videre. Det vil sige, at medarbejdernes arbejdstid kan anvendes fleksibelt. Det er skolens ledelse, der løbende skal vurdere, hvordan arbejdstiden bruges bedst muligt for at løse de opgaver, der er på den enkelte skole. Den enkelte leder skal udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte, der overordnet skal angive de arbejdsopgaver, som den ansatte forventes at løse indenfor normperioden. Normperioden er et år. Det forudsættes, at opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem medarbejderen og ledelsen. Det forventes ligeledes, at der er en løbende dialog mellem medarbejderne og ledelsen omkring tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for medarbejdernes arbejdstid. Det skal pointeres, at opgaveoversigten ikke er bindende, men blot vejledende. Ved behov for væsentlige ændringer i indhold eller omfang af arbejdsopgaver, skal ledelsen drøfte dette med medarbejderen. Dette fører til følgende fire hovedprincipper: 1. Fællesskabet og fleksibilitet I løbet af et skoleår vil/kan der være behov for justeringer/tilpasninger/ændringer i opgavefordelingen. Det kan være af pædagogiske og/eller praktiske grunde i forhold til, hvad der tjener elevernes læring og trivsel bedst muligt, ligesom uventede opgaver kan komme til. Disse tilpasninger skal kunne gennemføres hurtigt og effektivt, og med fleksibilitet og åbenhed over for ændringer i opgavefordelingen.

12 12 2. Åbenhed og dialog Det er vigtigt, at der på den enkelte skole er åbenhed omkring og kendskab til hvilke overvejelser, der danner grundlaget for opgaveoversigterne på overordnet niveau. Det skal således sikres, at der på hver enkelt skole er en indledende dialog omkring grundlaget for opgaveoversigterne, inden processen igangsættes. Samtidig skal medarbejderne have kendskab til skolens overordnede mål og intentioner, så de har mulighed for at få indblik i, hvori den fælles opgave består. 3. Individuelle forhold Alle er forskellige og dette gælder også medarbejderne på skoler. Det er derfor vigtigt, at det på den enkelte skole italesættes og accepteres, at individuelle forhold kan og skal have betydning for, hvordan medarbejdernes arbejdstid fordeles. 4. Grundlaget for opgaveoversigten I udarbejdelsen af opgaveoversigterne skal ledelsen inddrage væsentlige overvejelser. I forhold til fordeling af undervisningsopgaverne, kan det f.eks. være overvejelser omkring: Elevernes læring og trivsel Elever med særlige behov Medarbejderens kompetencer Medarbejderens erfaring Medarbejderens ønsker Mulighed for faglig sparring Deltagelse i teamarbejde og medarbejderens rolle i teamet Medarbejderens kendskab til eleverne Fagenes karakter I forhold til fordeling af øvrige opgaver, kan det f.eks. være overvejelser omkring: Deltagelse i efteruddannelse Opgaver som ressourceperson Faglige og pædagogiske indsatsområder Deltagelse i diverse udvalg Opgaveoversigterne er et resultat af en helhedsvurdering ud fra de forskellige overvejelser, og de ovennævnte er ikke udtømmende. Der kan være særlige forhold på den enkelte skole, der kan indgå i overvejelserne.