NORDJYSKE HÆNDER. Et magasin om vækst, initiativer og beskæftigelse i byggebranchen nr. 2 2014

NORDJYSKE HÆNDER Et magasin om vækst, initiativer og beskæftigelse i byggebranchen nr. 2 2014 Nordjyske byggevirksomheder: VI FÅR BRUG FOR FLERE FOLK Nordjyllands største byggeplads: Sygehusbyggeri får hjælp til arbejdskraft Hurtig hjælp til virksomhederne Succes med jobcentret på byggepladsen De nordjyske kommuner: Virksomheder skal tage flere lærlinge Betonarbejde til ufaglærte ledige Kursus får ledige i job på nordjyske byggepladser Beskæftigelsesregion Nordjylland

Der er grund til at glæde sig Indhold Der er flere gode grunde til at glæde sig over artiklerne i dette nummer af NORDJYSKE HÆNDER. For eksempel er det rigtig positiv læsning, at nordjyske byggevirksomheder på de kommende sider fortæller om, hvordan de ser positivt på fremtiden igen. Både små og store håndværks- og byggefirmaer i Nordjylland oplever, at der er lysere tider på vej, og de regner med at øge antallet af medarbejdere i de kommende måneder og år. Det er positivt, at virksomhederne forventer at skulle ansætte flere medarbejdere, men det er egentlig ikke overraskende. Det passer helt med, hvad prognoserne og senest Beskæftigelsesregion Nordjyllands nyeste arbejdsmarkedsoverblik siger, nemlig at der er mange nye jobs på vej i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland. Faktisk bliver det en udfordring at undgå, at der opstår mangel på håndværkere i de kommende år. Det er grunden til, at Beskæftigelsesregionen sammen med en række nordjyske aktører, herunder uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt jobcentrene er i gang med en række initiativer, der skal sikre, at der er nok kompetencer og arbejdskraft til byggeriet. Det handler blandt andet om at få flere unge til at vælge en håndværksuddannelse. Det handler om, at virksomhederne skal give plads til flere lærlinge. Og det handler også om, at ledige i Nordjylland får tilført præcist de kompetencer, som virksomhederne får brug for. Det kan være med til at sikre, at ledige også ufaglærte - får gavn af den øgede beskæftigelse i byggeriet. At der er gode jobmuligheder for ufaglærte i byggebranchen, viser erfaringerne fra et særligt betonkursus for ufaglærte, som du også kan læse om i NORDJYSKE HÆNDER. Mange af de ufaglærte ledige på kurset er kommet i arbejde, fordi de har fået de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er et knaldgodt eksempel på, at det virker, når vi i beskæftigelsesindsatsen tager udgangspunkt i dér, hvor jobbene kommer. Det gør jobbene i særlig grad i forbindelse med det store sygehusbyggeri i Aalborg, som er ved at tage form. Byggeriet af det nye Universitetshospital bliver den helt store byggeopgave i Nordjylland i de kommende år. Her er det vigtigt, at blandt andre de nordjyske jobcentre og uddannelsesinstitutioner gør en særlig indsats for, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Planerne om et unikt nordjysk initiativ i forbindelse med sygehusbyggeriet er endnu et godt og positivt eksempel på nordjysk samarbejde, som du kan læse om i dette nummer af NORDJYSKE HÆNDER. God læselyst. 4 14 12 4 Vi får brug for flere folk Optimismen er for alvor på vej tilbage blandt både store og små nordjyske byggefirmaer. 6 Sygehusbyggeri med nordjysk arbejdskraft Jobcentre og uddannelsesinstitutioner vil med på Nordjyllands største byggeplads. 8 Succes med jobcentret på byggepladsen Gode erfaringer fra forsøg i Aalborg kan overføres til andre byggepladser i Nordjylland. 9 Hurtig hjælp til virksomhederne Fordel med jobcentret på byggepladsen, mener tømrerfirma. 10 Virksomheder skal tage flere lærlinge Partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler skal give nordjyske unge flere elevpladser. 12 Betonkursus får ledige i arbejde Kursus hjælper ufaglærte ledige til at få betonjobs på nordjyske byggepladser. Karsten Simensen Direktør i Beskæftigelsesregion Nordjylland 10 13 Fra ledig gartner til betonarbejder Efter tre år som ledig gav betonkursus mulighed for fast arbejde. 14 Nemmere at vælge byggekurser til ledige Nordjyske byggeuddannelser har lavet enkle og overskuelige uddannelsespakker. KOLOFON Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tel: 72 22 36 00 brnord@star.dk Tekst og tilrettelæggelse: Journalist Henrik Jensen HOS JOURNALISTERNE Ansvarshavende redaktør: Karsten Simensen Redaktionsgruppe: Henrik Christensen Lars Pilgaard Pia Nielsen Hans Svenstrup Kirsten Hørup Hans Ulrik Møller Reidar H. Kogstad Henrik Jensen Foto: Peter Halskov Layout: www.formagenda.dk Tryk: Laser Tryk Oplag: 3.000 NORDJYSKE HÆNDER udgives af Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Artiklerne i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis Beskæftigelsesrådet Nordjylland eller Beskæftigelsesregion Nordjyllands holdninger. Artiklerne kan citeres mod kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser. 8 6 16 Flest lærlinge i nordjyske firmaer De nordjyske virksomheder er bedre til at tage lærlinge end virksomhederne i resten af landet. 2 3

Nordjyske virksomheder: Vi får brug for flere folk Optimismen er på vej tilbage blandt både store og små byggefirmaer. Det er ikke kun i analyser og prognoser, at opsvinget er ved at bide sig fast. Også i den virkelige verden oplever virksomhederne, at der er lysere tider på vej. De nordjyske håndværks- og byggefirmaer regner med at øge antallet af medarbejdere i de kommende år. Jeg ser positivt på fremtiden. Vi begynder at mærke, at det går den rigtige vej for byggebranchen i Nordjylland, siger David Madsen, der er administrerende direktør i den store nordjyske byggevirksomhed, TL BYG. Når analyserne spår, at der bliver brug for flere nordjyske hænder i bygge- og anlægsbranchen i de kommende år, så skyldes det særligt tre faktorer. Der er for få unge, der vælger at blive håndværkere. Der er relativt mange ældre håndværkere, der snart vil forlade arbejdsmarkedet. Og så forventes det, at beskæftigelsen generelt vil stige i byggebranchen i takt med, at aktiviteten er på vej op igen i samfundet efter krisen. I de nordjyske virksomheder bekræfter man analysernes forudsigelser. Direktør Kim Larsen fra Vodskov Murer Entreprenørforretning har travlt og forventer at skulle ansætte flere folk. Både de små håndværkere og de store byggefirmaer melder om fremgang og forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i den kommende tid. Det er vores klare fornemmelse, at der kommer flere byggeprojekter i udbud i de næste år. Og hvis vi får flere opgaver, så betyder det jo, at vi skal have flere ansatte, siger David Madsen. Fra 35 til 50 ansatte Samme fornemmelse har man i det mellemstore byggefirma, VME Vodskov Murer Entreprenørforretning. Jeg har en forventning om, at vi får mere travlt i de kommende år. Og at vi får brug for at ansætte flere folk, siger Kim Larsen, der er administrerende direktør i VME og formand for Dansk Byggeri Sydøstvendsyssel. Kim Larsen har i dag 35 ansatte i sin entreprenørvirksomhed fortrinsvis murere og struktørere. Han mener, at det er realistisk, at firmaet vil vokse til omkring 50 ansatte i løbet af de næste tre år. Vi er kommet rimeligt fornuftigt igennem krisen med sorte tal på bundlinjen i næsten alle år. Men vi er begyndt at vokse, og det regner jeg med vil fortsætte, siger Kim Larsen. Han genkender fra sit eget firma, at der er relativt mange håndværkere, som på grund af deres alder vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Cirka 40 procent af mine murere og struktører er over 50 år, og nogle af dem, ved jeg, vil holde i løbet af de næste par år. Alene af den årsag får vi brug for at få nye folk ind i virksomheden, siger Kim Larsen. Travlhed i Thy Også blandt de små nordjyske håndværksfirmaer er optimismen for alvor ved at vende tilbage efter nogle vanskelige år. Jeg ser lyst på fremtiden, det er helt sikkert. Det er tydeligt, at der begynder at komme flere ordrer igen, så jeg er meget positiv, siger tømrermester Jan Smed, der driver tømrerfirmaet Thy Mesterbyg i Thisted. Han har i dag otte tømrere ansat i sit firma, hvilket er omkring halvt så mange som under højkonjunkturen. Vi havde nogle år før krisen, hvor vi havde rigtig travlt, og nu har vi så været igennem nogle svære år. Men vi regner da med at komme tilbage til tidligere højder og måske fordoble antallet af medarbejdere igen. Muligvis allerede i løbet af næste år, siger Jan Smed. Også han er formand for den lokale afdeling af Dansk Byggeri og kender dermed til stemningen blandt de øvrige håndværksfirmaer i Thy. Murerfirmaerne har lige nu meget travlt i vores område. Til gengæld er vvs-installatørerne ikke rigtigt kommet i gang endnu. Så det svinger, men generelt synes jeg, at optimismen er på vej tilbage, siger Jan Smed. Det går den rigtige vej I den anden ende af byggebranchen har en af Nordjyllands største entreprenørvirksomheder, A. Enggaard, også positive forventninger til fremtiden. Faktisk har det været så som så med krisen for vores vedkommende. Vi har egentlig haft en god aktivitet i de seneste år. Først og fremmest fordi vi har lavet en del offentligt byggeri, mens byggeriet for private har ligget ret stille, siger økonomidirektør i A. Enggaard, Anders Mejlholm Larsen. Entreprenørvirksomheden, der har en betydelig del af sine aktiviteter uden for Nordjylland, har forventninger om, at Der er absolut grund til at se lyst på fremtiden. også det private byggeri vil begynde at stige. Vi fornemmer, at der begynder at komme mere gang i det private byggeri. Ikke så voldsomt endnu i Nordjylland, som vi oplever fx i Østjylland, men det går helt sikkert den rigtige vej, siger Anders Mejlholm Larsen. Hos A. Enggaard er der i dag i alt omkring 300 ansatte, hvoraf de 125 er funktionærer, mens resten fortrinsvis er beton- og anlægsfolk. Firmaet benytter sig i stor stil af underentreprenører og har fx ikke selv nogen tømrere, murere eller vvs ere ansat. Selvom opsvinget er på vej, så er det ikke sikkert, at vi får mange flere ansatte i vores virksomhed. Det er nok mest hos vores underleverandører, at der kan komme mange nye jobs, siger Anders Mejlholm Larsen. Ser lyst på fremtiden Tilbage i TL BYG, som med 170 ansatte også hører til blandt de store arbejdspladser i den nordjyske byggebranche, er det tømrerne, der udgør den største faggruppe. Men virksomheden har også en del elektrikere, murere, struktører og smede ansat. Vi er forberedte på, at der kan komme mangel på arbejdskraft, når der for alvor kommer gang i byggeriet igen. Faktisk har vi på det seneste haft vanskeligt ved at finde elektrikere, mens vi endnu ikke har oplevet problemer med at få kvalificerede medarbejdere blandt de øvrige faggrupper. Men det kan komme, siger administrerende direktør David Madsen. TL BYG har langt hovedparten af sine byggeaktiviteter i Nordjylland og har blandt andet været med i byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg. For tiden er virksomheden dog med til at bygge det nye Universitetssygehus i Aarhus og satser også på at blive en del af byggeriet af Aalborg Universitetshospital, som snart for alvor går i gang. David Madsen tør ikke spå om præcist hvor mange flere medarbejdere, der vil blive brug for i TL BYG i de kommende år. Der er mulighed for, at vi i højere grad vil benytte underleverandører, når vi får behov for flere folk, siger han: Men der er ingen tvivl om, at der er mange bygge- og anlægsprojekter på vej i Nordjylland, og det vil betyde flere beskæftigede i byggebranchen. Der er absolut grund til at se lyst på fremtiden. 4 5

Sygehusbyggeri får hjælp til nordjysk arbejdskraft Jobcentre og uddannelser skal med på Nordjyllands største byggeplads. Opførelsen af det nye universitetshospital i Aalborg er tæt på for alvor at gå i gang. Et særligt nordjysk samarbejde skal sikre, at byggevirksomhederne på projektet til enhver tid har adgang til præcis den arbejdskraft, de har brug for. Nordjyllands største byggeprojekt vil frem til 2020 være arbejdsplads for tusindvis af håndværkere af alle slags. En enestående mulighed for at få flere nordjyder i beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. Men sygehusbyggeriet falder sammen med udsigterne til, at Nordjylland kommer til at mangle håndværkere og bygningsfolk i de kommende år. Sygehusbyggeriet kommer til at foregå på et tidspunkt, hvor der er truende mangel på arbejdskraft inden for byggeriet i Nordjylland. Derfor er der brug for en ekstraordinær indsats, så sygehuset så vidt muligt kan blive bygget af kvalificeret nordjysk arbejdskraft, siger kontorchef Henrik Christensen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Hurtig og effektiv Sammen med bygherren Region Nordjylland, de nordjyske jobcentre, uddannelsesinstitutioner, byggeriets ehvervsorganisationer og fagforbund har Beskæftigelsesregion Nordjylland taget relevante kurser til medarbejderne på byggepladsen, når de har brug for det. Én indgang Parterne bag formidlings- og kompetencecentret afventer lige nu svar på en ansøgning om støtte til projektet fra Vækstforum Nordjylland. Med tilsagn herfra er centret klar til at åbne på byggepladsen, samtidig med at byggeriet for alvor går i gang. Formidlings- og kompetencecentret skal bemandes af nogle særlige kompetencemedarbejdere, der skal repræsentere såvel jobcentrene, uddannelsesinstitutionerne, de faglige organisationer og de øvrige parter i samarbejdet. Centret skal dermed sikre, at virksomhederne har én indgang til at få adgang til både den arbejdskraft og uddannelse, der opstår behov for under det store byggeprojekt. at formidlings- og kompetencecentret også skal arrangere informationsmøder og gerne byggepladsbesøg for ledige og andre nordjyder, der kunne være interesseret i at arbejde i bygge- og anlægsbranchen. Prognoserne siger, at der i Nordjylland er udsigt til mangel på stort set alle byggeriets faggrupper i de kommende år. Og med det omfattende og årelange byggeri af Aalborg Universitetshospital risikerer virksomhederne at få problemer med at finde den rette arbejdskraft i regionen. Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der brug for en særlig indsats for at sikre, at virksomhederne på sygehusbyggeriet kan få adgang til den nødvendige arbejdskraft. Det store hospitalsbyggeri er alle tiders chance for Nordjylland. Det kan være med til at skabe omsætning i virksomhederne og vækst i beskæftigelsen. stede under hele byggeriet af sygehuset. Hvis der opstår mangel på arbejdskraft kan det påvirke omkostningerne for byggevirksomhederne og dermed risikere at fordyre byggeriet. Det vil vi selvfølgelig helst undgå, siger Poul Møller fra Region Nordjylland og kontorchef i projektafdelingen Nyt Aalborg Universitetshospital. Han mener, at ideen om, at beskæftigelsessystemet, uddannelserne, byggeriets erhvervsorganisationer og fagforbund går sammen om et formidlings- og kompetencecenter på byggepladsen, er både ny og spændende. Hvis en fremskudt enhed på byggepladsen kan give bedre resultater, end hvis alle parter sidder på deres forskellige adresser rundt omkring i Nordjylland, så er det jo rigtigt godt. Vi bakker 100 procent op om projektet, siger Poul Møller. FAKTA OM BYGGERIET AF AALBORG UNIVERSITETS- HOSPITAL MÅL FOR DEN SÆRLIGE INDSATS PÅ SYGEHUSBYGGERIET At virksomhederne får let adgang til kvalificeret arbejdskraft og dermed ikke får rekrutteringsproblemer. At der bliver den størst mulige andel af nordjysk arbejdskraft på byggeriet af det nye Universitetshospital. At antallet af lære- og praktikpladser til nordjyske praktikpladssøgende øges betydeligt. At modellen for samarbejde om rekruttering og kompetenceudvikling kan bruges på andre fremtidige store bygge- og anlægsprojekter. initiativ til at etablere et såkaldt formidlings- og kompetencecenter i skurbyen på byggepladsen i Aalborg Øst. En pavillon, hvor fx både de nordjyske jobcentre og erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser skal være synligt til stede direkte på selve byggepladsen. Tanken er, at det skal være en lille effektiv enhed, der hurtigt og ubureaukratisk kan hjælpe virksomhederne på sygehusbyggeriet, så de ikke løber tør for kvalificeret arbejdskraft, siger Henrik Christensen: Den fremskudte enhed skal også kunne hjælpe virksomhederne med Poul Møller fra Region Nordjylland foran det 50.000 kvm store byggeområde, hvor Aalborg Universitetshospital skal opføres. Hvis for eksempel en virksomhed står og mangler nogle folk på byggepladsen, skal medarbejderne i formidlings- og kompetencecentret lynhurtigt kunne finde frem til ledige med de rette kvalifikationer via de nordjyske jobcentre, siger Henrik Christensen. Der vil desuden være særligt fokus på at sikre flest mulige lære- og praktikpladser i byggevirksomhederne på sygehusbyggeriet. Alle tiders chance Udover at hjælpe virksomhederne med arbejdskraft og kurser, er det planen, Det kræver dog, at beskæftigelsessystemet og uddannelserne i Nordjylland er gode til at hjælpe virksomhederne med deres behov for arbejdskraft, siger Henrik Christensen. Nyt og spændende Hos Region Nordjylland, der er bygherre på det nye universitetshospital i Aalborg, er man glad for den særlige beskæftigelses- og uddannelsesindsats, der bliver gjort i forbindelse med sygehusbyggeriet. Vi har jo som bygherre en klar interesse i, at der er den rette arbejdskraft til Det største byggeri i Nordjylland blev officielt sat i gang, da det første spadestik til Aalborg Universitetshospital blev taget fredag 18. oktober 2013. Inden selve hospitalsbygningerne for alvor skyder op, skal hele det 50.000 kvm store byggeområde gøres klar. 400.000 kubikmeter jord er ved at blive afgravet, og der er opført en 3.000 kvm stor skurby, hvorfra hele byggeriet skal styres. Skurbyen kommer også til at rumme omklædning og spisesal for alle ansatte på byggeriet. Det er også her formidlingsog kompetencecentret skal være. I midten af 2015 er man klar til at begynde byggeriet af selve Universitetshospitalet. Ifølge planen skal Aalborg Universitetshospital være klar til åbning i juni 2020. 6 7

Succes med jobcentret på byggepladsen Gode erfaringer fra forsøg i Aalborg kan overføres til andre byggepladser i Nordjylland. 34 årige Kasper Andersen (tv.) er glad for at være i job igen. Hér sammen med Erling Bo Larsen fra Jobcenter Aalborg og Reidar H. Kogstad fra 3F. Det gælder om at være helt tæt på virksomhederne, hvis jobcentret skal hjælpe ledige i arbejde. Det viser et forsøg, hvor Jobcenter Aalborg har haft en virksomhedskonsulent udstationeret på en af byens byggepladser. Det er tanken at overføre erfaringerne fra forsøget til sygehusbyggeriet og andre store byggepladser i Nordjylland. Det har været genialt. Det er meget nemmere at hjælpe virksomhederne med den rette arbejdskraft på det rigtige tidspunkt, når man er til stede der, hvor virksomhederne er, siger Erling Bo Larsen. Han er virksomhedskonsulent i Jobcenter Aalborg og har siden april haft sin regelmæssige gang på byggepladsen ved fagforeningen 3F s domicil i Aalborg. Her er 3F ved at få opført en omfattende tilbygning, som blandt andet skal huse en række af byens andre fagforbund. Under hele byggeriet fra april til november har Erling Bo Larsen hver onsdag et kontor hos 3F, hvorfra han holder tæt kontakt med de forskellige byggefirmaer, der deltager i byggeriet. I takt med, at firmaerne rykker ind på byggeriet, tager jeg fat i dem og hører, om de har brug for noget hjælp fra jobcentret. Jeg bliver et kendt ansigt på byggepladsen og den direkte dialog med firmaerne er en stor fordel, siger han. Med på byggemøderne Som noget særligt har Erling Bo Larsen aftalt med bygherren 3F, at han også deltager i alle byggemøderne, der holdes hver fjortende dag under hele byggeriet. På byggemøderne deltager formændene fra byggefirmaerne og koordinerer de forskellige arbejdsopgaver. Møderne holdes for at sikre, at alt kører, som det skal, og at tidsplanerne for byggeriet holder. Byggemøderne er et rigtigt godt sted at være med. Jeg er mest med på en lytter, og så kan jeg høre, om der er firmaer, som er lidt bagefter og måske står og mangler nogle folk for at holde tidsplanen. Efterfølgende tager jeg så fat i firmaerne og tilbyder dem hjælp med at finde nogle ledige med de rette kvalifikationer, siger Erling Bo Larsen. Han havde ikke været på byggepladsen i ret lang tid, før entreprenørfirmaet, der lavede murer- og betonarbejdet på grundhuset, viste sig interesseret i at tage en voksenlærling. Det blev en ledig, der efter at have taget første del af struktøruddannelsen, nu sad fast, fordi han ikke kunne finde en lærlingeplads til at gøre uddannelsen færdig. Jeg fik ham ind på byggepladsen i et kort praktikforløb, og efter at entreprenøren havde set ham an, ville de gerne lave en lærlingekontrakt med ham. Det var næppe sket, hvis jeg ikke havde været i tæt dialog med virksomheden på byggepladsen, siger Erling Bo Larsen. Vigtigt at være til stede Det er formand for byggegruppen i 3F i Aalborg, Reidar H. Kogstad, der oprindeligt har fået ideen til at invitere jobcentret ind på byggepladsen. Det gælder om, at jobcentret kan komme tæt på entreprenørerne og på den måde bedre få øje på de jobåbninger, der opstår i byggeprocessen. Det er vigtigt at være til stede, så virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk kan få hjælp med at finde præcist den arbejdskraft, de har brug for, siger Reidar H. Kogstad. Han nævner som et eksempel, da tømrerfirmaet Pallisgaard begyndte på deres del af arbejdet Vi kunne høre på det første byggemøde, hvor tømrerfirmaet var med, at de måske godt kunne bruge et par ekstra folk. Og så kunne Erling hurtigt tilbyde at hjælpe, og det endte med, at firmaet ansatte to ledige tømrere, som han fandt til dem, siger Reidar H. Kogstad: Jeg vil klart beskrive forsøget som en succes, som med fordel kan overføres til andre byggepladser. Hurtig hjælp til virksomhederne Fordel med jobcentret på byggepladsen, mener tømrerfirma. Det er en rigtig god ide, at jobcentret er til stede på byggepladserne for at hjælpe virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft. Det mener man hos tømrerfirmaet Pallisgaard, der selv har haft glæde af forsøget ved 3F-byggeriet i Aalborg. Det har fungeret alle tiders. Det er en klar fordel, at jobcentret er med på byggepladsen, så vi kan få hurtig hjælp, når vi mangler folk, siger Pallisgaards formand på 3F-byggeriet, Mads Olesen. Da Pallisgaard begyndte på deres del af arbejdet i forbindelse med byggeriet, studsede Mads Olesen et øjeblik over, at der sad en konsulent fra jobcentret med på byggemøderne. Det er vi jo ikke vant til, men det var helt fint. Han lyttede mest og præsenterede sig kort til sidst på mødet. Og så kunne vi jo tage fat i ham efterfølgende, siger Mads Olesen. Efter mødet nævnte han overfor jobcenterkonsulenten, at Pallisgaard måske godt kunne bruge et par ekstra tømrere i forbindelse med 3F-byggeriet, og i løbet af kort tid fik han tilsendt en stribe navne på ledige tømrere, der havde præcist de kvalifikationer, som han havde brug for. Han fandt nogle ledige, der matchede vores behov, og jeg endte med at ansætte to af dem, siger Mads Olesen. Det var fantastisk En af de tømrere, der blev ansat, er 34 årige Kasper Andersen fra Vodskov. Han har stort set haft fast arbejde i forskellige tømrerfirmaer, siden han blev udlært for godt ti år siden. Lige indtil han sidste år pludselig blev fyret, fordi hans arbejdsgiver ikke længere havde opgaver nok. Det var utroligt frustrerende at gå ledig. Man har en masse bekymringer, særligt når man har familie med to små børn, siger Kasper Andersen. Han fortæller, at han uden held havde nået at søge arbejde hos stort set samtlige tømrerfirmaer i Aalborg og omegn, da han pludselig blev kaldt til jobsamtale hos Pallisgaard, hvorefter han straks blev ansat som tømrer på 3F-byggeriet. Formand Mads Olesen fra Pallisgaard. Jamen, det var så fantastisk, og jeg er bare glad. Nu regner jeg med, at jeg er tilbage i fast arbejde i et godt job. Fremtidsudsigterne er lyse igen, siger Kasper Andersen. Også hans nye arbejdsgiver er tilfreds. Både med den nye tømrersvend og med hjælpen fra jobcenteret. Vi har ikke rigtigt tidligere brugt jobcentret, når vi manglede folk, men det kan jeg godt finde på en anden gang. Det er en super god ide, at de er til stede på byggepladsen. Det synes jeg, at de skal overføre til fx sygehusbyggeriet og andre større byggerier, siger Mads Olesen fra Pallisgaard. 8 9

Nordjyske kommuner: Virksomheder skal tage flere lærlinge Aftaler og klausuler skal give nordjyske unge flere elevpladser. Mange bygge- og håndværksvirksomheder nyder godt af at lave opgaver for de nordjyske kommuner. Nu vil kommunerne til gengæld have virksomhederne til at tage et større ansvar for, at de unge på de nordjyske erhvervsuddannelser kan få en læreplads. Vi har hårdt brug for, at der bliver uddannet nogle flere unge håndværkere i Nordjylland. Derfor har Aalborg Kommune valgt, at vi fremover vil kræve, at virksomhederne skal tage nogle flere lærlinge, hvis de vil lave opgaver for kommunen, siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Når Nordjyllands største kommune fremover skal have byggeopgaver lavet, vil byggevirksomheder derfor blive mødt med et krav om, at der skal være flere lærlinge på byggepladserne. Det kommer efter, at et flertal i byrådet for nyligt har besluttet at indføre såkaldte uddannelsesklausuler i forbindelse med tildeling af større byggeopgaver og andre udbud i kommunen. Der er heldigvis mange virksomheder, som allerede er gode FAKTA OM PARTNERSKABSAFTALER De nordjyske kommuner bruger forskellige redskaber til at få flere elevpladser til de nordjyske unge. til at tage lærlinge, men der er desværre også en del, som kryber udenom. I fremtiden er det kun virksomheder, der påtager sig deres uddannelsesforpligtigelse, som kan komme i betragtning til at lave opgaver for kommunen, siger Thomas Kastrup-Larsen. Klausuler vil virke Ifølge Aalborgs nye retningslinjer vil kommunen stille krav om, at lærlinge skal udgøre mindst 10 procent af de ansatte i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, der varer mere end seks måneder, og hvor den samlede ordre er på mindst 10 mio. kroner. Kommunen har ikke lavet beregninger af, hvor mange ekstra lærepladser, der vil komme ud af den nye uddannelsesklausul. Men Aalborgs borgmester henviser til, at uddannelsesklausuler har eksisteret i flere år i fx Købehavn og andre kommuner med gode resultater. Jeg tror på, at det er et redskab, der vil virke. Også fordi vi En partnerskabsaftale er en frivillig aftale, som en kommune indgår med byggeriets erhvervsorganisationer og erhvervsskolen. Gennem partnerskabet forpligter parterne sig til at skaffe praktikpladser til de unge i kommunen, der søger en praktikplads inden for byggeerhvervene. En partnerskabsaftale omfatter alle virksomheder og ikke kun dem, der laver byggeaktiviteter for kommunen. Aftalen indeholder også mål om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I Nordjylland har Thisted, Morsø og Hjørring Kommuner lavet partnerskabsaftaler. samtidig sender et meget klart og tydeligt signal til byggevirksomhederne om, at vi mener, det er vigtigt, at de skaber nogle flere lærepladser til de unge i Nordjylland, siger Thomas Kastrup-Larsen. Aalborg er den første nordjyske kommune, der indfører uddannelsesklausuler. Til gengæld har Region Nordjylland også indført en tilsvarende uddannelsesklausul, der fx kommer til at gælde for virksomheder, der gerne vil være med til at bygge det kommende storsygehus i Aalborg Øst. Alle skal have en læreplads Også i andre nordjyske kommuner er man optaget af, at få virksomhederne til at tage flere elever. Det gælder fx i Thisted, Morsø og senest i Hjørring, hvor man i stedet for at stille konkrete krav til virksomhederne i form af klausuler, har valgt at lave frivillige såkaldte partnerskabsaftaler med byggeriets erhvervsorganisationer og erhvervsskolerne i lokalområdet. Vi har ikke kommunale anlægsopgaver nok i kommunen til, at det giver mening, at vi kræver flere lærlinge af de virksomheder, der arbejder for os. Vi tror, at vi kan få skabt langt flere lærepladser ved at indgå en frivillig aftale, siger Ivan Leth, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune. Målet er det samme som i Aalborg, nemlig at få virksomhederne i kommunen til at tage flere lærlinge. Vi har sammen med erhvervsorganisationen Dansk Byggeri og EUC Nord skrevet under på en aftale, der sikrer, at alle unge i Hjørring Kommune, som ønsker at uddanne sig inden for bygge- og anlægsbranchen, skal have tilbudt et praktikforløb i en byggevirksomhed i kommunen. Alle unge skal simpelthen garanteres en læreplads, siger Ivan Leth. Tror på partnerskabsaftale Ivan Leth peger på, at det er en styrke, at det ikke kun er virksomheder, der laver opgaver for kommunen, der skal tage flere lærlinge. Partnerskabsaftalen gælder alle håndværksvirksomheder i Hjørring Kommune. Aftalen, der højtideligt blev underskrevet af parterne på Hjørring Rådhus i maj, løber frem til 1. september 2015, hvor målene i aftalen også skal være nået. Jeg tror på, at partnerskabsaftalen er det, der skal til, for at virksomhederne nu tager sig sammen og begynder at tage nogle flere lærlinge. Ellers kommer virksomhederne jo selv til at mangle arbejdskraft om få år, siger Ivan Leth. Ud over at partnerskabsaftalen skal skaffe praktikpladser til alle unge inden for bygge- og anlægsbranchen, har parterne også Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. FAKTA OM UDDANNELSESKLAUSULER En uddannelsesklausul stiller krav om, at virksomheder, der laver arbejde for en kommune, region eller staten, skal ansætte et nærmere fastsat antal lærlinge. Det vil typisk være 5-10 procent af den faglærte arbejdsstyrke, der er beskæftiget med opgaven for det offentlige. Især ved større bygge- og anlægsopgaver er det blevet almindeligt, at offentlige myndigheder stiller krav om et bestemt antal elever. Opgaven skal desuden have en vis størrelse og længde, før man må skrive en uddannelsesklausul ind i kontrakten. I Nordjylland har Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedtaget at bruge uddannelsesklausuler. aftalt, at de vil samarbejde om at få flere unge i Hjørring Kommune til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Desuden skal flere ledige hjælpes over i håndværkerbranchen. I partnerskabsaftalen i Hjørring er der sat et mål om, at 60 procent af alle unge uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal i gang med en erhvervsuddannelse. Vi har lavet en meget ambitiøs aftale med Dansk Byggeri, som jeg er meget begejstret for. Selvom partnerskabsaftalen er frivillig har jeg høje forventninger til, at målene i aftalen bliver indfriet, siger Ivan Leth. Tvang eller frivillighed Hos Dansk Byggeri foretrækker man, at kommunerne laver frivillige partnerskabsaftaler som i Thisted, på Mors og i Hjørring i stedet for at indføre uddannelsesklausuler som i Aalborg. Vi bryder os ikke om, at virksomhederne skal tvinges til at tage flere lærlinge. Vi tror på, at frivilligedens vej er bedre, siger Peter H. Wagner, der er regionskonsulent for Dansk Byggeri i Nordjylland. Han er fuld af tiltro til, at målet i den nye partnerskabsaftale med Hjørring Kommune bliver nået, selvom det kræver, at håndværksvirksomhederne i kommunen nu begynder at tage langt flere lærlinge end hidtil. Vi har aftalt, at EUC Nord får lavet en profil af alle de unge, der mangler en elevplads i en virksomhed under Dansk Byggeri. Og så vil vi gøre alt for, at vores virksomheder tager dem i lære, siger Peter H. Wagner. Hos fagbevægelsen mener man, at uddannelsesklausuler som i Aalborg er den bedste vej til at få håndværksvirksomhederne til at tage flere lærlinge. Der er bestemt gode ting i partnerskabsaftalerne, men vi foretrækker dog helt klart, at kommunerne indfører uddannelsesklausuler, der tvinger virksomhederne til at tage flere lærlinge. Det er mere effektivt, og erfaringerne fra andre kommuner viser, at det øger det samlede antal lærepladser, og det har vi brug for i Nordjylland, siger formand for byggegruppen i 3F i Aalborg, Reidar H. Kogstad. 10 11

Betonkursus får ledige i arbejde Murermester Finn Sørensen og Rune Vestergaard Madsen holder pause under betonarbejde på Hobros superligastadion. Kursus hjælper ufaglærte ledige til at få betonjobs på nordjyske byggepladser. Tre nordjyske jobcentre har haft succes med at tilbyde ledige ufaglærte et særligt betonkursus. Mere end halvdelen er kommet i ordinært arbejde straks efter kurset. Det er et rigtigt flot resultat, at så mange ledige er kommet i arbejde umiddelbart efter kurset, siger Frank Reinholt Andersen, der er virksomhedskonsulent i Jobcenter Mariagerfjord. I alt 17 ufaglærte ledige deltog i betonkurset, der var arrangeret af AMU Nordjylland for jobcentrene i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild. Status efter kurset er, at ni af de ledige er kommet i ordinært arbejde som betonarbejdere i nordjyske byggevirksomheder. Desuden er en af deltagerne kommet i jobrotation, og en har fået en læreplads i en virksomhed og er begyndt på en uddannelse som struktør altså faglært betonarbejder. Mange af deltagerne er ikke helt unge længere, og flere har været ledige i længere tid. Derfor mener jeg, at det er en succes, at kurset har ført til ordinært arbejde for så mange af deltagerne, siger Frank Reinholt Andersen. Gode jobmuligheder Han mener, at kursets resultat bekræfter, at det er en god ide at lave målrettede betonkurser for ledige i Nordjylland for at sikre, at der er betonfolk nok NI UD AF 17 I ARBEJDE i regionen til at klare efterspørgslen i de kommende år. Betonarbejde er en vigtig del af næsten alt nutidigt byggeri, hvor både fundamentet og væsentlig dele af byggeriet oftest er lavet af beton. Ifølge prognoserne er betonarbejdere en af de faggrupper i byggebranchen, der først bliver mangel på. Det betyder, at der skulle være gode jobmuligheder for ikke alene faglærte struktører men også for ufaglærte, der som deltagerne på kurset har tilegnet sig nogle grundlæggende betonkompetencer. Det har været et rigtigt godt kursus, hvor deltagerne har prøvet at arbejde med de nyeste metoder inden for betonarbejde, og de har fået et certifikat, der viser alt, hvad de kan med beton, siger Frank Reinholt Andersen. Praktik er vigtig Derudover er der ifølge ham særligt to årsager til kursets succes. Vi har gjort os umage med at sammensætte et godt hold af ledige, der alle har haft stor lyst til at afprøve, om en fremtid som betonarbejder kunne være noget for dem, siger han. Og så har det været uhyre vigtigt, at der i det godt tre måneder lange kursus var indlagt to gange fjorten dages praktik hos en nordjysk byggevirksomhed. De to praktikforløb har været en afgø- rende faktor for, at så mange er kommet i job. Det betyder, at de har fået prøvet deres nye kompetencer af i virkeligheden på en rigtig byggeplads. Og så er langt de fleste kommet i arbejde i de byggevirksomheder, hvor de har været i praktik, siger Frank Reinholt Andersen. Betonkurset for de 17 ledige fra Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild er gennemført med støtte fra Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Lignende kurser er på vej i andre kommuner i Nordjylland. 17 ledige fra Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild har deltaget i betonkurset, som er blevet gennemført med støtte fra Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Kurset førte umiddelbart til, at ni af deltagerne er kommet i ordinært arbejde, én er kommet i jobrotation, mens én har fået en læreplads og er begyndt på struktøruddannelsen. Fra ledig gartner til betonarbejder Efter tre år som ledig gav betonkursus mulighed for fast arbejde. 33-årige Rune Vestergaard Madsen fra Hobro har ikke kunnet finde arbejde, siden han blev uddannet som væksthusgartner for tre år siden. Efter at have deltaget i et betonkursus er han klar til at skifte fra gartnerbranchen til byggebranchen. De danske drivhusgartnerier har det utroligt svært og kan ikke klare sig i konkurrencen med udlandet. Jeg har søgt overalt, men der er ikke noget arbejde at få. Så jeg står med en uddannelse, som jeg ikke rigtig kan bruge, siger han. Derfor meldte han sig klar, da Jobcenter Mariagerfjord tilbød, at han kunne komme på et betonkursus, der ifølge jobcentret ville give ham gode muligheder for at få arbejde i byggeriet. Når man er ledig, så går man og bliver lidt pessimistisk, så jeg var ikke svær at overtale, da jeg fik at vide, at betonkurset ville give mig nogle gode muligheder for at finde et arbejde, siger Rune Vestergaard Madsen. Fedt og hårdt Som en del af det tre måneder lange betonkursus var Rune Vestergaard Madsen i en periode i praktik hos en murermester i Hobro. Blandt andet har han været med til at lave forskelligt betonarbejde i forbindelse med, at Hobro Stadion skulle gøres Superliga-klar. Jeg fandt ud af, at det er fedt at arbejde med beton. Det er også hårdt, og man er træt, når man kommer hjem. Men det er kun dejligt, når man har gået ledig i så lang tid, siger han. Som en stor del af de øvrige deltagere på betonkurset, blev Rune Vestergaard Madsen tilbudt arbejde hos den virksomhed, hvor han var i praktik under kurset. Nu er jeg kommet i arbejde, og det betyder alt. På den måde har kurset været genialt, siger han. En rigtig god ide Hans arbejdsgiver, murermester Finn Sørensen fra Hobro, er glad for, at betonkurset har gjort det nemmere for ham at finde kompetent arbejdskraft. Jeg kan godt mærke, at det er begyndt at blive svært at finde folk, der har betonkompetencer. Før var der ofte nogen, der ringede og bød sig til. Det er der ikke længere, siger Finn Sørensen, der har i alt ti mand ansat. Og han er glad for, at Rune Vestergaard Madsen nu er blevet en del af firmaet. Jeg havde lige mulighed for at se ham an, mens han var i praktik under betonkurset, og jeg var meget tilfreds med ham. Så jeg skyndte mig at ansætte ham bagefter, siger Finn Sørensen, der bifalder ideen om at give ledige muligheden for at finde arbejde i betonbranchen. Jeg kan kun sige, at jeg synes, at betonkurset har været en rigtig god ide. Det må de gerne gentage, siger han. 12 13

Nemmere at vælge byggekurser til ledige Byggeuddannelser har lavet enkle og overskuelige uddannelsespakker. Meget tyder på, at der bliver mangel på håndværkere i Nordjylland, og derfor kan der være gode jobperspektiver for ledige i at søge over i byggeog anlægsbranchen. Et nyt samarbejde mellem de nordjyske bygge- og anlægsuddannelser skal gøre vejen fra ledighed til byggepladsen mere enkel. Vi vil gerne gøre det så let som muligt at vælge rigtigt blandt de mange AMU-kurser i Nordjylland, der kan hjælpe ledige til en fremtid i byggebranchen, siger Hans Ulrik Møller, der er uddannelseschef på EUC Nord. EUC Nord er gået sammen med de øvrige nordjyske erhvervsskoler, EUC Hans Ulrik Møller, uddannelseschef på EUC Nord. Nordvest og Tech College Aalborg samt AMU Nordjylland om at lave nogle særlige uddannelsespakker, som kan opkvalificere og uddanne ledige, så de kan søge arbejde på byggepladserne. Vi har indgået en unik alliance på tværs af de nordjyske uddannelser. Det er bestemt ikke i vores interesse, hvis der er nogen, der har svært ved at finde rundt i kurserne. Det skal være nemt at vælge det rette kursus, siger Hans Ulrik Møller. En jungle af kurser På et møde tidligere på året i den særlige nordjyske fokusgruppe, der arbejder på at løse den truende mangel på abejdskraft i byggeriet, påpegede både jobcentre og a-kasser, at de ofte havde svært ved at finde hoved og hale i det kæmpemæssige udbud af arbejdsmarkedskurser og uddannelser, der findes på byggeog anlægsområdet. Det kan nogle gange være næsten umuligt at finde rundt i junglen af erhvervsrettede kurser og uddannelser. Det kan fx være vanskeligt at gennemskue hvilke kurser, der passer bedst til de forskellige typer ledige, siger afdelingsleder Heidi Juel Frederiksen fra Jobcenter Frederikshavn. Hun peger desuden på, at det er vigtigt, at kurserne matcher virksomhedernes aktuelle behov. Vi vil gerne sende de ledige på kurser og uddannelser, der reelt øger deres jobmuligheder. Men en sagsbehandler på jobcentret kan have svært ved at følge med i præcist, hvilke kompetencer virksomhederne kommer til at mangle, og dermed hvilke kurser, der er mest relevante for de ledige lige nu, siger Heidi Juel Frederiksen. Fire målgrupper Efter mødet i følgegruppen nedsatte de fire nordjyske bygge- og anlægsuddannelser en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvordan det kunne gøres nemmere for ledige at vælge de rette bygge- og anlægsuddannelser og kurser. Vi udbyder tilsammen i hundredvis af AMU-kurser, der alle sammen sigter imod byggebranchen. Men hvad er det for nogle kurser, der er relevante til den enkelte ledige i forhold til den situation, som byggeriet står i nu? Det er det, vi nu har forsøgt at gøre mere tydeligt, siger Hans Ulrik Møller fra EUC Nord. Resultatet er blevet, at uddannelsesstederne har harmoniseret deres uddannelser, så kurser med nogenlunde ens indhold også fremover hedder det samme. Men først og fremmest er EUC Nord, EUC Nordvest, Tech College Aalborg og AMU Nordjylland blevet enige om at lave ens uddannelsespakker i hele Nordjylland, som er skræddersyet til at opkvalificere og uddanne ledige, så de kan få arbejde i byggeriet. Uddannelsespakkerne er sammensat så de tager udgangspunkt i fire forskellige målgrupper blandt de ledige, nemlig Ny på arbejdsmarkedet, Ufaglært med erhvervserfaring, Faglært inden for anden branche og Faglært inden for byggebranchen. Vi har lavet uddannelsespakkerne, så de er sammensat forskelligt alt efter, hvilken baggrund den ledige kommer med. Det skulle gerne gøre det meget lettere for jobcentrene og a-kasserne at hjælpe den enkelte ledige bedst muligt, siger Hans Ulrik Møller. Lettere at hjælpe På Jobcenter Frederikshavn er man begejstret for de nye målrettede uddannelsespakker. Det er en rigtig god ide at samle uddannelserne til de fire målgrupper af ledige. FIRE INDGANGE TIL BYGGEKURSER Det skal være nemmere for jobcentre og a-kasser at finde præcist de kurser, der giver de ledige de bedste chancer for et job i byggebranchen. Derfor har skolerne EUC Nord, EUC Nordvest, Tech College Aalborg og AMU Nordjylland besluttet at sammensætte nogle særlige uddannelsespakker, der kan give de ledige de kvalifikationer, som byggevirksomhederne har brug for. Uddannelsespakkerne, der gælder i hele Nordjylland, er fremover målrettet fire grupper af ledige: Ny på arbejdsmarkedet. Ufaglært med erhvervserfaring. Faglært inden for anden branche. Faglært inden for byggebranchen. Læs mere om de nye uddannelsespakker på skolernes hjemmesider. DE NYE UDDANNELSESPAKKER Ny på arbejdsmarkedet Byg hus (afklaringsforløb) FVU (forberedende voksenundervisning) EUD AMU Ufaglært med erhvervserfaring FVU (forberedende voksenundervisning) EUD/ GVU (Grund voksen uddannelse) AMU (Erhversuddannelse) Uddannelsespakker Uddannelsespakker Det giver os på jobcentret et overblik, som vi ellers ikke har haft. Det er meget lettere at gå til, når det ikke bare er en lang liste af kurser, siger afdelingsleder Heidi Juel Frederiksen. På Jobcenter Frederikshavn har de første erfaringer med de nye uddannelsespakker været positive. Det er langt lettere at motivere en ledig til fx at deltage i et betonkursus, hvis vi selv ved, at kurset præcist passer til den lediges situation, og at det giver gode Intro til bygggepladsen Faglært inden for anden branche AMU Uddannelsespakker I arbejde på bygggepladsen Faglært inden for byggebranchen muligheder for at komme i beskæftigelse, siger hun. Også på EUC Nord håber Hans Ulrik Møller, at det vil have positiv effekt, når det fremover bliver lettere at vælge blandt de mange byggekurser, der udbydes i Nordjylland. Jeg forventer, at vi som uddannelsessteder får et meget bedre og tættere samarbejde med de nordjyske jobcentre og a-kasser, så flere ledige kan hjælpes til et job i byggebranchen, siger han. 14 15

De nordjyske virksomheder er lidt bedre til at tage elever end virksomheder i resten af landet. Flest lærlinge i nordjyske firmaer EFFEKT nr. 3 / 2012 Selvom der fortsat er stor mangel på elevpladser i Nordjylland, så er de nordjyske virksomheder bedre til at tage lærlinge end virksomhederne i resten af landet, viser en ny undersøgelse. Det er måske en ringe trøst for de nordjyske unge på erhvervsskolerne, der lige nu mangler en praktikplads, men situationen er faktisk værre for deres medstuderende i andre dele af landet. Virksomhederne i Nordjylland er de mest villige til at give fx de unge fra håndværks- og byggeuddannelserne en lærlingeplads. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet. Nordjylland er den landsdel, hvor virksomhederne påtager sig det største praktikpladsansvar, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE. Bedst i Rebild Kommune AE har undersøgt virksomhedernes tilbøjelighed til at tage lærlinge blandt mere end 50.000 virksomheder inden for byggeri, industri og privat service. Generelt er billedet, at jyske virksomheder er bedre til at tage lærlinge end sjællandske virksomheder. I Nordjylland tager i gennemsnit hver tredje virksomhed lærlinge, mens det i Hovedstadsområdet er mindre end hver fjerde virksomhed, der har en lærling ansat. Den mest lærlingevenlige kommune i Danmark er Rebild, hvor det er 39,2 procent af virksomhederne, der tager lærlinge. Også Hjørring, Brønderslev og Vesthimmerland er godt med, idet der i de tre kommuner er lærlinge i mere end 35 procent af virksomhederne. Værst står det til blandt virksomhederne i Hørsholm, hvor det blot er 20,3 procent, der tager lærlinge, men også København er med 22,1 procent med til at trække landsgennemsnittet ned. For hele Nordjylland er det 33,4 procent af virksomhederne, der påtager sig et praktikpladsansvar, mens der blot er lærlinge i 30,3 procent af virksomhederne på landsplan. Det kan hænge sammen med, at der i Nordjylland er mange mindre virksomheder, der traditionelt er bedre til at tage lærlinge end de store virksomheder. Men jeg tror også, at der er en kulturforskel, hvor virksomhederne i fx Nordjylland er bedre til at støtte op om de unge, siger Mie Dalskov Pihl. Stadig mange uden elevplads Hun understreger, at analysen ikke bør få de nordjyske virksomheder til at slække på deres villighed til at tegne lærlingekontrakter. Der er nemlig fortsat en relativ stor andel af de unge på erhvervsuddannelserne i Nordjylland, som ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. AE har på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet sammenlignet antallet af praktikpladssøgende inklusiv elever i skolepraktik i forhold til antallet af indgåede praktikpladsaftaler i maj 2014. Her klarer Nordjylland sig ikke så godt, idet der for hver nordjysk ung, der i maj måned fik en praktikplads, var næsten fem elever, der stod tilbage og manglede en praktikplads i en virksomhed. Målt på denne måde er det stadig relativt svært for unge i Nordjylland at finde praktikplads. Vi kan kun ønske, at også virksomhederne i Nordjylland vil tage et endnu større ansvar i fremtiden, siger Mie Dalskov Pihl. 16