MEKA vejledning for Nordisk Miljømærkning

1 MEKA vejledning for Nordisk Miljømærkning Version 1.0 Dato 2/8 2013 Nordisk Miljømærkning Side 1 af 25

MEKA vejledning Version 1.0, 2/8 2013 1 Sammenfatning... 1 2 Baggrund... 1 3 Om vejledningen... 2 3.1 Formål med vejledningen... 2 3.2 Afstemning af behov, ressourcer og detaljeringsgrad... 3 4 Hvad er en MEKA analyse?... 3 5 MEKA trin for trin... 4 5.1 Trin1- Definition af formål og funktionel enhed... 5 5.1.1 Beskriv formålet med analysen... 5 5.1.2 Definition af produkt og dets ydelse... 5 5.1.3 Reference flow... 7 5.2 Trin 2 Produktets livsforløb... 8 5.2.1 Vurdering af livscyklusfaserne... 8 5.2.2 Indsamling af data... 10 5.2.3 Reproducerbarhed af analysen... 12 5.3 Trin 3- Miljøvurderingen i MEKA... 13 5.3.1 Opstilling af MEKA-skema... 13 5.3.2 Materialer... 14 5.3.3 Energi... 15 5.3.4 Kemikalier - emissioner... 18 5.3.5 Andet... 18 5.4 Fortolkning af MEKA-Skema... 18 5.4.1 Fortolkning af materialer... 19 5.4.2 Fortolkning af energi... 19 5.4.3 Fortolkning af kemikalier... 20 5.4.4 Tolkning af andet... 20 6 Det videre arbejde med resultatet... 21 7 Referencer... 21 Bilag 1 MEKA skema skabelon

1 Sammenfatning Svanemærket er et type 1 miljømærke og følger derfor ISO standarden 14024 og udviklingen af Svanens kriterier skal derfor gøres ud fra et livscyklusperspektiv jf. denne standard. For at få et overblik over hvilke dele af produktets/servicens livscyklus, det kan være relevant at stille krav til ved udarbejdelse af miljømærkekriterier, kan der laves en MEKA-analyse som et første trin i RPSanalysen. MEKA står for Materialer, Energi, Materialer og Annet. MEKA-analysen vil beskrive de relevante miljøbelastninger og vil derfor hovedsagelig bidrage til Relevansen i den efterfølgende RPS-analyse. Fordi MEKA-analysen er inddelt i produktets forskellige livscyklusfaser, kan den også bidrage til at belyse, hvor potentialet for miljøforbedringer findes og hvem i produktionskæden, der har styrbarhed over forbedringen. Hvis der udføres en sammenligning af 2 produkter kan MEKA-analysen også på den måde bidrage til beskrivelsen af potentialet for miljøforbedring for produktområdet. Denne vejledning beskriver principperne for en MEKA-analyse og beskriver samtidig hvordan den kan anvendes i forbindelse med kriterieudvikling i Nordisk Miljømærkning. Vejledningen beskriver de tre trin i en MEKA-analyse og giver eksempler på forskellige funktionelle enheder for produkter og tjenester samt deres sekundære ydelser. Projektlederen eller anden projektdeltager kan selv lave en enkel MEKA-analyse med udgangspunkt i denne vejledning. En MEKA-analyse kan være mere eller mindre omfattende og det er derfor vigtigt at huske at tage stilling til hvilken type MEKA, man vil udføre i trin 1 under beskrivelse af formål med analysen. Det anbefales at detaljeringsniveauet for analysen afstemmes med PUC i forhold til ressourcer angivet i projektbestillingen. 2 Baggrund Da Svanemærket er et type 1 miljømærke jf. ISO standarden 14024 skal Nordisk Miljømærkning vurdere miljøbelastningerne i hele produktets eller tjenestens livscyklus. Men det er i princippet umuligt at stille krav således at produktet/tjenesten bliver fri for miljø- og sundhedsbelastninger, og det er også vanskeligt og stille krav til alle miljøparametre. Der er derfor behov for en prioritering af miljøparametrene for at sikre, at der er fokus på de miljøparametre, hvor det er muligt for Svanen at give størst mulig miljøgevinst. Der findes i dag ingen videnskabelig objektiv model eller metode for at prioritere miljøbelastningerne. I LCA regi findes flere forskellige vægtningsmetoder, som f.eks. kan være baseret på politiske indsatsområder. Nordisk Miljømærkning har derfor udviklet en RPS-model (Relevans, Potentiale og Styrbarhed) som første gang blev beskrevet i Miljøfilosofien (Miljøfilosofi NM, 2000) 1. RPS-modellen er et værktøj til at prioritere miljømærkekrav og vurdere hvor tyngdepunktet i kravene bør lægges for at opnå størst mulig miljøgevinst. Det er vigtigt at de afvejninger som gøres er gennemarbejdet, transparente og kan forklares, 1 Miljøfilosofi, NM. (2000). Miljöfilosofi. Nordisk Miljömärkning. Side 1 af 25

og at denne vurdering tydelig fremgår af baggrundsdokumentet. Således at vurderingen er tilgængelig for både eksterne aktører, høringsinstanser og interne sagsbehandlere. Ved udvikling af nye kriterier skal der udarbejdes en RPS-analyse og ved revision af kriteriedokumenter skal RPS-en opdateres. Som hjælp til at vurdere relevansen, samt vurdere hvordan miljøparametrene skal prioriteres i kravene og om producenterne har styrbarhed i forhold til miljøparametrene kan forskellige værktøjer anvendes. Hvis der findes brugbare livscyklusanalyser tilgængelige vil de kunne give en oversigt over produktet/tjenestens forskellige livscyklusfaser og produktionsmetoder, og samtidig vise forskellige miljøparametres betydning. Her er det dog vigtigt at kende til de afgræsninger og antagelser, der ligger til grund for analysen, da de kan have stor betydning for resultatet. Også 3. partsverificerede miljøvaredeklarationer vil kunne give information om produkternes miljøbelastning. For at få et overblik over hvilke dele af produktets/servicens livscyklus, det kan være relevant at stille krav til ved udarbejdelse af miljømærkekriterier, kan der laves en MEKA-analyse. MEKA står for Materialer, Energi, Materialer og Annet. MEKA analysen laves som første trin i RPS-analysen. MEKA-analysen vil beskrive de relevante miljøbelastninger i produktets livscyklus og vil derfor bidrage til Relevansen i den efterfølgende RPS-analyse. Hvis der udføres en sammenligning af 2 produkter kan MEKA-analysen også bidrage til beskrivelsen af potentialet for miljøforbedring for produktområdet. 3 Om vejledningen 3.1 Formål med vejledningen Projektlederen eller anden projektdeltager kan selv lave MEKA-analysen med udgangspunkt i denne vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i beskrivelsen af MEKA-analyse i Håndbog i miljøvurdering af produkter (Pommer, K. et al, 2001) 2. LCA-Taskforce gruppen kan anvendes til sparring i forbindelse med udformning af MEKA-analysen, men det er projektgruppen, der selv indsamler data og udfører analysen, da det er dem, der sidder med viden om produktgruppen eller tjenesteområde. MEKA-analysen er dermed et redskab til at udføre kriterieudviklingen/revisionen for produktgruppen. Det vigtige i et livscyklusperspektiv (og dermed også for Svanen) er, at den totale miljøbelastning per produkt/tjeneste eller per funktionelle enhed er lavest mulig. Mange kriterier i dag har ikke fokus på den funktionelle enhed, men relaterer sig i stedet på en anden referenceenhed (som per kg produkt eller per kwh for nogle af kravene). Dette kan i mange tilfælde være nødvendigt på grund af brede produktgruppedefinitioner. Se uddybning omkring funktionel enhed i afsnit 5.1.2. 2 Pommer, K. et al. (2001). Håndbog i miljøvurdering af produkter, Miljønyt nr. 58 2001. Miljøstyrelsen Danmark. Tilgjengelig fra: http://www.mst.dk/publikationer/publikationer/2001/02/87-7944-349-4.htm (besøkt 1. juli 2013. Side 2 af 25

Uanset hvilken type MEKA-analyse der udføres anbefales det, at man læser hele denne vejledning igennem, så man er bekendt analysens principper og ved hvordan de kan anvendes i forbindelse med Svanens kriterieudvikling. 3.2 Afstemning af behov, ressourcer og detaljeringsgrad Vigtigt! Vejledningen kan både anvendes til en detaljeret kvantitativ MEKA-analyse, men kan også anvendes til en ren kvalitativ analyse som giver en overordnet gennemgang af de vigtige miljøbelastninger for et produktområde eller service. Det er vigtigt, at der tages stilling til hvilken type MEKA, man vil udføre i trin1 under beskrivelse af formål med analysen. Det anbefales at detaljeringsniveauet for analysen afstemmes med PUC i forhold til ressourcer angivet i projektbestillingen og LCA- Taksforce sparringspersonen i forhold til formål, tilgængelige data m.m. Alt efter detaljeringsbehovet kan en MEKA-analyse tage lige fra 5 til 50 timer eller flere. Det afhænger især af, hvor kvantitativ den skal være og datatilgængeligheden. På LiveShare ligger eksempler på både rent kvalitative og mere kvantitative MEKAanalyser. Det er også vigtigt at afstemme, hvor mange MEKA analyser der skal laves i forhold til produktgruppen /tjenesten. Skal der udføres MEKA-analyser for forskellige produkttyper indenfor produktområdet eller tjenesten eller skal der f.eks. udføres analyser baseret på de materialer som indgår? F.eks. kan der for produktgruppen tekstiler udføres kvantitative MEKA-analyser for T-shirts af forskellige materialer (som bomuld, polyester, viskose og uld) eller kombinationer af materialer (bomuld/polyester blanding) eller der kan udføres MEKA analyser per kg færdig T- shirt stof (trikot) af de forskellige materialer. 4 Hvad er en MEKA analyse? MEKA beskriver råvarer/materialer, Energi, Kemikalier og Andet i forhold til råvareudvinding, produktionsfase, brugsfase og bortskaffelsesfase for produktgruppen. MEKA kan anvendes selvstændigt eller sammen med et LCA-studie eller en LCA-screening. MEKA-skemaet er et overblik over produktets livsforløb, som i tabelform giver nogle indikatorer for miljøpåvirkninger inden for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Miljøvurderingen har form af et skema med livscyklusfaserne som kolonner og kilder til miljøpåvirkninger som rækker, se tabel 3. Når MEKA-skemaet laves, opstilles samtidig forudsætningerne for systemet og beskrivelsen af de faser, som produktet gennemløber. Se eksempler på MEKAanalyser i Nordisk Miljømærkning under Tværgående Tema/MEKA-analyser på LiveShare. MEKA-skemaet anvendes først og fremmest til at lave opgørelse af miljørelevansen til produktet/tjenesten. Fordelen ved MEKA-opdelingen er, at man ikke kun ser summen af miljøbelastningen for den samlede livscyklus, men at den viser hvor i livscyklus miljøbelastningen sker. Skemaet kan anvendes til at vise hvilke Side 3 af 25

miljøbelastninger som har indflydelse på hinanden og evt. er negativt korreleret. Her kan være afvejningsproblemer (de såkaldte burdenshifts ) mellem f.eks. energiforbrug og kemikalier. Eksempler på burdenshifts kan være: vasketemperatur versus kemikalieforbrug i vaskemidler og gulvmaterialer og deres overfladebehandling versus vedligehold og levetid for gulvet i brugsfasen. I forbindelse med udarbejdelse af miljømærkekriterier er der behov for at få defineret de vigtige miljøparametre for produktgruppen og hvilke processer i livscyklus, som disse parametre er koblet til. En LCA præsenteres ofte med et resultat af de forskellige miljøbelastnings kategorier summeret over hele livscyklus. Alt efter detaljeringsgraden af det pågældende LCA studie kan det være svært at se hvilke processer, der har indflydelse på de forskellige miljøbelastninger og dermed om producenten har styrbarhed i forhold til nogle af de relevante processer. Derimod vil en MEKA-analyse beskrive hvor i livscyklus og hvilke processer som miljøbelastninger stammer fra. I RPS-analysen og senere i kriterieudviklingen vil man derefter kunne undersøge, hvor Svanen kan gå ind og stille miljømærkekrav, der styrer mod de miljømæssigt bedste produkter inden for produktgruppen. I forbindelse med kriterieudvikling hos Nordisk Miljømærkning kan MEKA-analysen dermed indgå som en del af RPS-analysen, da MEKA beskriver relevansen. MEKA kan også bruges til at få et bedre overblik ved udarbejdelse af en komplet LCA (Life Cycle Assessment/livscyklusvurdering) eller en LCA-screening, men det vil ikke behandles videre i denne vejledning. 5 MEKA trin for trin Her beskrives hvordan en MEKA-analyse udføres trin for trin. I figur 1 ses trinene for MEKA-analysen og det ses, at der ofte er behov for løbende at vurdere om der skal indsamles supplerende data. Så analysen er en iterativ proces, hvor man løbende skal revurdere de tidligere trin som f.eks. formålet, hvis det bliver klart, at det f.eks. ikke er muligt at fremskaffe de ønskede data. De enkelte trin beskrives i de følgende afsnit. Opstil formål og definer funktionel enhed Beskriv produktets/servicens livsforløb Find yderligere oplysninger Lav en miljøvurdering i form af en MEKA Find yderligere data Figur 1. Flowskema for MEKA-analyse. Side 4 af 25

5.1 Trin1- Definition af formål og funktionel enhed Her defineres den funktionelle enhed for produktet/servicen, der skal undersøges samt formålet med miljøvurderingen i MEKA-analysen. Skal det f.eks. laves en kvalitativ eller en kvantitativ analyse? Det er vigtig at beskrive dette tydeligt da resultaterne fra analysen skal holdes op imod formålet med analysen. 5.1.1 Beskriv formålet med analysen Det overordnede formål med analysen er at afdække de relevante miljøparametre i livscyklus til videre input i RPS-analysen. Det kan dog også tænkes at MEKAanalysen skal være mere detaljeret på nogle udvalgte parametre. F.eks. at det kun er energi- og klimabelastningen, der skal kvantificeres. Dette skal fremgå tydeligt af formålet, samt hvilken afgrænsning, der er sat for det undersøgte produktsystem. Når du er undervejs i forløbet med at lave selve MEKA-analysen og skal vurdere om et tilstrækkeligt niveau er nået, er det netop formålet, som du skal holde dine resultater op imod. I stedet for at angive et formål, som f.eks. udvikling af miljømærkekriterier for produktområdet, kan det i nogle tilfælde være nemmere at forholde sig til nogle mere konkrete spørgsmål. Spørgsmålene i formålet kan for eksempel være: Hvilke kilder er årsag til miljøbelastningen? Hvor i livscyklus findes den største belastning i form af energiforbrug og emissioner? Eller man kan spørge til betydningen for andre miljøparametre, hvis man f.eks. stiller krav, der begrænser ressource forbrug og vægten for produktet. Formålet kan også være at sammenligne 2 produkter der udfører den samme funktion. Det kunne f.eks. være en sammenligning af holdbart træ hvor det ene type er vakuumimprægneret og den anden type er varmebehandlet. Her kunne formålet være at beskrive de forskellige miljøbelastninger for de to typer holdbart træ. Et andet eksempel kan være at undersøge en udvidelse af en produktgruppe hvor RPSen for dagens produktgruppe er kendt, men hvor det kan være aktuelt med nye materialetyper, f.eks. ved brug af plast/træ-kompositter i holdbart træ. Eller for at studere hvordan miljøbelastningen fra materialerne som anvendes ændres, når f.eks. energiforbruget i brugsfasen er betydelig reduceret (f.eks. ved bygning af passiv eller plussenergi huse eller ved mere energieffektive elektriske apparater eller ovne). 5.1.2 Definition af produkt og dets ydelse Når formålet er beskrevet skal produktet og dets ydelse defineres kvantitativt. Herved fås en såkaldt funktionel enhed for MEKA-analysen. Hvis man har målrettede spørgsmål under formålet, har man typisk valgt produktet på forhånd. Den Side 5 af 25

funktionelle enhed er et udtryk for systemets funktion, der skal gøre det muligt at sammenligne resultatet med andre systemer og samtidig beskrive, hvad det er som analyseres. Den funktionelle enhed består oftest af 3 (eller flere) dele: 1. Kvantitet (en mængde, volumen eller omfang) 2. Varighed (f.eks. produktets levetid) 3. Kvalitet/egenskaber Eksempler på funktionelle enheder er: 1. Tekstilvaskemiddel til 10 vaske á 7 kg kulørt vasketøj ved 30 grader 3. 2. 1 MJ brændstof produceret. Funktionel enhed i energikravet i kriterierne for brændstof, hvor energikravet stilles til anvendt energi ved råvareproduktion (inkl. energiindhold i råvaren), produktion og transport per MJ produceret brændstof. 3. Tilberedning og servering af 4 dl tomatsuppe og 200g brød (udgørende 400 kalorier) på en restaurant inkluderet efterfølgende opvask og rengøring (tænkt eksempel). 4. Forbrænding af 1 kilo standard træ i brændeovn, hvor materialer og konstruktion efterlever krav i standarden EN 13240. Funktionel enhed i kravet til partikeludslip i kriterierne for brændeovne. En alternativ funktionel enhed kunne være per kwh produceret varme fra brændeovn. 5. 1liter vægmaling ved en dækkeevne på 98 % og skuremodstandsdygtighed målt efter EN 13300 og EN ISO 11998 svarende til klasse 2. Funktionel enhed fra kravet til rækkeevne i kriterierne for indendørs maling. Ovenstående eksempler på en funktionel enhed indeholder både en beskrivelse af selve produktet, men også af produktets ydelse samt en kvantificering af ydelsen. Det er ikke alle eksempler, der har en direkte varighed eller levetid. Varigheden kan dog også beskrives i form af kvalitetskrav. For at kunne lave en kvantitativ MEKAanalyse er det nødvendigt at kvantificere den funktionelle enhed. I formålet har man beskrevet hvor kvantitativ analysen skal være. Samtidig viser ovenstående eksempler at enkelte krav i kriterierne kan have sin egen funktionelle enhed. F. eks. kravet til malingens rækkeevne. I livscyklusanalyser og miljøvaredeklarationer anvendes altid en funktionel enhed, hvor levetiden er inkluderet. Således at den fundne miljøbelastning kan sammenlignes med andre opgørelser set i forhold til produktets levetid. På grund af Svanens behov for høj RPS for de enkelte krav, som skal sikre en reel miljøgevinst, kan der være behov for at have forskellige funktionelle enheder i samme kriteriedokument. F.eks. kan der være højest styrbarhed og potentiale ved at stille kravet til restmonomerindhold i forhold til koncentrationen i den anvendte polymer i produktet og ikke til den endelige koncentration i den Svanemærkede maling eller lim. Valg af funktionel enhed i det enkelte krav og evt. valg af flere funktionelle enheder i krav med 3 Det vil her være muligt at supplere med en vis renhedsgrad (f.eks. svarende til Svanens kvalitetskrav for tekstilvaskemidler) som ekstra supplement til den funktionelle enhed. Hvis man udelader temperaturen, men blot relaterer til et vist renhedsniveau, så kan man bruge den funktionelle enhed som grundlag for en sammenligning mellem lavtemperaturprodukter og øvrige produkter. Side 6 af 25

differentierede kravniveauer har stor betydning for hvordan kravet styrer. Det er derfor vigtigt at baggrundsdokumentet viser hvordan den funktionelle enhed er håndteret i kriterierne. Sekundære ydelser Ydelsen beskrevet ved den funktionelle enhed er årsagen til at forbrugeren køber produktet/servicen. Men produktet leverer ofte en del andre ydelser, end dem kunden og virksomheden i første omgang tænker på. Dem kalder vi de sekundære ydelser. De sekundære ydelser er i de fleste tilfælde utilsigtede, og de kan typisk hentes hjem igen f.eks. ved genbrug af materialer eller til kan f.eks. være utilsigtet opvarmning af boligen fra en kaffemaskine (Dette kan om vinteren betyde, at der spares på den øvrige opvarmning, mens det om sommeren nogle steder kan betyde et ekstra energiforbrug til køling). Beskriv kort eventuelle sekundære ydelser for det valgte produkt/service. Foruden ovenstående kan produkterne også adskille sig ved forskellige sekundære egenskaber som f.eks. lækkert design, komfort og lignende, der ofte refereres til som - positioning properties altså noget, der konkurreres på ud over produkternes primære funktion. Eksempler på sekundære egenskaber er f.eks. at en kontorstol har armlæn og nakkestøtte, eller at et gulv er enkelt at lægge eller i tillæg giver støjdæmpning. Vaskemiddeltabletter giver enkel dosering for forbrugerne og hindrer overdosering, men giver ikke mulighed for reduceret dosering. For isbekæmpelsesmidler findes en sekundær funktion for midler der ikke er giftige for naturen og er biologisk nedbrydelige. Sammenligning med sekundære ydelser Ved en sammenligning kan det være nødvendigt også at beskrive sekundære funktioner for produkterne. Selv om de har den samme primære funktion, kan de have nogle forskellige sekundære funktioner. For forskellige typer af gulvbelægninger som f.eks. et gulvtæppe og et trægulv kan have forskellige sekundære ydelser i forhold til deres rengøringsvenlighed og deres indflydelse på rummets akustik. Hvis det ene produkt besidder flere sekundære funktioner kan dette medtages i sammenligningen. Dette gør dog en fuldstændig sammenligning vanskelig. Store forskelle i sekundære funktioner kan sammenholdes med markedsinfo omkring hvordan disse sekundære funktioner værdisættes af markedet. Ekstra funktionalitet ved et produkt øger ofte både omkostninger og miljøpåvirkning, og et produkt med flere kvaliteter, end kunderne efterspørger, er som regel en dårlig forretning, både økonomisk og miljømæssigt. Systemafgrænsning Lav en kort beskrivelse af systemet som analyseres med eventuelle udeladelser af livscyklusfaser. Beskriv og argumenter for kriterier for eventuelle udeladelser samt kriterier for afgræsning af systemet. 5.1.3 Reference flow De produkter og ydelser, der skal til for at indfri den funktionelle enhed, kaldes reference flowet. Alle kvantitative in- og output relaterer sig til reference flowet. Side 7 af 25

For eksempel 1 vil reference flowet overordnet være følgende: Produktion af X kg tekstilvaskemiddel (svarende til vask af 70 kg kulørt tøj ved 30 grader) Y liter vand (svarerende til vask af 70 kg kulørt tøj ved 30 grader) Z MJ el til opvarmning af vand og drift af vaskemaskine (svarerende til vask af 70 kg kulørt tøj ved 30 grader) I formålet er det produktsystem, der analyseres, beskrevet og her vil det fremgå om produktion af vaskemaskinen er en del af systemet og dermed en del af reference flowet. Ofte er fremstilling af kapitalapparatet udeladt, da det sjældent har den store betydning i et livscyklusperspektiv. For eksemplet med opvaskemiddel der ligger på LS er det vist at energiforbruget ved at produktet opbevares og sælges i butikken er negligerbart. Det er netop data for reference flowet, der skal indsættes i MEKA-skemaet. For en MEKA-analyse af en tjeneste som f.eks. en rengøringstjeneste, hvor den funktionelle enhed f.eks. er rengøring af 1000 m 2 kontorlokaler, vil reference flowet være de materialer og funktioner der skal til for at udføre tjenesten. Det vil f.eks. være en vis mængde rengøringsmiddel og andet udstyr, vand og transport til og fra lokalerne. 5.2 Trin 2 Produktets livsforløb Her laves en beskrivelse af de forskellige faser i livcyklus for produktet eller servicen. Det skal omfatte dyrkning /udvinding af råstoffer, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Her kan tages udgangspunkt i eksisterende beskrivelse fra evt. baggrundsdokument, hvis denne er relevant og opdateret. Denne beskrivelse skal danne basis for MEKA-analysen, så det er vigtig at den beskriver alle faser i livscyklus. Prøv at danne et overblik over og noter, hvad der er stort og småt, væsentligt og uvæsentligt i produktets livsforløb. 5.2.1 Vurdering af livscyklusfaserne Start med en god beskrivelse af produktet/tjenestens livscyklus. Er dette tidligere beskrevet i et baggrundsdokument, og er det sket større teknologiske ændringer i f.eks. produktions eller brugsfasen siden revision? F.eks. er det kommet dampvask af tekstiler. Er det til erstatning for almindelig vask eller er det et supplement? Anvend gerne LCA-studier, miljøvaredeklarationer, forskningsrapporter eller student opgaver med livscyklusvurderinger for at få en god oversigt. Husk at indsætte referencer i analysen! Ved anvendelse af principperne i MEKA-modellen kan der i mange tilfælde lægges mest vægt på de materialer, hjælpestoffer og den mængde energi, der forbruges gennem produktet livsforløb. Men for nogle produktområder vil massestrømme i form af emissioner til luft og vand samt affald, der fremkommer gennem et produkts livsforløb også være væsentlige at have med. Kriterierne for papir og brændeovne er Side 8 af 25

eksempler hvor emissionerne er vigtige. I andre produktgrupper kan toksiciteten for produktet i en af livscyklusfaserne være vigtig. Råvareudvinding og produktion Vurdér i forhold til produktets samlede vægt og typen af materialer. Der findes ikke faste kriterier for, hvad der skal medtages. Det, du skal sørge for, er, at du dækker en væsentlig del af livsforløbet. En mulighed er at se på vægten, f.eks. at mindst 95 % af produktets vægt skal være dækket af miljøvurderingen. Imidlertid kan selv små dele bidrage væsentligt til energiforbrug eller miljøbelastning, så det er ikke nok at se på vægten 4. Overvej, om fremstillingen af produktet kan tænkes at medføre særligt problematiske processer eller kemikalier. Det kan f.eks. være lakering, som afgiver opløsningsmidler eller en særligt energikrævende proces som f.eks. emaljering. Brugsfasen Produktets levetid er ofte meget vigtig. F.eks. hvis man ser på 2 produkter med den samme funktion, men hvor det produkt 1 har en levetid på 5 år og produkt 2 på 10 år. Så skal miljøbelastningen fra produkt 1 multipliceres med 2 for at udfylde den samme funktionelle enhed som produkt 2. MEKA-analysen vil så vise om det er miljømæssigt bedre at producere produkt 2 med lang levetid. Bortskaffelsesfasen Vurdér, hvilken bortskaffelsesvej produktet mest sandsynligt vil følge. Er det mest sandsynligt at det ender som usorteret husholdningsaffald eller findes der data for at en vis procentandel udsorteres og indsamles for genanvendelse af materialet. For produktgrupper hvor der findes høj relevans i affaldsfasen kan det være relevant at tage højde for at affaldshåndteringen for produktet kan være forskellig alt efter hvilket nordisk land det foregår i. Transportfasen Medtag en konservativ beregning af den samlede transports betydning for indledningsvist at afklare, om transporten betyder meget i det samlede billede. I de fleste tilfælde betyder transporten ikke ret meget i forhold til resten af livscyklus. Ved services eller for produkter med høj vægt og kort brugsfase kan tranporten oftere være af betydning. Godskrivning af sekundære ydelser Der, er nogle, sekundære ydelser hvor der sparer alternative måder at levere disse ydelser på. For at yde dette retfærdighed må vi lave en såkaldt godskrivning af den alternative måde, at levere de aktuelle ydelser på. Hvis f.eks. metaller genbruges, skal man derfor trække produktion af en tilsvarende mængde metal fra. Dette betyder, at der kommer et negativt materialeforbrug i bortskaffelsesfasen. Husk også at lægge energiforbruget for genbrugsprocessen (f.eks. omsmeltning eller rengøring) til samt tage højde for at 1 kg indsamlet materiale måske kun giver 0,7 kg recirkuleret materiale med kvalitetsniveau højt nok til at kunne genanvendes. Husk at godskrivning kun kan foretages, når f.eks. materialer i denne produkttype reelt bliver eller med stor sandsynlighed bliver genbrugt. Det er ikke nok at de kan blive genbrugt, hvis det ikke er tilfældet i praksis. For metaller i langlivede produkter skal 4 F.eks. udgør guld kun en meget lille andel vægtmæssigt af et elektronikprodukt, men både i forhold til knaphed af ressourcer og miljøbelastning, så har selv en lille mængde guld stor betydning. Side 9 af 25

man også være opmærksom på at det giver stor klimabelastning at producere metallerne nå hvor CO 2 udslip er et stort problem, mens miljøgevinsten ved genanvendelse som skal trækkes fra reelt først kommer når produktet er udtjent. De godskrivninger, man typisk vil komme ud for, er: Spildvarme fra el forbrugende apparater (kan også være ekstra miljøbelastning, hvis det er sommer og i lokale, der er afkølet) Udnyttelse af el- og varmeproduktion fra affaldsforbrænding Genbrug af materialer 5.2.2 Indsamling af data Som beskrevet i afsnit 2.2 kan det variere, hvor detaljeret MEKA-analysen skal være. Overordnet er det vigtig at analysen udpeger de relevante miljøbelastninger i produktets livscyklus. Generelle retningslinjer for detaljeringgrad er vist her i tabel 1. Tabel 1 Beskrivelse af detaljeringsgrad for en MEKA-analyse. Miljøparametre Materialer (i form af ressourcer) Energi Kemikalier (emissioner luft, jord og vand) Andet Detaljeringsgrad Hvis det er et produkt/service med stort ressource-træk er det relevant at denne er kvantitativ på de vigtige materialer. Energi er ofte relevante at få kvantificeret For kemikalier vil en kvalitativ beskrivelse ofte være fint. Medmindre der findes vigtige bidrag fra flere drivhusgasser. Så vil disse være relevante at kvantificere. Ofte kvalitativ beskrivelse Start med at undersøge om der allerede findes data og beskrivelser for dette område i Nordisk Miljømærkning. Under tværgående Tema på Liveshare findes beskrivelser af mange områder som f.eks. byggematerialer, energi, kemi, nano, skovbrug m.m. Overvej derefter hvilke data, der mangler og hvordan du kan få fat i dem. Hvis der findes BAT-rapporter, udførte LCA rapporter eller rapporter fra de nationale miljøstyrelser eller anerkendte forskningsinstitutioner er de oplagte at anvende. Specielt ved anvendelse af LCA rapporter er det vigtigt at sikre at data passer ind i det system som analyseres i MEKA-analysen. Det kan ofte være en god ide at tale med brancheforeninger eller producenter, hvis man har brug for information omkring, hvordan produkter produceres. Samtidig kan man hente information fra licensieringen eller tekniske- og sikkerhedsdatablade for produkter. Det er også muligt at få hjælp af LCA-Taskforce gruppen i Nordisk Miljømærkning til at hente specifikke tal for f.eks. energi til produktion af specifikke materialer. Her er skal man samle en liste over de materialer, man mangler data for, så man kun behøver et opslag i Gabi (Det LCA-værktøj som Nordisk Miljømærkning har adgang til med databaserne EcoInvent og PE-International). LCA-taskforce gruppen vil lægge op nyttig litteratur på LS under MEKA-analyser. Husk på selv at lægge anvendte rapporter på LS under produktgruppen/tjenesten. Det kan være nødvendigt at anvende estimater for nogle af parametrene i analysen. Hvis dette er tilfældet kan man starte med at lave et konservativt estimat for at se, hvor stor betydning denne parameter har i produktets livscyklus. Hvis det viser sig at denne parametre har betydning bør man forsøge at indhente mere specifikke data for Side 10 af 25

at få et mere korrekt billede af miljøbelastningen fra denne parameter. Denne proces er vist i figur 1, hvor det ses at der undervejs kan være behov for at indhente yderligere data. Nedenstående tabel 2 kan anvendes til at få et overblik over de data der skal indsamles. Det er ikke obligatorisk at anvende denne tabel og den vil nok være mest relevant ved kvantitative MEKA-analyser. I tabel 2 ses et eksempel på hvilke data, der skal indsamles. Dette eksempel hvor produktet er en kaffemaskine og den funktionelle enhed er at brygge kaffe 1 liter 2 gange om dagen, hver dag i 5 år. Eksemplet er taget fra Håndbog i miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen 2001. Side 11 af 25

Tabel 2 Oversigt over dataindsamling med eksempel for en kaffemaskine hvor der bygges 1 liter 2 gange om dagen, hver dag i 5 år (Pommer, K. et al, 2001). Fase Beskrivelse Hvor kan data findes? Materialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Vægt: Samlet vægt af produkt: 2 kg Materialeindhold: 0,5 kg plast, 0,3kg glas, 1kg stål, 0,18kg aluminium, 0,02kg kobber Emballage: pap, sandsynligvis genbrugspap Processer for materiale udvinding: Væsentligste produktionsprocesser: Formgivning af materialerne, f.eks. trykstøbning af aluminium. Overfladebehandling af stål. Særlige processer/kemikalier: tungmetaller til overfladebehandling. Eventuelt andre undersøges (elektronik?) Levetid: skønnet til 5 år i gennemsnit Driftsdata: i alt 2 x 7 x 52 x 5 = 3640 kaffebrygninger à en liter. Bryggetid ca. 12 minutter. Kaffen holdes varm (80 C) i ca. 30 minutter i gennemsnit. Energiforbrug: 3640 kg kaffe opvarmes fra ca. 10 C til kogning. Varmetab fra 1 kg meget varmt vand i 1820 timer i alt. Materialeforbrug: 3640 kaffefiltre (kaffe medtages ikke, da det antages at det vil være det sammen uanset hvilken brygning man laver) Hjælpestofforbrug: nej Vedligehold: Energiforbrug: afkalkning, det vil sige opvarmning til kogning à 2 liter 1 gang pr. måned (?). Rengøring af kande og maskine m. lunkent (?) vand hvor ofte? Materialeforbrug: nej Hjælpestofforbrug: eddike (til afkalkning), sæbe/opvaskemiddel (til rengøring) Bortskaffelsesfasen Bortskaffelsesveje, skønnet gennemsnit (%) Bortskaffes via genbrugsstation eller skraldespanden. Deponi: skønnet 0% Forbrænding: skønnet 100% af maskinen og 50% af kanden. Energiindhold udnyttes Shredding: skønnet 0% Adskillelse: skønnet 0% Genbrug: 50% af kanden skønnes at gå til glasgenbrug Andet: skønnet 0% Transportfasen Kaffen transporteres 10000 km. Råmaterialerne til kaffemaskinen transporteres 2000 km til producenten. Den færdige kaffemaskine transporteres 100 km til forbrugeren hvorefter den efter endt brug transporteres 5 km til bortskaffelse. Producent af produkt eller LCA for samme produkt BAT-rapporter, brancherapporter eller lignende. Info fra producent. Tekniske produktblade, producent. Beskrivelser af nationale affaldssystemer og oversigter over affaldsindsamling. Rapporter og vidensinstitutter. Producenter, rapporter, estimater. 5.2.3 Reproducerbarhed af analysen For at sikre at miljøvurderingen er transparent for modtageren, skal MEKA-analysen være reproducerbar. Den udfyldte tabel 2 er efterfølgende godt at have, så det er muligt at gå tilbage og se, hvordan data er fremskaffet. Undervejs i dataindsamlingen kan sidste kolonne i tabel 2 opdateres med info omkring, hvor man fandt de forskellige data og hvor man har været nødsaget til at anvende estimater. Ved anvendelse af estimater, skal bagrunden for disse også beskrives i sidste kolonne. Side 12 af 25

Det er vigtigt at det klart fremgår, hvad der er medtaget i miljøvurderingen og hvilke antagelser, der er gjort. Lav en liste over alle antagelser og ting der ikke er medtaget i analysen. Uden dette mister analysen værdi for modtageren. 5.3 Trin 3- Miljøvurderingen i MEKA 5.3.1 Opstilling af MEKA-skema Ved opstilling af MEKA-skemaet tages der udgangspunkt i den funktionelle enhed og det livsforløb der er beskrevet under trin 1 og 2. Ved sammenligning af flere produkter skal der udformes et MEKA-skema for hvert produkt. For services foreslås det at man sætter brugsfasen som selve udførelsen af den pågældende service og så kører de vigtige produkt flow igennem MEKA skemaets 5 faser: Råvare udvindelse, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Udfyld en række af gangen. Start f.eks. med at udfylde rækken med materialer for alle livscyklusfaser. Derefter udfyldes energi og så videre. Husk at anvende de mængder der skal til for at udfylde den funktionelle enhed. Disse mængder er defineret i reference flowet. Materialeforbruget angives både i mængder i kg (eller anden passende enhed) og samtidig omregnet til forbrug af ressourcer for at kunne producere denne materialemængde (se tabel 4). Energiforbruget opgøres i indkøbt og egenproduceret energi fordelt på anvendte energikilder og eventuelt videre til primær energi (omregninger skal vises). Den tilsvarende mængde ressourcer brugt til at fremstille energien skal angives under Materialer. Dermed fremgår energiforbruget både som ressourcer under Materialer og som energi under Energi. For rækkerne Kemikalier og Andet er der én opgørelse for hver. Hvis der udføres en MEKA-analyse med en del data kan det være en fordel at lave underskemaer for henholdsvis, Materialer (tabel 4), Energi (tabel 5) og Kemikalier (tabel 6). Disse underskemaer kan indeholde mellemregninger og mere detaljeret information. I selve MEKA-skemaet (tabel 3) er det tanken, at man skal få et nemt overblik, så her kan man med at indsætte de overordnede opgørelser som f.eks. summen af energiforbrug i MJ for de forskellige livscyklusfaser. Side 13 af 25

Tabel 3 MEKA skemaet. Råvare udvindelse Produktion Brug Bortskaffelse Transport Materialer Energi Kemikalier og emissioner Andet 1 1 Andet kan være specifikke områder indenfor produktgruppen som er af større betydning i livscyklusvurderingen. For eksempel kan dette være vandforbrug, støj, arbejdsmiljøforhold, bæredygtige råvarer, biologisk mangfoldighed, GMO eller andet som man ønsker en egen kategori for. 5.3.2 Materialer Først angives materialer i anvendte mængder og derefter angivet den mængde ressourcer tilsvarende den angivne mængde materiale. Der kan hentes hjælp til hvilke råstoffer, der anvendes til de enkelte materialer ved at slå op i tabel B.1 i bilag B i Håndbog i miljøvurdering af produkter Miljøstyrelsen 2001. Da disse data ikke er helt nye vil det for materialer med stor betydning og hvor der er sket udvikling i produktionsmetoder og energiforbrug kan det være en god ide at finde nyere data, f.eks. fra LCA databaser (PE-International eller EcoInvent), Miljøvaredeklarationer eller branchedata som Ecoprofiles fra PlasticEurope. Anvendes der materialer i produktionsfasen eller i brugsfasen, skal råstofferne til disse materialer også opgøres. Omfatter produktet genvinding af materialer ved bortskaffelsen, skal dette medtages her. Det gør du ved at godskrive den materialemængde opgjort i mpr, der genvindes. Anvendes store mænger råmaterialer som rensekemikalier (til rensing af afløbspsvand eller røjgassrensning) skal det også med under bortskaffelsen. De beregnede ressourceforbrug omregnes til milli-person-reserver = mpr. Omregningsfaktorer findes også i tabel B.1 i bilag B i Håndbog i miljøvurdering af produkter (Pommer, K. et al, 2001). Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er rigelige. Angiv summen af hver ressource i skemaet. Formel til udregning af milli-person-reserver = mpr: antal kg materiale[a] x mpr/kg for [A] = mpr for materiale [A] Side 14 af 25

Ved brug af elektricitet regnes med europæisk el-mix, når der omregnes til ressourcer. Kan du ikke finde oplysninger om et eller flere materialer, som produktet består af, må du anføre materialet i MEKA-skemaet og så senere overveje, om du skal gøre mere ved det. Tabel 4 viser et eksempel på en opgørelse af ressourceforbrug i milli-personreserver (mpr) for et træ/alu vindue med en levetid på 40 år for vinduet og 20 år for ruden. Vinduet har en U-værdi på 1,5 W/m 2 K (definerer varmetabet) og en g-værdi på 43 % med et samlet energitab fra vinduet på 47 kwh/m 2 /år. Tabel 4 Opgørelse af materiale (mat)- og ressourceforbrug i milli-personreserver (mpr) for et vindue. Materialer Materialefase Produktion Brug Bortskaffelse Træ/alu vindue Mat. mpr Mat. mpr Mat. mpr Mat. mpr Træ (kerneved) 9,2 kg 0* Glas 56 kg 0* Al vær-beskyttelse 4,6 kg 5,98 Syntetisk gummi 3,6 kg 0,07 Beslag (metal) 1,2 kg 0,1 Polyetylen i 0,2 kg 0,004 emballagen Materialer til produktion af energi 1063 MJ olie 1 180 MJ olie 0,08 0,11 varmetab 1880 kwh 270 MJ gas Argon 0,06 kg 0* Totalt 7,154 0,19 14 * Enten fornybare ressource eller ressource der findes i rigelige mængder. Fornybare råvarer Fornybare råvarer medtages både under materialer og energi, men da træ f.eks. har en mpr=0 vil de fornybare råvarer ikke fremgå under ressourcer. Hvis det fremgår af Materiale -opgørelsen at fornybare råvarer har betydning for produktets livscyklus, vil dyrkningen af disse råvarer være relevant at medtage. Derfor kan det være en god ide at medtage fornybare råvarer under andet med indgangsvinklen bæredygtige råvarer. Det er nemlig vigtigt at erkende, at ikke al udnyttelse af fornybare ressourcer er bæredygtig og at selv de fornybare ressourcer ikke kan udnyttes ubegrænset. 5.3.3 Energi Energi omfatter det energiforbrug, der er i form af el, damp, varme, brændsler og andet samt energi til transport i de forskellige livscyklusfaser. Det omfatter også den energi, som visse materialer indeholder og som f.eks. udnyttes ved forbrænding med energiudnyttelse i bortskaffelsesfasen. Plast indeholder f.eks. meget energi, - det kan brændes og energien udnyttes, mens sand ikke indeholder energi, der kan udnyttes. Det energiforbrug samt den energiform, der er aktuel for produktet, skal opgøres for hver livscyklusfase. Energiforbruget opgøres i indkøbt og egenproduceret energi fordelt på anvendte energikilder (som KWh eller MJ) og eventuelt videre til primær energi (omregninger skal vises). Den tilsvarende mængde ressourcer brugt til at fremstille energien skal angives under Materialer. Energiforbruget til at udvinde en 14 Side 15 af 25

ressource og bearbejde den til et materiale er givet for en række materialer i bilag B, tabel B.2 i Håndbog i miljøvurdering af produkter (Pommer, K. et al, 2001). Husk også at medtage energi fra fornybare ressourcer. Energiforbrug i MJ summeres op for hver livscyklusfase. Er der flere store energianvendelser i produktionsfasen som har forskellige producenter som kan tænkes at påvirke styrbarheden for Svanens krav bør dette fremgå. Et eksempel på dette er produktion af papir hvor producenterne af papirmassen og papiret kan være forskellige aktører. Andre eksempler er produktionen af polymerer i forhold til videre bearbejdning af komponenterne som vil være nærmere lisensindehaverne. Det har været vanskeligt for Nordisk Miljømærkning at stille energikrav til f.eks. forskellige polymerer, fordi industrien kun opgiver gennemsnitstal. For andre materialer, som metaller, anvendes gennemsnitstal fordi der ikke findes sporbarhed tilbage til smelteværkerne. Man kan evt. anvende tabel 5 til at lave en energioversigt og så indføre summen for hver fase i det overordnede MEKA-skema (skema 3). Tabel 5 Opgørelse af primært energiforbrug Materialefase Produktion Brug Bortskaffelse Energi til processer Fremstilling af materialer Glas: 56 x 10 MJ/kg = 560 Produktion af vinduet Varmetab (varmekilde Antagelse: 50 % af glasset Alu: 4,6 x 170 MJ/kg = 322 fjernevarme) recirkuleres = Træ: 9,2 x 0,2 MJ/kg = 1,84 El forbrug:180mj 270 MJ som Gummi: 3,6 x 35 MJ/k = 126 1880 kwh godskrives Metal: 1,2 x 30 MJ/kg = 36 PE: 0,2 x 75 MJ/kg = 15 270 MJ gas Argon: 0,06 x 7 MJ/kg = 0,42 Energiindhold i materialer (brændværdi) Primærenergi i MJ Godskrivning i MJ Træ: 9,2 x 18 MJ/kg = 74 Gummi: 3,6 x 35 MJ/kg =126 PE: 0,2 x 40 MJ/kg = 8 Ovenstående værdier er primærenergi 180 MJ x 2,57*= 462 270 x 1= 270 MJ 1880 kwh x1**x 0,35= 6768 MJ Sum i MJ 1270 MJ 732 MJ 6768 MJ -270 MJ *Primærenergifaktor taget fra EU -27 Electricity grid mix fra PE-International 2002 **Primær energifaktor for fjernevarme jf. det danske Bygningsreglement BR10 Råvare udvinding, produktion og brugsfasen Formel til udregning af primærenergiforbrug for et materiale: -270 MJ Mængde af materiale[kg] x Primær energi for materialet [MJ/kg] = Primært energiforbrug [MJ] I produktionsfasen angives procesenergi. For energitunge processer, som f.eks. opvarmning, tørring eller nedkøling, kan procesenergien være meget stor. Hvis energiforbruget er opgjort i form af el, skal der omregnes til primær energi som vist her nedenfor. Formler for omregning af elforbrug til MJ: Side 16 af 25

Elforbrug [MJ] x 2,57 5 = primært energiforbrug [MJ] Elforbrug [kwh] x 9,25 = primært energiforbrug [MJ] Formlen for omregning af energiressourcer til primært energiforbrug i MJ: Mængde af energiressource [kg] x primær energifaktor [MJ/kg] = primært energiforbrug [MJ] Primærenergifaktorer vil fremover kunne hentes i Nordisk Miljømærknings energiretningslinjer. Bortskaffelsesfasen Sker bortskaffelsen ved forbrænding med energiudnyttelse, skal den varme, der udvikles her, godskrives i energiregnskabet. I denne indledende miljøvurdering, tages der ikke hensyn til varmetab ved forbrændingsprocessen. Husk at der nogle gange også anvendes energi i bortskaffelsesfasen. Det kan være til drift af affaldsbehandlingsanlæg samt til oparbejdning af recirkulerede materialer. I bilag B, tabel B.3 i Håndbog i miljøvurdering af produkter, er der anført det primære energiforbrug for nogle få udvalgte oparbejdningsprocesser. Transportfasen Energiforbruget til transport er baseret på en opgørelse af den mængde gods, der skal flyttes gennem hele produktets livsforløb og den afstand, det drejer sig om. Transportarbejde opgøres i enheden ton/km. Her er det vigtig at huske at enheden ton/km er et produkt af mængde x afstand. Så man skal først finde produktet før man kan summere forskelligt transportarbejde som f.eks. at 2 ton træ fragtet 1000 km og 1 ton træplade fragtet 500 km. Dermed fås 2000 ton/km + 500 ton/km = 2500 ton/km. Hvis man ikke gangede sammen inden man summere op ville man få 4500 ton/km og det er forkert!! I pivotabel på side 3 i Konsulentrapport Variation i energiforbrug og CO 2 emission ved godstransport, (Teknologisk Institut, 2010) 6, som findes under Tværgående Tema/Transport på Liveshare, findes oversigt over energiforbrug pr ton/km for forskellige former for godstransport. Værdierne er basered på beregningsprogrammet TEMA2000. Der findes flere andre beregningsprogrammer, som f.eks. det svenske NTMs (The Network for Transport and Environment) 7 beregningsværktøj, til at beregne energi og CO 2 belastning fra transporten. Hvis transport er af stor betydning kan det anbefales at transportbelastningen modelleres i et program for at få et mere retvisende billede af belastningen. 5 Primærenergifaktor taget fra EU -27 Electricity grid mix fra PE-International 2002 http://gabi-dataset- documentation.gabi-software.com/xml_data/processes/001b3cb7-b868-4061-8a91-3e6d7bcc90c6_01.00.000.xml 6 Teknologisk Institut. (2010). Variation i energiforbrug og CO 2 emission ved godstransport. Teknologisk Institut, Hentet fra: http://www.trm.dk/da/publikationer/2000/tema+2000/. 7 The Network for Transport and Environment. (u.d.). The Network for Transport and Environment, NTM. Hentet 08 02, 2013 fra http://www.ntmcalc.org/index.html Side 17 af 25

5.3.4 Kemikalier - emissioner Nordisk Miljømærkning Kemikalier skal forstås meget bredt. Kemikalier omfatter kemiske stoffer, som indgår i produktet samt alle hjælpestoffer, der anvendes i produktets livsforløb. Det drejer sig dog primært om stoffer ved produktion af produktet, men også hjælpestoffer, der anvendes ved f.eks. vedligeholdelse i brugsfasen, skal med. Kemikalier omfatter både kemikalier i produktet og emissioner fra de forskellige livscyklusfaser. Indfør de kemikalier der kendes til i produktets livscyklus og tilføj deres anvendelse, cas-nr, klassificering og om de for eksempel fremgår af stoflister som kandidatlisten (SVHC). Eller om der er tale om stofgrupper som f.eks. biocid eller parfume. Tjek om der er stoffer der er nævnt i afsnittet negativ- og positivlister i de Kemisk Tekniske retningslinjer (Kem-tek, NM, 2012) 8. Hvis der indgår flere vigtige stoffer i produktets livscyklus, kan man evt. lave en oversigt som vist i tabel 6. I eksemplet er vist klassificerede stoffer primer til overfaldebehandlingen af et trævindue. Husk også at Nordisk Miljømærkning har en Miljøgiftspolicy (Miljøgiftspolicy, NM, 2007) 9, som viser hvilke kemikalier Svanen ønsker at forbyde. Hvis man har oplysninger om mængder er det oplagt at indføre dem i skemaet, men ellers er Kemikalier også fint at have en kvalitativ beskrivelse af. Tabel 6 Kemikalieoversigt for eksempel Teknos Aqua Primer 2907-42 til vinduer Stof Vurdering Navn Casnr Anvendelse Klassificering Kandidatlisten (SVHC-stoffer) 3-Iodo-2-propynyl-butyl 55406- overfladebehandling N-Xi-Xn nej carbamat (<1%) 53-6 Nonylphenolethoxylatphosphat 51609- overfladebehandling C, N; R34- nej (<0.5%) 41-7 51/53 Propiconazol (<0.5%) 60207- overfladebehandling Xn; R22, R43 nej 90-1 - biocid og N; R50-53 Andet 5.3.5 Andet Det kan være en god idé at medtage fornybare råvarer under andet med indgangsvinklen bæredygtige råvarer. Det er nemlig vigtigt at erkende, at ikke all udnyttelse af fornybare ressourcer er bæredygtig og at selv de fornybare ressourcer ikke kan udnyttes ubegrænset. Under rubrikken Andet skal noteres de forhold, der er vigtige for miljøet, og som ikke er kommet med under materialer, energi eller kemikalier. Relevante forhold kan være GMO, biologisk mangfoldighed, arealanvendelse eller specielle forhold omkring støj eller lugt, som ikke er kommet med under de andre rubrikker. 5.4 Fortolkning af MEKA-Skema Det er vigtig at kende konsekvensen af evt. reducerede miljøbelastninger for andre miljøparametre og andre livscyklusfaser, så man således ikke risikerer at der sker et 8 Kjem-tek, NM. (2012). Kemisk Tekniske retninglinjer. Nordisk Miljømerkning. 9 Miljøgiftspolicy, NM. (2007). Miljøgiftspolicy. Nordisk Miljømærkning. Side 18 af 25

burdenshift. Ved et burdenshift flyttes miljøbelastningen enten fra en livscyklusfase til en anden eller fra en miljøparameter til en anden. Det kan for eksempel være at man for at reducere energiforbruget bliver nød til i stedet at have et højt forbrug af miljøfarlige kemikalier. Der må derfor laves en holistisk vurdering af produktet, når man tolker ud fra en MEKA-analyse. Som altid er det vigtigt at medtage datakvaliteten og detaljeringsgraden af analysen i forbindelse med fortolkningen af MEKA-skemaet. 5.4.1 Fortolkning af materialer I opgørelsen af mpr for de anvendte ressourcer får man en beskrivelse af, hvor i livscyklus den største ressource belastning findes. For fornybare ressourcer som f.eks. træ findes ingen beregnet begrænsning for ressourcemængden og vægtningen med mpr bliver derfor 0, hvilket dog sjældent er fagligt korrekt, da selv de fornybare ressourcer ikke er ubegrænsede. Det betyder derfor, at det ikke kan anses for en gratis ressource. Det giver stadig god mening at et produkt er ressourceeffektivt selvom materialet er fornybart. Samtidig kommer der et bæredygtighedsaspekt ind ved anvendelse af fornybare ressource, som kan være vigtig at medtage i forbindelse med fastsættelse af krav. Alle materialeforbrug i denne indledende miljøvurdering er opgjort som nye (jomfruelige) ressourcer. Det giver en konservativ vurdering, hvis der for det aktuelle produkt er mulighed for at anvende genvundne materialer. Samtidig vil den miljømæssige gevinst for visse materialer være afhængig af om materialet i netop denne produkttype recirkuleres i praksis og ikke om der anvendes recirkuleret materiale i feedstocken. Du kan sammenligne belastningen i mpr mellem de enkelte livscyklusfaser i et produkts livsforløb. Du vil også være i stand til at sammenligne belastningen opgjort i mpr for samme livscyklustrin for 2 eller flere produkter, men vær opmærksom på, at analysen kan være forbundet med store usikkerheder. Forekommer der affald i MEKA-skemaet, bør du være opmærksom på, at forskellige kategorier af affald ikke umiddelbart kan sammenlignes. 5.4.2 Fortolkning af energi Energiforbruget er opgjort i procesenergi og energiindhold i materialer. MEKAanalysen kan anvendes til at vurdere om energiforbruget har en betydelig Relevans i livscyklus og evt. potentiale for forbedring, hvis man f.eks. laver en sammenligning mellem 2 produkttyper. Denne information kan tages videre til RPS analysen. Samtidig viser analysen, hvor i livscyklus der er højt energiforbrug, så man kan se hvor det giver mening at stille krav, hvis der er høj RPS. Ud fra analysen kan det også vurderes hvem der har styrbarhed over energiforbruget. Side 19 af 25

Som energiretningslinjerne (Energiretningslinjer light, NM, 2010) 10 også beskriver, så skal krav til energiforbruget, så vidt muligt, relateres til en meningsfuld funktionel enhed, så forskellige produkter kan vurderes i forhold til den samme ydelse/funktion. Hvis der i Trin 1 er fastsat en kvantitativ funktionel enhed giver MEKA-analysen netop denne information om energiforbrug pr. funktionel enhed. Her er den tilmed opdelt i de enkelte livscyklusfaser. Husk at tage højde for manglende data, antagelser og usikkerheder før du konkluderer. 5.4.3 Fortolkning af kemikalier Til denne fortolkning er det en stor hjælp at have anvendt tabel 6. Ved at bruge informationen i dette skema sammen med information i afsnittet negativ- og positivlister i de Kemisk Tekniske retningslinjer og Miljøgiftspolicyen får man et godt indtryk af om der er kemikalier med høj Relevans. Hvis dette er tilfældet skal det undersøges om der også er Potentiale og Styrbarhed. Høj Relevans behøver ikke at være lig med at kemikaliet anvendes i store mængder. Selvom du ikke opgør mængder af kemikalierne kan resultatet godt indikere, hvor der kan være problemer med kemikalierne og dermed høj Relevans. I denne vurdering er det vigtig at se kemikalierne i forhold til produktets funktion. Er det for eksempel et produkt der kommer i kontakt med huden (f.eks. tekstiler) eller er det et produkt der ender i vandafløbet (f.eks. tekstilvaskemiddel). Dette giver et billede af risikoen for eksponering overfor kemikalierne både for mennesker og miljøet. Som beskrevet tidligere er det vigtig at have fokus på om der sker uhensigtsmæssige burden shifts. Det kunne for eksempel ske hvis man stiller et hårdt VOC krav til overfaldebehandlingen af møbler og producenten dermed bliver nødt til at skifte til en anden og mere energikrævende overfaldebehandling eller en der er mindre holdbar i forhold til slitage. Her er det vigtigt at kende konsekvensen, så det kan vurderes hvad der er vigtigst at reducere. 5.4.4 Tolkning af andet Under dette punkt kan der være anført parametre, der kan være svære at kvantificere. Det kan være arealanvendelse i form af anvendelse af store arealer til dyrkning af forskellige fornybare råvarer eller det kan være risici forbundet med GMO. Et andet emne kunne være områder med stor politisk bevågenhed. Disse forhold må derfor ofte beskrives og vurderes kvalitativt. 10 Energiretningslinjer light, NM. (2010). Energiretningslinjer light. Vedtatt av SLM mai 2010.. Side 20 af 25

6 Det videre arbejde med resultatet Vurder om MEKA-analysen gav dig svar på de spørgsmål, som du stillede, da du opstillede formålet for miljøvurderingen. Fortolkningen af dine resultater og den samlede vurdering i forhold til formålet med arbejdet afhænger af, hvordan din vurdering skal bruges. Det er derfor vigtigt at sammenholde formålet med den usikkerhed, der er i MEKA-skemaet. Måske er resultatet ikke så sikkert som ønsket. Det kan ofte være nødvendigt at gå frem og tilbage i analysen et par gange for at sikre at den er konsistent. Har du mange uafklarede spørgsmål eller er der noget du synes som mangler, må du afgøre, hvilken slags oplysninger du yderligere skal bruge. Det er vigtigt at skelne mellem forhold, der skyldes: Forudsætningerne Usikkerhed på data Datamangel Det kan være, at det nu står klart at der er behov for at sammenligne 2 produkter for at få svar på spørgsmålet. Det kan også være at det bør overvejes om der er behov for at indsamle bedre data eller om der er behov for at lave en LCA-screening, for at få et mere deltaljeret resultat med flere miljøbelastningskategorier. Hvis det ønskes skal det forventede resultat og ressourceforbrug afstemmes med PUC og LCA-Taskforce. Hvis man har udført en kvantitativ MEKA-analyse, så er det vigtig at forholde sig til usikkerheden i de anvendte data. Det bør derfor fremgå klart, hvor man regner med en stor usikkerhed og gerne med hvor mange procent man forventer det kan variere. Resultater fra MEKA-analyser skal efterfølgende indgå i produktgruppens RPS analyse. 7 Referencer Denne vejledning er baseret på fremgangsmåden beskrevet i Håndbog i miljøvurdering af produkter, Miljønyt nr. 58 2001, Miljøstyrelsen Danmark. For uddybning af begreber henvises til denne. Her findes også flere forslag til skemaer, som man kan anvende samt flere eksempler. Håndbogen er baseret på UMIPmetoden, og en række forenklinger af denne metode for at lette arbejdet og alligevel opnå holdbare resultater. Energiretningslinjer light, NM. (2010). Energiretningslinjer light. Vedtatt av SLM mai 2010. Kjem-tek, NM. (2012). Kemisk Tekniske retninglinjer. Nordisk Miljømerkning. Miljøfilosofi, NM. (2000). Miljöfilosofi. Nordisk Miljömärkning. Miljøgiftspolicy, NM. (2007). Miljøgiftspolicy. Nordisk Miljømærkning. Pommer, K. et al. (2001). Håndbog i miljøvurdering af produkter, Miljønyt nr. 58 2001. Miljøstyrelsen Danmark. Tilgjengelig fra: Side 21 af 25

http://www.mst.dk/publikationer/publikationer/2001/02/87-7944-349-4.htm (besøkt 1. juli 2013). Teknologisk Institut. (2010). Variation i energiforbrug og CO 2 emission ved godstransport. Teknologisk Institut, Hentet fra: http://www.trm.dk/da/publikationer/2000/tema+2000/. The Network for Transport and Environment. (u.d.). The Network for Transport and Environment, NTM. Hentet 08 02, 2013 fra http://www.ntmcalc.org/index.html Side 22 af 25

Bilag 1 MEKA skema skabelon Råvare udvindelse Produktion Brug Bortskaffelse Transport Materialer Energi Kemikalier og emissioner Andet