BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon 79 18 31 23 Endokrinologisk Ambulatorium 552 Haraldsgade 7A, Sydvestjysk Sygehus, 6700 Esbjerg E-mail Uddannelseskonsulent Else Lundberg Andreasen, Email: else.lundberg.andreasen@rsyd.dk Mobil: 51 18 24 61 Klinisk vejleder: Sygeplejerske Marianne Svarrer Jakobsen, Email: marianne.s.jakobsen@rsyd.dk Dato November 2014 1. Organisatoriske og ledelses - mæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1a) Endokrinologisk ambulatorium 552 hører organisatorisk sammen med de Medicinske afdelinger, SVS. Ledelsen består af: Ledende oversygeplejerske Conny Olesen Ledende overlæge Jeppe Gram Afdelingssygeplejerske Hanne Schmidt Specialeansvarlig og daglig leder Connie Pedersen 1b)Mål og værdier for SVS findes på hjemmesiden www.sydvestjysksygehus.dk I SVS er der udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme. Referencerammen giver en fælles baggrund for sygepleje med afsæt i anerkendte forfatters synspunkter. Referencerammen er en støtte og integreret del af det daglige sygeplejearbejde i SVS. Den sygeplejefaglige referenceramme findes på hjemmesiden: http://intranet.sydvestjysksygehus.dk/wm262033, som du vil have adgang til, når du er på sygehuset. 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1c)Patientkategorien i lægeambulatoriet er patienter endokrine sygdomme med eksempelvis: Diabetes Mellitus Thyreoidesygdomme, Osteoporose Hypothalamus-hypofysesygdomme Sjældne lidelser i de endokrine kirtler. Patientkategorien i sygeplejeambulatoriet er patienter med: Diabetes Mellitus Type 1 og 2, der kan have senkomplikationer i varierende grader. Diabetes Mellitus med mulighed for at blive øjenscreenet Får hormonsubstitution, som følge af en hypofyselidelse. Osteoporose Der skal have foretaget bariatrisk kirurgi
1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1d)Ambulatoriet ledes af den specialeansvarlige sygeplejerske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken på afdeling 242. Den enkelte sygeplejerske har egne sygeplejerskekonsultationer med omkring 6-8 patienter dagligt. Ambulatoriet er åbent alle hverdage fra kl. 7.30-15.00. Tirsdag er der åbent fra 7.30-18.00 Hver dag er der telefontid kl 8-9 og igen fra 13.30-14.30. Telefon- konsultationerne besvares på skift af sygeplejerskerne i ambulatoriet. 1e) Den kliniske vejleder er en erfaren sygeplejerske, som gennem de sidste 13 år har været ansat i endokrinologisk ambulatorium. Herudover har den kliniske vejleder erfaring i flg. specialer: Almen medicin, psykiatri, underviser på center for maritime sundhedsuddannelser og skadestue. Har gennemgået voksenunderviseruddannelse på Ribe Seminarium fra 1997. Desuden taget international uddannelse i diabetes mellitus, som fjernstuderende (60 ECT-point) Endcup uddannelse. En uddannelse under sammenslutningen af europæiske diabetes sygeplejersker. Den kliniske vejleder har deltaget og deltager løbende i både nationale og internationale konferencer. 1f) Til ambulatoriet er der tilknyttet en uddannelseskonsulent fra HR- Uddannelse. Uddannelseskonsulenten har i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder ansvaret for uddannelse af sygeplejestuderende i ambulatoriet. 1g) Sygeplejerskerne i Endokrinologisk ambulatorium er sygeplejespecialister indenfor det endokrinologiske speciale. Størstedelen har mange års sygeplejerskeerfaring og flere har forskellige former for efteruddannelse indenfor specielt Diabetes Mellitus. De fleste af sygeplejerskerne har gennemført efteruddannelse i Endokrinologi. 1h) Uddannelseskonsulenten har ansvar for: Den overordnede koordinering og planlægning af klinisk uddannelsesforløb Modtagelse 1. studiedag Afholdelse af refleksionstimer Den kliniske vejleder har ansvar for: Udsendelse af elektronisk velkomstbrev og plan for de første 14 dages kliniske arbejdstid Planlægning af klinisk undervisningstid med 30 timer om ugen Studiesamtaler Feedback på individuel studieplan Daglige vejledning og undervisning i klinikken Gennemgang af videnskabelig artikel på modul 11 Eksaminator ved den interne kliniske prøve 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1i)Den kliniske vejleder deltager i: 1 årlige temadag på Sygeplejerskeuddannelsen UC- Syddanmark. I erfaringsudvekslingsmøder med pædagogisk indhold med øvrige kliniske vejledere på SVS. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: Aktuelt følges 3000 patienter i læge- og sygeplejeambulatoriet og hver patient har gennemsnitlig 4 besøg årligt.
2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a) Patientforløb 1. Patient med nyopdaget Diabetes mellitus Type 1 En ung mand, Jonas på 24 år, indlægges akut på FAM (Fælles Akut Modtagerafsnit) med symptomer på forhøjet blodsukker, stort vægttabt og meget tørstig. Det viser sig, at Jonas har en nyopdaget Diabetes Mellitus Type 1. Jonas henvises til ambulant forløb i endokrinologisk ambulatorium Jonas gennemgår efterfølgende et informations- og vejledningsprogram i samarbejde med en sygeplejerske. Hvert besøg tager ca. 45 minutter. Formålet med konsultationerne er: 2 At patienten opnår viden om sin kroniske sygdom, som gør vedkommende i stand til at mestre sit liv med den bedste mulige diabetes regulation. At patienten får indgående kendskab til sammenhængen mellem medicin, kost og motion, således at alle elementer i behandlingen kan anvendes til at øge livskvaliteten, samt bedre diabetes behandlingen og forebygge komplikationer. At patienten får forståelse for, hvad god diabetes regulation indbefatter og ud fra dette sætter egne mål for behandlingen. Besøg 1. Drejer sig om oplæring i forhold til nyopdaget diabetes: Janas bliver vejet, målt og får målt blodtryk. Han får desuden mulighed for at tale om sin sygdom og konsekvenser af denne, samt hvilken betydning det har får hans livssituation og livskvalitet. Ellers drejer besøget sig om oplæring i blodsukkermåling, insulinadministration, injektionsteknik, viden om hypoglycæmi og forholdsregler omkring dette Besøg 2. Tager udgangspunkt i problemer, erfaringer og spørgsmål siden sidste besøg Desuden vil emnerne dreje sig om anatomi og fysiologi, sociallovgivning, kost, og insulinjustering. Besøg 3. Tager udgangspunkt i problemer, erfaringer og spørgsmål siden sidste besøg. Desuden vil emnerne dreje sig om hyperglycæmi, motion og alkohol. Besøg 4. Tager udgangspunkt i spørgsmål som er opstået siden sidste besøg. Desuden kontrolleres vægt og blodtryk. Og samtaleemnerne drejer sig om rejser, fodstatus, senkomplikationer, febersygdom, rygning og kørekort Patientforløb 2. Patient med Diabetes Mellitus Type 2 En 55 årig kvinde henvises til Endokrinologisk Ambulatorium fra medicinsk afd., hvor hun blev akut indlagt med en blærebetændelse. I forbindelse med indlæggelsen konstateres det, hun har forhøjet blodsukker og har haft det sidste par måneder. Hvert besøg tager omkring 45 minutter Ved diabetes debut prioriteres oplæringen af patienter med Type 2 individuelt, men bør som minimum indeholde følgende punkter: Besøg1: Patienten gives mulighed for at udtrykke sine følelser, udfordringer og bekymringer vedrørende sygdommen. Desuden måles højde og der drøftes forskelige emner som blodsukkermåling, anatomi og fysiologi, tabletregulering og hypoglycæmi. Besøg 2: Tager udgangspunkt i spørgsmål siden sidste besøg. Vægt og blodtryk kontrolleres. Desuden drøftes emner som kost, evt. oplæring i injektionsteknik, evt. oplæring i insulinadministration og evt. oplæring i GLP 1 analog. Hvis der i løbet af 1-2 måneder er Diabetes Mellitus kursus for patienter med Type 2 Diabetes mellitus foregår yderligere oplæring i den sammenhæng. Indholdet i de enkelte besøg vil være individuelle og behovsbetingede. Ekstra besøg aftales efter behov. Hvert besøg dokumenteres i diabetes database, som videresender NIP Indikatorer. Desuden noteres vejledningsforløbet i journalen i Cosmic.
b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b)Sygeplejeopgaver i diabetesklinikken i forhold til patienter med: Nyopdaget Diabetes Mellitus både Type 1 og Type 2 Dysreguleret Diabetes Mellitus Injektioner til personer med hypofyselidelser. Underviser kollegaer, patienter og primær sundhedstjeneste i relevante emner. Oplærer i insulinpumper. Administrative opgaver Sygeplejeopgaver i øjenklinikken: Øjenscreener og vejleder patienter med Diabetes Mellitus Udfører synstest. Varetager alt omkring kontrol af blodtryk, herunder døgnblodtryksmåling Sygeplejeopgaver i osteoporoseklinikken Udfører knoglescanninger Vejleder personer med osteoporose Vurderer knoglescanningsbilleder Administrer og udfører behandling for at forbygge yderligere knogletab. Det gælder både oplæring i injektionsteknik, give intravenøs behandling. Udfører forskellige administrative funktioner. Sygeplejeopgaver i adipositasklinikken Vejlede og støtte patienter gennem et vægttabsforløb. Forberede og vejlede i det bariatrisk forløb, herunder operation, risici og forholdsregler. Koordinerende rolle i forhold til samarbejdspartner så som kirurger, narkose, sengeafdeling og diætister. Underviser kollegaer, patienter og andre samarbejdspartnere i relevante emner. 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2c)Der er aktuelt ansat 9 sygeplejersker i endokrinologisk ambulatorium. Flere af sygeplejerskerne har sygeplejeopgaver i flere af vores klinikker Samarbejdspartnere er afdelingens 2 social- og sundheds assistenter som modtager alle i afdelingen, 4 overlæger, reservelæger, sekretærer, projektsygeplejersker, diætist, fysioterapeut og primær sundhedstjeneste 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Aktuelt er der fokus på akkreditering og forestående flytning af ambulatoriet
3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3a)Der er udarbejdet et uddannelsesmateriale med eksempler på læresituationer i klinisk undervisning henblik på at arbejde med læringsudbytter for modul 11 og 12 sygeplejestuderende i afdelingen. Heraf fremgår hvilke lærings - og undervisningsmuligheder, der er for at nå målene for modulet. 3b) Der er mange muligheder for at studere i afdelingen. Eksempelvis læse patienthistorier, læse teori, søge litteratur eller instrukser og retningslinjer fra infonettet, skrive refleksioner og praksisbeskrivelser. Følge undervisningstilbud. Deltage i sygeplejeopgaver. Følge patienter til diverse undersøgelser og behandling på andre afdelinger. Modul 11 studerende skal analysere en forskningsartikel og fremlægge denne skriftlig og mundtlig. Den studerende deltager i planlagte refleksionstimer med andre studerende på baggrund af praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende ved en uddannelseskonsulent. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering 3c) Der er refleksion og vejledning både i forhold til sygeplejeopgaver i ambulatoriet, til faglige emner, patientsituationer og i forhold til praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende. 3d) Den kliniske vejleder arbejder 37 timer om ugen og den sygeplejestuderende følger så vidt muligt den kliniske vejleders arbejdsplan. 3e) Den kliniske uddannelse evalueres efter hvert modul via Sygeplejerskeuddannelse UC- Syddanmark. Herudover deltager SVS i et pilotprojekt- Evaluering af kliniske forløb. Projektet er forankret i Region Syddanmark. Evalueringen skal være med til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle klinisk uddannelse. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. www.sydvestjysksygehus.dk