Desuden deltog Niels Christiansen (NC), Søren Jul Kristensen (SJK), Michael Møllgaard Nielsen (MMN), og Carsten Mortensen (CM).



Relaterede dokumenter
Desuden deltog: Niels Christiansen (NC), Søren Jul Kristensen (SJK), og Michael Møllgaard Nielsen (MMN).

Special Olympics Idrætsfestival 2018

Desuden deltog Niels Christiansen (NC), Søren Jul Kristensen (SJK), og via Skype Carsten Mortensen (CM).

Dagsorden Riffel sektions Møde

Lene van der Keur (LvdK) Merete Brink Speedtsberg (MBS) Mogens Jensen (MJ) Søren Jul Kristensen (SJK) Anette Svejstrup (ASV)

Referat fra bestyrelsesmøde d.25 august 2015

Deltagere: Karl Vilhelm Nielsen (KVN), John Petersson (JP), Tine Rindum Teilmann (TRT), Jens Boe Nielsen (JBN), Jannie Hammershøi (JH).

REFERAT AF BESTYRELSENS MØDE D. 28. OKTOBER 2014

Referat fra bestyrelsesmøde d.19 maj kl.17.00

Referat Riffel-Sektions Møde

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark.

Desuden deltog Niels Christiansen (NC), Søren Jul Kristensen (SJK), og Carsten Mortensen (CM).

SPECIAL OLYMPICS IDRÆT FOR PERSONER MED UDVIKLINGSHANDICAP

1. Godkendelse af dagsorden Godkendt! HBE - Opdatering af strategi katalog tages under evt. 2. Godkendelse af referat fra sidst Godkendt!

SK modtager gerne forslag til justeringer af løbsstruktur, som kan drøftes på klublederseminar Findes der en løsning vi ikke har fået øje på?

Kredsbestyrelsesmøde 02. november Tilstede: Afbud: Kristian (TR Konference i Agerskov) 1. Dagsorden (Godkendelse)

Lene van der Keur (LvdK) Mogens Jensen (MJ) Søren Jul Kristensen (SJK) Anette Svejstrup (ASV)

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Godkendelse af dagorden Da bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig, udskydes beslutningspunkter til oktober.

1. Velkomst SK-formand Hans Storm bød velkommen til fredagens møde, som omhandlede overgangen til Danmarks Cykle Union.

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Referat af DU-møde 3. maj

PARASPORT IDRÆT FOR PERSONER MED HANDICAP

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Referat. Ansvarlig og deadline

REFERAT HB 03. Lørdag 7. februar 2015 Frederiksberghallerne Kl

Dansk Faldskærms Union

Elitearbejdet i Dansk Orientering-Forbund

Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold (HUH)

Agility udvalget i kreds 6

Referat fra Solrød Idræts Union s formandssmøde debatmøde med politikerne. Tirsdag den 16. september 2008, afholdt i SFC klublokaler ved SIC.

Bestyrelsesmøde i UNGiAarhus SYD UNGiAarhus, Vikærsvej 36, 8240 Risskov Onsdag den kl

af bestyrelsesmødet den 9. oktober 2014 kl i Gråkjær Arena, Holstebro

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 9. april 2011 i Rishøj Idrætscenter, 4600 Køge

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Kastrup Gymnastikforening af 1966

Handlinger/aktiviteter

REFERAT DCUs BESTYRELSESMØDE

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Velkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl

Godkendelse, underskrift og opfølgning på referat af møde nr. 2 d. 1. november Godkendt uden bemærkninger.

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Dato: Kl: Sted: 620 DAGSORDEN

Bestyrelsesmøde SKAT Fritid & Idræt maj 2012

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Referat fra bestyrelsesmøde lørdag d. 17. januar 2015 kl i klublokalet i Herrestrup.

Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde Søndag d. 27. april 2014 kl. 9.00

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

sport.dk Ung handicapidræt

DET VIL VI. Strategi dansk kano & kajak forbund

Military udvalgsmøde Tirsdag d.19. januar 2016 Kl.17:00 Vissenbjerg Storkro

Nyhedsbrev nr. 3. Centrum for udvikling og talent

Referat af DI s bestyrelsesmøde den 15. april til Telefonmøde

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Referat Riffel-Sektions Møde

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Referat fra Repræsentantskabsøde Off-Track 2016 på Scandic Bygholm Park

REFERAT DEN 8. SEPTEMBER 2014 LEDELSES- OG IDRÆTSPOLITISK SEKRETARIAT

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden

Referat af temamøde i Elite- og Talentrådet

Formandens beretning marts 2013 marts 2014

Referat af bestyrelsesmøde i Vallensbæk Sejlklub

Referat af Generalforsamling februar 2013

LANDSHOLDSBULLETIN NR 12

Tak til Carsten for hans tid i bestyrelsen, og til Frank for hans støtte til landsholdet gennem mange år. Gaver følger.

KØBENHAVNS BOWLING UNION

Idrætsskole i Gentofte

LIVREDNING. Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 9.00

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 12. september 2013 kl på FSKBH s kontor.

BUM 2006 Slagelse. Hej med dig! Men hvad er det nu egentlig BUM er for noget??? Hvordan kan du deltage? Idrætsgrene.

Allan B. Grønkjær Sportschef januar 2016

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

Nyhedsbrev Klub Viadukten, marts 2014

BORNHOLMS IDRÆTSRÅD HELSEVEJ 4, 3700 RØNNE WWW. BHSIR.DK

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Ordinært repræsentantskabsmøde i Danskflugtskydnings Forbund Sted: Hotel Scandic Odense Dato: 22 marts Punkt Emne. 1 Valg af dirigent.

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Referat af VETU-møde

INFOHÆFTE maj 2008 i Vejle

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I DSØ TIRSDAG D. 3.1.

Referat fra årsmøde 17. maj 2010

Kvalifikation til Nordiske Mesterskaber i åbent vand

Børnehave i Changzhou, Kina

Oktober 2018 Idrætsfestival Helsingør maj 2018

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 21. april 2012 i Rishøj Idrætscenter

Strømmens Bestyrelsesmøde I klubhuset, Østre Hougvej 104 den 3/ fra kl

Beslutningsnotat: Synkro sektionens områdemøde Dato: Den 29 april 2012

Referat. Bestyrelsesmøde i Danmarks Cykle Union 19. januar 2019

2. Efterretninger/siden sidst: a) Medlemstal, aktuelt: MK:64, JK:181, UK:240 b)økonomi i Hvad er udsigterne? (se bilag)

PACT Bestyrelsesmøde Den Kl. 18:00-20:00 Godkendt referat

Haderslev Svømmeklub. Generalforsamling Formandens beretning

Bestyrelsesmøde

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d på Landbo Limfjord i Skive

Transkript:

REFERAT AF BESTYRELSENS MØDE D. 26. MAJ 2014 Deltagere: Karl Vilhelm Nielsen (KVN), John Petersson (JP), René Budde Gade (RBG) via Skype, Tine Rindum Teilmann (TRT), Jens Boe Nielsen (JBN), Lene van der Keur (LvdK), og Even Magnussen (EM) via Skype. Desuden deltog Niels Christiansen (NC), Søren Jul Kristensen (SJK), Michael Møllgaard Nielsen (MMN), og Carsten Mortensen (CM). Afbud: Jan S. Johansen (JSJ), Jannie Hammershøi (JH). DAGSORDEN Ad 1 Godkendelse af dagsorden. Sager til beslutning 2 Valg af ordstyrer 3 Godkendelse af referat fra bestyrelsens møde d. 19. marts 2014 4 Opfølgning på referat af bestyrelsens møde d. 19. marts 2014 5 Fastsættelse af datoer og tid for bestyrelsesmøder m.v. 6 Kommende internationale møder/konferencer 7 Økonomi 8 IPC Udvalg for Sports Specific Classification udpegning af Susanne Have 9 Goalballspiller Peter Weichel (svensk statsborger) evt. dispensation 10 Udpegning af medlemmer til PL-styregruppe Rio 2016. Sager til drøftelse 11 Repræsentantskabsmøde - evaluering Sager til orientering 12 Vinter PL i Sochi 2014 13 Nyt fra bestyrelsens medlemmer 14 Nyt fra ledelsen 15 Eventuelt s.: 1.

SAGER TIL BESLUTNING Ad 2 Valg af ordstyrer KVN blev valgt. Ad 3 Godkendelse og underskrift af referatet af bestyrelsens møde d. 19. marts 2014 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Ad 4 Opfølgning på referatet af bestyrelsens møde d. 19. marts 2014 a) NIFU Resumé: Breddeudvalget har efter det danske værtsskab for NIFU i år drøftet DHIF fortsatte medvirken. Breddeudvalget har ikke kunnet nå frem til en entydig holdning. Lene van der Keur har efter aftale med Bredde- udvalget vendt det med Karl Vilhelm Nielsen. De har aftalt at det skal drøftes i bestyrelsen. Rekruttering af deltagere til NIFU har til de sid- ste 3-4 lejre været en meget stor udfordring, og det har kostet urimelig meget konsulent og frivillig tid. Vi har dog kunnet stille med et om end reduceret hold hver gang. En problemstilling, som vist også kendes i flere af de andre lande. Dertil kommer, at der ikke er fodslag ift. lejrens målsætning, målgruppe og form, hvilket bl.a. betyder, at nogle lande kommer med talentelite og andre med breddeudøvere, og nogle lande kommer kun med deltagere i en enkelt idræt (oplægget har været ca. 4 idrætter). På den anden side er der stor sympati for ideen bag NIFU og for et nordisk samarbejde. Det er også indtrykket, at de øvrige nordiske lande ønsker at NIFU fortsætter. Anbefaling til bestyrelsen: At bestyrelsen overvejer om DHIF fortsat skal bakke om afvikling af NIFU. Beslutning fra november mødet 2013: Danmark laver et oplæg til beslutning på NordHIF s styremøde i sept. 2014. Nyt oplæg: I stedet for NIFU som vi kender det, skal der afvikles et ungdomsstævne kendetegnet ved følgende: Seriøse konkurrencer i 3-6 idrætter, hvor de unge får mulighed for at måle sig selv op mod andre klassifikationsstandard skal afvejes med økonomi Målgruppen er trænede idrætsudøvere inkl. talenter/ungdomselite Billigt at deltage i, så man kan deltage med mange Niveau for indkvartering m.m. skal være som idrætsfestivaler (eks. indkvartering i klasseværelser i egne soveposer) evt. med mulighed for at tilkøbe indkvartering på hotel Varighed en weekend evt. forlænget For at sikre volumen og gode konkurrencer kan man vælge at udvide deltagerskaren til andre lande s.: 2.

I UAF (Unge Atleter i Front) er der et ønske om at kunne deltage i internationale stævner. Vores erfaring er, at det er meget dyrt at deltage i ungdomsstævner i udlandet, hvilket i høj grad begrænser vores muligheder. DHIF kunne byde ind på værtsskab for det første stævne i samarbejde med en kommune. Måske vil et værtskab være interessant for de kommuner, som har fået afslag på værtskab for idrætsfestival. Man kan overveje om man kan deltage klub. Anbefaling til bestyrelsen: Oplæg drøftes og godkendes med eventuelle bemærkning til efterfølgende bearbejdning Det nye oplæg om et alternativ til NIFU arrangementet er godt. Det er vigtigt at aldersgrupperne bliver præciseret og defineres efter IPC s regler. Målgruppen er fysisk handicappede samt deltagelse af atleter med udviklingshandicap i bordtennis, atletik og svømning (PL idrætter). Beslutning: NC tager konceptet med til Nordisk GS møde. DK tilbyder at arrangere første gang evt. rotation aftales senere. Ad 5 Fastsættelse af datoer og tid for bestyrelsesmøder m.v. Bestyrelsesmøder: Datoer for efterårets møder: Forslag: Onsdag d. 27. august 2014 Tirsdag d. 28. oktober 2014 Tirsdag d. 9. december 2014 Andre møder og arrangementer: DIF, Budgetmøde 4. oktober 2014 (LvdK, RBG?, JBN) Repræsentantskabsmøde 2015 afklares - forslag: 25. apr. på Scandic Kolding Ad 6 Kommende internationale møder/konferencer NordHIF styremøde, 19. 21. sept., Bergen (NC, KVN, JP) IPC Membership Gathering 3. 5. okt., Berlin (KVN, JP, JH) indhold tages med på bestyrelsesmødet i august (JP) CP-ISRA General Assembly 10. - 12. okt. 2014, Barcelona (KVN) INAS-Europa møde - 25. okt. 2014, Loano, Italien (JBN) SOEE konference, 21.-22. nov., Malta (Lvdk, SJK) Ad 7 Økonomi herunder forslag til budget for 2015 s.: 3.

Oplæg v. RBG Balance pr. 31. marts 2014 Resumé: Regnskabet pr. 31.03.2014 udviser et underskud på -622 Tkr. mod et budgetteret overskud for hele året på 400 Tkr. Da der normalt kommer væsentlig mindre end ¼ af de budgetterede indtægter ind i 1. kvartal er et underskud på 622 Tkr. ikke bekymrende på nuværende tidspunkt. Der er ikke noget på omkostningssiden der allerede nu indikerer, at omkostningerne kommer til afvige væsentligt i forhold til budgettet. Anbefaling til bestyrelsen: Det anbefales, at bestyrelsen tager regnskab pr. 31.03.2014 til efterretning Beslutning: Balance 31. marts blev taget til efterretning. Budget 2014 Resumé: Økonomiudvalget har gennemgået budget 2014 på det seneste møde og der er ingen ændringer til budgettet i forhold til det budget som blev fremlagt på sidste bestyrelsesmøde. Anbefaling til bestyrelsen: Det anbefales, at bestyrelsen tager budget 2014 til efterretning. Beslutning: Budget 2014 er uændret i forhold til sidst og blev taget til efterretning. Budget 2015 Resumé: Økonomiudvalget har gennemgået budget 2015 på det seneste møde. Den eneste ændring til budget for 2015 er at beløbet til SO World Games under breddeudvalgets budget er blevet tilrettet i henhold til godkendelse af budgettet for SO World Games på seneste bestyrelsesmøde. Der er nu afsat 205 Tkr. til denne post. Budget 2015 viser derfor et overskud på 940 Tkr. og er således det budget som vil blive fremlagt sammen med regnskabet for 2015 på rep.møde i 2016! Budget 2015 blev tilrettet med en ændring i SO Games. Budgetoverskuddet er herefter 940 tkr. s.: 4.

Anbefaling til bestyrelsen: Det anbefales, at bestyrelsen tager ændring i budget 2015 til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. BRU kommer med budgetønsker til august mødet. (LvdK) Ad 8 IBSA Udvalg for Sports Specific Classification udpegning af Susanne Have Punktet udspringer af en beslutning taget på bestyrelsesmødet forud for Repræsentantskabsmødet d. 26. april, og medtages for god ordens skyld på dette møde, så beslutningen bliver ført til referat. Resumé: JH: Er det muligt at vi kan udpege Susanne Have til at indgå i udvalget vedr. sportsspecifik klassificering? Jeg kan sætte flere ord på, men det vil være vigtigt for mig at have en insider med i denne proces og Sanne er foruden nuværende formand for goalball udvalget tidl. Goalball spiller, har prøvet mange blindeidrætter er blindfødt og psykolog. Anbefaling til bestyrelsen: Susanne Have godkendes som repræsentant klassifikatør-udvalget i IBSA. Beslutning: Det blev godkendt, at Susanne Have udpeges til IBSA s udvalg for Sports-Specific Classification. Videre blev det godkendt med en omkostning på kr. 5.000 pr. år af bestyrelsens rådigheds beløb. Ad 9 Goalballspiller Peter Weichel (svensk statsborger) evt. dispensation Resumé: SHIF har forespurgt om DK er positive over for ansøgning til IBSA omkring karantæne (3 år) til goalball spiller Peter Weigelt i forbindelse med statsborgerskift (spillede sidst i efteråret 2012 for DK) Goalball-udvalget er positive over for en dispensation. Landstrænerne er lidt mere usikre/negative, idet Sverige og Danmark kan møde hinanden i efterårets B mesterskab. Anbefaling til bestyrelsen: Der meddeles SHIF positivt tilbage omkring mulighed for dispensation for IBSA s karantæneregler. s.: 5.

Beslutning: DHIF vil ikke stille sig hindrende i vejen for at SHIF kan ansøge IBSA om dispensation i forhold til IBSA s regler (NC) Ad 10 Udpegning af medlemmer til PL-styregruppe Rio 2016. Resumé: Planlægningen af PL Rio 2016 og igangsættelse af opgaver i forbindelse hermed er allerede igangsat på det administrative plan. Som følge heraf er det tid til at oprette en PL - styregruppe med det overordnede ansvar at arrangere og implementere det danske holds deltagelse i PL Rio 2016. PL - styregruppen skal bestå af 2 bestyrelsesmedlemmer, direktøren og sportschefen, og evt. senere af en PL - sekretær. Styregruppens primære opgaver fremgår af oplægget. Bl.a. skal styregruppen sammensætte et antal arbejdsgrupper til sikring af en optimal løsning af styregruppens opgaver og fastlægge retningslinjer og opgaver for arbejdsgrupperne. I det vedhæftede bilag er udarbejdet forslag til sammensætning, overordnet ansvar og primære opgaver for følgende arbejdsgrupper: PL - pressegruppe (3 personer) (Pressestrategi, presse før, under og efter PL) PL - sponsorgruppe (4 personer) (Arrangementer for vores hovedsponsorer, Team Handicapidræt sponsorer og øvrige samarbejdsrelationer) PL - byen og arrangementsgruppe (interne) (4 personer) (Arrangementer for vores atleter, holdledere, trænere, TD, samt beklædning, indkvartering og ledelse i PL - byen) PL - administrations- og arrangementsgruppe (eksterne) (3-4 personer) (Arrangementer for DIF, relevante Specialforbund, Kongehus, Ambassade, Ministerier, samt transport, fragt og indkvartering uden for PL - byen) I arbejdsgrupperne inddrages medarbejderne i DHIF al efter deres jobindhold og ansvar. Endvidere er det et krav, at mindst 1 person fra styregruppen er repræsenteret i en oprettet arbejdsgruppe. Dette for at sikre informations-flowet samt for at kunne foretage en løbende opfølgning af opgaverne i arbejdsgrupperne. Det der skal godkendes af bestyrelsen er selve strukturen, sammensætningen af styregruppen, styregruppens overordnede ansvar og primære opgaver. s.: 6.

Anbefaling til bestyrelsen: Strukturen, sammensætningen af styregruppen, styregruppens overordnede ansvar og primære opgaver godkendes og 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges, hvoraf en udpeges som formand. Jens Boe Nielsen indstilles som formand og John Petersson som den anden person fra bestyrelsen. Beslutning: JP og JBN blev valgt til PL Styregruppen. Det reviderede oplæg til struktur blev taget til efterretning. Styregruppen tager kommentarer med i en tilretning af notatet (JP, MMN, NC, JBN). SAGER TIL DRØFTELSE Ad 11 Repræsentantskabsmøde - evaluering Resumé: Overordnet forløb dette års repræsentantskabsmøde planmæssigt det var godt forberedt og blev godt gennemført. Deltagelsen kunne være bedre, men var dog på samme niveau, som tidligere år. Kan der ske forbedringer? Et andet tidspunkt på året f.eks. juni eller september eller? Kan vi planlægge således, at man på afstand kan følge mødet på skærm og evt. stille spørgsmål via sms eller kan nutidens teknik give nye muligheder? Kan der ske en kombination af dialogmøde- konceptet og repræsentantskabsmødet? Sikon-konference-modellen blev nævnt kan den benyttes til kvalificering af et repræsentantskabsmøde? Anbefaling til bestyrelsen: Overvejer muligheden af at placere repræsentantskabsmødet på et andet tidspunkt på året Beslutning: Live streaming, sociale medier m.m. forsøges inddraget i afviklingen af repræsentantskabsmøderne, men kun de som er fysisk tilstede på mødet gives stemmeret. UU inddrages (KVN, NC) Mødet fastholdes i april måned. s.: 7.

SAGER TIL ORIENTERING Ad 12 Vinter PL i Sochi 2014 MMN gennemgik en præsentation omkring evaluering af PL Sochi. Eliteudvalget behandler evalueringen mandag. Ad 13 Nyt fra bestyrelsens medlemmer LvdK: 8 11 maj Deltaget i Women in Sport møde i Wien arrangeret af EPC. Stærk dansk deltagelse ved åbningen og under selve mødet. Åbningstaler af både John og Tine. Mange indlæg om, hvordan man som kvinde kan gøre sig gældende. Oplæggene holdt af kvinder med mange forskellige baggrunde. Nuværende og tidligere atleter, universitetsfolk og fra erhvervslivet. Interessant oplæg fra Norge om uddannelse af klubfolk. Jeg fik talt med repræsentanter fra flere lande. Har bl.a. videresendt artiklen om udviklingen i Norge til Tiina Kivisaari fra Finland. Deltaget i Special Olympics festivalen i Slangerup her i weekenden. Fin åbningstale af John. Velbesøgt VIP arrangement lørdag med god rundvisning til nogle af idrætterne. Afslutningsceremoni søndag med deltagelse og lille tale af Poul Erik Høyer. Søren og jeg havde efterfølgende en lille snak med ham. Han viste stor interesse for festivalen og handicapidrætten i det hele taget. Han er selv optaget af klassificering indenfor para-badminton. Lørdag også deltaget i Tine s fødselsdag meget dejlig fest. TRT: Tak for gave til 50 års dag. Deltaget i kvindekonference i Wien. Orienterede om udredningen i Kulturministeriet. EM: møde i arbejdsgruppen med svømmeunionen- se referat JP: holdt åbningstalen ved hhv. kvindekonferencen i Wien og SO Festivalen i Slangerup. PARA x Baltisk projekt i Wien. Deltog i fødselsdagsfesten for HKH Prinsesse Benedikte. Vejle Stadion med Daniel Wagner oplæg til Pressalit. KVN: Opsummering om idrættens økonomiske udredning (udsendt inden mødet: Den 6. maj 2014 faldt aftalen på plads en aftale mellem de politiske partier på Christianborg. En aftale, hvor idrættens hovedorganisationer DIF, DGI og DFIF uden tvivl sad tæt ved bords. DHIF havde over mere en 2 år forsøgt at få handicapidrætten på dagsordenen, men her og nu må vi sige uden stort held. De store aktører satte sig på processen. s.: 8.

De politiske partier på Christiansborg var vanskelige at få kontakt til og uden en fælles prioritering derfra af handicapidrætten, var det op ad bakke. Handicapidrætten er dog nævnt direkte i et afsnit om foreningsidrætten. De politiske partier er enige om, at DIF og DGI s fælles vision 25-50-75 er et godt tiltag til arbejde videre med de udfordringer, som foreningerne står overfor. Visionen handler om, at i år 2025 skal 50 % af befolkningen dyrke idræt i en forening og 75 % af befolkningen skal dyrke idræt (i eller uden for en forening). Det betyder, at foreningerne skal have en tilgang på 225.000 medlemmer og idrætten totalt en tilgang på 430.000 aktive. De politiske partier forventer, at DIF, DGI og DFIF bl.a. gør en særlig indsats for handicapidrætten DHIF s udfordring bliver at få klarhed og en (måske) plan sammen med dem om, hvordan det skal håndteres. Man kan frygte, at hovedorganisationerne står for same procedure as last time, James altså sige DHIF gør det ganske pænt, og det er godt nok og andre behøver ikke at medvirke. Det siges dog i aftalen, at de politiske partier og ministeriet vil følge udviklingen. Hvordan det kan gøres bliver meget interessant. Det Centrale Handicapråd har for ikke så længe siden udgivet en håndbog, hvori man oplyser, at ca. 50 % af befolkningen er med i foreningsidræt, medens det tilsvarende tal (kun) er 25 % for personer med et handicap. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mener, at ca. 30 % af befolkningen har en selvvurderet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller ca. 1.650.000 personer. For at komme på niveau med den øvrige befolkning, så skal 25 % heraf eller ca. 400.000 personer med i foreningsidræt. Hvis det regnestykke holder og de 25 % kan mobiliseres, så når idrætten samlet let målsætningen om at nå 50 % inden for foreningsidrætten. Det lyder som lavhængende frugter. Så let kommer det nok ikke til at gå. Så opgaven for DHIF bliver at udfordre idrættens hovedorganisationer om handicapidrættens fortsatte udvikling og det er vi begyndt på. Jeg har anmodet såvel DIF som DGI om en drøftelse af næste skridt. På den korte bane kommer vi dog til som vi plejer at klare tingene selv. Deltog i møde i Det Centrale Handicapråd. Ad 14 Nyt fra ledelsen Sekretariat Niels Nordisk GS møde Der afholdes et nordisk generalsekretær møde møde i København den 2. juni, hvor der for første gang i mange år vil være Grønlandsk deltagelse (en udløber af det igangsatte arbejde med handicapidræt i Grønland se sidst i nyhedsbrevet). Dagsorden er i hovedtræk forberedelse af dagsorden til nordisk styremøde i september i Bergen. s.: 9.

Folkeoplysningslovens 44 tilskud Vi har den 15. maj indsendt ansøgninger til 44 dels til uddannelse (vi fik kr. 20.000 sidste år) samt til transport, udstyr og tolkning. Vi har ansøgt for 88 klubber og forbundet med et samlet budget på kr. 4.983.500 (kr. 4.865.000 til transport, kr. 113.500 til kompenserende hjælpemidler og kr. 5.000 til tolkning) Sidste år var dækningsprocenten på 65, hvilket vil svare til et tilskud på kr. 3.240.000 bevilling forventes at foreligge omkring 1/10 2014. 2013 bevillingen var på kr. 2.675.000. EU projekt: North-East Parasport Exchance projekt. Der har den 20.-21. maj været afholdt et Needs Assessment møde i Wien. Projektet er et EPC/EU projekt med formål at udvikle handicapidrætten i de 3 baltiske lande. Der skal i resten af projektperioden afholdes 2 workshops 1 i Danmark i november og 1 i Sverige/Finland i april 2015. Der deltager 3 personer fra hvert af de baltiske lande. Fokus skal være på rekruttering af udøvere, uddannelse af trænere samt PR/kommunikation. De 2 workshops er omkostningsneutrale for de arrangerende lande. Opfølgning på JYSK hovedsponsorat JYSK/Lars Larsen og Himmerland Golf er i august måned i år (og de næste 2 år) vært for en del af Europa Touren i Golf. I forbindelse med arrangementet planlægges aktiviteter, som kan generere økonomi til DHIF. Lige nu er der planer om goldaktiviteter med en kendt spiller i forhold til at ramme tættest på flag, købt af tilskuerne eller turnering med kendte/og kendte handicap spillere. JYSK er ligeledes interesserede i en handicapidrætspris på Sportsgallaen i DR samt evt. programsponsorat i de nordiske lande fra RIO 2016. Der arbejdes med et samarbejde på de sociale medier (facebook, instagram m.m.) samt evt. aktiviteter i Odense i forhold til WM i rugby. Team Øst og elite Michael VM i kørestolsrugby Nu er der efterhånden mindre end 3 måneder til, at vi skyder VM i gang. Arbejdsgruppen er i fuld gang med planlægningen. Deadline for 2nd entry var den 1. maj. Så nu ved vi præcis at der kommer 216 deltagere, der er knyttet til hold. Dertil kommer alle officials, IWRF personer og deltagere til General Assembly. Efter Canada Cup, som spilles i midt juni, udtager holdene de endelige spillere, som kommer til VM. Så efter 3rd entry deadline som er den 27. juni ved vi præcist hvem der deltager i VM. Desuden er det muligt for os, når Canada Cup er afviklet, at kunne lave et kampprogram for VM. Dette skyldes at lodtrækningen til de forskellige puljer, der spilles i til VM, først kommer til at foregå når der er spillet finaler i Canada Cup. DIF Soldaterprojekt s.: 10.

DIF Soldaterprojekt er nu godt inde i den nye projektperiode og der har i de forgangne måneder været fokus på det elitære set up omkring de soldater der satser på PL 2016. Derudover har der været fokus på at lave den ugentlige træning om. I de næste par måneder er der stort fokus på deltagelse ved folkemødet på Bornholm hvor vi har en kørestolsbasket kamp og en efterfølgende dialog omkring emnet fra et elitært mål til et andet sport som en del af rehabilitering. Her deltager fem soldater, forsvarsminister, kulturminister, udenrigsminister og den amerikanske ambassadør. Efter folkemødet er DIF Soldaterprojekt inviteret som en del af Invictus Games 2014, London et OL for skadede soldater. Skolefodboldturnering Øst For tredje år i træk var Skjold Birkerød og Birkerød Sports College (BSC) vores samarbejdspartner, da Team Øst afviklede årets Special Olympics Würth-skolefodboldturnering. Hele 23 syvmandshold var tilmeldt og det er tæt på smertegrænsen for hvor mange hold der kan deltage. De mere end 60 kampe blev dømt af frivillige fra klubben og unge spillere fra BSC. Blandt dommerne var også den tidligere landsholdsspiller og træner for Brøndby Henrik Jensen. Henrik stod også for medalje- og pokaloverrækkelserne. Holdene var inddelt i 4 rækker fordelt på 3 divisioner og resultatet blev følgende; A-række; B 1-række: B 2-række: C-række: 1)Engskolen 2)Frederiksgård Skole I 3)Brøndbyvester Skole 1)Skole ved Nordens Plads 2)Byskolen, Helsingør 3)Sorgenfri Skole 1)Harløse Skole 2)Grønnevang Skole 3)Frederiksgård Skole II 1)Hedely Skole 2)Frejaskolen I 3)Frejaskolen II Special Olympics World Golf Cup den 2.-6. august i Helsingør Planlægningen af dette uofficielle VM for spillere med udviklingshandicap går helt efter planen. Arbejdsbudgettet er på ca. 220.000,- kr. og de 205.000 kr. er allerede sikret ved sponsorater og naturalieydelser bl.a. har hovedsponsoren Konventum påtaget sig at indkvartere de 21 spillere u/b, hvilket svarer til et sponsorat på min. 50.000,- kr. Øvrige større sponsorer er Helsingør kommune, Spar Nord- Helsingør, Solar-fonden og privat anonymfond. Der deltager 21 af verdens bedste udviklingshæmmede spillere og de repræsenterer USA, Canada, Latin-Amerika, Sydafrika, Sverige, Storbritannien, Finland og Danmark. De danske spillere er Tom Petersen og Troels Højbjerre fra værtsklubben Helsingør GC og Jacob Milner Jensen fra GK Storstrømmen. Arrangementet har stor bevågenhed i Helsingør GC og efter en lille e-mail henvendelse til klubbens medlemmer var der i løbet af 3 dage 30 medlemmer som havde meldt sig og flere har endda taget fri fra arbejde for at kunne være med. Eventen har sin egen hjemmeside, som er www.specialelsinore.dk HandiGolf-Bornholm 2014 Når HGB, nu for 5. år sættes i gang mandag 2. juni er det med 30 spillere fra Danmark, Holland, Island, Tyskland og Tyrkiet. s.: 11.

I lighed med tidligere afvikles turneringen over 3 dage og i samtlige 4 bornholmske klubber. SO cykelryttere Der er nu etableret en fast trup bestående af 3 ryttere, som træner målrettet mod at gå fra at være gode til at cykle til at blive cykelryttere. En ungeinstitution under BRK regi har udlånt racercykler, rytterne testes både på kondi og tidstest, der er nedskrevne mål for hver enkelt. En har gennemgået ryge stop og er sluttet rygningen, en anden arbejder benhårdt med kost og vægt. 2 af rytterne er udtaget til SOESG 2014 i Antwerpen Handicap Idrætsforeningen Bornholm Har igen udgivet deres Årsmagasin hvor det forgangne år beskrives i billeder og tekst. Bladet omdeles meget bredt på hele øen. Bornholmere til SO Idrætsfestival Nyker Handifodbold har taget fat på 3. sæson og deltager for 1. gang i turnering ved SO Idrætsfestivallen i Frederikssund. MMN orienterede tillige om svømmeudvalgets årsmøde. Team Nord og bredde Søren Special Olympics Idrætsfestival 2014 Idrætsfestivalen afvikles i den kommende weekend. Forberedelserne er tilendebragt, og de 742 tilmeldte fra 54 klubber og institutioner er ved at være klar til at tage til Slangerup, der er købt ind til 1732 madpakker af de 150 lokale frivillige så de 567 idrætsudøvere kan præstere i de 11 idrætter. Special Olympics Idrætsfestival 2016 Værtsbyen for idrætsfestivalen 2016 vil blive officielt udpeget ved 2014- idrætsfestivalens afslutningsceremoni i weekenden. Der var to meget kvalificerede ansøgere Randers kommune og Holstebro kommune. Og hvis man ikke kan holde på en hemmelighed frem til søndag aften skal man stoppe med at læse nu!!! Breddeudvalget har udpeget Holstebro kommune. Paralympic Day 2014 Så er der åben for tilmeldinger til Paralympic Day 2014. Sahva og DHIF afholder PL Day lørdag den 20. september på Syddansk Universitet i Odense. Følgende Unge Atleter i Front idrætter er på programmet: atletik, bordtennis, goalball, fodbold, kørestolsbasketball, ridning og svømning. Derudover byder dagen på workshop for forældre. Ved tilmelding kan forældrene byde ind med emner til workshoppen. Vi afholder Pressalit Junior Sports Akademi samling samme tid og sted, hvor talenternes opgave er at være rollemodeler og inspirerer deltagerne ved PL Day. Læs mere herom her: http://www.dhif.dk/document/default.asp?documentid=874&id=155 3 s.: 12.

Fodbold på Unge Atleter i Front programmet Unge Atleter i Front består nu af 7 idrætter, da fodbold for børn med et bevæge handicap nu er med i projektet. En gruppe bestående af 6 fodboldklubber fra hele landet, har kontaktet DHIF for at få støtte til at udvikle en struktur, så der kan til bydes tuneringer og samlinger for spillerne. Dette falder godt ind med Unge Atleter i Front projektet. På langt sigt håber vi at lave en kobling mellem disse 6 klubber og CPfodbold landsholdet. Ny praktikant i Team Nord Thomas Jørgensen er startet som praktikant i Team Nord. Thomas studerer serviceøkonomi på Dania i Randers. I praktikperioden skal han arbejde med planlægning og afvikling af sportsskolen i Randers og afsøge muligheder og behov for etablering af tilbud i håndbold og fodbold for mennesker med udviklingshandicap i Randers. Thomas vil være i praktik frem til den 15. oktober. Paralympic Day Special Den 21. juni er det planen at afholde endnu en Paralympic Day Special på Syddansk Universitet i Odense. Målgruppen er unge atleter med udviklingshandicap, som har et særligt talent for atletik, bordtennis eller svømning. Adgangskravene til PL for udviklingshæmmede er skrappe både m.h.t. max-iq og resultater. Derfor har vi med årets arrangement ladet en dør stå på klem for dem som vil have svært ved at kvalificere sig til PL, men som til gengæld kunne blive gode og dygtige repræsentanter ved kommende Special Olympics stævner. Ud over udsendelse af indbydelser via vores overordnede netværk (klubber, institutioner, skoler, organisationer mv.) er de tre regionale teams i gang med målrettet rekruttering rettet mod specialskoler, bosteder, beskyttede værksteder o.l. socialpædagogiske tilbud. Som noget nyt vil vi i år også være til stede ved det store, årlige SLIS-stævne (Specialskolernes Landsidrætsstævne) som finder sted i Horsens den 31. maj. Foreløbig går det tungt med tilmeldinger, men vi håber naturligvis det rykker inden deadline som er den 6. juni. Sidste år deltog 13 unge i svømning og atletik, mens bordtennis måtte aflyses på grund af manglende tilmeldinger. Special Olympics skolefodboldturnering 2014 Øst for Storebælt var der tilmeldt 24 hold, og arrangementet mandag d. 12. maj afvikledes i samarbejde med idrætsforeningen Skjold Birkerød. Vest for Storebælt deltog der 30 hold fra 25 specialskoler/-klasser i Jylland og på Fyn. Vi havde i år satset på en ændret turneringsstruktur, så alle holdene kom til at spille en Indledende kvalifikationspulje. Resultaterne herfra blev brugt til matchningen af holdene i de endelige Finalepuljer, hvor der blev spillet om medaljer i rækkerne A1 og A2, B1 og B2, samt C1 og C2. For 4. år i træk blev turneringsdagen d. 13. maj afviklet i et godt samarbejde med Silkeborg Fodbold College, der stillede med 18 elever og 2 lærere på dagen. Collegeeleverne fungerede som praktiske hjælpere s.: 13.

før og efter stævnet, samt havde ansvaret med at dømme kampene på de 12 baner og registrere resultaterne. Samarbejdet med SIF Fodbold College fungerede i år rigtigt fint, og det var tydeligt at opgaven var prioriteret højt, så college-eleverne var engagerede og energiske, og havde selv en oplevelse af at være med til at gøre en forskel. Den ændrede turneringsstruktur vil formentlig blive fastholdt og videreudviklet ved næste års Skolefodboldturnering, så kvaliteten af dette års arrangement kan hæves yderligere. SJK orienterede endvidere om, at INAS stævnet i Tjekkiet får en downssyndromklasse, så der nu er 2 klasser for udviklingshæmmede Team Syd og Udvikling Carsten Forskningsprojekt Jan Toftegaard lektor på SDU - skriver i øjeblikket på en ansøgning, der forhåbentligt kommer til at danne grundlag for økonomiske midler til brug for en forskningsopgave i relation til Skolesport Leg, Liv & Læring. Forskningsopgaven får en antropologisk tilgang, hvor x-antal specialstuderende følger 1-2 børn hver over en periode. Der skal undersøges på, hvad det er der sker i mødet mellem træneren og eleven hvad er det idræt i foreningsregi byder ind med? Noget magisk der er med til at skabe selvværd - trivsel livsduelighed hos deltagerne. (Hvilket EVA s evaluering siger). Skolesport Leg, Liv & Læring Idrætsdag i Horsens For at give deltagerne i projektet mulighed for at vise sig frem - komme til stævne og dyste med andre - måle sig og knytte sociale bånd har vi berammet en idrætsdag i uge 40. Der skal dystes i Badminton, Bordtennis og Floorball. Udover at vi håber alle deltagerne får en fantastisk idrætsoplevelse, håber vi også, at idrætsdagen giver de involverede foreninger et godt indtryk af DHIF, så de fremadrettet vælger at blive medlemsforening. Status: 31 skoler/sfo - ca. 570 børn/unge - ca. 35 idrætsforeninger er/har været involveret i projektet. De skoler vi er i dialog med er interesseret og kan se projektet som et godt tilbud, især i relation til den nye skolereform. Flere steder hersker der dog kaosagtige tilstande, der gør at kun få skoler tager stilling og indgår aftaler på nuværende tidspunkt. Vi tror og håber, der bliver mere ro og overblik, når først skolerne er kommet i gang med den nye skolereform, hen i sept./okt. I rekrutteringsøjemed har vi udsendt brev til alle landets PPR er, Specialklassekonsulenter, Specialskoler for børn og samtlige Folkeskoler. I brevet tilbyder vi vores hjælp til at imødekomme nogen af skolereformens udfordringer. Uddannelse s.: 14.

Idrættens netværk, der hidtil har været DHIF s samarbejde med Dansk Bortennis Union, Dansk Bowling Forbund og Dansk Bueskytte Union, er blevet re-navngivet til Uddannelse på tværs. Samarbejdets opgave har og er at arrangere fælles fyraftenskurser for mindre specialforbund. Kurserne har været afholdt to gange årligt tre forskellige steder i landet de sidste fem år. DIF har nu valgt at tilknytte en konsulent til samarbejdet og betaler fremtidigt kr. 10.000,- årligt for at kunne udbyde kurserne til andre mindre specialforbund end de deltagende i samarbejdet. Samarbejdsaftaler Alle vil i øjeblikket samarbejde med os. Triatlon, Basketball, Sportsdans, Bowling og Kano/Kajak er forbund, hvor der snart ligger beslutningsgrundlag for samarbejdsaftale. Handicapidræt på Grønland DHIF (Jørn Erik Simonsen) har i starten af maj stået for afvikling af et seminar, arrangeret af Grønlands Idræts Forbund. Seminarets formål var, at få kortlagt mulighederne for fastlæggelse af en fremtidig strategi for handicapidrætten i Grønland på såvel bredde- som eliteområdet. Seminaret og DHIF s indsats har efterfølgende fået flotte tilbagemeldinger for både styring og faglige input. Ad 15 Eventuelt Intet til dette punkt. Møde slut 21.35 Ref.: NC/go s.: 15.