ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN en vision for regional udvikling Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland Maj 2007 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN en vision for regional udvikling Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland Maj 2007

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 5 1. Demografi og velstand... 7 1.1 Demografi i Region Midtjylland... 7 1.2 Indkomst og velstand... 12 2. Erhverv i Region Midtjylland... 14 2.1 Erhverv i landdistrikterne... 19 2.2 Iværksætteri... 19 2.3 Innovation i virksomhederne.... 22 2.4 IKT i virksomhederne... 27 3. Turisme i Region Midtjylland... 29 3.1 Turismens betydning for Region Midtjylland... 33 4. Jordforurening og råstoffer... 34 4.1 Jordforurening... 35 4.2 Råstoffer... 37 5. Beskæftigelse i Region Midtjylland... 39 5.1 Beskæftigelse... 40 5.2 Arbejdsstyrken i Region Midtjylland... 45 5.3 Ikke beskæftigede personer... 47 5.4 Ledighed... 48 5.5 Flaskehalse... 48 5.6 Indvandrere og efterkommere... 49 6. Uddannelse... 52 6.1 De unges uddannelsesniveau... 53 6.2 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau... 57 7. Kulturområdet... 59 7.1 Kommunernes udgifter til kultur... 59 7.2 Beskæftigelse på kulturområdet... 60 8. Trafik og Infrastruktur... 63 8.1 Vejnettet... 63 8.2 Kollektiv trafik... 65 8.3 IT-infrastruktur... 66 9. Regional viden og vækst... 68 10. Dialog og samarbejde... 69 11. Regional sundhed og socialt liv... 70 11.1 Regional Sundhed... 70 11.2 Sygedagpenge... 72 11.3 Arbejdsulykker... 74 11.4 Tryghed... 75 12. Regional bæredygtighed... 76 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 3

Indledning Konferencen den 8. marts 2007, Nutidsvalg er fremtidsvilkår, var startskuddet for tilblivelsen af Den regionale udviklingsplan, hvor midtjyske aktører og Regionsrådet i fællesskab skal tegne visioner og strategi for Region Midtjylland. De idéer og input, der kom frem på konferencen, samles i et idékatalog, der skal inspirere til videre politiske drøftelser og fungere som afsæt for en debat med borgerne, en debat som blandt andet det nye Anna Amalia-projekt skal være med til at sætte i gang. Ud over idékataloget er der udarbejdet et analysegrundlag for Den regionale udviklingsplan. Analysegrundlaget tegner et detaljeret billede af Region Midtjylland og skal være med til at sikre, at de kommende drøftelser tager udgangspunkt i fakta. Analysegrundlaget for Den regionale Udviklingsplan tager udgangspunkt i regionens opgaver og i centrale temaer og er således med til at tydeliggøre regionens identitet og de styrkepositioner og udfordringer, som findes i regionen. Der er lavet et resumé af analysegrundlaget. Dette og meget mere om aktiviteter vedrørende Den regionale udviklingsplan i 2007 findes på http://rm.dk/regional+udvikling. 4 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Metode For at skabe overblik vil analysegrundlaget følge analysemodellen og hvert emneområde få sit selvstændige kapitel, jf. de lodrette pinde i analysemodellen nedenfor. Samtidig vil de fire tværgående pinde dække nogle af de emneområder, som ikke lige umiddelbart dækkes af Regional Udvikling. Eftersom datamaterialet er større eller mindre grad er sparsomt for de fire tværgående pinde, vil disse emner ikke i samme grad blive belyst. Analysemodel Erhverv & Turisme Natur & Miljø Beskæftigelse Uddannelse Kultur Trafik & Infrastruktur Regional viden og vækst Geografi Regional dialog og samarbejde Regional sundhed og socialt liv Regional identitet Vision Regional bæredygtighed I forbindelse med bearbejdelsen af det enkelte emneområde, er det af afgørende betydning, at der bliver taget afsæt i de rigtige temaer. Det vil sige de temaer, som vurderes at være centrale for arbejdet med regional udvikling i regionen. Derfor har de enkelte faglige afdelinger i Regional Udvikling været inddraget i udarbejdelsen af analysegrundlaget og hver især peget på en række fokusområder, som de finder væsentlige for deres arbejde nu og i nærmeste fremtid. Deres bidrag er efterfølgende indgået i analyseteamets samlede bearbejdelse af området. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at materialet i analysegrundlaget langt fra er udtømmende for det arbejde, som foregår i og omkring regional udvikling i de enkelte afdelinger. Sideløbende bliver der arbejdet med en lang række emner, som også er vigtige, men som på nuværende tidspunkt er fravalgt i analysegrundlaget. Fravalget af emner kan enten være sket i den enkelte afdeling, der ikke på nuværende tidspunkt har fundet emnet væsentlig nok at præsentere som et fokusområde. Eller fravalget kan være foretaget i forbindelse med analyseteamets samlede vurdering af, om der på nuværende tidspunkt og inden for en rimelig tidshorisont kan leveres valide data. Sondringen mellem fokusområder og datas tilgængelighed kan illustreres med nedenstående figur. Den illustrerer alle områder inden for regional udvikling og data i det store kvadrat og fire forskellige kombinationer af datatilgængelighed og fokusområde i de mindre kvadrater. Øverste højre kvadrat illustrerer de fokusområder, som de enkelte afdelinger i Regional Udvikling og analyseteamet har peget som værende væsentlige lige nu og hvor der på nuværende tidspunkt også findes data (++). Nederste højre kvadrat illustrerer derimod de fokusområder, som også er interessante, men hvor der ikke på nuværende tidspunkt er data tilgængelig (+-). ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 5

+ - Områdets fokus + - De enkelte kapitler i analysegrundlaget vil naturligvis i særlig grad knytte sig til det øverste venstre kvadrat (++). Men også det nederste venstre kvadrat (+-) er interessant som et fremtidigt arbejdsfelt for såvel afdelinger som analyseteam, fordi der her er fokusområder uden tilgængelige data. Data Inden den egentlige gennemgang af de enkelte emneområder i analysegrundlaget, vil der blive givet et demografiske overblik over Region Midtjylland. På den måde skabes der det rigtige grundlag for at tale regional udvikling og efterfølgende visioner for Region Midtjylland. 6 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

1. Demografi og velstand Demografisk er Region Midtjylland en uens størrelse, og der er på en række centrale områder store forskelle mellem den østlige og den vestlige del af regionen. To tredjedele af befolkningen i regionen bor i Østjylland, hvor befolkningskoncentrationen er størst, mens befolkningstætheden i den centrale og især i den vestlige del af regionen ligger forholdsvis lavt. Denne forskel bliver øget, da befolkningen i Østjylland forventes at stige med 8% frem til 2020, i Vestjylland 0,5%. Enkelte kommuner står til at få en negativ vækst i befolkningen. Region Midtjylland er blandt de regioner, som forventes at få den største befolkningsmæssige fremgang frem til 2020. Det er almindelig kendt, at der nu og fremover sker en betydelig forskydning mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen, hvor andelen af ældre vil stige. Andelen af ældre i regionen forventes fremover at stige markant, men til forskel fra de øvrige regioner vil nedgangen i andelen af de studie- og erhvervsaktive kun blive marginal. Der er en markant forskel i, hvordan udviklingen forventes at blive for de forskellige aldersgrupper i Øst- og Vestjylland. Eksempelvis vil Østjylland frem til 2020 få en mindre fremgang i antallet af studie- og erhvervsaktive på mellem 2% og 3%, mens samme aldersgruppe vil falde med over 5% i Vestjylland. Ser man på befolkningen i et by-land perspektiv, bor godt fire ud af 10 indbyggere i Region Midtjylland i byer med over 20.000 indbyggere, mens lidt under en fjerdedel bor i landdistrikterne. Udviklingen de seneste 10 år viser, at befolkningstallet stiger kraftigst i byer med 3.000-20.000 indbyggere, mens der er sket en mindre affolkning i landdistrikterne. Der er mange måder at måle en regions velstand på. Måles velstanden på personindkomst pr. indbygger, ligger Region Midtjylland lidt under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige personlige indkomst er størst i den sydøstlige del af Region Midtjylland. I de to mest velstående kommuner målt på personindkomst Silkeborg og Skanderborg - er personindkomsten pr. indbygger mellem ca. 22.000 og 28.000 kr. højere end i de to mindst velstående kommuner målt på personindkomst Samsø og Ikast-Brande kommuner. De seneste 10 år er uligheden målt på personindkomst pr. indbygger generelt blevet større på tværs af kommunegrænserne. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Samsø Kommune 7.000 kroner lavere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til 16.000 kroner. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Skanderborg Kommune omvendt 6.000 kroner højere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til 12.000 kroner. Udfordringer Skal Region Midtjylland sikres en balanceret udvikling er det nødvendigt at tage de store demografiske og velstandsmæssige forskelle, der er mellem kommunerne i regionen, alvorligt. Ikke mindst i lyset af, at forskellene forventes at vokse sig endnu større. Samme problematik findes i by-land perspektivet, hvor vi ser en markant stigning i befolkningen i byerne, mens befolkningstallet falder i landdistrikterne. For at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og for at sikre alle dele af regionen grundlaget for vækst og et godt liv er det nødvendigt at erhverve viden om virksomheders og borgeres placerings- og bosætningsmønstre. Det er også vigtigt at kende befolkningens præferencer i forhold til arbejdssted og bopæl, hvor pendlingsmønstrene spiller en afgørende rolle. 1.1 Demografi i Region Midtjylland Region Midtjylland havde pr. 1. januar 2006 godt 1.220.000 indbyggere, og udgør ca. 22% af den samlede befolkning i Danmark. Der er en betydelig befolkningskoncentration i den østlige del af Region Midtjylland, mens befolkningstætheden i den centrale og især i den vestlige del af regionen ligger en del under gennemsnittet for hele Region Midtjylland. Således tegner befolkningen i Østjylland 1 sig for to tredjedele 798.000 af regionens samlede indbyggertal. Der er stor spredning i befolkningsstørrelserne i de nye kommuner i regionen. Klart størst er Århus med ca. 295.000 indbyggere, og i den anden ende finder vi Samsø med ca. 4.100 indbyggere. Tre kommuner (Odder, Lemvig og Struer) har et indbyggertal på lidt over 20.000, mens de øvrige kommuner har mellem 38.000 og 93.000 indbyggere. Befolkningens alderssammensætning i Region Midtjylland afviger som helhed kun ubetydeligt fra landsgennemsnittet. Generelt er der ikke store forskelle mellem regionerne, hvilket bl.a. kan begrundes i, at der findes universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i alle regioner. 1 Østjylland er her defineret som Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus kommune ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 7

Figur 1.1. Indbyggertal fordelt på kommuner i Region Midtjylland 1. januar 2006 Århus Randers Viborg Silkeborg Herning Horsens Ringkøbing-Skjern Holstebro Skanderborg Skive Favrskov Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Norddjurs Struer Lemvig Odder Samsø 4,1 92,5 90,5 85,4 83,3 77,8 57,8 56,5 54,8 48,3 44,3 44,2 40,4 39,5 38,4 22,7 22,5 21,3 295,5 0 50 100 150 200 250 300 350 pr. 1.000 indbyggere Figur 1.2. Forventet relativ befolkningstilvækst 2006-2020 9% 7% 5% 3% 1% -1% -3% 1,2% 5,5% Region Region Hovedstaden Sjælland 2,2% 5,4% Region Region Syddanmark Midtjylland -1,0% Region Nordjylland 2,8% Hele landet Inden for Region Midtjyllands grænser er der markante forskelle. Skanderborg og Samsø kommuner repræsenterer yderpunkterne i regionen i forhold til alderssammensætningen. I Skanderborg Kommune er 29% af indbyggerne under 21 år, mens kun 10% er over 64 år. Omvendt er kun 21% på Samsø under 21 år, mens næsten en fjerdedel, 24%, er over 64 år. Region Midtjylland vil være blandt de regioner, der forventes at få den højeste befolkningstilvækst i perioden 2006 til 2020 jf. figur 1.2. Kun i Region Sjælland forventer man, at befolkningen vokser mere. I Region Hovedstaden og i Region Syddanmark vokser befolkningen mindre end landsgennemsnittet, og i Region Nordjylland forventes et egentligt fald i befolkningstallet. 8 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Figur 1.3. Forventet relativ befolkningstilvækst i Region Midtjylland, 2006-2020 15% 11,9% 10,6% 10,3% 10,1% 10% 5% 8,1% 8,0% 7,3% 6,5% 4,6% 4,5% 2,9% 2,7% 0,9% 0,6% 0% -5% -1,5% -1,9% -3,1% -3,7% -10% -10,2% -15% Horsens Odder Silkeborg Skanderborg Hedensted Århus Favrskov Syddjurs Randers Viborg Ikast-Brande Herning Holstebro Norddjurs Samsø Ringkøbing-Skjern Struer Skive Lemvig Der er imidlertid markante forskelle i de forventede vækstrater for befolkningstilvæksten kommunerne imellem i Region Midtjylland. Det fremgår af figur 1.3 på forrige side. I samtlige kommuner, som forventes at have en større vækstrate end gennemsnittet for Region Midtjylland, gælder, at de ligger i den østlige del af regionen. Modsat ligger alle kommunerne, som forventes at opnå en befolkningstilbagegang, i den vestlige del af regionen, bortset fra Samsø kommune. Der er stor aldersmæssig forskel på, hvordan befolkningsvæksten fordeler sig frem mod 2020 i Region Midtjylland. Nedenstående figur viser, at det er gruppen af ældre på 65 år og derover, der for alvor trækker væksten der forventes 47%, svarende til 80.000, flere i den aldersgruppe i 2020 set i forhold til i dag. Figur 1.4. Befolkningsvækst 2006-2020 fordelt på regioner og aldersgrupper Vækst antal indbyggere 2006-2020 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0-20.000-40.000 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0-15 år 16-64 år +65 år ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 9

Derimod vil antallet af 0-15-årige i regionen falde, mens antallet af personer i den studie- og erhvervsaktive alder (16-64-årige) omtrent vil være på samme niveau i 2020 som i 2006. Region Midtjylland er den eneste region, hvor antallet af personer i den studie- og erhvervsaktive alder ikke forventes at blive reduceret markant. Der forventes en betydelig forskel i befolkningsudviklingen inden for Region Midtjyllands grænser. Befolkningen i Østjylland vil stige med hele 8% frem til 2020, i Vestjylland 0,5%. Mens Østjylland forventes at få en mindre fremgang i antallet af studie- og erhvervsaktive på mellem 2% og 3%, vil samme aldersgruppe falde med over 5% i Vestjylland. Hvis vi kigger længere frem i tiden, kan denne fordeling af de studie- og erhvervsaktive blive endnu mere skæv, idet den yngste del af befolkningen i Vestjylland (de 0-15 årige) vil falde dramatisk frem til 2020, mens reduceringen af denne aldersgruppe i Østjylland vil være moderat. Figur 1.5. Befolkningsvækst 2006-2020 fordelt på områder i Region Midtjylland 100.000 80.000 60.000 82.989 65.406 63.278 55.409 40.000 27.578 Ialt 0-15 år 20.000 0-20.000-1.289-16.294 12.836-4.967 2.129-11.328-14.121 16-64 år +65 år -40.000 Region Midtjylland Østjylland Vestjylland Figur 1.6. Antal indbyggere efter bystørrelse i Region Midtjylland 2004 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Byer> 20.000 Byer 3.000-20.000 Byer 200-3.000 Landdistrikter 1994 2004 10 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

By og Land Det er vigtigt at se på befolkningsudviklingen i et by-land perspektiv. Byerne i Region Midtjylland spiller en rolle i forhold til at kunne fastholde og udvikle den midtjyske regions vækstpotentiale. Skal landdistrikterne forblive et godt sted at arbejde, bo og leve for alle aldersgrupper er det nødvendigt, at landdistrikterne kan fastholde sine indbyggere og tiltrække nye. Det sikrer også en balanceret udvikling i Region Midtjylland. En stor del af befolkningen i Region Midtjylland bor i de mellemstore eller store byer i regionen. 490.000-40% af Region Midtjyllands indbyggere - bor i byer med over 20.000 indbyggere jf. nedenstående figur. Under halvt så mange, eller godt 19% af regionens indbyggere, bor i byer fra 3.000-20.000 indbyggere. Lidt flere bor i de små byer, mens færrest, godt 18% bor i landdistrikterne. Udviklingen viser en tydelig tendens til, at regionens befolkning koncentreres mere i byerne. Nedenstående figur viser, at de større byer og byer fra 3.000-20.000 indbyggere er vokset med henholdsvis 6% og 8% fra 1994 til 2004. De små byer er vokset med ca. 3%, mens landdistrikterne har haft en svag nedgang på godt 0,5%. Figur 1.7. Udvikling i indbyggertal 1994-2004 efter bystørrelse i Region Midtjylland 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Byer> 20.000 Byer 3.000-20.000 Byer 200-3.000 Landdistrikter ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 11

1.2 Indkomst og velstand En måde at se på, hvor god Region Midtjylland er til at skabe værdi, er ved at måle den gennemsnitlige personindkomst i regionen. I 2005 udgjorde den samlede personindkomst i Region Midtjylland cirka 230 mia. kr. Region Midtjylland tegnede sig for 22% af landets samlede personindkomst. Personindkomsten pr. indbygger i Region Midtjylland ligger på cirka 189.000 kr. Den er lidt lavere end landsgennemsnittet og markant lavere i forhold til Region Hovedstaden jf. nedenstående figur. Figur 1.9 viser, at personindkomsten pr. indbygger er størst i den sydøstlige del af Region Midtjylland. Blandt de syv kommuner, der har en personindkomst over gennemsnittet i Region Midtjylland, ligger de seks i Østjylland. Kun Viborg skiller sig ud i den sammenhæng. I de to mest velstående kommuner målt på personindkomst Silkeborg og Skanderborg - er personindkomsten pr. indbygger mellem ca. 22.000 og 28.000 kr. højere end i de to mindst velstående kommuner målt på personindkomst Samsø og Ikast-Brande kommuner. Figur 1.8. Gennemsnitlig personindkomst pr. indbygger 2005 215.000 210.000 205.000 200.000 195.000 190.000 185.000 180.000 175.000 170.000 165.000 209.023 195.017 182.534 188.740 182.210 193.945 Figur 1.9. Gennemsnitlig personindkomst pr. indbygger fordelt på kommuner, 2005 205 200 201 201 1.000 kroner 195 190 185 180 179 181 181 182 184 185 185 185 187 188 189 190 190 190 193 193 175 173 170 165 160 Samsø Ikast-Brande Norddjurs Lemvig Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Skive Randers Struer Ringkøbing-Skjern Herning Syddjurs Holstebro Horsens Århus Hedensted Viborg Odder Favrskov Skanderborg Silkeborg 12 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Der har i perioden 1995 til 2005 været en vækst i personindkomsten pr. indbygger i Region Midtjylland på cirka 40%. Væksten i de øvrige regioner ligger på nogenlunde samme niveau. Tabel 1.1 viser, at der er stor forskel på, hvor meget personindkomsten pr. indbygger er vokset i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Forskellen mellem Silkeborg Kommune med den højeste vækst i personindkomsten og Samsø Kommune med den laveste vækst i personindkomsten er på godt 15 procentpoint. Omvendt er der ikke umiddelbart noget geografisk mønster med hensyn til væksten i personindkomsten. Blandt de otte kommuner, der har haft en højere vækst i personindkomsten end regionens gennemsnit, ligger fire kommuner i Østjylland og fire kommuner i Vestjylland. De seneste 10 års udvikling har generelt medført, at uligheden målt på personindkomst pr. indbygger er blevet større på tværs af kommunegrænserne. Det fremgår af figur 1.10, som viser hvor meget personindkomsten pr. indbygger i regionens kommuner afviger fra Region Midtjyllands gennemsnit i 1995 og 2005. Der er en tydelig tendens til, at indkomstforskellene er blevet større. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Samsø Kommune 7.000 kroner lavere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til 16.000 kroner. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Skanderborg Kommune omvendt 6.000 kroner højere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til 12.000 kroner. Tabel 1.1. Udviklingen i personindkomst pr. indbygger i Region Midtjylland 1995-2005 Kommune Vækst i Gennemsnitlig person-indkomst 1995-2005. I % Silkeborg 46,0 Viborg 42,1 Skanderborg 42,1 Holstebro 42,1 Skive 41,0 Horsens 40,7 Hedensted 39,9 Ringkøbing-Skjern 39,8 Odder 39,6 Struer 39,6 Favrskov 39,1 Randers 38,6 Norddjurs 38,4 Ikast-Brande 37,6 Århus 37,5 Herning 37,3 Lemvig 36,7 Syddjurs 36,7 Samsø 34,8 Figur 1.10. Forskellen i personindkomsten pr. indbygger i forhold til Region Midtjyllands gennemsnit. Kroner. 15.000 10.000 5.000 0-5.000-10.000-15.000-20.000 Samsø Skive Ikast-Brande Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Randers Holstebro Viborg Horsens Herning Hedensted Syddjurs Silkeborg Odder Århus Favrskov Skanderborg Afvigelse fra gennemsnit 1995 Afvigelse fra gennemsnit 2005 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 13

2. Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland er der i alt ca. 611.000 arbejdspladser. 215.000 arbejdspladser, eller 35%, er lokaliseret inden for handel og serviceerhvervene, mens tilsvarende 35% findes inden for offentlige tjenesteydelser. 27.000 arbejdspladser findes i de primære erhverv, svarende til 4%, mens fremstillingserhvervene dækker 120.000 arbejdspladser, svarende til 20%. De resterende 6%, svarende til 38.000 arbejdspladser, er lokaliseret inden for bygge og anlæg. I perioden 2000-2005 er der forsvundet 6.000 arbejdspladser i Region Midtjylland. Især fremstillingserhvervene har mistet mange arbejdspladser i perioden helt konkret 16.000 arbejdspladser. Ligeledes har der været et mindre fald i antallet af arbejdspladser inden for de primære erhverv og i den offentlige administration. Omvendt er der i perioden 2000-2005 skabt godt 7.000 flere arbejdspladser inden for forretningsservice, mens der også har været vækst i antal arbejdspladser på sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. I forhold til de øvrige områder i Region Midtjylland er land distrikterne ikke overraskende stærkt overrepræsenteret inden for de primære erhverv. Til trods for, at der i landdistrikterne er sket en markant tilbagegang i beskæftigelsen i de primære erhverv, er produktionen steget med 20%. Tilsvarende er antallet af arbejdspladser i andre erhverv øget med 12% i perioden 1994-2003. Fremgangen er især sket inden for erhvervene handel og service samt fremstillingserhvervene. Iværksætteraktiviteten i Region Midtjylland er moderat sammenlignet med de øvrige regioner, og i regionen bliver der etableret relativt flere nye virksomheder i den østlige end i den vestlige del af regionen. I Region Midtjylland lever 47% af virksomhederne stadig fem år efter etableringen, hvilket er på niveau med de øvrige regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor lidt færre overlever. Region Midtjylland er blandt de bedste til at skabe vækstiværksættere, som tegner sig for en meget stor del af de nye virksomheders beskæftigelse, værditilvækst og eksport. I Region Midtjylland er andelen af innovative virksomheder blandt de højeste i landet, idet godt 35% af virksomhederne angiver, at de i perioden 2002 2004 har introduceret nye produkter. Samtidig angiver 35%, at de i samme periode har introduceret nye processer. Samtidig viser undersøgelsen, at det især er de store virksomheder, der er procesinnovative. I Region Midtjylland er brugerdreven innovation den klart vigtigste kilde til innovation blandt de produktinnovative virksomheder. Blandt de procesinnovative virksomheder er det derimod prisinnovation, der er den vigtigste kilde til innovation. Kun en lille del af de innovative virksomheder angiver forskning som deres vigtigste kilde til innovation. Det er væsentligt, at virksomhederne bruger IKT, som bl.a. er en vigtig kilde til innovation. Det viser sig, at virksomhederne i Region Midtjylland ikke vurderer, at IKT indgår i virksomhedens produkter i samme omfang som på landsplan. Udfordringer Globaliseringen og den tilhørende teknologiske revolution har betydet en radikal ændring af vilkårene for at drive en virksomhed. Virksomhederne kloden rundt placerer i stigende grad deres aktiviteter i de lande, det bedst kan betale sig, og det bliver mere og mere almindeligt at arbejde på tværs af landegrænserne, ikke blot om produktion, markedsføring og salg, men også om udvikling. Viden, kompetence og fornyelse er derfor nøgleord, når virksomhederne i Region Midtjylland skal agere på en global markedsplads. Det gælder i alle brancher de traditionelle som de højteknologiske brancher. Da det er svært for virksomhederne at konkurrere på prisen alene, er evnen til at omsætte viden og kompetencer til nye produkter og processer blevet afgørende for konkurrenceevnen. Dertil kommer, at den enorme teknologiske udvikling har betydet, at tiden fra et produkt er nyt til det er forældet, er faldet dramatisk. Et mål i regeringens globaliseringsstrategi er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Også Vækstforum i Regional Midtjylland forventes at fokusere på vækstiværksættere. Udfordringen er at definere gruppen og skaffe viden om, inden for hvilke nye og eksisterende ressourceområder/brancher vækstiværksætterne i Region Midtjylland findes, hvor meget indtjening de bidrager med osv. Og sidst, men ikke mindst skaffe viden om rammebetingelsernes betydning for antallet af vækstiværksættere og deres vækst. Kompetence i virksomhederne er helt afgørende for virksomhedsudviklingen i regionen. Vi skal ikke kun se på de formelle kompetencer som f.eks. uddannelsesniveauet, men det gælder også om at få et billede af de uformelle såkaldte realkompetencer for at forstå hele omfanget af den viden, som bliver skabt i virksomhederne. 14 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Arbejdsstedernes størrelse Der findes lidt over 65.000 arbejdssteder i Region Midtjylland. I lighed med landets øvrige regioner er langt de fleste af dem små og mellemstore enheder. Boks 2.1. Definition virksomhedsstørrelse 2 Mikrovirksomheder: Under 10 ansatte Små virksomheder: 10-49 ansatte Figur 2.1. Arbejdssteder fordelt på størrelser og regioner 2004 Mellemstore virksomheder: Store virksomheder: 50-99 ansatte 100 ansatte og derover. Statistikbanken. Figur 2.2. Arbejdssteder i Region Midtjylland, fordelt på hovedbrancher og arbejdsstedsstørrelser, 2004. I procent. 2 EU definerer mellemstore virksomheder som 50 249 ansatte og store virksomheder over 250 ansatte. Vi vælger dog at definere en virksomhed som værende stor, når den har over 100 ansatte, da Region Midtjylland ellers kun har meget få store virksomheder. I dette afsnit bruger vi begreberne virksomheder og arbejdssteder lidt i flæng. Det er vigtigt at understrege, at vi kun måler på arbejdssteder, da mål på virksomheder ikke kan give et korrekt billede af regionernes erhvervsstruktur pga. hovedsædeproblematikken. Den opstår især hos større virksomheder, som f.eks. Arla Foods. Det er en virksomhed med en lang række arbejdssteder spredt rundt i landet. Hvis vi målte på eks. virksomhedernes beskæftigelse, ville hele beskæftigelsen blive henført til hovedsædet i Århus. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 15

Figur 2.3. Antal job fordelt på arbejdsstedsstørrelser og regioner, 2004 Tre ud af fire arbejdssteder i regionen har under 10 ansatte, og kun godt fem % har over 50 ansatte. Ser man på hovedbrancher i Region Midtjylland er overvægten af små virksomheder især fremtrædende i de primære erhverv og serviceerhverv, mens de større virksomheder fylder mest i fremstillingserhvervene og i den offentlige sektor, jf. figur 2.2. Billedet er et andet, hvis vi ser på beskæftigelsen. I Region Midtjylland er flest beskæftiget på arbejdssteder med 10-49 ansatte og med over 100 ansatte. Samme mønster tegner sig for Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland. Ovenstående figur viser tillige de store virksomheders betydelige beskæftigelsesmæssige rolle i Region Hovedstaden. Arbejdspladser I Region Midtjylland er der i alt ca. 611.000 arbejdspladser. 215.000 arbejdspladser, eller 35%, er lokaliseret inden for handel og serviceerhvervene, mens tilsvarende 35% findes inden for offentlige tjenesteydelser. 27.000 arbejdspladser findes i de primære erhverv, svarende til 4%, mens fremstillingserhvervene dækker 120.000 arbejdspladser, svarende til 20%. De resterende 6%, svarende til 38.000 arbejdspladser, er lokaliseret inden for bygge og anlæg, jf. figur 2.4. Figur 2.4. Arbejdspladser i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Figur 2.5. Arbejdspladser i primære erhverv i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Råstofudvinding Fiskeri 2% 5% Landbrug 93% 16 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Af de 27.000 arbejdspladser i de primære erhverv er langt hovedparten af arbejdspladserne, 93%, i landbrugssektoren. De primære erhvervs beskæftigelsesmæssige betydning bliver stadig mindre, idet antallet af arbejdspladser er reduceret med 15% inden for de seneste fem år. Figur 2.6. Arbejdspladser i fremstillingserhverv i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 I fremstillingserhvervene er der 120.383 arbejdspladser i Region Midtjylland. Antallet af arbejdspladser inden for fremstillingserhvervene har været faldende i perioden fra 2000 til 2005. I 2005 var der 16.000 færre arbejdspladser, svarende til 12%. Den mest betydningsfulde branche er jern- og metalindustrien med godt 51.000 arbejdspladser. I jern og metalindustrien er der forsvundet 4.400 arbejdspladser siden år 2000, svarende til 8%. I tekstilbranchen var der knap 3.000 færre arbejdspladser i 2005 end i 2000, hvilket svarer til et fald på 35%, og dermed den største relative tilbagegang i fremstillingssektoren. Fødevarebranchen har kun mistet 5% af arbejdspladserne og dermed relativt færre end fremstillingssektoren generelt. Inden for handel og service var der i 2005 knap 215.000 arbejdspladser i Region Midtjylland, hvoraf de 44% var inden for handel med 20% inden for detailhandel, 17% inden for engroshandel og 7% inden for autohandel. I perioden 2000 til 2005 er der skabt godt 7.000 flere arbejdspladser inden for forretningsservice, svarende til en stigning på 17%. Af de 211.000 arbejdspladser inden for offentlige tjenesteydelser mv. er godt en tredjedel beskæftiget i sociale institutioner, svarende til knap 75.000 arbejdspladser. Sociale institutioner og sundhedsvæsen har haft en vækst på 5% i perioden fra 2000 til 2005, hvorimod der er 5% færre arbejdspladser i den offentlige administration. I figur 2.9 er regionens arbejdspladser fordelt ud på kommuner. Århus Kommune har langt flest arbejdspladser svarende til godt 27% af alle regionens arbejdspladser. Samsø har med 1.823 arbejdspladser færrest. Figur 2.7. Arbejdspladser i handel og service i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Figur 2.8. Arbejdspladser inden for offentlige tjenesteydelser i Region Midtjylland, branchefordelt, 2005 Foreninger og kultu 13% Uoplyst 1% Administration 12% Undervisning 22% Sociale institutione 36% Sundhedsvæsen 16% ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 17

Figur 2.9. Antal arbejdspladser i Region Midtjylland kommunefordelt, 2005 Figur 2.10. Arbejdspladser i Region Midtjylland fordelt efter erhverv og kommune, 2005 18 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Erhvervsfordelingen varierer betydeligt kommunerne imellem, jf. figur 2.10. I Århus Kommune er kun godt 15% af arbejdspladserne i produktionserhvervene, mens knap 50% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern og Hedensted Kommune er inden for produktionserhvervene. Modsat er der relativt flere offentlige arbejdspladser i Århus Kommune end i de mindre kommuner. Og den laveste andel har kommunerne Ringkøbing-Skjern samt Ikast-Brande. 2.1 Erhverv i landdistrikterne Erhvervsstrukturen i landdistrikterne adskiller sig væsentligt fra de større byområder. Der er relativt flere arbejdspladser i de primære erhverv og lidt flere i fremstilling samt bygge og anlæg. Til gengæld er der langt færre inden for offentlige tjenesteydelser. I byer med mindst 20.000 indbyggere er der derimod relativt flere arbejdspladser inden for handel og service samt offentlige tjenesteydelser. Figur 2.11. Erhvervsstruktur fordelt på bystørrelser i Region Midtjylland, 2004 I landdistrikterne var der i 2003 godt 73.000 arbejdspladser, hvilket svarer til 12% af samtlige arbejdspladser i Region Midtjylland. De tre erhvervsgrupper de primære erhverv, fremstilling samt handel og service tegner sig hver for godt en fjerdedel af beskæftigelsen i landdistrikterne, mens offentlig forvaltning og bygge og anlæg står for henholdsvis 15% og 8% af beskæftigelsen. Selvom landdistrikter og byer med højst 3.000 indbyggere har en overvægt af arbejdspladser i brancher, der har haft negativ vækst, jf. figur 2.12, har der netto været en stigning i antal arbejdspladser i landdistrikterne siden 1994 på 8.000 arbejdspladser, svarende til 12%, i Region Midtjylland. Samtidig har der været en nettostigning på 6.000 arbejdspladser i byområder med indtil 3.000 indbyggere. En medvirkende årsag til dette er, at der er skabt godt 6.000 flere arbejdspladser i fremstillingssektoren i landdistrikter og byer indtil 3.000 indbyggere og et tilsvarende antal inden for handel og service. Det er desuden værd at bemærke, at på trods af den kraftige nedgang i antal arbejdspladser i landdistrikter inden for de primære erhverv, er produktionen i de primære erhverv i samme periode steget med ca. 20% i Region Midtjylland 3. Desuden skal det holdes for øje, at nedgangen i antal arbejdspladser inden for primære erhverv i landdistrikter for en stor dels vedkommende skyldes, at de pågældende personer har nået pensionsalderen. 2.2 Iværksætteri Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder, styrker konkurrencen og bidrager til en vigtig erhvervsmæssig fornyelse. Ikke mindst vækstiværksættere og virksomheder, der hurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning, er med til at styrke regionens produktion. Hermed presses også andre virksomheder til at nytænke og forbedre sig til gavn for den samlede danske innovations og konkurrenceevne.. Bruttoværditilvækst ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 19

Figur 2.12. Udvikling i antal arbejdspladser i Region Midtjylland, 1994-2003 Figur 2.13. Etableringsraten 2003, fordelt på regioner Kilde: Den regionale vækstmodel I Region Midtjylland er ivæksætteraktiviteten moderat, jf. figur 2.13. I 2003 havde regionen en etableringsrate på 7,5%, hvilket svarer til, at hver 13. virksomhed i 2003 var nyetableret dette år. Sammenlignet med de øvrige regioner ligger Region Midtjylland midt i feltet og under landsgennemsnittet, som trækkes op af Region Hovedstaden, hvor godt hver tiende virksomhed var nyetableret i 2003. Inden for regionens grænser er iværksætteraktiviteten størst i Østjylland. Århus/Østjylland har den næsthøjeste etableringsrate blandt landets 19 pendlingsregioner, og sammen med pendlingsregion Horsens er de ene om at ligge på eller over gennemsnittet for hele Region Midtjylland. Med en etableringsrate på under 6% har pendlingsregionerne Nordvestjylland (Holstebro-området) og Ringkøbing de laveste etableringsrater i landet, jf. nedenstående figur. 20 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Figur 2.14. Etableringsraten 2003, fordelt på pendlingsregioner Note: De mørke søjler angiver pendlingsregioner i Region Midtjylland Kilde: Den regionale vækstmodel Figur 2.15. Overlevelsesrate, andel nyetablerede virksomheder fra 2000, der eksisterede 2005 Kilde: Kent Nielsen, Handelshøjskolen i Århus i samarbejde med Danmarks Statistik ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 21

Overlevelsesraten Mens etableringsraten i Danmark bliver trukket op af Region Hovedstaden og således bevirker, at landets øvrige regioner alle er under landsgennemsnittet, er overlevelsesraten derimod lavere i Region Hovedstaden, som det fremgår af figur 2.15. For de øvrige regioner i Danmark er overlevelsesraten stort set identisk. For hver 100 nyetableret virksomhed i 2000 er ca. 47 i live i 2005. Vækstiværksættere En lille gruppe af iværksættere vækstiværksætterne adskiller sig ved at stå for en meget betydelig andel af den samlede vækst blandt iværksættere. Sammenligner vi regionerne, tegner der sig et anderledes positivt billede for Region Midtjylland set i forhold til iværksætteraktiviteten. 4% af de virksomheder, der blev etableret i 1998 i regionen, udviklede sig til vækstvirksomheder i 2003 4. Dermed har Region Midtjylland landets næststørste andel af vækstiværksættere, kun overgået af Region Syddanmark. I Region Midtjylland findes områder med en meget høj andel af vækstiværksættere. Pendlingsregion Horsens skiller sig ud fra resten af landet med en andel vækstiværksættere på næsten 8%. Herefter følger Ringkøbing med en andel på godt 5,5%. Men der er også egne af Region Midtjylland med forholdsvis lav andel af vækstiværksættere. Det gælder for pendlingsregionerne Herning-Ikast, Viborg-Skive og Nordvestjylland. 2.3 Innovation i virksomhederne Udfordringerne for både erhvervsliv og den offentlige sektor bliver til stadighed større. Globalisering, omkostningskonkurrence og stærkt konkurrencemæssigt pres har betydning for produktionsprocessen. De danske virksomheder stilles i dag over for et betydeligt pres fra den internationale konkurrence, hvor produktionen ligesom i andre vesteuropæiske virksomheder i stigende grad flyttes til Asien og Østeuropa. Årsagen til denne udflytning skal findes i den lavere løn og det stigende udbud af velkvalificeret arbejdskraft i disse områder. Det er derfor vigtigt for danske virksomheder at kunne udvikle unikke og avancerede produkter eller tjenesteydelser, der har et højt videnindhold. Således skal virksomhederne konkurrere på nyskabelse, produktivitet og kompleksitet frem for på lønudgifterne. Det gælder både for erhvervslivet og den offentlige sektor, at de har et stort behov for at forny sig, og at de dermed begge kan leve op til og imødekomme markedernes krav. Et af svarene på udfordringerne er innovation. Gennem innovation og fornyelse skabes helt nye Figur 2.16. Væsktiværksættere fordelt på regioner 1998-2003 Kilde: Den regionale vækstmodel 4. Vækstvirksomheder er defineret som virksomheder, der 5 år efter etablering har mere end 5 ansatte og en omsætning på mindst 5 mio. kr. Herudover skal virksomheden have opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 60% fra etableringsåret og 5 år frem. 22 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Figur 2.17. Vækstiværksættere fordelt på pendlingsregioner 1998-2003 Note: De mørke søjler angiver pendlingsregioner i Region Midtjylland Kilde: Den regionale vækstmodel Figur 2.18. Produktinnovative virksomheder 2002-2004 fordelt på regioner Note: Der måles på andelen af virksomheder, som har svaret ja på, at de i perioden 2002-2004 har introduceret nye eller væsentligt forbedrede varer. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik. ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 23

løsninger, der påvirker konkurrencen, og dermed potentielt skaber vækst for virksomhederne og forbedret velfærd i den offentlige sektor. Innovation er implementering og introduktion af: 5 nye eller væsentligt forbedrede varer og tjenesteydelser (produktinnovation). nye eller væsentligt forbedrede produktionsprocesser og leveringssystemer (procesinnovation). nye markedsføringsmetoder vedrørende design og indpakning, distribution, promotion og prisstrategi (markedsinnovation) nye organisatoriske metoder vedrørende forretningsgange, arbejdspladsens organisering og eksterne relationer (organisatorisk innovation). I det følgende vil omfanget af innovation samt forskning blive søgt beskrevet. Først beskrives omfanget af henholdsvis innovation med fokus på produkt- og procesinnovation samt forskning og udvikling. Herefter fokuseres på, hvad der driver innovation. Produktinnovation Produktinnovation blandt virksomhederne i Region Midtjylland er de højeste hos de danske regioner. Godt 35% af virksomhederne i Region Midtjylland er produktinnovative. På landsplan er knap en tredjedel af erhvervslivet produktinnovative, og det er kun Region Hovedstaden, hvor produktinnovationen også ligger over landsgennemsnittet. Produktinnovation fordelt på brancher og virksomhedsstørrelse De videntunge erhverv i Region Midtjylland er den branche, der har den højeste andel af virksomheder med produktinnovation. Mere overraskende er det, at fremstillingsindustrien ligger højt og markant over landsgennemsnittet. Det kan tyde på, at de traditionelle erhverv i Region Midtjylland tager globaliseringsudfordringen alvorligt og gør noget aktivt for at udvikle sig. Det er på brancheniveau virksomhederne i Region Midtjylland, der trækker landsgennemsnittet op. Figur 2.19. Procesinnovative virksomheder 2003-2005 fordelt på regioner Note: Indikatoren måler andel af virksomheder, som har svaret ja på, at de i perioden 2003-2005 har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder til produktion af varer eller serviceydelser og/eller nye eller væsentligt forbedrede logistik-, leverings- eller distributionsmetoder til virksomhedens input, varer eller tjenesteydelser. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik. 24 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

En opdeling på virksomhedsstørrelse afslører ikke overraskende, at de store virksomheder i Region Midtjylland også er dem med den største andel af produktinnovative virksomheder. Til gengæld er de helt små virksomheder med mindre end 10 ansatte mere produktinnovative end den mellemliggende gruppe af mindre og mellemstore virksomheder. Der kunne altså godt gøres en indsats for at øge niveauet hos de mindre og mellemstore virksomheder. Sammenligner vi på tværs af regionerne i Danmark, klarer Region Midtjylland sig godt blandt små og mellemstore virksomheder. Sammenligner vi derimod med de større virksomheder, ligger der et stort ikke-udnyttet potentiale hos virksomhederne i Region Midtjylland. Procesinnovation Godt 35% af erhvervslivet i Region Midtjylland er procesinnovative. Ligesom det var tilfældet med produktinnovation ligger regionen højest sammenlignet med de øvrige regioner. Et vigtigt bidrag til den flotte placering kommer fra den høje andel af virksomheder i fremstillingsindustrien, der sammenlignet med de andre regioners fremstillingsindustri har en høj andel, der er procesinnovative. Yderligere bidrager virksomheder i den finansielle sektor i Region Midtjylland også til at hæve gennemsnittet. Sammenlignes på tværs af virksomhedsstørrelser er der en tydelig sammenhæng mellem andelen med procesinnovation og virksomhedernes størrelse. Således er de store virksomheder i langt højere grad procesinnovative end de mindre virksomheder. Der er en knap så markant forskel mellem andelen af de mindre virksomheder og de store virksomheder. Fordelingen er mere homogen end i de andre regioner dog med undtagelse af Region Nordjylland. Det betyder, at de små virksomheder klarer sig bedre end landsgennemsnittet, mens andelen af de store virksomheder med procesinnovation er knap så høj. Igen giver det et fingerpeg om et muligt uudnyttet potentiale i de større virksomheder i Region Midtjylland. Figur 2.20. Procentmæssig fordeling af innovationsdriver hos de produkt- og procesinnovative virksomheder i Region Midtjylland Note: Forsknings- og brugerdreven innovation er målt blandt de virksomheder, hvor andelen af omsætningen fra nye eller væsentligt ændrede produkter er større end 10%. Forskningsdreven innovation er initieret af videninstitutioner og andre offentlige institutioner. Brugerdreven innovation er initieret af leverandører, kunder og konkurrenter. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 25

Kilder til innovation For at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag med henblik på at forbedre innovationen i Region Midtjylland er det nødvendigt at kende til kilderne til innovation. Man taler om følgende tre hovedgrupper: Virksomheder med forskningsdreven og brugerdreven innovation. Virksomheder med brugerdreven, men ikke forskningsdreven innovation. Forsknings- og brugerdreven innovation: Virksomheder, hvor forskningsinstitutioner har stor eller nogen betydning som kilde til innovationsaktiviteter, altså hvor det handler om, at virksomheder finder de kommercielle muligheder i nye forskningsresultater. Brugerdreven innovation: Virksomheder, hvor kunder, leverandører eller medarbejdere har stor eller nogen betydning som kilde til innovationsaktiviteter, hvor det er markedet, der trækker innovationen og dermed differentierer produktet. Prisinnovation: Virksomheder, hvor den primære kilde til innovation er viden om optimering af produktionsprocesser, logistik og markedsføring. Hvis virksomheden ikke selv har disse kompetencer, må deres samarbejdspartnere have dem. I det følgende præsenteres tallene for de tre typer af innovation. Grundet begrænsede data og dermed konflikt med diskretionshensyn, har det været nødvendigt at redefinere begreberne. I det følgende måles der på: Virksomheder med prisdreven innovation. I Region Midtjylland er brugerdreven innovation den vigtigste kilde til innovation blandt de produktinnovative virksomheder. Hele 54% angiver, at brugerdreven innovation er deres vigtigste kilde til udvikling af nye eller forbedrede produkter. 38% angiver derimod, at prisinnovation er deres vigtigste kilde, mens blot 8% angiver forsknings- og brugerdreven innovation. Blandt de procesinnovative virksomheder er det derimod prisinnovation, der er den vigtigste kilde til innovation. Hele 61% angiver prisinnovation, som deres vigtigste kilde til forbedring og indførelse af nye processer. 32% angiver brugerdreven innovation, mens kun 7% af virksomhederne angiver forsknings/-brugerdreven innovation som deres vigtigste kilde til procesinnovation. Figur 2.21. Procentmæssig fordeling af forskningsudgifter i virksomhederne 2004. Note: Fordelingen er foretaget på baggrund af tal fra Erhvervslivets Forskningsstatistik. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse samt egne beregninger. 26 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Forskning i Region Midtjylland Skønt andelen af innovationsvirksomheder, der angiver forskning som en vigtig kilde til produkt- eller procesinnovation, blot er 7-8%, er forskning en vigtig forudsætning i det danske samfund. Akkumuleret forskningskapital har i en lang række undersøgelser vist en positiv påvirkning af virksomhedernes produktivitet 6. Det er derfor væsentligt at kende omfanget af forskning i regionen. Forskning kan defineres som en specifik del-mængde af innovation, når disse måles 7. Som det ses, ligger langt de fleste forskningskroner i Region Hovedstaden. Sammenlignet med de resterende regioner ligger Region Midtjylland dog rigtig godt. Regionens virksomheder har et markant højere forbrug af forskningskroner. Forklaringen på, at de mange forskningskroner, der bliver brugt i Region Hovedstaden, ikke omsættes til en højere andel virksomheder med produkt- eller procesinnovation, er, at mange af midlerne bliver anvendt i få virksomheder, som f.eks. Novo Nordisk og Lundbeck. 2.4 IKT i virksomhederne Informations- og kommunikationsteknologi eller IKT har i de seneste 10-15 år gennemgået en eksplosiv udvikling. IKT har vist sig at være den mest dynamiske komponent for investeringer i fysisk kapital de sidste mange år. I Danmark ligger investeringerne i IKT på omkring 20% af de samlede investeringer i fysisk kapital. IKT har på mange måder revolutioneret marketingtænkningen, og kunderne er kommet meget tættere på produktionen og udviklingen af produktet. For at give erhvervslivet i Region Midtjylland gode forudsætninger for at møde globaliseringens udfordringer med bl.a. stadig større krav til omfanget af og hastigheden i innovationsudviklingen er det nødvendigt, at IKT er til stede i virksomhederne på et meget højt plan. I det følgende fokuserer vi på følgende måder at anskue IKT i virksomhederne: Virksomhedernes køb og salg over internettet. Hvorvidt IKT i virksomhedens kerneprodukter/kerneydelser har stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne (virksomhedernes egen vurdering). Virksomhederne i Region Midtjylland køber og sælger over internettet i nogenlunde samme grad, som man gør på landsplan, jf. nedenstående figur. Figuren viser også, at der ikke er den store regionale forskel i denne form for brug af IKT. Den regionale forskel er derimod synlig, hvis vi ser på, hvorvidt IKT indgår som afgørende led i virksomhedernes produkter. I Region Midtjylland vurderer 18 % af virksomhederne, at det er tilfældet, jf. nedenstående figur. Det er et godt stykke fra toppen Region Hovedstaden, hvor næsten hver fjerde virksomhed ser IKT som en væsentlig del af dets produkt. Figur 2.22. Virksomhedernes køb og salg via internettet 2005. Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Erhvervslivets innovation og vækstbetingelser 2005, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Note: Indeks - Landsgennemsnit = 100 6. Graversen E. K. og M. Mark (2005) Forskning og Udviklingsarbejdes påvirkning af produktivitet og beskæftigelse 7. Graversen E. K. og M. Mark (2003) Danske virksomheders valg af forskningssamarbejdspartnere, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2003, nr.3. ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 27

Figur 2.23. Andel virksomheder hvis kerneprodukter eller -serviceydelser indeholder IKT af stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne, 2005 Note: Indikatoren måler andel af virksomheder, som har svaret, at IKT i virksomhedens kerneprodukter/kerneydelser har stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne (de øvrige svarkategorier er ingen, lille eller nogen betydning) Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Erhvervslivets innovation og vækstbetingelser 2005, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Virksomhederne i Region Midtjylland bruger IKT i begrænset form i forhold til de andre regioner. Lidt under hver femte virksomhed i regionen opfatter IKT som et afgørende led i virksomhedens produkter. Dette faktum til trods ligger forskningsudgifterne til netop IKT på knap 1.400 mio. kr. og udgør dermed godt 26 procent af regionens samlede forskningsudgifter. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Region Midtjylland højere, idet 22 % af de samlede forskningsudgifter i Danmark går til forskning i IKT. Sundhed, forskning og innovation Investeringerne i forskning og innovation inden for sundhedsområdet er særdeles interessant, idet denne branche er stor, og dens forventede vækstrate er stor på baggrund af demografien i mange OECD lande. Det kan dog være svært at måle investeringerne, da der er en stor sammenblanding af interessenter inden for området. Det gælder universiteter, sygehuse, private non-profit organisationer og erhvervsliv. En indikator, der ofte benyttes, er dog forskningsudgifterne som andel af BNP. Alternativt kan andelen af forskningsudgifterne til sundhed i forhold til den samlede private investering i forskning benyttes. Indikatorerne herfor er interessante, fordi der satses meget på sundhed i Region Midtjylland. Det er vigtigt, at det ikke kun er penge, der postes i et stort sort hul, men at der også sker et afkast af de mange investerede midler. Ud over den umiddelbare behandling og forhåbentlig forbedret folkesundhed er det også vigtigt at have et erhvervsmæssigt, beskæftigelsesmæssigt og et uddannelsesmæssigt fokus på sundhedssektoren. Der er desværre ikke nok virksomheder i Region Midtjylland til at vise forskningsudgifterne. Virksomheder der vedrører sundhedssektoren, er virksomheder inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalvarefabrikker og fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr. Den offentlige sektor bruger knap 600 mio. kr. på forskning i Region Midtjylland. Det svarer til 28 procent af de samlede udgifter til offentlig forskning i regionen. Samtidig er det knap 25 % af den samlede sundhedsrelaterede forskning, der udføres i Danmark. 28 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN