Anatomi Institut for Biomedicin Aarhus Universitet Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin Forår 2012
2 Pensumafgrænsning for eksamen i histologi 1. Generel målbeskrivelse for histologi... 3 2. Orientering om eksamen i histologi... 3 3. Præparatliste til eksamen i histologi... 4 4. Finn Geneser:AHistologi - på molekylærbiologisk grundlag@... 7 5. De 10 cytologiprogrammer til Kursus i Cellebiologi... 15 6. Almen embryologi... 15
3 1. Generel målbeskrivelse for histologi Anatomifagets undervisningsmål er at bibringe de studerende det strukturelle grundlag for forståelsen af sammenhængen mellem menneskelegemets struktur og funktion. Faget histologi omfatter den mikroskopiske anatomi, dvs. den strukturelle og funktionelle organisation af celler, væv og organer, studeret ved hjælp af lys- og elektronmikroskopi. Histologi inddeles i cytologi (cellelære), almen histologi (vævslære) og speciel histologi (læren om organernes struktur). I faget indgår også almen embryologi (almindelig fosterudviklingslære). Cytologi omfatter cellens struktur og funktion og indgår som den centrale del af den mere tværfaglige disciplin cellebiologi, der forener struktur, biokemi, fysiologi og genetik på det cellulære plan. I almen histologi beskrives, hvorledes celler indgår i de forskellige vævstyper, som f.eks. bindevæv og muskelvæv. Speciel histologi omfatter organernes struktur og funktion, dvs. hvilke celler og vævstyper, der danner det funktionelle grundlag for opbygningen af organer som f.eks. lever og nyrer. Almen embryologi omfatter det normale forløb af den tidlige udvikling af fosteret. Målet med histologiundervisningen er at blive i stand til at kunne betjene et almindeligt lysmikroskop samt at opnå et basalt kendskab til de vigtigste histologiske undersøgelsesmetoder. Endvidere at opnå en indsigt i sammenhængen mellem celler, væv og organers struktur og molekylære opbygning, der kan danne grundlag for en meningsfyldt tilegnelse af de andre lægevidenskabelige teoretiske grundfag, især biokemi, fysiologi og genetik, og senere i forløbet af lægeuddannelsen af kliniske fag som patologi, klinisk genetik, immunologi og intern medicin. Målet for undervisningen i almen embryologi er at opnå tilstrækkelig viden og forståelse til at kunne få udbytte af undervisningen i speciel embryologi (speciel forsterudviklingslære) og obstetrik (fødselslære) samt at opnå indsigt i opståen af udviklingsanomalier. Undervisningen består af forelæsninger og praktiske øvelser, hvor der udover selvstændig mikroskopi gives teoretisk vejledning og foretages demonstration af lysmikroskopiske præparater ved videoprojektion. Til selvstudier stilles en studiesal til rådighed, hvor der forefindes mikroskoper, lysmikroskopiske præparater, computer-baseret billedmateriale samt supplerende lærebogssamling. 2. Orientering om eksamen i histologi Eksamen i histologi er mundtlig. Den foregår således, at dagens 1. eksaminand møder 30 min. før eksamens begyndelse. Alle mødetidspunkter angives ved opslag. Hver student kaldes 30 min. før eksamination af vedkommende ind i et forberedelseslokale med mikroskoper, hvor hun/han trækker 2 spørgsmål. Ved den efterfølgende eksamination vil det ene spørgsmål (mærket H) være hovedspørgsmål, som den overvejende del af eksaminationen vil dreje sig om, mens det andet (mærket B) vil være bispørgsmål. Hovedspørgsmålet vil altid være enten et histologisk præparat eller et EM-billede, eller en histologisk figur (eller sæt af figurer), eller en embryologisk figur (eller sæt af figurer). Hvis hovedspørgsmålet er et histologisk præparat, vil bispørgsmålet altid være enten et histologisk præparat (da altid fra et andet organsystem end hovedspørgsmålet) eller et EM-billede eller en histologisk figur (eller sæt af figurer) eller en embryologisk figur (eller sæt af figurer).
4 Hvis hovedspørgsmålet er et EM-billede eller en histologisk figur (eller sæt af figurer) eller en embryologisk figur (eller sæt af figurer), vil bispørgsmålet altid være et histologisk præparat. Et histologisk præparat kan være ledsaget af et EM-billede eller en figur (eller sæt af figurer). Efter at have trukket de 2 spørgsmål mikroskoperer studenten nu det eller de histologiske præparater og studerer eventuelle figurer (evt. sæt af figurer) eller EM-billede i den halve times forberedelsestid, hvorunder det er muligt at gøre notater. Herefter hentes studenten til eksamenslokalet (evt. notater må gerne medbringes). I eksamenslokalet eksamineres studenten først i hovedspørgsmålet og derefter mere kortvarigt i bispørgsmålet. Den samlede eksamination i begge spørgsmål vil som regel vare ca. 30 min. Man må ikke medbringe andre hjælpemidler end almindelige skriveredskaber i forberedelseslokalet. Man skal medbringe sit årskort (studiekort) for at eksaminator og censor kan sikre, at det er den rigtige student, der eksamineres. Syge- og reeksamen foregår på fuldstændig samme måde som den ordinære eksamen. Spørgetime afholdes hver semester kort før eksamen. Det anbefales at at overvære nogle eksaminationer, før man selv går til eksamen (gerne semesteret inden). 3. Præparatliste til eksamen i histologi Følgende præparater eller tilsvarende, samt EM-billeder og tegninger fra F. Geneser: Histologi - på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg. (4. oplag (2003) eller nyere) 1999, og fra T.W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udg., 2010 kan fås til eksamen: Præp.nr. 2-1 Levervæv (rotte). Toluidinblåt. 4-1 Trachea (rotte). Toluidinblåt. 5-1 Cornea (mus). HE. Cytologi 6-1 Lever (kat). Jern hæmatoxylin. 6-2 Rodspids af hestebønne. Squash præparat farvet med Feulgen. 6-3 Kromosomer (humane). Orcein. 7-1 Pancreas. HE. 8-1 Pancreas (marsvin). Toluidinblåt. 9-1 Nyre (rotte). Sur phosphatase. 10-2Nyre (rotte). EM-billederne fra de cytologiske programmer.
5 Vævslære. Bindevæv Præp.nr. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge (rotte). Toluidinblåt. 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Histologi Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv (abe). Thionin. 31: Nerve, tværsnit. Osmium. Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 73: Glandula parotis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum, corpora albicantia og atresier. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44: Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE.
45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE. 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE. 6 Fordøjelsessystemet Præp.nr. 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE. 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus (homo). HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære (homo). HE. Åndedrætssystemet Præp.nr. 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. Urinorganerne Præp.nr. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. Følgende figurer fra F. Geneser: AHistologi - på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg. (4. oplag eller senere) 1999 eller tilsvarende figurer: 3-30
7 13-9 + 13-17 (sammen) 14-2 Følgende figurer fra T.W. Sadler: ALangmans Embryologi@, 3. udg., 2010 eller tilsvarende figurer: 3.11 4.1 + 4.3 + 4.4 + 4.6 (sammen) 5.2 A+B 6.8 6.17 +6.18 4. Finn Geneser: AHistologi - på molekylærbiologisk grundlag@, 1. udg. (4. oplag (2003) eller nyere) 1999 PENSUM i HISTOLOGI omfatter kapitlerne 1-25 i ovennævnte lærebog. Den i det følgende anførte, mere detaljerede pensumafgrænsning indeholder angivelser af tekst, der ikke vil blive afkrævet til eksamen (overspringelser) samt angivelser af tekstafsnit, der med de nedenfor angivne begrænsninger indgår i eksamen. For klarheds skyld er alle overspringelser altid markeret med en foranstående sort prik, dvs. således:!fra s. 23...osv. GRØNNE BOKSE: De grønne bokse:aprokaryote celler@, s. 17, AOpløsningsevnens størrelse@ s. 39 samt AIndirekte immunhistokemi@, s. 58 indgår i eksamenspensum. De øvrige grønne bokse indgår ikke i eksamenspensum, men det anbefales at læse boksene i forbindelse med undervisningen i histologi. BIOKEMISKE STRUKTURFORMLER: Indgår ikke i pensum. Kapitel 1:!Fra s. 19, sp. l, li. 21 f.n.:@vandmolekylernes polaritet...@ til s. 19, sp. 1, li. 2 f.n.:@de vanduopløselige...@!fra s. 19, sp. 2, li. 28 f.n.:@den stærke...@ til s. 19, sp. 2, li. 17 f.n.:@salte...@ S. 23, Fig. 1-7: Den generelle struktur af en aminosyre samt princippet i dannelse af peptidbinbindinger skal kunnes.!fra s. 23, sp. 1, li.13 f.n.:adette illustreres...@ til s. 23, sp. 2, li. 1 f.o.:aden 3-dimensionale...@!Fra s. 23, sp. 2, li.12 f.o. AI en alfa-helix...@ til s. 24, sp. 1, li. 3. f.n.:ai sjældne tilfælde...@!s. 24: Fig. 1-8. S. 26: Fig. 1-11: Kun den øverste figur indgår i pensum.!s. 27: Fig. 1-13 og Fig. 1-14.!Fra s. 27, sp. 2, li.15 f.n.:ahvor alfaglukosemolekyler...@ til s. 27, sp. 2, li.7 f.n.:aved energibehov...@: Glykogen er opbygget af kæder af glukoseenheder, men den detaljerede opbygning (bindingstyper) indgår ikke i pensum.!s. 28: Fig. 1-15 og Fig. 1-16.!S. 29: Fig. 1-17. Kapitel 2: Fra s. 35, sp. 2, li.4 f.o.:amørkefeltmikroskopet@ til s. 38, sp. 1, li. 24 f.o.:aelektronmikroskopet@: Mikroskoptyper og deres anvendelsesområder, men ikke tekniske detaljer, kan indgå i eksamen.
8!Fra s. 38, sp. 1, li.10 f.n.:aen trådformet...@ til s. 38, sp. 2, li.8 f.o.:apå grund af...@: De tekniske detaljer i elektronmikroskopet afkræves ikke til eksamen.!fra s. 39, sp. 1, li. 12 f.o.:adenne begrænsning...@ til s. 39, sp. 1, li. 5 f.n.:ascanning elektronmikroskopet@.!fra s. 39, sp. 2, li. 9 f.o.:apræparatet, der...@ til s. 39, sp. 2, li.11 f.n.:adet opbyggede...@: De tekniske detaljer i scanningelektronmikroskopet afkræves ikke til eksamen.!fra s. 40, sp. 1, li.7 f.o.:aprincippet...@ til s. 40, sp. 1, li. 23 f.o.:ascanningtunnelmikroskopi...@ S. 40: Følgende erstatter det, der står i afsnittet om røntgendiffraktion: Anvendelse af røntgenkrystallografi på krystaller af biologiske makromolekyler har de seneste år frembragt væsentlige oplysninger om disses strukturelle opbygning med en opløsning under 0,5 nm. En røntgenstråle sendt gennem krystallen fremkalder et diffraktionsmønster, ud fra hvilket et molekyles tredimensionale opbygning kan bestemmes v.hj.a. omfattende matematiske beregninger.!fra s. 42, sp. 1, li. 21 f.o.:adet tilstræbte...@ til s. 42, sp. 1, li. 14 f.n.:ahvis en cellepopula tion...@ Fra s. 43, sp. 2, li. 2 f.o.:adet var...@ til s. 43, sp. 2, li. 11 f.n.:aafsluttende om...@ og Fig. 2-11: Man skal vide, at cellehybridisering indgår ved fremstilling af monoklonale antistoffer, der har stor betydning i immunhistokemiske undersøgelser:!s. 48: Fig. 2-17.!Fra s. 49, sp. 1, li. 13 f.o.:@frysetørringsmetoden...@ til s. 49, sp. 2, li. 13 f.o.@farvning. Vævssnittet...@ Fra s. 51, sp. 1, li. 6 f.n.:afrysekløvning...@ til s. 51, sp. 2, li. 2 f.n.:@den opnåelige... A: Princippet og fordelene i frysekløvningsteknikken skal kendes, men ikke de tekniske detaljer. Man skal vide, at det er en vigtig metode til strukturelle undersøgelser af membraners indre opbygning, sådan som det også er beskrevet s. 69. Fra s. 54, sp. 2, li.7 f.n.:aprincippet...@ til s. 55, sp. 1, li. 3 f.o.:aen række...@: PAS metoden skal kendes, men ikke de kemiske detaljer. Man skal vide, at det er aldehydgrupper, der reagerer med Schiffs reagens. Fra s. 55, sp. 1, li. 5 f.n.:aman fjerner...@ til s. 55, sp. 2, li. 2 f.o.:asom kontrol...@ samt Fig. 2-28: Feulgen-metoden skal kendes, men ikke de kemiske detaljer. Fra s. 60, sp. 1, li. 1 f.n.:afremgangsmåden...@ til s. 61 sp. 1, li. 5 f.o.:asnittet...@: Autoradiografi: Princippet samt anvendelsesmuligheder og begrænsninger skal kendes, men ikke de tekniske detaljer. Fig. 2-38 indgår i pensum. Kapitel 3: Fra s. 66, sp. 2, li. 3 f.n.:ader ved stor..@ til s. 67, sp. 1, li.1 f.o.: A(Fig. 3-3)...@: Tykkelsen af de enkelte lag skal ikke kunnes udenad.!fra s. 67, sp. 2, li. 2 f.o.:@(de vigtigste...@ til s. 67, sp. 2, li. 4 f.o.:@de er...@ S. 68: Man skal vide, at de to lipidlag i membranen er opbygget af forskellige fosfolipider, men navnene på fosfolipiderne i de to lag vil ikke blive afkrævet til eksamen. S. 69: Man skal kunne inddele og definere membranproteiner svarende til Fig. 3-7. De biokemiske detaljer er ikke pensum.!fra s. 70, sp. 1, li. 13 f.n.:abindingen...@ til sp. 1, li. 5 f.n.:amange af...@!fra s. 74, sp. 1, li. 16 f.o.:adette sker..@ til s. 74, sp. 1, li. 20 f.n.:a Nettoresultatet...@: Den detaljerede funktion af Na + -K + - ATPase vil ikke blive afkrævet til eksamen.!fra s. 79, sp. 2, li. 20 f.n.:@nemlig UAG,...@ til s. 79, sp. 2, li. 19 f.n.:@syntesen starter...@!fra s. 79, sp. 2, li. 2 f.n.:@(indeholdende...@ til s. 80, sp. 1, li. 3 f.o.:@processen betegnes...@ Fra s. 80, sp. 1, li. 26 f.o.:achaperonerne...@ til s. 80, sp. 1, li. 34 f.o.:aproteiner...@: Chaperoner binder sig til nydannede eller delvis foldede proteiner og medvirker til korrekt færdigfoldning af proteinerne både i ER og i cytoplasma. I ER findes chaperoner, der binder sig til fejlfoldede
9 proteiner, så disse tilbageholdes i ER og nedbrydes. Fra s. 81, sp. 1, li. 17 f.n.:atranslatorisk...@ til s. 81, sp. 2, li. 32 f.o.:anedbrydning...@: Vide, at de forskellige trin i syntesen af protein, lige fra transskription til translation, samt det syntetiserede proteins struktur og konformation styres af regulationsmekanismer.!fra s. 82, sp. 2, li. 2 f.o.:aselve afgiftningen...@ til s. 82, sp. 2, li. 6 f.o.:adet glatte...@ Fra s. 85, sp. 2, li. 25 f.o.:audover...@ til s. 85, sp. 2, li. 32 f.o.:aen meget...@: Proteoglykaner er de polysakkarider, der syntetiseres i Golgi-apparatet. Hyaluronan, der udgør rygraden i proteoglykan-aggregater i den ekstracellulære grundsubstans (s. 218), syntetiseres i relation til plasmalemma.!fra s. 88, sp. 1, li. 30 f.o.:ai cytoplasmaet...@ til s. 88, sp. 2, li. 7 f.n.:@sekretvesikler...@ Fra s. 88, sp. 2, li. 9 f.n.:asammensmeltningen...@ til s.88, sp. 2, li. 1 f.n.:aselve...@ samt program 9, s.3-4: Det er tilstrækkeligt at vide, at uspecifikke fusionsproteiner indgår i fusioneringsprocessen af membraner. Fra s. 97, sp. 1, li. 3 f.o.:aproteasomer@ til s. 97, sp. 2, li. 15 f.o.:amitochondrier@ samt Fig. 3-34: Man skal kende proteasomer og deres funktion i cellen. Den detaljerede opbygning af proteasomer indgår ikke i pensum.!s. 99, sp. 2, li. 12-13 f.o.: Vide, at mitochondriers indermembran indeholder et særligt lipid. Navnet (cardiolipin) vil ikke blive afkrævet til eksamen. S. 101, sp. 2, li. 13-14 f.o.: Man skal vide, at fedtsyrer nedbrydes i mitochondrier til acetylcoenzym-a, der derefter nedbrydes via citronsyrecyclus. Betegnelsen Abeta-oxidation@ vil ikke blive afkrævet til eksamen.!s. 101, sp. 2, li. 5-4 f.n.:a(kun ravsyredehydrogenase er tilknyttet indermembranen)@ S. 102, sp. 1, li. 1-19 (hele 1. spalte):aanulate lameller@: Det er tilstrækkeligt at vide, at anulate lameller kan ses i cytoplasmaet i bl.a. ægceller, som vist i Fig. 3-40. Fra s. 104, sp. 1, li. 3 f.o.:aher dannes...@ til s. 104, sp. 1, li. 12 f.o.:aefter at fordoblingen...@: Vide, at nye centrioler dannes ud fra det eksisterende centriolepar som procentrioler. Detaljer indgår ikke i pensum. Fra s. 105, sp. 2, li. 7 f.n.:apå følgende...@ til s. 106, sp. 1, li. 10 f.o.:a(fig 3-45)@: Vide, at myosinfilamenter kan spaltes i let og tung meromyosin. Meromyosin indeholder myosinhovedet, der kan bindes til aktin. Ud fra dette kan aktinfilamenter retningsbestemmes. Forsøgsdetaljer i Apilespids-metoden@ indgår ikke i pensum. (Let og tung meromyosin er beskrevet s. 330). Fra s. 106, sp. 1, li. 4 f.n.:aprofilin...@ til s. 106, sp. 2, li. 16 f.o.:@en anden gruppe...@: Vide, at der findes aktin-bindende proteiner, der regulerer aktins polymeriseringsgrad. Navne på de aktin-bindende proteiner og detaljer vedrørende deres funktion afkræves ikke. S. 106, sp. 2, li. 20-21 f.o.: Navnene: fodrin og filamin vil ikke blive afkrævet til eksamen. Spectrin indgår bl.a i røde blodlegemers cytoskelet (beskrevet side 253). S. 106, sp. 2, li. 18-16 f.n.:atil denne gruppe...@: Navnene Avillin@ og Afimbrin@ vil ikke blive afkrævet til eksamen, men man skal vide, at der findes nogle aktin-bindende proteiner, der binder aktinfilamenter sammen til stive bundter, og vide, hvor de findes i celler. Alfa-aktinin binder aktinfilamenter sammen i de tværstribede musklers Z-skiver (s. 328) samt findes i stress-fibre. S. 107, sp. 1, li. 12-15 f.o.:aandre af...@: Vide, at der findes en gruppe proteiner, der under ét kaldes forankringsproteiner. Disse binder aktinfilamenter eller intermediære filamenter til proteiner i plasmalemma. Forankringsproteiner danner plaque i cellernes forankringskontakter, der beskrives i kapitel 6. Navne på de enkelte forankringsproteiner vil ikke blive afkrævet til eksamen. Fra s. 107, sp. 1, li. 11 f.n.:adet er...@ til s. 107, sp. 2, li. 12 f.o.:@eksempler...@: Kende fænomenet capping. Fra s. 107, sp. 2, li. 4 f.n.:apseudopodierne...@ til s. 107, sp. 2, li. 1 f.n.:adannelsen...@: Navne på pseudodiernes form vil ikke blive afkrævet til eksamen (lamellipodia og filopodia).
10 Fra s.112, sp. 1, li. 27 f.o.:ahvert protein...@ til s. 112, sp. 1, li. 5 f.n.:aproteinerne,...@: Den detaljerede opbygning af intermediære filamenter vil ikke blive afkrævet til eksamen. Man skal vide, at intermediære filamenter ikke er polariserede med en plus- og en minus-ende. Kapitel 4: Fra s. 122, sp. 1, li. 22 f.n.:ader findes...@ til s. 122 sp. 1, li. 14 f.n.:atransskriptionsprocessen...@: Kende RNA-polymerase, men hvilken type der transskriberer de forskellige slags RNA vil ikke blive afkrævet til eksamen. Fra s. 125, sp. 1, li. 7, f.o.:adette...@ til s. 125, sp. 1, li. 16 f.o.:ade fraklippede...@: Vide, at spejsningen formidles af et splejsningskompleks/spliceosom, men dets opbygning og detaljerede virkemåde vil der ikke blive eksamineret i. Fra s. 126, sp. 1, li. 24 f.o.:aselve promotor-sekvensen...@ til sp. 2, li. 5 f.n.:asom vi hørte...@ og Fig. 4-11: Det er tilstrækkeligt at vide, at der i og omkring den egentlig transskriberede gensekvens findes forskellige områder af basesekvenser, der har betydning for regulation af transskriptionsprocessen. S. 129: Fig. 4-15: Vide, at forskellige stykker rrna indgår i opbygningen af ribosomenhederne, men navnene på de enkelte stykker vil ikke blive afkrævet til eksamen. S. 130, sp. 1, li. 16 f.o og s. 130, sp. 1, li. 15-16 f.n.: Kende RNA-polymerase, men ikke hvilken type, der katalyserer syntese af de forskellige RNA-typer.!Fra s. 135, sp. 1, li. 10 f.o.:abåde cykliner...@ til s. 135, sp. 1, li. 14 f.o.:acyklin-afhængige...@!fra s. 135, sp. 1, li. 18 f.o.:ahos pattedyr...@ til s. 135, sp. 1, li. 23 f.o.:ai modsætning...@ Fra s. 135, sp. 2, li. 1 f.o.:avi vil nu...@ til s. 135, sp. 2, li. 18 f.o.:asom før...@: Vide, at en høj koncentration af startkinase-komplekset er nødvendig for at passere G 1 -kontrolpunktet.!fra s. 136, sp. 1, li. 11 f.o.:acyklin-b-cdk2": Navnet på CDK-komplekset, der indgår i mitose-promoverende faktor skal ikke kunnes.!fra s. 145, sp. 1, li. 11 f.o.:adisse fosforyleringer...@ til s. 145, sp. 1, li. 16 f.o.:ametafase.@!fra s. 145, sp. 2, li. 1 f.n.:a(det er...@ til s. 146, sp. 1, li. 3 f.o.:adepolymerisering...@!fra s. 155, sp. 1, li. 2 f.n.:amange af...@ til s.160, sp. 2, li.10 f.n.:@kønskromosomer og...@!fra s. 161, sp. 2, li. 14 f.o.:amekanismen...@ og resten af afsnittet. Kapitel 5:!Fra s. 168, sp. 1, li. 26 f.n.:@der findes...@ til s. 168, sp. 1, li. 8 f.n.:@under morfogenesen...@!fra s. 168, sp. 2, li. 28 f.n.:@der er...@ til s. 169, sp. 1, li. 1 f.o.:@endelig skal nævnes...@ Kapitel 6:!Fra s. 175, sp. 2, li. 20 f.n.:ahvoraf...@ til s. 175, sp. 2, li. 18 f.n.:aalle 3...@!Fra s. 176, sp. 1, li. 6 f.o.:aog omfatter...@ til s. 176, sp. 1, li.10 f.o.:@formentlig...@!fra s. 177, sp. 2, li. 15 f.n.:@et integralt...@ til s. 177, sp. 2, li. 4 f.n.:@zonula occludens...@ S. 178, sp. 1, li. 2 f.n.:avinculin@ og Fig. 6-12: Vinculin hører til cateninerne, der indgår i plaque. Det er tilstrækkelig at vide, at cateniner/plaque binder cadhaerin til aktinfilamenterne. S. 179, sp. 1, li 8-9 og Fig. 6-13: Vide, at plaque dannes af cateniner, men proteinnavnene Avinculin@ og Atalin@ vil ikke blive afkrævet ved eksamen. S. 180, sp. 1, li. 16-17 f.o. og Fig. 6-15: Vide, at plaque dannes af cateniner, men proteinnavnene Aplakoglobin@ og Adesmoplakin@ vil ikke blive afkrævet ved eksamen. S. 180, sp. 1, li. 14-13 f.n. og Fig. 6-15: Vide, at cadhaeriner binder de 2 cellemembraner sammen i desmosomer, men proteinnavnene Adesmoglein@ og Adesmocollin@ vil ikke blive afkrævet ved eksamen:!fra s. 185, sp. 1, li. 16 f.o.:a, betegnet...@ til s. 185, 1. sp li.19 f.o.:@endvidere...@
Kapitel 7:!Fra s. 203, sp. 2, li. 11 f.n.: ASom vi hørte...@ og hele resten af spalte 2.!Fra s. 209, sp. 2, li. 12 f.n.:@i nogle tilfælde...@ og hele resten af spalte 2. 11 Kapitel 8:!Fra s. 213, sp. 2, li. 1 f.o.:@de 3 spiralsnoede...@ til s. 213, sp. 2, li. 14 f.o.:@hvis en kold...@!fra s. 214, sp. 2, li. 3 f.n.:@type-vi-kollagen er...@ til s. 215, sp. 1, li. 1 f.o.:@forekomsten...@!fra s. 220, sp. 1, li. 13 f.n.:@svarende til...@ til s. 220, sp. 1, li. 10 f.n.:@laminin er et...@!fra s. 220, sp. 2, li. 6 f.o.:@tenascin består...@ til s. 220, sp. 2, li. 13 f.o.:@de ekstracellulære...@!fra s. 222, sp. 1, li. 9 f.n.:@i forbindelse...@ til s. 222, sp. 2, li. 1 f.o.:@reticulumceller...@!fra s. 226, sp. 1, li. 21, f.n.:@bl.a. interleukin-4, samt...@ til s. 226, sp. 1, li. 17 f.n.:@de såkaldte cytokiner, der...@!fra s. 226, sp. 1, li. 8 f.n.:@der kendes...@ til s. 226, sp. 1, li. 3 f.n.:@cytokinerne er...@!fra s. 231, sp. 2, li. 13 f.n.:@anafylatoksinerne C3a...@ til s. 231, sp. 2, li. 12 f.n.:akomplementkomponenter, men...@!fra s. 232, sp. 2, li. 11 f.o.:@, formentlig først...@ til s. 232, sp. 2, li. 4 f.n.:@er således...@!fra s. 233, sp. 2, li. 6 f.n.:@interleukin-1,...@ til s. 233, sp. 2, li. 4 f.n.:@cytokiner er...@!s. 233, sp. 2, li. 4 f.n.:@er@ udgår nu i denne linje (for læselighedens skyld).!fra s. 235, sp. 2, li. 2 f.o.:@, bl. a. E-selektin...@ til s. 235, sp. 2, li. 4 f.o.:@selektinerne...@!fra s. 235, sp. 2, li. 16 f.n.:@, bl.a. ICAM (...@ til s. 235, sp. 2, li. 14 f.n.:@der fungerer som...@ Kapitel 9:!Fra s. 246, sp. 2, li. 12 f.o.:@inden i cellen...@ til s. 246, sp. 2, li. 6 f.n.:@den nervøse...@!fra s. 246, sp. 2, li. 2 f.n.:@noradrenalin, der er...@ til s. 247, sp. 1, li. 7 f.o.:avarmeproduktion i brunt fedtvæv@ Kapitel 10: Fra s. 253, sp. 2, li. 19 f.o.:@betegnet bånd-3-protein...@ til s. 253, sp. 2, li. 12 f.n.:@cytoskelettet virker...@: Man skal vide, at spectrin er hæftet til nogle integrale proteiner i erythrocytmembranen ved hjælp af flere forskellige forankringsproteiner, men man vil ikke blive afkrævet navnene på disse integrale proteiner og forankringsproteiner.!s. 256, sp. 1, li. 14 f.o.:@der udgøres af 4 polypeptidkæder@: Denne oplysning vil ikke blive afkrævet.!fra s. 256, sp. 1, li. 11 f.n.:@ved den...@ til s. 256, sp. 1, li. 6 f.n.:@thrombocytter@!fra s. 262, sp. 1, li. 13 f.o.:@enten in vivo som...@ til s. 262, sp. 1, li. 15 f.o.:@den linjespecifikke...@!fra s. 263, sp. 1, li. 26 f.o.:@det er således...@ til s. 263, sp. 1, li. 29 f.o.:@knoglemarvsstromaet er...@!fra s. 263, sp. 2, li.2 f.o.:@nemlig multilinje-csf...@ til s. 263, sp. 2, li.19 f.o.:@på de senere...@!s. 268, sp. 1, li. 7 f.o.:@gm-csf og G-CSF@: Denne oplysning vil ikke blive afkrævet.!s. 268, sp. 1, li. 26 f.o.:@udøvet af M-CSF@: Denne oplysning vil ikke blive afkrævet. Kapitel 11: Ingen overspringelser. Kapitel 12:!Fra s. 279, sp. 2, li. 3 f.n.:@der forekommer...@ til s. 280, sp. 1, li. 4 f.o.:@autoradiografiske...@!fra s. 280, sp. 1, li. 6 f.o.:@sekretionscyklus...@ til s. 280, sp. 1, li. 10 f.n.:@elastisk brusk@!fra s. 285, sp. 2, li. 8 f.n.:@osteoblasterne...@ til s. 286, sp. 1, li. 1 f.o.:@kollagen@
12!Fra s. 287, sp. 1, li. 2. f.o.:@således ses der...@ til s. 287, sp. 1, li. 2 f.n.:@der er imidlertid...@!fra s. 287, sp. 2, li. 8 f.o.:@mineraliseringsprocessen...@ til s. 287, sp. 2, li. 27 f.o. @I det nydannede...@!fra s. 288, sp. 2, li. 4 f.o.:@dette gælder...@ til s. 288, sp. 2, li. 6 f.o.:@osteoblaster secernerer...@!fra s. 288, sp. 2, li. 9 f.o.:@bl.a. interleukin-1...@ til s. 288, sp. 2, li. 12 f.o.:@produktionen...@!fra s. 288, sp. 2, li. 17 f.o.:@andre eksempler...@ til s. 289, sp. 1, li. 14 f.o.:@under knogledannelse...@ S. 291, sp. 2, li. 6 f.n.: De 3 navne AIL-1, IL-6 og IL-11@ skal ikke kunnes.!fra s. 292, sp. 1, li. 23 f.n.:@hvoraf IL-6...@ til s. 292, sp. 1, li. 21 f.n.:@osteoblasternes...@!fra s. 305, sp. 2, li. 5 f.n.:@virkningen udøves...@ til s. 306, sp. 1, li. 1 f.o.:@led@!s. 306, sp. 1: Led s. 307 nederst. S. 310, sp. 2, li. 4 f.n.: Antallet Aca. 60 pr. ml@ skal ikke kunnes. Kapitel 13:!Fra s. 317, sp. 2, li. 8 f.o.:@nogle typer...@ til s. 317, sp. 2, li. 26 f.o.:@den myosin-bundne regulation...@!fra s. 317, sp. 2, li. 27 f.o.:@evt. suppleret...@ til s. 317, sp. 2, li. 28 f.o.:@er vidt udbredt...@!fra s. 318, sp. 1, li. 5 f.o.:@en mindre del...@ til s. 318, sp. 1, li. 9 f.n.:@innervation af glat muskulatur@!fra s. 319, sp. 1, li. 5 f.n.:@glatte muskelceller...@ til s. 319, sp. 2, li. 12 f.o.:@histogenese af glat muskulatur@!fra s. 327, sp. 2, li. 4 f.n.:@m-linjen udgøres...@ til s. 327, sp. 2, li. 1 f.n.:@i tværsnit...@!fra s. 329, sp. 2, li. 16 f.o.:@troponin består...@ til s. 329, sp.2, li. 23 f.o.:@myosinfilamenterne. Disse...@!Fra s. 334, sp. 1, li. 4 f.n.:@(en tredie...@ til s. 334, sp. 1, li. 1 f.n.:@type-i fibre omfatter...@!fra s. 334, sp. 2, li. 2 f.o.:@de er ofte...@ til s. 334, sp. 2, li. 8 f.o.:@type-i fibre er...@!fra s. 334, sp. 2, li. 11 f.o.:@som imidlertid...@ til s. 334, sp. 2, li. 13 f.o.:@denne fibertype...@!fra s. 334, sp. 2, li. 8 f.n.:@disse fibre er...@ til s. 334, sp. 2, li. 5 f.n.:@og udtrættes hurtigt...@!fra s. 337, sp. 1, li. 6 f.n.:@en del af...@ til s. 337, sp. 2, li. 1 f.o.:@kontraktionen af...@!s. 337, sp. 2, li. 26 f.o.:@troponin-c@: Det er tilstrækkeligt at vide, at det er troponin (uden specifikationen AC@). Fra s. 337, sp. 2, li. 27 f.o.:@imidlertid er...@ til s. 337, sp. 2, li. 1 f.n.:@afslutningen af...@!fra s. 338, sp. 1, li.16 f.o.:@da hjertet kontraherer...@ til s. 338, sp.2, li.2 f.o.:@indskudsskivernes ultrastruktur@ Kapitel 14!Fra s. 346, sp. 1, li. 14 f.o.:@map2 og tau...@ til s. 346, sp.1, li. 15 f.o.:@mikrotubuli i axon...@!fra s. 346, sp. 2, li. 26 f.o.:@de har...@ til s. 346, sp. 2, li. 26 f.n.:@dendritterne bliver...@ S. 352, Fig. 14-15: Kun den øverste figur (Synaptisk vesikel-cyklus) er pensum.!fra s. 355, sp. 1, li. 15 f.o.:@beta-endorfin, dynorfin...@ til s. 355, sp. 1, li.18 f.o.:@bortset fra...@!fra s. 355, sp. 1, li 7 f.n.:@dette er tilfældet...@ til s. 355, sp. 2, li. 8 f.o.:@effekten af...@!fra s. 355, sp. 2, li. 12 f.o.:@dette ses ved...@ til s. 355, sp. 2, li. 2 f.n.:@i mange tilfælde...@!fra s. 356, sp. 2, li. 15 f.n.:@i type-i synapser...@ til s. 357, sp. 1, li. 6 f.n.:@i slutningen af...@!fra s. 360, sp. 1, li. 11 f. n.:@de forbindes...@ til s. 360, sp. 2, li. 20 f.n.: @Astrocytter udgør...@!fra s. 361, sp. 2, li. 7 f.o.: @Øgningen i antallet...@ til s. 362, sp. 1, li. 10 f.o.:@ependym@!fra s. 371, sp. 2, li. 12 f.n.:@det autonome nervesystem@ til s. 374, sp. 1, li. 21 f.o.:@perifere nerveender@. Det autonome nervesystem eksamineres ikke i histologi, idet det hører under pensum i neuro- og makroskopisk anatomi, men forudsættes bekendt i store træk sv. til beskrivelsen i AHistologi - på molekylærbiologisk grundlag@.
13!Fra s. 379, sp. 1, li.11 f.n.:@centralnervesystemets hinder, blodkar og væskerum@ til s. 387, sp. 1, li. 7 f.n.:@degeneration og regeneration af neuroner@. Centralnervesystemets hinder, blodkar og væskerum samt nervesystemets histogenese eksamineres ikke i histologi, idet det hører under pensum i neuro- og makroanatomi. Kapitel 15:!Fra s. 399, sp. 1, li. 28 f.o.:@endothelcellernes luminale...@ til s. 399, sp. 2, li. 7 f.o.:@ved beskadigelse af...@!fra s. 399, sp. 2, li. 22 f.o.:@bl.a. de...@ til s. 399. sp. 2, li. 23 f.n.:@de secernerede substanser...@!s. 400, sp. 1, li. 19 f.o.: Indholdet i parantesen (bl.a. interleukin-1) skal ikke kunnes.!fra s. 404, sp. 2, li. 18 f.o.:@en nedsættelse...@ til s. 404, sp. 2, li. 4 f.n.:@glomus aorticum...@ Kapitel 16:!S. 418, sp. 1, li. 6-9 f.o.: Molekylvægtene (50.000 og 25.000) skal ikke kunnes.!s. 419, sp. 2, li. 19-20 f.o.: Indholdet i parantesen (gamma og delta-kæder) skal ikke kunnes.!fra s. 420, sp. 2, li. 9 f.o.:@de mange...@ til s. 420, sp. 2, li. 20 f.o.:@hos mennesket...@!fra s. 426, sp. 1, li. 8 f.n.:@det vil sige...@ til s. 426, sp. 2, li. 5 f.n.:@selve passagen foregår...@!fra s. 427. sp. 1, li. 20 f.n.:@for eksempel...@ til s. 427, sp. 1, li. 16 f.n.:@det skal nævnes...@!fra s. 429, sp. 2, li. 22 f.o.:@det vides ikke...@ til s. 430, sp. 1, li. 6 f.o.:@de opståede...@!fra s. 431, sp. 1, li. 2 f.o.:@en forklaring...@ til s. 431, sp. 1, li. 5 f.n.:@makrofager og NK-celler...@!Fra s. 433, sp. 1, li. 3 f.n.:@at hukommelses-b-lymfocytterne...@ til s. 434, sp.1., li. 8 f.o.:@et andet fænomen...@!fra s. 438, sp. 1, li. 5 f.n.:@histogenese@ til s. 439, sp. 1, li. 9 f.o.:@involution@!fra s. 441, sp. 1, li. 12 f.n.:@vel karakteriserede...@ til s. 441, sp. 1, li. 1 f.n.:@efter at...@!fra s. 447, sp. 2, li. 6 f.n.:@efter at...@ til s. 448, sp. 1, li. 10 f.o.:@germinalcentre begynder...@!fra s. 453, sp. 1, li. 20 f.n.:@men en mindre del...@ til s. 453, sp. 2, li. 2 f.o.:@og det er her...@!fra s. 453. sp. 2, li. 20 f.o.:@histogenese@ til s. 453, sp. 2, li. 5 f.n.: @Miltens regenerative...@!fra s. 455, sp. 1, li. 12 f.o.:@det anbefales...@ til s. 455, sp. 1, li. 22 f.o.:@de morfologiske...@ Kapitel 17:!Fra s. 463, sp. 2, li. 7 f.n.:@disse består...@ til s. 463, sp. 2, li. 4 f.n.:@torncellerne svarer...@!fra s. 464, sp. 1, li. 3 f.o.:@keratinfilamenterne består...@ til s. 464, sp. 1, li. 9 f.o.:@torncellerne indeholder...@!fra s. 466, sp. 2, li. 17 f.n.:@hormonal indflydelse...@ til s. 467, sp. 1, li. 8 f.o.:@langerhansceller og lymfocytter@!fra s. 468, sp. 2, li. 5 f.o.:@(det er anslået...@ til s. 468, sp. 2, li. 12 f.o.:@men mere overraskende...@!fra s. 468, sp. 2, li. 11 f.n.:@keratinocytterne producerer...@ til s. 468, sp. 2, li. 6 f.n.:@i dag...@!fra s. 471, sp. 2, li. 9 f.n.:@kolben er omgivet...@ til s. 471, sp. 2, li. 4 f.n.:@til sidst falder...@!fra s. 476, sp. 2, li. 1 f.o.: @De apokrine...@ til s. 476, sp. 2, li. 13 f.o.:@ekkrine svedkirtler@!fra s. 477, sp. 2, li. 22 f.o.:@blodkar@ til s. 478, sp. 1, li. 1 f.o.:@nerver@ Kapitel 18:!S. 480, sp. 2: Munden s, 486, sp. 2 f.o.: Mundspytkirtlerne.!S. 489. sp. 2, f.n.: Tænderne s. 497, sp. 2 f.o.: Tonsiller!Fra s. 502, sp.1, li. 7 f.o.:@afslapningen af...@ til s. 502, sp. 1, li. 8 f.n.:@mavesækken@!fra s. 509, sp. 1, li. 6 f.n.:@syresekretionen i...@ til s. 509, sp. 2, li. 5 f.o.:@cardiakirtler...@
14!Fra s. 515, sp. 1, li. 17 f.n.:@her optages...@ til s. 515, sp. 1, li. 2 f.n.;@absorptionen af...@!fra s. 517, sp. 1, li. 9 f.n.:@de gastrisk inhibitorisk...@ til s. 517, sp. 2, li. 28 f.o.:@stamceller forekommer...@!fra s. 524, sp. 2, li. 2 f.o.:@det drejer sig...@ til s. 524, sp. 2, li. 12 f.n.:@de accessoriske A Fra s. 526, sp. 2, li. 2 f.o.:@nogle er...@ til s. 526, sp. 2, li. 11 f.n.:@de proteolytiske...@. Her er det tilstrækkeligt at vide, at pancreas bl.a. secernerer proteolytiske (proteinnedbrydende) enzymer, lipaser (fedtnedbrydende enzymer) og amylaser (kulhydratnedbrydende enzymer) og som eksempel på hver af de 3 typer enzymer at kunne nævne hhv. trypsin, pancreaslipase og pancreasamylase, men ikke andre.!fra s. 526, sp. 2, li. 9 f.n.:@hhv. trypsinogen...@ til s. 526, sp. 2, li. 8 f.n.:@disse aktiveres...@!fra s. 530, sp. 1, li. 6 f.o.:@og aktiverer en...@ til s. 530, sp. 1, li. 11 f.o.:@dette udløser...@!fra s. 530, sp. 1, li. 10 f.n.:@en hormonal...@ til s. 530, sp. 2, li. 28 f.o.:@ved utilstrækkelig...@!fra s. 530, sp. 2, li. 4 f.n.:@sekretionen stimuleres...@ til s. 531, sp. 1, li. 5 f.o.:@somatostatin er...@ Kapitel 19:!Fra s. 550, sp. 1, li. 7 f.n.:@der forekommer...@ til s. 551, sp. 2, li. 25 f.n.:@næsens bihuler@ Lugteorganet eksamineres ikke i histologi, idet det hører under pensum i neuroanatomi.!fra s. 555, sp. 1, li. 11 f.o.:@men det er...@ til s. 555, sp. 1, li. 6 f.n.:@ud over de...@ Kapitel 20:!Fra s. 581, sp. 1, li. 26 f.n.:@optagelsen af...@ til s. 581, sp. 1, li. 21 f.n.:@vand optages...@!fra s. 589, sp. 1, li. 15 f.n.:anerver@ til s. 589, sp. 1, li. 6 f.n.:@de fraførende urinveje@ Kapitel 21:!Fra s. 599, sp. 1, li. 10 f.n.:@væksthormon har...@ til s. 599, sp. 2, li. 3 f.o.:@laktotrope celler...@!fra s. 599, sp. 2, li. 20 f.n.:@det skal...@ til s. 599, sp. 2, li. 12 f.n.:@basofile celler...@!fra s. 600, sp. 2, li. 17 f.n.:@acth har en...@ til s. 600, sp. 2, li. 2 f.n..:@pars tuberalis@!s. 604, sp. 2: Koglekirtlen s. 609, sp. 2 f.o.: Skjoldbruskkirtlen.!Fra s. 605, sp. 2, li. 4 f.o.:@mitochondrier forekommer...@ til s. 605, sp. 2, li. 9 f.n.: @Interstitialceller@!Fra s. 606, sp. 1, li. 4 f.n.:@ved anvendelse...@ til s. 606, sp. 2, li. 2 f.o.:@da det...@!fra s. 606, sp. 2, li. 6 f.n.:@hos primater...@ til s. 607, sp. 1, li. 2 f.o.:@nyere undersøgelser...@!fra s. 607, sp. 1, li. 6 f.n.:@(5-methoxy-n-acetyltryptamin), der...@ til s. 607, sp. 2, li. 8 f.o.: @Også hos pattedyr...@!fra s. 608, sp. 1., li. 5 f.n.:@melatonin har en...@ til s. 609, sp. 1, li. 4 f.o.:@melatonin har vist...@!fra s. 609, sp. 1, li. 12 f.n.:@melatonins evne...@ til s. 609, sp. 2, li. 1 f.o.:@skjoldbruskkirtlen...@!fra s. 619, sp. 1, li.14 f.n.:@idet denne zone...@ til s. 619, sp. 1, li. 3 f.n.:@cortisol secerneres af...@!fra s. 619, sp. 2, li. 8 f.o.:@og mangel på...@ til s. 620, sp. 1, li. 18 f.o.:@regulationen af...@!fra s. 621, sp. 1, li. 1 f.o.:@tyrosin omdannes...@ til s. 621, sp. 1, li. 5 f.n.:@adrenalin og...@ Kapitel 22:!Fra s. 627, sp. 2, li. 2 f.n.:@det vigtigste...@ til s. 628, sp. 1, li. 5 f.o.:@fravær af et...@!fra s. 634, sp. 1, li. 24 f.o.:@theca interna-cellerne...@ til s. 634, sp. 2, li. 15 f.o.:@påvirkningen med...@!fra s. 635, sp. 1, li. 3 f.o.:@dette skyldes...@ til s. 635, sp. 1, li. 11 f.o.:ade modnende follikler...@!fra s. 637, sp. 2, li. 10 f.o.:@fsh-sekretionen er...@ til s. 637, sp. 2, li. 12 f.n.:@lh-bølgen fremkalder...@
15!Fra s. 637, sp. 2, li. 10 f.n.:@desuden fremkalder...@ til s. 638, sp. 1, li. 1 f.o.:@atresi@!fra s. 640, sp. 1, li. 16 f.n.:@relaxins betydning...@ til s. 640, sp. 1, li. 10 f.n.:@imidlertid produceres...@!fra s. 640, sp. 1. nederste li.:@der er ingen...@ til s. 640, sp. 2, li. 15 f.n.:@opretholdelsen af...@!fra s. 647, sp. 1, li.13 f.o.:@kontraktionen af...@ til s. 647, sp. 1, li.18 f.o.:@menstruationsfasen.@!fra s. 655, sp. 1, li. 13 f.o.:@idet de indeholder...@ til s. 655, sp. 1, li. 17 f.o.:@sertoli-cellernes funktion...@!fra s. 661, sp. 1, li. 13 f.o.:@her vil vi...@ til s. 661, sp. 2, li. 14 f.o.:@nær afslutningen...@!fra s. 663, sp. 1, li. 3 f.o.:@i cytoplasmaet...@ til s. 663, sp. 1, li. 10 f.o.:@elektronmikroskopisk ses...@!fra s. 665, sp. 1, li. 3 f.o.:@der forekommer en...@ til s. 665, sp. 2, li. 2 f.o.:@i barndommen...@!s. 667, sp. 2 f.o.: Ductus epididydimis s. 677 sp. 2: Placenta. Kapitel 23:!Fra s. 697, sp. 2, li. 7 f.n.:@dette skyldes...@ til s. 697, sp. 2, li. 1 f.n.:@faktisk indtræffer...@ Kapitel 24:!Hele kapitlet. Kapitel 25:!Hele kapitlet. 5. De 10 cytologiprogrammer til Kursus i Cellebiologi De 10 cytologiprogrammer, som er anvendt på Kursus i Cellebiologi, indgår i eksamenspensum. 6. Almen embryologi Pensum i almen embryologi omfatter kapitlerne 2-8 i T.W. Sadler: ALangmans Embryologi A, 3. udg., 2010. De blå bokse, AKliniske aspekter@, samt de gule bokse AOpgaver@ er ikke eksamenspensum. Desuden overspringes følgende afsnit samt de figurer, der henvises til i disse afsnit: Side 85, AFastlæggelse af legemets akser Side 97, AMolekylær regulation af den neurale induktion Side 107, AMolekylær regulation af somiternes dannelse Side 109, AMolekylær regulation af somiternes differentiering Side 112, AMolekylær regulation af blodkarrenes dannelse Side 117, Molekylær regulation Den cranio-caudale akse: Regulation via homeobox-gener Side 158-163, AInfektiøse agentia til Prænatal diagnostik