Information Sygeplejefaglig referenceramme Kvalitet og udvikling
Hvorfor en sygeplejefaglig referenceramme? Plejepersonalet har gennem længere tid efterspurgt: Synliggørelse af sygepleje i Sydvestjysk Sygehus Fokus på sygepleje i Sydvestjysk Sygehus Sygeplejefaglig referenceramme er udviklet på baggrund af bl.a. disse ønsker, samt ønsket om at skabe et fælles udgangspunkt for sygepleje på Sydvestjysk Sygehus (SVS). Referencerammen beskriver udgangspunkt for overbevisninger, syn og værdier i sygepleje på SVS. Referencerammens udvalgte tekster er anvendelige i forhold til de mange områder, der er i spil ved udøvelse af sygepleje i SVS. Flere af områderne beskrives af flere forfattere, idet målet bl.a. er at favne sygepleje indenfor alle specialer og indenfor de forskellige afdelingstyper i SVS. 2
Hvad er formålet med referencerammen? Hvordan anvendes den? Referencerammen giver fælles baggrund for sygepleje, med afsæt i anerkendte forfatteres synspunkter. Referencerammen: sikrer kontinuerlig udvikling frem mod det bedste sygeplejefaglige tilbud til patienter og pårørende støtter faglige refleksioner, og understøtter såvel udøvelse som udvikling af den udførte sygepleje støtter og understøtter den enkelte fagpersons kvalifikationer og kompetencer kan være baggrund for at udarbejde eller revidere eksempelvis målet med sygepleje i den enkelte afdeling kan give argumenter til, hvorfor en given sygepleje er valgt, - eller hvorfor den evt. skal ændres kan støtte evidensbaseret praksis her forstået som den bedst beskrevne viden kombineret med sundhedspersonalets erfaringskundskab og patientens ønsker kan være med til at der rettes opmærksomhed mod sygepleje både fra plejegruppen selv, samarbejdspartnere, uddannelsessøgende, politikere og offentligheden i øvrigt understøtter Mål og Værdier for SVS, anbefalinger fra Patientens møde med sundhedsvæsenet, kvalitetssikrings og akkrediteringstankegangen Kort sagt: Referencerammen er en støtte og en integreret del af det daglige sygeplejearbejde. 3
Hvad er referencerammen ikke? Da referencerammen er en tankegang, der som værktøj skal være en integreret del af sygepleje i hverdagen, skal den hverken betragtes som Mål for sygepleje i SVS eller Strategi for sygepleje i SVS. Af samme grund har rammen ingen anvisninger på at nå eller opfylde konkrete krav. Den er og bliver et værktøj for en tankegang, der skal gennemsyre arbejdet. Hvilke områder beskrives i referencerammen? 4
Hvordan kan referencerammen anvendes? Svaret på dette spørgsmål gives nemmest ved hjælp af et eksempel en opdigtet historie om hr. Jensen, der er indlagt i SVS og skal fortsætte sit forløb i et ambulatorium. Der er valgt konkrete sygeplejefaglige overvejelser og handlinger i forhold til historien. Du kan selv udbygge eller erstatte patienthistorien med forslag til anvendelse af tekster i referencerammen i forhold til din hverdag. Patienthistorie Hr. Jensen synes ikke, maden smager af noget. Han spiser derfor ikke det, vi serverer for ham. Hr. Jensen siger, at han heller ikke har nogen appetit. Hr. Jensen er vant til at klare sig selv. Han ved bedst om sit eget liv og krop, og hvad der er bedst for ham. Hr. Jensen skal komme i ambulatoriet til kontrol og opfølgende samtaler. Du skal pleje ham hvad kan du bruge fra referencerammen? Omsorg og egenomsorg De valgte tekster beskriver tilsammen omsorg. Det er omsorg at sikre, at hr. Jensen får mad. Han skal helst synes det selv, og det skriver f.eks. Dorothea Orem bl.a. om i sin tekst i forhold til mulighed for plejepersonalet, når du skal støtte og vejlede. Virginia Hendersons tekst giver bl.a. bud på, hvad du har brug for at vide, før du starter din omsorg. Merry Scheels tekst kunne bl.a. give stof til eftertanke i forhold til vores magt over hr. Jensen i vores samlede forsøg på at yde den bedste sygepleje. I ambulatoriet bygger plejepersonalet videre på denne tænkning og de planlagte handlinger. 5
Kultur Hr. Jensen har sin opfattelse af situationen gennem bl.a. forhold i hans opvækst og opdragelse. Det er helt hans egen kultur, men også den er en del af kulturen, hvor han bor, hvem han omgås o.l. Ifølge Axel Honneth har han ret til at blive anerkendt, som den han er, hvilket bl.a. indebærer respekt for ham. Axel Honneths tekst giver også stof til eftertanke i forhold til, at også plejegrupperne i såvel sengeafdelingen som i ambulatoriet har en bestemt kultur. Den kan være båret af tidernes prægning af hinanden samt af de nye, der er kommet til afdelingen. Det enkelte personale bærer ud over sin faglige kultur også sin egen kultur med på arbejde. Også her gælder anerkendelsen af den enkelte. Det kan være, at der er brug for nytænkning i forhold til pleje af hr. Jensen. Eller også er der brug for fastholdelse af plejetilbuddet. Det kan debatteres i gruppen, båret af bl.a. anerkendelse af de eksisterende afdelingskulturer samt af den enkeltes individuelle kulturforståelse. Pædagogik Du vil eksempelvis gerne bringe hr. Jensen til at forstå, hvorfor det er så vigtigt, at han spiser. Det er jo betydende for, hvor hurtigt han kommer sig i almindelighed, hvordan hans sygdom, sår eller lignende præges af mangel på næring. David S. Kolbs beskrivelse af erfaringslæring gennem refleksion kunne fint tænkes ind i den strategi, du skal lægge for din omsorg på dette område. Det kunne f.eks. handle om at finde ud af, hvad hr. Jensen ved i forvejen, fortælle ham mere eller noget andet give ham mulighed for at tænke over det, så at sige omsætte det til sin egen måde at forstå det på, og så lade ham komme med forslag til samarbejdet og lade det komme an på en prøve, om det holder. Hvis ikke må der ske et nyt tiltag med samme fremgangsmåde. Når du så skal bringe din egen (måske nye) viden i forhold til denne proces videre til kolleger i egen afdeling eller eksempelvis det samarbejdende ambulatorium, kunne du anvende Kolbs beskrivelse igen og medtænke Jack Mezirows beskrivelse af, hvorledes vi danner viden gennem betydninger. 6
Kommunikation Det er ikke ligegyldigt, hvordan du snakker med hr. Jensen, når I sammen skal løse udfordringen, at han ikke spiser maden. Jürgen Habermas lægger vægt på at huske, at det er af stor betydning, når hr. Jensens forståelse og beskrivelse af sit liv og sin verden skal formidles i en uvant verden nemlig hospitalets. Ikke nok med det, men disse oplysninger skal forstås og give mening hos plejepersonalet, for at I sammen kan finde den bedste løsning. I skal kunne forstå hinanden. Forståelse sker på baggrund af mange ting, som eksempelvis tidligere erfaring og viden om det, der tales om, og som kan anvendes for at forstå oplysningerne. Hr. Jensen har, som Hans-Georg Gadamer beskriver, sin egen forforståelse, sine egne fordomme om det, I snakker om, og det samme gør sig gældende for dig. Det får indflydelse på hele processen, såvel når du snakker med hr. Jensen, som når I sammen skal ændre på situationen. Også i ambulatoriet er dette gældende, og det er din opgave at formidle planer og oplysninger om hr. Jensen til dine kolleger, som for at kunne fortsætte planen naturligvis skal kunne forstå både dig og hr. Jensen. Etik og moral Du ved det godt hr. Jensen har ret til at bestemme selv, men du ved også noget, som hr. Jensen ikke ved. Du ved bl.a. også, at der er flere patienter, der gerne skulle have plads i afdelingen så hurtigt som muligt, eller som sidder og venter på at komme til i venteværelset. Der er således et dilemma, der handler om, hvem du skal gavne mest hr. Jensen eller flertallet. I referencerammen giver Stuart Mill en beskrivelse, der kan støtte dig i din prioritering af hr. Jensen frem for patienter, du endnu ikke kender. Du vil hjælpe hr. Jensen, men det kræver tillid fra ham til dig, og fra dig til ham. Det skal helst ikke ende med magtanvendelse og overgreb på hr. Jensen, så her kan du anvende K. E. Løgstrups tekst, når du overvejer, hvordan du kan handle. Hvis det ender med, at hr. Jensen simpelthen ikke vil så kan du huske på, hvad Immanuel Kants tekst skriver om den enkeltes ret til at bestemme over sig selv. 7
Samarbejde - ledelse - organisation Måske har du ikke selv alle løsninger på, hvorledes hr. Jensens situation ændres til det bedste. Måske du skal finde en anden i afdelingen eller spørge ambulatoriet om erfaringer. Det kan være givtigt at høre, hvordan de almindeligvis arbejder i ambulatoriet i sådanne situationer, så du eventuelt kan starte en proces, der er let at følge op for plejepersonalet i ambulatoriet. Det kan også være en anden i afdelingen kan tage over, eller du skal invitere en diætist og evt. en fysioterapeut med til samarbejdet (hr. Jensen har ingen appetit måske han mangler motion?). Her mødes forskellige fagligheder i dette samarbejde, og I har behov for at forstå hinanden, men også at anvende hinandens viden til hr. Jensens bedste. Når du således lægger en plan for, hvorledes du vil styre denne proces, gør du det måske på baggrund af, hvad Erik Johnsen kalder lederadfærd, med benyttelse af de egenskaber, han beskriver i teksten. Hvis ikke samarbejdet med kollegerne eller de andre fagpersoner lykkes tilfredsstillende, kunne det være en hjælp, at se på de baggrunde, som er beskrevet af Peter M. Senge, nemlig at vi, når vi skal foreslå eller selv deltage i nye tiltag, kan have udfordringer, som af den ene eller anden grund kan være mere eller mindre skjulte. 8
Mestring Hr. Jensen er faktisk vant til at klare sig selv, og gør det godt. Han har jo overlevet, og han har det som han gerne vil, når han ikke lige er indlagt. Han er vant til at mestre sit liv, og gør det ud fra eksempelvis viden og erfaring. Det er denne side af hr. Jensen, som du som plejepersonale skal benytte dig af hans evne til at holde sig rask og sund. Hvad der er karakteristisk for en person, der er som hr. Jensen, det beskriver Aaron Antonovsky bl.a. med baggrund i den enkeltes oplevelse af sammenhæng. Du kan benytte det, når du skal forstå hr. Jensen og planlægge forløbet sammen med ham, så du får formidlet og planlagt, så du også inddrager den viden om hr. Jensen. Du kan anvende Richard S. Lazarus og Susan Folkmans beskrivelse af de forskellige vurderinger, der sker i den enkelte i sådanne situationer, og således måske få flere muligheder for handling, og udarbejde en plan, der tager højde for disse vurderinger. Hvis ikke forløbet er succesfuldt, kan det synes uoverskueligt at skulle til det igen. Du står altså overfor en opgave, du skal løse, og også i den sammenhæng kan du alene, eller sammen med kolleger, anvende samme viden om de forskellige vurderinger, der er beskrevet af Richard S. Lazarus og Susan Folkman, samt viden om menneskers og dermed ens egen og kollegers - måder at mestre situationer på. 9
Jura Hr. Jensen har ret til at bestemme selv, også selv om det for os ikke virker som om, det er til hans eget bedste. Det står der bl.a. noget om i Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 (erstatter bl.a. Lov om patienters retsstilling). I referencerammen kan du klikke dig frem til lov- og vejledningstekster, der beskriver dette og andre forhold om udøvelse af sygepleje. Her kan du finde Sygeplejefaglig Referenceramme SVS på intranettet http://intranet.sydvestjysksygehus.dk/wm262033 Når du er inde i selve Sygeplejefaglig Referenceramme, kan du bevæge dig rundt ved hjælp af ordene til genveje samt diverse links i selve materialet, så du eksempelvis let kan få adgang til et konkret område. Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Pedersen tlf. 79 18 20 02. Ved rekvirering af flere pjecer kontaktes Tove Olesen, Kvalitetsafdelingen tlf. 79 18 20 07 eller tol@ribeamt.dk 10
Referencerammen er udarbejdet af: Helle Andreassen, Hoved-Orto området, SVS Esbjerg (Mestring) Agnete Askjær, afd. 261+262, SVS Esbjerg (Pædagogik samt Kommunikation) Britta Buhl, afd. 251, SVS Esbjerg (Ledelse, samarbejde, organisation samt Jura) Bente Flintholm, Kir. Dagklinik, SVS Brørup (Pædagogik samt Kommunikation) Herdis Gregersen, afd. 271, SVS Esbjerg (Pædagogik samt Kommunikation) Anne-Mette Haugaard, afd. 652, SVS Esbjerg (Etik + Moral samt Kultur) Esther Jensen, afd. 242, SVS Esbjerg (Mestring) Karina Jensen, afd. 263, SVS Esbjerg (Omsorg og Egenomsorg) Jette Jørgensen, afd. 100, SVS Grindsted (Ledelse, samarbejde, organisation samt Jura) Anna Maria Kristensen, Akut området, SVS Esbjerg (Etik + Moral samt Kultur) Ina Kristensen, Skadestuen, SVS Esbjerg (Omsorg og Egenomsorg) Inge Holst Lauridsen, Intensiv og Opvågningen, SVS Esbjerg (Ledelse, samarbejde, organisation samt Jura) Marianne Lind, Kir/Gyn op., SVS Grindsted (Omsorg og Egenomsorg) Bente Lund, Skadestuen, SVS Esbjerg (Pædagogik samt Kommunikation) Biddy Madsen, Personaleafdelingen SVS Susanne Magnussen, Onkologisk afd., SVS Esbjerg (Etik + Moral samt Kultur) Anna Meincke, Øre-, næse- hals amb., SVS Esbjerg (Mestring) Liselotte Muus, Kir. Område, SVS Esbjerg (Mestring) Ellen Nielsen, Medicinsk afd., SVS Grindsted (Etik + Moral samt Kultur) Ingeborg H. Pedersen, Medicinsk område, SVS Esbjerg (Mestring) Mette Rasmussen, Kir. Område., SVS Esbjerg (Omsorg og Egenomsorg) Litha Skjolden, Kir. Område, SVS Esbjerg (Omsorg og Egenomsorg) Mie Sundgaard, Øre-, næse- halsafdeling, SVS Esbjerg (Etik + Moral samt Kultur) Birgitte Sønderborg, Med. Afd., SVS Brørup (Pædagogik samt Kommunikation) Nina Lindhardt, Ledelsessekretariatet, har været til stor hjælp ift. den juridiske side 11
Sydvestjysk Sygehus Tlf. 79 18 20 00 regionsyddanmark.dk 2009