Kostpolitik Regnbuen 1
Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forklaring til kostpolitikken side 3 Økologi og næringsværdi side 4 Måltider side 5 Sukkerforbrug side 7 Udarbejdelse af kostpolitikken side 10 Orientering side 11 Pædagogisk praksis side 12 Børns engagement side 13 Specialkost side 14 Fysisk aktivitet side 14 Bilag, eksempel på madplan side 15 2
Forklaring til kostplanen Ishøj kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler sundhed, er målet at alle børn skal have adgang til sund kost og motion hver dag i skoler og dagtilbud samt at alle børn og forældre skal tilbydes information om, hvad der skaber sunde vaner. Det fælles ansvar betyder, at det både er de professionelle voksne i skoler og dagtilbud samt forældrene hjemme, der skal samarbejde om at sikre børnene mulighed for at træffe det sunde valg. Dette mål skal bl.a. opfyldes ved hjælp af disse ernæringsprincipper. Dette uddrag er hentet fra folderen Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16, Center for Børn og Undervisning og center for Social og Sundhed, Ishøj kommune, januar 2009. Folderen kan i helhed læses i institutionen og på Ishøj kommunes hjemmeside. Teksten skrevet i kursiv under afsnitsoverskrifterne i kostpolitikken er de nye ernæringsprincipper i Ishøj kommune, som vi har taget udgangspunkt i ved udfærdigelsen af Regnbuens kostpolitik. God læselyst 3
1. Økologi og ernæringsværdi Det er målet at de måltider, som kommunen serverer eller sælger i skoler og dagtilbud, skal være økologiske og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat inden udgangen af 2010 A. Beskriv hvor stor en procentdel af jeres madvarer der er økologiske. Ishøj kommune anvender økologiske produkter for at beskytte miljøet, dyrene og fremme sundheden. I Regnbuen benytter vi os af økologiske fødevarer til børnene. Vores mål er at omkring 50 % af de varer som vi indkøber til den daglige kost, skal komme fra økologiske leverandører. Der er varer, som vi i perioder ikke kan købe økologisk. Der prioriterer vi en ikke - økologiske vare i perioden, hvis vi skønner, at det skal til for at opnå en varieret kost. Derfor kan procentdelen af økologiske varer variere i perioder. B. Beskriv hvad i gør for at sikre den ernæringsmæssige værdi. Kosten er af stor betydning for børnenes trivsel. Det er vigtigt, at kosten er varieret og alderssvarende rigtigt sammensat. Vi følger kostvejledningen og de nye ernæringsprincipper fra sundhedsplejen i Ishøj og lader os inspirere af både traditionelle og etniske retter. Vi tager udgangspunkt i årstidens frugt og grønt og årstidens menuer. I Regnbuen er madplanen planlagt således, at børnene får dækket deres energibehov og at de får de nødvendige næringsstoffer de har brug for i deres udvikling. Børnene får serveret rugbrød, frugt, grønsager og mælk hver dag. Derudover vil der være fisk, kød og indmad på menuen i løbet af ugen. Hvis det er forældrenes ønske at børnene ikke må få kød, der ikke er halalslagtet og/eller fødevarer/slik der indeholder ingredienser af svinefedt, svinegelantine, mv. skal dette informeres til personalet til samtalen ved barnets opstart i vuggestuen. De børn der kun spiser halalslagtet kød, vil i stedet for blive tilbudt alternative retter uden kød. Proteiner får børnene i stedet fra fx æg, mælkeprodukter og linser/bønner, mv. C. Beskriv hvad I vil gøre for at opnår en økologisk procent på min. 50 % 4
Vi køber økologiske varer, i det omfang at vi kan få det, og opnår dermed at en høj procentdel af vores indkøb er økologiske varer. Vi vil fortsat arbejde på, at de måltider og fødevarer vi serverer i Regnbuen, hovedsageligt skal være varer og måltider der tilberedes af økologiske varer. 2. Måltider Børnene skal spise regelmæssigt, for at dække deres energibehov Måltider i Regnbuen A. Beskriv hvilke måltider børnene tilbydes i løbet af dagen, i det tidsrum børnene er hos Jer. Børnene får tilbudt 4 måltider dagligt; morgenmad, morgenhapser, frokost og eftermiddagsmad. Babyer fra 6-10 måneder, får serveret mad, som er indkøbt og tilberedt, så det passer til det enkelte barns alderstrin. Der bliver derudover indkøbt sødmælk og modermælkserstatning til de børn, som har behov herfor. Babyerne spiser når behovet opstår. B. Beskriv hvad de enkelte måltider består af Her følger en overordnet plan over måltiderne over en typisk uge. Der kan fra uge til uge forekomme mindre variationer og ændringer. (bilag, madplan) Morgenmad. Morgenmaden består af havregrød. Derudover tilbyder vi rugbrød med smøreost eller rugfras og letmælk. I børnehaven er der også havregryn. Morgenhapser. Morgenhapser består af årstidens frugt, rugbrød med smøreost og letmælk. 5
Frokost. I Regnbuen følger vi en overordnet plan over frokosten i løbet af en uge. Der bliver serveret vand til frokost. En dag om ugen er suppedag. Her får børnene mulighed for at få mange forskellige slags grønsager. Suppen bliver altid suppleret med ris, pasta eller linser/bønner og ofte brød. Suppedagen kan blive udskiftet med grøddag. To dage ugentlig er rugbrødsdage. Her vil der som regel være indmad i form af leverpostej. Derudover grønsagspålæg eller æg, et kødpålæg og fiskepålæg. Der bliver serveret årstidens grønsager til. Derudover har vi en dag, hvor der vil være retter med kød, indmad, fisk, kylling m.m. Der kan også være en vegetardag. Eftermiddagsmad. Eftermiddagsmad følger også en overordnet plan. Der bliver serveret letmælk og/ eller vand. Vi får frugt eller grønsager hver dag, i form af frisk frugt og grønt, frugtgrød, frugtsuppe, tørrede frugter, bagte rodfrugter, mv. I løbet af ugen får vi hjemmebagte boller, brød og speltknækbrød med smøreost og rugbrød med fisk og frugtpålæg. Derudover varierer vi med koldskål, yoghurt naturel, og grød. C. Beskriv hvad I vil gøre for at sikre at alle børn får de anbefalede måltider Vi opfordrer forældrene til at børnene har spist et nærende måltid inden at de kommer i institutionen. De børn som kommer mellem 6.30-7.30 bliver tilbudt morgenmad. Børn der kommer efter 7.30 og ikke har spist morgenmad hjemme, bliver, i lighed med andre børn, tilbudt morgenhapser, hvor de eventuelt får tilbudt mere rugbrød end de andre. 6
Vi indgår i daglig dialog med forældrene og eventuelt sundhedsplejerske, hvis der er børn, der værger sig mod at spise i institutionen eller på anden vis har en problematik omkring kost, i kortere eller længere perioder. 3. Sukkerforbrug Ishøj kommunes skoler og dagtilbud arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget A. Beskriv hvornår og hvor tit I vil servere sukkerholdig mad og drikke Vi har i forbindelse med de nye ernæringsprincipper valgt at minimere indholdet af sukker i den daglige kost og forbeholde indtagelse af sukkerholdig mad og drikke til festlige lejligheder. Til påske får børnene et lille chokoladepåskeæg. Til jul vil børnene på enkelte dage få frugtstænger, pebernødder eller rosiner i kalendergave. Derudover vil der i forbindelse med børnenes fødselsdage være situationer, hvor der uddeles is, slik, kage, el. lign. vi har dog besluttet, at børnene ved fødselsdage kun må dele en sukkerholdig ting ud. Forældrene har så mulighed for frit, at supplere den søde ting med sunde alternativer, som f.eks. frugt, figenstænger, rosiner eller frugtspyd. B. Beskriv hvilke retningslinjer I har på nuværende tidspunkt omkring brug af sukkerholdig mad og drikkevarer. Vi sparer så vidt muligt sukkeret væk i den daglige kost, og vælger i stedet for sunde alternativer. Vi har, i få tilfælde, valgt at markere særlige lejligheder ved at give børnene lidt sødt, som fx symboliser årstider, som jul og påske. C. Beskriv hvordan I fejrer fødselsdage og fester Jul. Vi holder julesamling hver dag, hvor en af børnene er nisse, og deler ud til de andre børn. Her vil de hovedsageligt få sunde alternativer. Derudover holder vi traditionel julefrokost med børnene. Ved den årlige julefest tager forældrene selv drikkevarer, middagsretter, desserter og kage med til en fælles buffet. Regnbuen serverer kaffe, te og vand. 7
Påske. Efter at have trillet æg på legepladsen, bytter børnene ægget til et lille chokoladeæg. Derefter bliver der spist påskefrokost på stuerne. Fastelavn. Vi slår katten af tønden som indeholder rosiner eller figenstænger. I børnehaven er der også popcorn. Sommerfest: Ved den årlige sommerfest tager forældrene selv drikkevarer, middagsretter, desserter og kage med til en fælles buffet. Regnbuen serverer kaffe, te og vand. Bedsteforældredag: Vi eller bedsteforældrene bager kage. Regnbuen serverer kaffe, te og saftevand. Fødselsdage: Vi fejrer børnenes fødselsdag på de enkelte stuer med sang, gave, flag og opslag. Hvis forældrene ønsker det, kan børnene få noget med, som de kan dele ud til de andre børn. Vi vil opfordre forældrene til at vælge sunde alternativer. Medbringes slik, kage mv. får børnene kun en meget begrænset mængde. Resten får forældrene med hjem igen. Der bliver ikke serveret sukkerholdige drikke til børnene ved fødselsdage. D. Beskriv om der kan foretages ændringer, som vil nedbringe jeres forbrug af sukker og sukkerholdig mad og drikkevarer Vi har i forbindelse med udfærdigelse af den nye kostpolitik, og indførelse af de nye ernæringsprincipper, valgt fremover at minimere indholdet af sukker i den daglige kost og forbeholde indtagelse af sukkerholdig mad og drikke til festlige lejligheder. Regnbuen har på nuværende tidspunkt helt fjernet sukker fra morgenmaden, herunder syltetøj på brød og sukker i og på grød. Vi sigter mod at kosten generelt bliver minimal sukkerholdig. Vi har valgt at minimere antallet af gange pr. år hvor vi serverer saftevand. 8
Til fastelavn har vi valgt kun at bruge rosiner, popcorn eller figenstænger til tønden i stedet for slik og chokolade. Vi vil selv bage fastelavnsboller af bolledej, frem for at købe wienerbrødsfastelavnsboller med creme og syltetøj hos en bager. Til vores fødselsdag vil vi bage en kagemand/kone af bolledej og pynte med frugt, frem for at bage kage som tidligere. Til påske vil vi minimere størrelsen på chokoladeæg. E. Beskriv jeres holdning til medbragt ved festlige lejligheder. Forældrene medbringer selv mad og drikke til buffeten ved sommerfest og julefest. Vi har valgt ikke at vejlede forældrene i forhold til medbragt mad og drikke, medmindre at de selv spørger. Vi har valgt at det må være op til den enkelte familie at vælge til/fra af retterne på buffeten. Regnbuen serverer ikke sukkerholdige drikke eller madvarer til buffeten. 4. Udarbejdelse af kostpolitikken Dagtilbud, den kommunale dagpleje og skoler udarbejder en kostpolitik, som en del af virksomhedsplanen. A. Beskriv processen og hvem der har været med til at udarbejde kostpolitikken. Kostpolitikken i Regnbuen er udarbejdet og formuleret af køkkenansvarlig og pædagog Sanne Madsen og leder Annette Lacota. Vi har taget udgangspunkt i bestående kostpolitik og aktuelle praksis. Spørgsmål og punkter vedrørende udfærdigelse af den nye kostpolitik er diskuteret ved personalemøde med hele personalegruppen i institutionen. Pga. af ledig stilling i køkkenet i perioden, har det ikke været muligt at inddrage en sådan i udfærdigelsen af kostplanen. Kostplanen er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen. Beskriv hvordan I vil gennemføre og fastholde kostpolitikken. 9
Vi har, ved at drøfte spørgsmål og praksis vedrørende kostpolitikken i personalegruppen, gjort kostpolitikken til et fællesprojekt i Regnbuen. De aftaler der er opstået som følge af drøftelserne af kostpolitikken bliver nedskrevet, og vil fungere som retningslinjer. Folderen med ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år er blevet uddelt til hele personalegruppen. Leder Annette Lacota, afdelingslederne Vibeke Westervang og Lilli Gram-Nielsen, samt køkkenansvarlig pædagog Sanne Madsen, vil informere nyt personale om retningslinjer i forhold til kostpolitikken. Vi vil løbende drøfte kostpolitikken og Regnbuens målsætninger på området på personalemøder og i forbindelse med evaluering af aktiviteter og festligheder. A. Beskriv hvordan i vil dokumentere, at jeres kostpolitik bliver efterlevet. Vi vil på vores personalemøder evaluere målsætningerne, og nedskrive resultatet af samme. Vi vil tage punktet, kostpolitik, op til forældremøde og tage emnet op i nyhedsbrev. 5. Orientering Forældrene orienteres om kommunens ernæringspolitik og de enkelte dagtilbuds kostpolitik A. Beskriv hvordan I vil informere og inddrage det øvrige personale, børn og forældre Kostpolitikken er i udfærdigelsen blevet drøftet på personalemøder og vil løbende blive drøftet og evalueret på møder i personalegruppen. Derudover vil kostpolitikken være tilgængeligt på vores hjemmeside, så snart den er godkendt af forældrebestyrelsen. Vi vil ydermere beskrive de nye ernæringsprincipper og indsætte link til Ishøj kommunes hjemmeside, så forældre og personale kan læse Ishøj kommunes ernæringspolitik. Vi vil henvise til kostplanen, de nye ernæringsprincipper og ernæringspolitikken i det næstkommende nyhedsbrev fra Regnbuen. Plakat med ernæringsprincipperne vil blive hængt op i institutionen, så den hænger synligt for personale og forældre. 10
Vi vil igennem vores daglige praksis, direkte og indirekte påvirke børnene til at tage sunde valg. Regnbuen vil via dagligt fokus på sund kost og motion, give børnene gode og sunde vaner. 6. Pædagogisk praksis Alle måltider serveres og spises i en hyggelig atmosfære, så børnene får lyst til at spise A. Beskriv under hvilke former og rammer måltiderne indtages. Vi har en overordnet pædagogisk rutine i Regnbuen. Dog er der på de enkelte stuer mindre variationer i selve stuens praksis før, under og efter måltid. Vi har valgt at beskrive de overordnede linjer i den fælles praksis for måltider. Måltider indtages hovedsageligt på stuerne, siddende ved et eller flere borde. Om sommeren kan det ske, at vi spiser frokost eller eftermiddagsmad ved bordene eller på tæpper på legepladsen. Beskriv hvordan I sikrer, at alle børn får en positiv oplevelse ud af måltidet Vi søger at have en fast rutine før, under og efter måltidet, hvilket bidrager til genkendelighed og tryghed. Vi lægger vægt på en hyggelig stemning under måltidet, hvor børnene kan spise i rolige omgivelser og hvor der er plads og ro til samtale. Vi taler med børnene om hvad vi skal spise og drikke, og dagens oplevelser. Børn og voksne sidder ved bordet under måltidet. I vuggestuen starter vi ofte med at synge en madsang og eventuelt andre sange, mens vi venter på vognen. Vi hverken kan eller vil tvinge børnene til at spise. Vi tilbyder børnene det som der bliver serveret, og opfordrer til at smage på maden. Hvis de slet ikke vil spise det, vil de blive tilbudt rugbrød med smør. 11
7. Børns engagement i tilberedning og servering af mad Så vidt det er muligt skal børnene være med til at lave og servere maden. A. Beskriv hvordan børnene indgår aktivt i måltidernes tilberedning og servering. I vuggestuen går et barn med ud til køkkenet og henter vognen. På stuen hjælper samme barn med at dele service ud til de andre børn. Børnene øser selv maden op og hælder mælk/vand op i det omfang de magter det. Børnene har mulighed for at hjælpe hinanden og være med til at sende kander og skåle rundt til de andre børn. Børnene hjælper gerne med afrydning efter måltidet. I vuggestuen må der, af hygiejnemæssige årsager, ikke være børn i køkkenet. Vi har i løbet af året, fx bagt kager, skåret frugt og sået karse på stuerne, hvor børnene har været med i processen. Vi tager børnene med på indkøb, hvor de hjælper med at lægge varer i indkøbsvognen og sammen plukker børn og voksne frugt på legepladsen til tilberedning af frugtgrød, mv. I børnehaven er to børn på skift med i køkkenet og gøre rullevognen klar. Børnene tæller her tallerkner, bestik og glas op til det antal børn der er tilstede den pågældende dag og sætter madkasser og vandkander på rullevognen. De to børn dækker efterfølgende bord. Når alle børn har spist færdigt, hjælper børnene med at tørre bordene af efter måltidet. Når der er mulighed for det deltager børnene i at tilberede mellemmåltidet om eftermiddagen. B. Beskriv hvilke andre aktiviteter I har omkring sund mad og miljøbevidst forbrug. I både vuggestuen og børnehaven har børn og voksne hjulpet hinanden med at samle affald op fra legepladsen. Vi taler med børnene omkring kost og motion, og igennem vores daglige praksis medvirker til at børnene får nogle sunde vaner i forhold til kost og motion. 12
C. Beskriv hvilke tiltag I fremover vil iværksætte, som inddrager børnene. Vi har i Regnbuen for tiden ingen planer om deciderede aktiviteter og temaer der specifikt omhandler kost og motion. Vi vil dog have et dagligt fokus på kost og motion, og medtænke det i forhold til temaer og aktiviteter i løbet af året. 8. Speciel kost Speciel kost skal være lægeligt begrundet. A. Beskriv hvad I gør, når der er børn der har behov for speciel kost. Hvis et barn har allergi overfor én eller flere fødevarer og dermed kræver en speciel diæt, skal der fremvises lægeerklæring fra praktiserende/speciellæge. Personalet vil i samarbejde med forældrene og med udgangspunkt i lægen anvisning sammensætte barnets kost. 9. Fysisk aktivitet. Det er målet at alle børn og unge skal være moderat fysisk aktive 1 time hver dag og intensivt fysisk aktive 20-30 minutter to gange om ugen. A. Beskriv i hvilket omfang børnene er fysisk aktive. I Regnbuen prioriterer vi at være ude så meget vi kan. I vuggestuen har vi en overordnet planlægning, hvor børnene er på legepladsen tre gange ugentligt, mandag, onsdag og torsdag, fra kl. 10-10.40. Vi går også ofte på legepladsen de andre dage og om eftermiddagen, hvis vejret er godt. Tirsdag har vi rytmik i forår og efterår, hvor vi samtidig har en gruppe for de største drenge, der går på legepladsen, på tur, mv. Derudover tager vi på ture om tirsdagen i sommerperioden, hvor vi tager til fx skoven, stranden, ind til byen eller til gåtur til nærområdets legepladser. Vi laver ofte rytmik og sanglege, både inde og ude. I børnehaverne er vi ude på legepladsen fra kl. 9.30 til 10.30 og fra kl. 12.00 til 14.00 hele året, med mindre vejret er meget dårligt. Om sommeren er vi ude hele eftermiddagen. Der er rig mulighed for fysisk udfoldelse på legepladsen. Vi tager endvidere på gåture til nærområdets legepladser og boldbaner, som byder på andre 13
motoriske udfordringer end vores egen legeplads. I hverdagen tager vi ofte bolde, hinkesten, cykler, mooncars og løbehjul frem på legepladsen, hvilket er aktiviteter der også er med til, at styrke børnenes motoriske udvikling. Derudover har vi vores årlige Regnbue Cup, hvor både vuggestuen og børnehaverne deltager i en fælles aktivitetsdag, hvor vi har en masse aktiviteter, hvor børnene skal bruge kroppen. B. Beskriv hvordan I fremover vil sikre, at alle børn får den fysiske aktivitet, de har behov for. Vi vil fastholde vores daglige rutiner og årlige aktiviteter. Derudover vil vi sætte fokus på de børn, som ikke er særligt motiverede for at bruge kroppen, så vi få alle med. 14
Bilag Eksempel på en madplan. Morgen Morgenhapser Frokost Eftermiddag Mandag Havregrød, rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Grønsagssuppe med ris Boller med smøreost og frugt Tirsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Rugbrød med leverpostej, makrel, kartofler, oksekødpølse og grønt Rødgrød med mælk og skorper Onsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Lasagne med hk. oksekød og grønsager Speltknækbrød med smøreost og frugt Torsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Fiskefrikadeller med kartofler, grønsager og persillesovs Rugbrød med tunmousse og rosiner Fredag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Rugbrød med figenpålæg, æg, leverpostej, oksekødpølse og grønt Hirsegrød med kanel og frugt 15