Glimt af Jagten Carlas Historie.

SejlforeningenCarla Strandhuse 43. 5700 Svendborg tlf.: 4075 8703 mail. haagenfrederiksen@yahoo.com Cvr.nr. 35374388 Bankkonto Reg.nr. 6840 Kontonr. 1426769 Glimt af Jagten Carlas Historie. C arla blev bygget i 1922 af den kendte skibsbygmester Jens Pedersen, Ærøskøbing Værft 1. Han havde i 1917 etableret en byggebedding, og vi må gå ud fra, at også Carla var bygget på den i 1921. Carlas første skipper og reder var Anders Hansen Andersen af Søby, som i 1922 havde fået paket-ruten Søby/Svendborg overdraget og derfor bestilte Carla til formålet. Carla var specielt bygget til paketfart. En paket var et fragtskib med et bestemt virkeområde og fartplan. Paketterne var derfor i størrelse, lasteevne og fremdrift bygget til den rute, de skulle besejle. Carla kom således til at tilhøre den store gruppe af småskibe, der kaldtes Havets Gråspurve og i rigt tal krydsede landets indre farvande med transport af varer. Paketfarten var i sin storhedsperiode en betydningsfuld transportgren, der før de mange broers tid bandt øer, købstæder og hovedstæder sammen. Paketten var en slags havgående fragtbil, der transporterede dagligvarer rundt i Danmark. Maskindele, isenkram, æg, grise og flyttegods blev bragt om bord og sejlet rundt mellem havnene, hvor havneglade godtfolk kunne se varerne blive lastet og losset. Men ikke nok 1 Jens Pedersen byggede Danmarks største træ skonnert på den tid, den 4-mastede Syd Georgia. 1

med det. Paketten tog også passagerer med. Så der var tale om et absolut nødvendigt transportmiddel, som lige så stille forsvandt ud af billedet for 40-50 år siden 2. Nu er der kommet en bog om pakettens historie:»da paketterne sejlede - fra Smålandshavet til Det Sydfynske Øhav«. Forfatterne er Ole Mortensøn, Anders Rehde Nielsen og Erik Kromann. Bogen, der dækker storhedstiden fra 1890 til 1970, da paketfarten helt ophørte, baserer sig på fire års undersøgelser foretaget af tre sydfynske museer, Marstal Søfartsmuseum, Langelands Museum og Faaborg Kulturhistoriske Museer. Skipperne Andersen fra Søby 2 generationer Anders var søn af den kendte paketskipper Hans Hansen Andersen. Anders havde allerede inden Carla blev bestilt overtaget ruten Søby - Ærøskøbing- Svendborg København fra faren og besejlede den med jagten Alma. Familien fortæller at faderen havde bekostet bygningen af den stadig eksisterende landing af sten på Jessen Mole over for Krøyers pakhus i Svendborg. Den gjorde det nemmere at losse svin til svineslagteriet i Svendborg, og netop svin og kreaturer fra Ærø var en vigtig del af forretningen. At det hænger sådan sammen kan måske indirekte bevises ved at det netop var skibe ført af familien Andersen, der lå ved denne landing: Alma, Carla, Dampskibet Freya og Anna. Alle de andre paketter lå ved Hudes Plads foran Petersen og Sørensen. Og der var mange 12 ruter på den tid ud og ind af Svendborg. Anders født i 1888 var allerede kendt som en dygtig skipper, da han startede på ruten Søby/ Svendborg med Carla opkaldt efter datteren, som var 7 år gammel ved stabelafløbningen. Skibet Den rundgattede jagt Carla var et solidt skib, helt igennem bygget af eg og beskrevet som en dæksbåd med hjælpeskrue. Længden var i danske fod 36 6 mellem perpendikulærerne og største bredde 14 6 på spanternes yderkant. Dybdegangen var 6 3 fuldt lastet. Den var målt til et deplacement af ca. 28 engelske vægt tons, fuldt lastet. Motoren var en Vølund maskine på 15 HK, en en-cylindret 2-takt brændstødmotor 3. Top-fart under maskinkraft alene var 6 knob (500 omdrejninger). Motoren var med tændhoved (glødehoved), brændstoffet Solarolie (diesel), og den blev startet med håndsving. Gang-skiftningsmåden var skrue med drejeblade (vendbar skrue). Carla førte desuden jagtrig bestående af pælemast, storsejl og stagfok. Der var 2 sæt sejl, et hvidt til sommer, et rødt af kraftigere dug til vinter,. Den var udstyret med et lille, lavt styrehus med døre i hver side og koøje eller vinduer agter. Bommen gik hen over styrehuset og storskødet agten om styrehuset på løjbom, fortæller familien. Forude var et mindre folke-rum med 2 køjer med adgang gennem en nedgangskappe med trapper. 2 I bogen»da paketterne sejlede - fra Smålandshavet til Det Sydfynske Øhav«, beskriver forfatterne Ole Mortensøn, Anders Rehde Nielsen og Erik Kromann storhedstiden fra 1890 til 1970, da paketfarten helt ophørte. Det danske ord paket kan spores flere hundrede år tilbage. Doktor Otto Sperling, som var botaniker for kong Christian 4., foretog i 1642 en rejse til England og berettede, at han rejste fra Dover med "paquetten til Dünkirchen, Oostende, Niewpoort og Brügge". 3 I en brændstødmotor sker der altid en efterbrænding. 2

Belyst og ventileret ved lysningsglas og ventil, opvarmet ved ildovn. Der var også en stikkøje i motorrummet, som blev brugt som sejlkøje til skiftevis sommer og vinter sejl. Belysning må have været ved petroleumslamper. El kom først noget senere. Mellem folkerum og motorrum var et stort lastrum med solide karme af eg og lastluger, der var dækket af sejldug og skalket på alle 4 sider. Mange paketter kunne også forøge lastekapaciteten ved hjælp af begærligheds-brædder, som forhøjede karmen. Der er tegn på at Carla også havde jern-sceptre forbundet med træ på lønningen til bedre stuvning af dækslast (rækværk). Ankergrejet bestod af et 70 kg og et 60 kg anker med henholdsvis 28 favne 15 mm og 30 (m?) 12 mm kæder. Ankrene var formentlig hængt på svineryggen og hovedankeret også på kranbjælke. Et håndspil til anker og lossebom var sikkert monteret mellem palstøtte og folkerum. I alle tilfælde er der spor i dækket efter et sådant Der var installeret lænsepumpe på motoren og en separat jernpumpe, håndbetjent som ifølge tilsynsbogen kunne pejles fra dækket. Motorrummet der lå agten for lasten, delvis under styrehuset var ventileret ved nedgangskappe med skydevinduer. Vi ved ikke om Carla var udstyret med dæksjolle, men det er påfaldende mange af samtidens paketjagter i samme størrelse, som er fotograferet eller albildet med jolle eller pram liggende på tværs over lastelugen. Det er fortalt at Carla var endda meget velsejlende. Vi kender på dette tidspunkt ikke detaljerne af riggen dengang, men eftersom Carla blev bygget få år efter 1. Verdenskrig, læner vi os op af udsagnet fra bogen Da Paketterne Sejlede : M otorpaketterne havde en reduceret sejlskibsrigning. Masten blev let afkortet og topsejl helt afskaffet. Storsejlet blev en smule mindre og bommen løftet, så den under sejlads kunne svinge frit over styrehuset...! Også forgrejerne blev ændret. Jagtens lange klyverbom var erstattet af et kort bovspryd, hvor en lille klyver kunne sættes fra dækket. Motorjagtens sejlføring var således storsejl, stagfok og lille klyver. Vi ved at Carla ikke var født med bovspryd, men mange af samtidens jagter var. Ruten Søby/Svendborg Den 16. december 1922 var Anders Hansen Andersen med Carla klar til at bestride paketruten Søby Svendborg og Inspektør Killerup skriver den dag i Tilsynsbogen: D ags Dato foretaget Hovedsyn på Jagt med Hjælpemotor Carla. Kontrol No. T. - Skibsbunden, Roret med dets Tappe, Søforbindelsen og Skrueakslen er synet under Fartøjets Bygning og alt i forsvarligt stand. Tanken prøvet i h.t. Forskrifterne. Skema III er udfyldt. Det er herefter tilladt at Fartøjet benyttes til Fragtfart i Kystfart (Farvandene omkring de Sydfynske Øer Rutefart Søby Svendborg) og denne Påtegning er gældende som Fartscertifikat for Jagten Carla indtil næste Hovedsyns afholdelse, som skal foretages senest d. 16. December 1926. Ærøskøbing d. 16. december 1922 Det var så de præmisser som Anders, med Carla og en eller to mand bestred ruten Søby/ Svendborg på. De sejlede fast en gang om ugen. Lastede i Søby havn om mandagen og sejlede til Svendborg, lossede og rengjorde skibet. Næste dag blev der lastet i Svendborg og sejlet til Søby. Så kunne der altid sejles en ekstra tur eller fri fragt til og fra andre havne. Og de sejlede med alt: Øl fra Svendborg Bryghus og returflasker, grise, æg, pakker og stykgods til isenkræmmere, slagteriet, forretninger og værksteder såvel som private kunder sågar passagerer, når vejret var godt, og man kunne sidde på dækket, eller der var plads i lugaret (Egentlig ulovligt). 3

Grisene blev slidsket ombord i Søby og hejst op igen med en trosse om livet bagved forbenene. Man kan forestille sig at processen ikke gik stille for sig. Men det var betingelserne den- gang, og at der forestod et stort spulearbejde bagefter, før mere sarte varer kunne lastes ombord, siger vist sig selv. Skipper Andersen med Carla var vellidt på havnene i både Søby og Svendborg. Kendt som Anders Skipper i Søby og Skipper Andersen i Svendborg var han åbenbart en skipper med o- verskud til at være både søby boere og svendborgensere behjælpelig med småtjenester når han nu alligevel skulle derud!. Utallige tjenester og ærinder har han hjulpet med over årene, hører vi. At han var en dygtig og omhyggelig skipper fremgår af Tilsynsbogens mange eftersyn, hvor der fra 1922 og frem til 1934 kun er nævnt et enkelt problem nemlig den 19. december 1933: S laaer det ene Skrueblad af og faaer to nye Blade sat på samt faaer et nyt Petroleumsstempel og Maskinen efterset og funden alt i orden A.H. Andersen. Men, mindre end 2 måneder senere den 1. februar 1934 står der i Tilsynsbogen: O plagt Baaden begrundet paa Øernes Dampskibsselskab har overtaget min Rute. Det næste vi hører er derefter den 18. marts 1935 I ndlagt spil med Akseltræk fra Hovedmotoren alt i orden. S. Nielsen (i Nakskov) Skipper Anders var i mellemtiden blevet skipper på damperen Freya der af Øernes Dampskibsselskab var sat ind på hans gamle rute. Hustru Karen overtog Salonen på Freya ved samme lejlighed. Han var da 46 og hun 40 år. Vi ved endnu ikke om han havde solgt skibet til Nielsen, men vi ser fra den tidligere historie, at Carla frem til 1944 sejlede frit med fragt rundt i Øhavet og Bælthavet. Det sidste vi hører fra Nielsen er i 1943 - på Bedding i Nakskov. Men, den 3. Maj, 1944 er der på forsiden af Tilsynsbogen et notat fra Marstal Registreringskontor om Ejerskifte, samt hjemsteds- og Navneforandring. (Viking?). Måske er der samtidig indført et Sten Fiskeri No- St.F. 1504. Vi mener at vide, at den blev solgt til Reder Laurits Pedersen. Og her starter den Toldbog, som vi har nogle få sider af. Den næste skipper på Carla ifølge tilsynsbogen er L.J. Christensen der i 1945, 4/12. skriver: Skibet har i November faaet installeret dæksspil der trækkes af hovedmotoren, samtidig er skibet blevet udstyret med Grab til grus- og sandgravning. Derefter er der ingen notater før 1949 hvor styrekompasset bliver kompenseret og styretabel udfærdiget og meddelt føreren. Den 16/3 1949 i Snaptun, skriver Statens Skibstilsyn at der d.d. er foretaget nyt hovedsyn grundet af, at der siden sidste hovedsyn er installeret anden motor. En lang række krav er derefter listet. (tydning mangler efter vandgang af tilsynsbogen) Det næste skipper/reders navn, vi møder er d. 18/3 1949 altså 2 dage efter ovenstående hvor H. Thuesen, Snaptun melder ind med Redningsbælterne er blevet repareret med nye Bændler og 1/4, Installeret nyt spil til Grab og Grusgravning med akseltræk fra Hovedmotor samt ny stenbom styrkeprøvet til 2 tons Derefter følger mange notater og eftersyns-rapporter som er interessante og skal tydes bl.a. 7/9, 1952: Faaet installeret Elektrisk Lys i skibet, samt faaet Lanternebrædterne sat ovenpå styrehuset. Og 1/6. 1958: faaet Motoren Hovedrepareret i Hundested! (så var det altså en Hundested Motor de havde installeret det rimer godt med tidligere bemærkninger om trykluftbeholdere etc. - min bemærkning) ny Krumtap og Rullelejer. Cylinderen udboret og 4

indsat cylinderforing nyt stempel nyt Koldstart nye Vinkedler (?) Vandpumper efterset alt i orden. Hundested 1/6, 1958 og endeligt på land i Fredericia 18/6. 1959. H. Thuesen. Og så, Stege d. 1/4, 1960. Nu M/S Viking! Har været på bedding og er eftergaaet med kalfatring overalt udenbords. Rigningen delvis fornyet. Ny lukaf kappe! Underskrevet, A. Vennike (Vennike Skibsværft?) Derefter følger en del syn og notater som kan tydes og Tilsynsbogen ender med et synsnotat fra Skibstilsynet, Stege 10. Juni 1966. Der er også en del Stenfisker Numre som formodentlig kan søges på: St.f. 1725, St.f 1504, St.f. 604. Derudover er der sidst i bogen indført en række farthjemmels og et enkelt, vist privat notat om Carla og familien Berg (Carlas nye familie navn) i Svendborg. Derefter er Carla/Viking udgået som erhvervsfartøj og ikke underlagt Skibstilsynet (under 20 tons). Og det passer jo godt med det tidligere rapporterede, at Kähler købte båden i 1968. EJERFORHOLD GENNEM TIDERNE årstal navn reder myndighed sted 1922 Carla Anders Hansen Andersen Tilsynsbog Søby Bygget af sibsbygmester Jens Pedersen, Ærøskøbing Værft 1944 Carla / L.J. Christensen Tilsynsbog Viking 1948 Viking H. Thuesen Stf 1725 Snaptun Stf 1504 Stf 604 1959 Viking Robert Nielsen Pladder Næstved 1968 Carla af Kähler Kalvehave Carla/Viking udgår som erhvervsfartøj 1978 Carla af Kalvehave Partsredere: Kähler Peter Bramsen 1982 Carla af Ingrid Marie Bramsen & Svendborg Bjørnø Peter Bramsen 2013 Carla SejlforeningenCarla Svendborg 5

6