Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Side 1 af 28 Undervisningsforløb Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829) Af Henrik Vejen Læreren læser op men begynder sin oplæsning af novellen fra andet afsnit: Og befandt jeg mig saaledes for en Deel Aar siden en stille, varm Septemberdag langt ude i denne samme Hede, som jeg i arabisk Forstand kalder min. Indledningen, hele første afsnit, udelades med følgende begrundelse: Jeg springer indledningen over i første omgang, fordi indledninger til historier mærkeligt nok ofte skrives til sidst! Udgaven, der bruges, er forsynes med linjetæller og ordforklaringer i margenen så vidt muligt ud for ordet eller udtrykket. Alligevel opfordres eleverne til at markere, hvis der er ord eller udtryk, de ikke forstår, undervejs i oplæsningen. Læreren læser hele beretningen om fortællerens første besøg hos hosekræmmeren op. Det første hovedafsnit slutter med en såkaldt cliffhanger. (Udtrykket cliffhanger, der jo kan oversættes til at hænge i klinten, stammer fra filmseriens verden, hvor et afsnit helst skal slutte med et spændingshøjdepunkt, så tilskueren manipuleres til at se næste afsnit: Helten hænger ud over den høje og stejle klint og har kun fat med den ene hånd i et spinkelt træ. Cut! Vil helten styrte ned eller overleve?). Blicher lader sin fortæller se Esbens røgfane, hvorpå fortælleren skriver: saaledes tænkte jeg uddamper hans Sorg og hans Kjerlighed; men den stakkels Cecilia? Hvordan mon det vil gå? Får de elskende alligevel hinanden eller? Samtidig har fortælleren også indlagt et spor til den senere tragedie. I fortællerens beskrivelse af Esben får læseren at vide, at Ragekniven endnu ikke havde berørt hans fiintdunede Hage, skjøndt han vist allerede var sine fulde tive

Side 2 af 28 [tyve] Aar. Som bekendt kommer ragekniven senere til at berøre Esbens hals i hænderne på den vanvittige Cecilia, der effektivt skærer halsen over på sin elskede, så han hurtigst muligt kan blive begravet og sjælen ført til paradis, hvor brylluppet skal stå. Læsetest Eleverne skal selvstændigt læse resten af novellen, enten i klassen eller som hjemmearbejde. Eleverne får at vide, at de efter læsningen får en læsetest med 36 opgaver, hvor de skal afkrydse de sande udsagn og dokumentere sandhedsværdien ved at notere sidetal og linje ud for opgaven. Hvis indledningen er udeladt i første omgang, skal opgave 36 naturligvis fjernes! For at undgå at eleverne automatisk sætter ét og kun ét kryds, er der indlagt opgaver med to sande udsagn. Inden testen kan (bør?) læreren oplyse, at der ikke altid kun skal sættes ét kryds. I fem af opgaverne (3, 7, 22, 23 og 30) er der således to sande udsagn; fx er Cecilia jo et meget smukt enebarn (opgave 7; at hun er enebarn understreger den enestående tragedie!); og da hun vågner efter tre døgn, er hun en fuldstændig normal kvinde, der kan huske en dejlig drøm (opgave 30; at de barske kendsgerninger forvandles til en drøm, leder frem til diskussionen om virkelighed versus drøm, se senere). I resten skal der altså kun sættes ét kryds, men det er naturligvis altid en diskussion værd ud fra tekstens præmisser. At nogle af de falske udsagn indeholder oplagte anakronismer, er også bevidst fra min side; det vil vel fx være utænkeligt på det historiske tidspunkt, novellen foregår på, at Esben kysser Cecilia til afsked (15), og at Cecilia går i seng med Esben (27) (men i andre kulturer vil det fortsat være utænkeligt!), ligesom Cecilia af indlysende grunde ikke kan bruge p piller (28). Anakronismerne tjener til at understrege den historiske dimension.

Side 3 af 28 Ud fra en moderne psykologisk bevidsthed kan man vel godt forestille sig, at Cecilia dræber sin far (27), eller at hun i hvert fald i en drøm myrder ham med ragekniven (31). Men på trods af den skurkerolle, faderen indtager i historien, så græder hosekræmmerdatteren oprigtigt af sorg, da hun får at vide af sin mor, at ham har Gud taget til sig, og at han allerede er i Jorden (Forestil jer et øjeblik, kære moderne læser, at Cecilia havde udbrudt: Det var da godt! Så fik den tyran, hvad han fortjente! ). De falske psykologiske udsagn understreger igen den historiske dimension. Endelig er der falske udsagn, der er på linje med fortællerens Gisninger om, hvorledes det kunde og borde være : Esben og Cecilia gift (19), Cecilia mor (20) og hosekræmmeren morfar (21) i en lykkelig og rig storfamilie! Men dette happy end Bestik, som man som læser også sagtens kan forestille sig, stemmer desværre ikke overeens med Skjæbnens Styrelse! I alle testens sande og falske udsagn ligger således også kimen til de følgende, mere dybdeborende opgaver. Efter læsetesten retter læreren besvarelserne. Derpå læser eleverne de sande udsagn op på skift og dokumenterer sandhedsværdien gennem oplæsning af relevante citater fra novellen. Læreren kan eksplicitere både den historiske og etiske dimension ved at inddrage nogle af de falske udsagn. Tvivlspørgsmål om et udsagns sandhedsværdi drøftes og afklares igen gennem oplæsning af relevante tekstcitater ud fra sloganet: Ned i teksten, op i karakter! Novellens indledning Derpå løses de øvrige opgaver, som læreren udvælger. Først opgaven vedrørende novellens indledning, der jo blev udeladt i første omgang med den begrundelse, at indledninger paradoksalt nok ofte skrives til sidst! Novellen Hosekræmmeren er skrevet med bagud syn: Fortællerens første besøg finder sted for en Deel Aar siden i september måned. Der går sex Aar, in

Side 4 af 28 den fortællerens andet besøg, men der er stadigvæk tale om bagud syn: det var et ligedant stille, varmt September Vejr som forrige Gang. På fortælletidspunktet ved fortælleren altså udmærket, hvordan historien slutter. På fortælletidspunktet er fortælleren fuldstændig klar over, at kærlighedshistorien ender i en grum tragedie. Det står stadig skærende klart i fortællerens erindring, at den skønne Cecilia myrder sin elskede Esben og derpå, da hun får at vide af Mads Egelund, hvad hun har gjort, bliver vanvittig. Derfor fortællerens ønske i indledningen: Gid denne Menneskevaaning var borte!. Alligevel kvier fortælleren sig med at få denne Flyvetanke sagt, for da han er et dybt religiøst menneske, ved han også, at mennesket ikke må opkaste sig til gud. Det dilemma udløser indledningens smerteligt smukke og uendeligt lange tilgiv mig det prosaiske udtryk helsætning med en forrygende bagvægt Jeg har omskrevet denne lange helsætning til tre nye og kortere udgaver med forskellige opgaver tilknyttet, der dels har til hensigt at lette forståelsen af Blichers indledning, dels har til hensigt at tydeliggøre fortællerens indirekte karakteristik af sig selv. I enhver 1. persons fortælling er det jo vigtigt at gøre sig klart, hvem fortælleren er, hvornår fortælleren fortæller, og hvordan og hvorfor fortælleren fortæller. Det kan være med til at indkredse det begreb, som netop Blicher dyrkede meget i sine noveller: den upålidelige jeg fortæller (jf. fx En Landsbydegns Dagbog). Nogle af opgaverne kredser omkring fortællerens ateisme og religiøsitet. Gudstroen spiller jo en stor rolle i fortællingen, ikke kun for fortællerens vedkommende, men for alle de involverede personer. Det eneste sted, Cecilia i sit første vanvid, der har en iboende klart tænkt logik, kan flygte hen, er Paradiis, det hinsidige, hvor Gud alene råder, og hvor hendes magtfulde far hosekræmmeren, der vil tvinge hende ind i et arrangeret ægteskab her på jorden, i det dennesidige netop derfor ikke har noget som helst at skulle have sagt. Man kan således med en vis ret hævde, at Cecilias gudstro bliver den indirekte årsag til mordet på Esben og dermed til hele den tragiske udgang på historien. Om man heraf kan udlede, at

Side 5 af 28 Blicher forfatteren mener, at religion er opium for folket, som Marx senere hævdede, tvivler jeg på. Men det er naturligvis en klassediskussion værd. Personernes klippefaste religiøsitet, der for en nutidig læser måske kan synes fjern og fremmedartet, væves i øvrigt sammen med en helt nutidig freudiansk drømmepsykologi før Freud overhovedet blev født. Selvom Michel Krænsen hævder, at Cecilias vanvid er Guds Gjerning ( ), hans Villie kan Ingen modstaae, så piner det ham, og da Esben myrdes, får han sit livs knæk og dør kort tid efter. Og selvsamme Dag, som han blev jordet, falder Cecilia i søvn og vågner efter tre Ætmaal [døgn] som fuldstændig normal igen; når den psykiske undertrykker er væk, heles sjælen. Men hun bærer på en dejlig drøm om Esben, der kom hver Nat og besøgte mig i skinnende hvide Klæder og med en rød Perlekrands om hans hals tredje gang, ragekniven optræder, denne gang i drømmens symbolske forklædning. Således væver fortælleren sine Drømmebilleder i indledningen og sit Luftbillede af Hosekræmmerdatteren i slutningen sammen med Cecilias fatale og dejlige drøm. Og til trods for de åbenlyse ligheder i Cecilias to vanvidsperioder, springer afgørende forskelle i øjnene: Cecilia flygter ind i sin sindssyge første gang på grund af en udefra kommende aggressor, faderen. Hendes vanvid er rettet mod fremtiden: Hun tror sig død og i paradis. Da faren dør, bliver hun normal igen. Anden gang, hun bliver sindssyg, skyldes det flugten fra sig selv og sin gerning, mordet på sin elskede Esben, der er ubærligt. I denne vanvidsperiode, der sandsynligvis vil vare, til hun dør (Moderen: Hun faaer vel aldrig hendes Forstand mere i dette Liv ), bilder hun sig ikke ind at være død, men i høj grad i live, en ung kvinde, der venter på, at hendes elskede snart skal vende tilbage fra Holsteen. Denne gang regredierer hun i sit vanvid, griber tilbage til fortiden og skærer dermed sit mord ud af historiens gang, lader det gjorte være ugjort. Opgaverne er i øvrigt udformet i lighed med opgaverne i den nye prøve: læsning og retskrivning.

Side 6 af 28 Til sidst præsenteres eleverne selvfølgelig for Blichers originale indledning med tre opgaver, der kredser om begrebsparret form og indhold et af danskfagets væsentligste pointer. Ny udgave af novellen Opgaverne hertil er udformet i to layoutmæssige forskellige, men indholdsmæssigt næsten identiske udgaver, A og B. Det skyldes, at opgave A oprindelig udgjorde side 4 i læsetesten; dvs., at eleverne når de havde løst opgaverne i testen gik videre med opgave A. Forsideillustrationen presser eleverne til at udpege en for dem central scene og at se den for sig via ordene; en slags mini filmatisering med eleven i instruktørens rolle, som jeg mange gange foretrækker frem for at se andre instruktørers filmatiseringer. I begge udgaver indgår en opgave i oplæsning, der jo nu er et krav blandt flere andre ved den mundtlige prøve. Men uanset prøvekrav, så er oplæsning en enkel og effektiv måde til at give eleverne ordet på. Og når eleverne læser op, træder klasseværelsets flerstemmige rum frem i al sin mangfoldighed. Hvis øjet er sjælens spejl, er stemmen dens ekko. Der indgår endvidere det vigtige begreb målgruppe i den bestemte kommunikationssituation, som en nyudgivelse er. Resuméet kan tjene til at fastholde novellen i elevernes hukommelse og indgå i de optegnelser, som eleverne må medbringe i forberedelsestiden ved prøveform A. Opgavetypen at en novelle eller roman skal udkomme i en ny udgave kan i øvrigt sagtens overføres til andre tekster, også romaner en eksemplarisk opgavetype i forhold til Fælles Mål.

Side 7 af 28 Fire retssager Afgørende for det faglige udbytte af opgaverne er, at gruppearbejdet styres stramt, og at det overalt er teksten, der er referencebaggrund for både forsvarerens og anklagerens argumenter. Ellers kan forløbet let udarte til uforpligtende underholdning. Lærerens efterfølgende evaluering af forsvarers og anklagers præstation skal derfor have fokus på argumenternes sammenhæng med teksten. Vidner, fx Mads Egelund, kan eventuelt indkaldes. Underteksten i opgaveforløbet er den nutidige og enestående retssag ved Østre Landsret, der fandt sted i maj juni 2006 som følge af, at Ghazala, en ung kvinde med pakistansk baggrund, blev myrdet af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005. Seks af de anklagede tilhørte Ghazalas nærmeste familie. De var tiltalt for at have jagtet hende og hendes elskede Emal i tre uger. For at have holdt familieråd om, hvem der skulle dræbe parret. For at have lokket de to unge i en fælde, og for at have skudt Ghazala, så familiens ære blev opretholdt (Johanne Pontoppidan og Lea Korsgaard: Faren: Familiens ære blev krænket med tegning af Mette Dreyer, Politiken, tirsdag den 16. maj 2006). Men der var altså kun én, storebroderen, der havde affyret de dræbende kugler! Således kan en nutidig tekst om arrangerede ægteskaber danne udgangspunkt og referenceramme for en ældre tekst med samme tema af en kanoniseret forfatter. Prøveoplæg I prøveform A kan jeg anbefale Blichers episke digt Søren Kanne, selvfølgelig forsynet med dækkende ordforklaringer af gammeldags ord og vendinger, som eleven i forberedelsestiden ikke kan slå op i en nudansk ordbog. Digtet, der første gang blev offentliggjort i Randers Avis i 1838, bygger på en virkelig begivenhed, der fandt sted ved Grenaa i 1835: En mand, Søren Kanne, redder med fare for sit eget liv skipperen i land fra et strandet skib.

Side 8 af 28 Tilsyneladende er det kun forfatterskabet, der forbinder de to tekster, novellen og digtet, og sikrer sammenhængen mellem opgivelser og prøveoplæg, hvad der i og for sig også er tilstrækkeligt. Men der er alligevel andre centrale lighedspunkter. Også digtet er gennemsyret af en religiøs tro. Da skibet er strandet i en brandstorm, siger sømanden til sin skibsdreng, at vi kan ikke nå den velsignede strand, / hvis hjælp os ej himlen vil sende. Da Søren Kanne har reddet dem i land, kaster alle tre sig på knæ og takke Vorherre for livet. Og endelig udtrykker Blicher i sin morale, der maner til nationalt sammenhold mellem landets forskellige klasser og regioner, at Gud Fader os alle i troskab bevar / og alle til enighed føre! I virkeligheden er der tale om et dokumentarisk digt med et politisk budskab! Den sidste sammenhæng er en afgørende forskel. Hvor fortælleren i Hosekræmmeren tier og undgår at involvere sig, dér handler den fattige mand Søren Kanne uden tanke for sit eget liv, men I faren og døden sig give hen / den ene med lyst for den anden! Jeg har ikke det fjerneste imod at bringe prøveoplægget, der jo kun må bestå af én tekst eller anden udtryksform, med et par af Fritz Sybergs jordnære illustrationer fra omkring 1905, og dermed udvise lidt civil ulydighed mod rigide bestemmelser. Det kan fx være tegningen af Søren Kannes far, der tager sig til hovedet og fraråder sin søn at sætte livet på spil, mens den ene af de to heste, Søren Kanne vil nå de nødstedte på skibet med, lander et par saftige hestepærer på stranden. I øvrigt blev billedromanen med Sybergs illustrationer udgivet i 1949 50, en tid, der også havde brug for nationalt sammenhold oven på den tyske besættelse. I prøveform B kan Hosekræmmeren, der jo kan læses som et af de tre større fiktive værker, hvis undervisningens omfang berettiger til det, indgå i flere fordybelsesområder.

Side 9 af 28 Igen kan forfatterskabet udgøre et fordybelsesområde, ligeledes perioden og selve genren, novellen. Her kan Blichers De tre helligaftener (en jysk røverhistorie) fra 1841 være en mulighed som prøveoplæg, fordi der i denne prøveform er længere forberedelsestid (til 40 minutter er novellen for lang). Ligesom i Hosekræmmeren er der action for alle pengene og lidt til. Heller ikke her er Blicher bleg for at bruge kulørte virkemidler. Men i modsætning til Cecilias tragedie er der her en lykkelig udgang på trekantdramaet: De elskende får hinanden. Eller man kan sammenligne Blichers dokumentariske forlæg om den historiske person Søren Kannes redningsaktion med forfatterens værk og drøfte de digteriske friheder: I virkeligheden drukner én person, en anden svømmer selv i land, og Kanne redder den tredje og sidste! Endelig kan et fordybelsesområde også være 1. persons fortællingen med vægt på den upålidelige jeg fortæller. Det kan åbne for nogle af Jan Sonnergaards moderne noveller fx Polterabend og Sex fra novellesamlingen Radiator (1997) som prøveoplæg: fra den anonyme fortæller, der demonterer sin fortællertroværdighed allerede i første sætning i Polterabend til den helt upålidelige og skizofrene knudemand i Sex. Eller det kan åbne for Helle Helles Film fra 1996, hvor et par bliver siddende uden at gribe ind, da en kvinde får et ildebefindende i en biograf et kvarter inde i filmen, og hvor jeg fortælleren, en kvinde, senere i forløbet forestiller sig, at hun rejser sig og forlader sin ven, men uden overhovedet at handle.

Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første besøg finder sted i vinterens kulde og sne i september måneds varme i forårets og forelskelsernes tid 3. På fortælletidspunktet aner fortælleren ikke, hvordan historien ender ved fortælleren godt, hvordan historien ender røber fortælleren ikke direkte, hvordan historien ender 4. Fortælleren besøger en meget fattig hosekræmmer en meget rig hosekræmmer en fattig husmand

Side 11 af 28 5. Fortælleren bliver afvist ved døren bliver gæstfrit modtaget får et glas vand uden for døren 6. Med sig på turen har fortælleren en hund en hest sin kone 7. Datteren i huset er meget grim er en forbyttet adelsfrøken er meget smuk er enebarn 8. Datteren viser hjælpsomhed over for fortælleren sin far hunden 9. Faren i huset hedder Michel Krænsen Mads Egelund Kjeld Esbensen

Side 12 af 28 10. Faren bestemmer, hvem datteren skal giftes med bliver sat på plads af sin kone bliver sat på plads af fortælleren 11. Faren lægger først og fremmest vægt på, at datteren er forelsket at bejleren er rig at bejleren har en god karakter 12. Esben arbejder som bonde handelsmand soldat 13. Esben vil rejse til Holsten som turist for at tjene penge for at lære tysk 14. Esben taler med faren for at lære nogle handelsfiduser for at købe hoser, han vil sælge med fortjeneste for at han ikke skal gifte sin datter bort til en anden

Side 13 af 28 15. Esben siger farvel og kysser Cecilia mange gange og går uden at vende sig om en eneste gang og slår faren i gulvet 16. Cecilia er forelsket i Esben er forelsket i Mads er forelsket i fortælleren 17. Mellem fortællerens besøg går der 6 uger 6 måneder 6 år 18. Fortælleren opsøger igen hosekræmmerens hus for at låne penge pga. tørst og nysgerrighed for at fri til Cecilia 19. Fortælleren forestiller sig, at Cecilia og Esben er lykkeligt gift at Esben har slået faren ihjel at Cecilia og Mads er lykkeligt gift

Side 14 af 28 20. I virkeligheden finder fortælleren Cecilia som en ung, lykkelig mor som en vanvittig kvinde som en kvinde, der venter på Esben 21. Ved fortællerens genbesøg er hosekræmmeren en lykkelig morfar død en fattig mand 22. Mads Egelund er en rig bondemand er en fattig handelsmand vil gerne giftes med Cecilia 23. Efter at Esben er rejst, bejler Mads til Cecilia forelsker Cecilia sig i Mads vil hosekræmmeren have Mads til svigersøn 24. I kirken siger Cecilia ja til at blive gift med Mads at hun ikke er forelsket i Mads at hun skal giftes med Esben i Paradis

Side 15 af 28 25. Da Esben vender hjem fra Holsten, er han stadig lige fattig er han rig har han stjålet en masse penge 26. Ved gensynet håber Cecilia, at Esben er levende at Esben er død at Esben er rig 27. Om natten går Cecilia i seng med Esben dræber Cecilia Esben dræber Cecilia sin far 28. Cecilia bruger en fåresaks p piller en ragekniv 29. Da hosekræmmeren bliver begravet, falder Cecilia i dyb søvn myrder Cecilia Mads opdager Cecilia, at hun er gravid

Side 16 af 28 30. Da Cecilia vågner efter tre døgn, er hun stadig vanvittig er hun normal kan hun huske en drøm 31. I drømmen myrder Cecilia Esben med ragekniven i et mareridt besøger Esben hende i hvide klæder og med en rød perlekrans om halsen myrder Cecilia sin far med ragekniven i et mareridt 32. Cecilia får hele sandheden at vide af moderen af fortælleren af Mads Egelund 33. Da Cecilia får sandheden at vide, begår hun selvmord bliver hun igen vanvittig bliver hun halshugget 34. Slutningen på historien hører fortælleren af Mads Egelund hosekræmmeren Cecilias mor 35. Da fortælleren går hjemad,

Side 17 af 28 ser han Cecilia som et luftbillede, et fatamorgana fortryder han bittert, at han ikke greb ind er han uberørt af historien 36. I sin indledning til historien ønsker fortælleren, at det hus, han ser, var en kro at det hus, han ser, var borte at kærligheden altid må sejre

Side 18 af 28 Hosekræmmeren indledning Navn: Opgave 1 Læs denne indledning til en historie. Hvilken stemning anslår den? Er det en glad og harmonisk stemning, eller er det en sørgmodig og trist stemning? Streg de tillægsord/adjektiver under, der passer bedst! Jeg har tit vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; det holder jeg meget af. Men når mit blik i horisonten så er stødt på et hus, har jeg undertiden ønsket: Gid det hus var borte! Gid det slet ikke fandtes! For inde i det hus er der garanteret også en masse møje og besvær. I det hus skændes beboerne sikkert også om mit og dit. En masse brok og strid og højrøstede skænderier!. Opgave 2 Sæt kryds ud for de sætninger, der bedst karakteriserer fortælleren ud fra indledningen. Fortælleren elsker andre menneskers selskab kan bedst lide ensomheden går lange ture på heden, fordi han tit skændes med sin kone går tit lange ture på heden sammen med sin elskede

Side 19 af 28 Her kommer en ny indledning: Undertiden, når jeg har vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; når da mit blik i horisonten skimtede et hus, og således blev standset i sin lette flugt; undertiden opstod da det ønske: Gid denne menneskebolig var borte! For dér bor også møje og besvær; dér skændes og kives man også om mit og dit! (Tilgiv mig Gud denne flyvetanke; for andet var det dog ikke!). Men, som sagt, jeg mente det ikke alvorligt. For når jeg udmattet, træt og tørstig opdagede et hus (om end milelangt borte), da takkede jeg Gud. Opgave 3 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til den nye indledning: Fortælleren holder af andre menneskers selskab, når han er træt og tørstig kan bedst lide at klare sig selv og finde spiselige bær på heden er ateist og tror derfor ikke på eksistensen af en guddommelig magt beder om tilgivelse, fordi han er tørstig og trænger til noget at spise

Side 20 af 28 Her kommer endnu en ny indledning: Gid denne menneskebolig var borte! Dette ønske opstod undertiden, når jeg vandrede ude i den store hede, hvor jeg kun havde den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig, og mit blik så pludselig skimtede et hus i horisonten og således blev standset i sin lette flugt. Gid denne menneskebolig var borte! ønskede jeg. For dér bor også møje og besvær; dér skændes man også om mit og dit! Opgave 4 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til denne indledning. Fortælleren skjuler sit ønske så længe som muligt, fordi han er religiøs siger sit ønske straks, fordi han ved, hvor meget folk skændes siger sit ønske straks, fordi han hader andre mennesker er ikke ateist, men tværtimod meget religiøs

Side 21 af 28 Novellens indledning om form og indhold Opgave, parvis 1. Efter oplæsning af hele novellen skal I læse fortællerens indledning igen. Den begynder med en meget lang og kompliceret helsætning. Skelettet i denne helsætning med dens ledsætninger ser sådan ud: Stundom, naar jeg har vandret (1. ledsætning); naar jeg vankede (2. ledsætning); naar jeg svævede (3. ledsætning); naar da mit vidt omsvævende blik (4. ledsætning): Stundom opstod da ( ) det ønske: Gid denne menneskevåning var borte! Til de fire naar ledsætninger er der endda tilknyttet flere underordnede ledsætninger. Prøv ud fra skelettet at skaffe jer et overblik over sætningen, og øv jer i på skift at læse den op for hinanden først uden de underordnede ledsætninger, så med. Overvej, hvordan tempoet skal være i jeres oplæsning; skal der være temposkift? Hvilke ord skal betones? Skal der være pauser? 2. Sådan en helsætning har forvægt, fordi der går lang tid, før man når frem til helsætningens udsagnsled/verbal opstod. Prøv, om I kan vende helsætningen om, så den får bagvægt. Begynd sådan: Stundom/undertiden opstod det ønske: Gid denne menneskevåning var borte!, naar jeg har vandret (1. ledsætning), naar jeg vankede (2. ledsætning), osv. Hvorfor tror I, at fortælleren vælger helsætningen med forvægt og ikke med bagvægt? Kommer der også en forskel i indhold, når formen på sætningen ændres fra forvægt til bagvægt? 3. Indledningen slutter med, at fortælleren takker Gud, fordi han ser et hus, skønt han netop har ønsket, at dette hus var borte. Forklar, hvordan det hænger sammen!

Side 22 af 28 4. Diskuter, om der er nogen sammenhæng mellem indledningen og resten af fortællerens historie. Oplæsning og fremlæggelse i klassen.

Side 23 af 28 Ny udgave af novellen Hosekræmmeren Opgave A I forbindelse med en nyudgivelse af Hosekræmmeren skal du løse følgende opgaver: 1. Forsideillustration Beskriv kort den scene fra historien, som du synes skal være forsideillustration på nyudgivelsen.

Side 24 af 28 2. Citat Hvilket citat fra novellen skal ledsage dit resumé? (Skriv fra side X, linje X til side Y, linje Y). Dit citat skal omfatte ca. ½ side.

Side 25 af 28 3. Resumé Skriv et resumé til bagsiden. Målgruppe for bagsideresuméet er teenagere på 9. klassetrin. Du vælger selv, om det specielt skal henvende sig til piger eller til drenge eller til begge køn. Du skal fremlægge dine forslag i klassen. Derfor skal du øve dig på oplæsning!

Side 26 af 28 Opgave B Opgave, enkeltvis Undervisningsministeren ønsker at give Hosekræmmeren som boggave til alle skoleelever i 9. klasse. I den forbindelse udskrives en konkurrence om, hvem der kan lave den bedste forside og bagside, der kan sælge historien bedst muligt til nutidens teenagere, der er målgruppen. Du deltager i konkurrencen om at sælge en gammel historie til et moderne publikum. På forsiden skal forfatterens navn og titlen stå sammen med en illustration fra én af novellens scener. Beskriv illustrationen med ord, så tegneren, der skal illustrere forsiden, kan se den for sig. Til bagsiden skal du dels skrive et resumé, der ikke røber for meget, dels vælge et citat fra historien, du synes skal være appetitvækkeren. Citatet skal fylde ca. ½ side. Du må også godt på bagsiden bringe en one liner fra en anmeldelse af novellen i en avis, du selv finder på. Du skal endvidere tage stilling til, om historiens motto, præludiet Den største Sorg i Verden her, / Er dog at miste den, Man har kjer., eller postludiet Den største Sorg udi Verden her, / Er dog at skilles fra den, Man har kjer., skal stå på forside og bagside. Mundtlig fremlæggelse i klassen. Oplæsning af dit citat trænes!

Side 27 af 28 Fire retssager Opgave, parvis 1. Retssagen mod Cecilia. Cecilia er den eneste i historien, der bevisligt har begået et mord. Men skal hun også idømmes en straf? Du og din makker skal være enten forsvarer eller anklager i retssagen mod Cecilia. Fordel rollerne mellem jer. Skriv stikord/nøgleord ned ud fra novellen, der enten kan få Cecilia dømt eller frifundet i retten. Cecilias sindssygdom i to omgange skal indgå i retssagen. Fremlæggelse i klassen. 2. Retssagen mod Mikkel Krænsen, hosekræmmer. Mikkel Krænsen har ikke begået noget ulovligt, men blot forsøgt at arrangere et ægteskab, som han håber, er til datterens bedste. Er han alligevel skyldig? Mikkel mener selv, at han er uskyldig: Det er Guds gerning, siger han, hans vilje kan ingen modstå. Cecilias sindssygdom skal indgå i argumentationen. Brug samme fremgangsmåde som i retssagen mod Cecilia. 3. Retssagen mod Cecilias mor. Jeg syntes nok, han var for hård; men den salig mand ville helst råde sig selv, siger hun til fortælleren. Burde moderen have blandet sig mere? Brug samme fremgangsmåde som i opgave 1. 4. Retssagen mod fortælleren. Da fortælleren har overværet Esbens afskedsscene og ser tårerne trille ned ad Cecilias kinder, overvejer fortælleren, om han skal sige noget til hosekræmmeren og hans kone: Jeg kunde have erindret dem om, at Rigdom ikke er nok til ægteskabelig Lyksalighed, at Hjertet ogsaa maae have sin Stemme: at Klogskab overalt tilraader, at see mere paa Retskaffenhed, Flid og Dygtighed, end paa Penge. Men det bliver ved overvejelserne. Fortælleren siger intet: Men jeg kendte almuen for godt til at spilde unyttige ord på denne materie [= emne]. Sådan tænker han lige bagefter.

Side 28 af 28 Og der er også en anden grund til, at han ikke blander sig: mon ikke Riigdom alligevel er den reelleste af alle jordiske Goder? ( ) Er Armoden [= fattigdommen] ikke den Klippe, hvorpaa baade Venskab og selve Kjerlighed ofte monne strande? Naar Krybben er tom, bides Hestene siger Bonden; og hvad sige de Andre, naar Elskovsrusen er bortdunstet og Hvedebrødsdagene forbi? Men burde fortælleren ikke have blandet sig? Burde han have holdt sin mund? Bliver han ikke derved også skyldig i den senere tragedie? Inddrag fortællerens valg af titel på sin historie som enten forsvarer eller anklager. Brug igen den samme procedure som i opgave 1.