Konkurrencesituationen på ambulancemarkedet

Institut for Marketing og Statistik Bachelorafhandling Opgaveløsere: Christina Buch Thomsen Pia Pawlowski Vejleder: Lise Norre Konkurrencesituationen på ambulancemarkedet En undersøgelse af barrierer på det danske ambulancemarked med særlig interesse i Region Midtjylland. Handelshøjskolen i Århus Maj 2009 1

Abstract For many years, Region Midtjylland has had one ambulance provider dominating and controlling the ambulance market, namely Falck. Falck has been called a monopoly by the Competition Commission, and with a market share of 90 % it is a fair statement. Besides Falck, only two other firms had entered the market, REKO and Samsø Redningskorps. The previous contracts formed between Falck and the regions only allowed few other firms to provide ambulance services. This resulted in high entry barriers, and made it almost impossible for other firms to establish themselves on the market. A decision made by the Board of Appeal has resulted in a tender of the ambulance services in Denmark as a hole and hence also for the Region Midtjylland. The aim of the tender is to establish the grounds for competition and therefore Region Midtjylland decided to divide the tender into 8 regional areas. The tender consisted of a prequalification and an evaluation of the incoming offers. Beside the existing firms, two new firms presented offers. These were Responce and Samariten. Samariten won parts of the tender, however, they were not able to find interested investors, and were released from their contracts. There are several reasons for this. It can be concluded that the global financial crisis is the strongest influence for investors reluctance. Furthermore, Samariten won contracts in three regions, which made the demand for capital even greater. Finally, the Danish Unions are strong on the market, and the investors saw this as a risk and Samariten were not able to find the needed capital. When Samariten were released from the contracts, Region Midtjylland chose their second priority, Falck. The final result is that Falck has only lost a market share of approximately 5 % compared to before the tender. The purpose of this thesis is to investigate how the competitive situation has developed after the tender of the ambulance service, hereby also which entry barriers that might exist. This will be done using a qualitative research approach. It is concluded that there still exist several barriers for entering the market. Entry barriers existed not only during the process of the tender, but also after the allotment of the contract. These barriers have resulted in only one new firm, Responce, entering the market. In a future tender, the following will be necessary to consider creating a more dynamic competitive situation in the ambulance market.

The specifications written in the tender documents should be lowered in the attempt to lower the risk of scaring potential entrants away. Furthermore, the regions should consider cooperating with a consultancy firm. By doing this, the regions will achieve a more realistic picture of the price and hence the cost of the different contracts. Even though this thesis has concluded that the barriers of entry are high, the level of competition has still increased. This is concluded as a new company has been able to enter the market, namely Responce and that Samariten originally would have settled as well. The overall conclusion is though, that the grounds for competition have been established. However, the current market situation is far from free competition.

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 2 1.2. Afgrænsninger... 2 1.2. Disposition og metode... 3 1.2. Begrebsafklaring... 6 2. Før udbudsrunden... 7 2.1. Porters Five Forces... 7 2.1.1. Branchen... 8 2.1.1.1. Branchestruktur... 9 2.1.1.2. Nuværende aktører... 9 2.1.1.2.1. Samsø Redningskorps... 9 2.1.1.2.2. REKO A/S... 9 2.1.1.2.3. Falck Danmark A/S... 10 2.1.1.3. Koncentrationsmål... 10 2.1.1.3.1. Koncentrationsmål på ambulancemarkedet... 11 2.1.1.4. Markedsstruktur... 12 2.1.1.4.1. Fuldkommen konkurrence... 12 2.1.1.4.2. Monopolistisk konkurrence... 13 2.1.1.4.3. Oligopol... 13 2.1.1.4.4. Monopol... 13 2.1.1.4.5. Dominans... 14 2.1.1.5. Konkurrencestyrelsen om Falcks position... 14 2.1.1.6. Aktørernes position... 15 2.1.1.7. Sammenfatning af branchen... 15 2.2. Potentielle konkurrenter... 16 2.2.1. PLS RAMBØLL s markedsundersøgelse... 16 2.2.1.1. Potentielle konkurrenter ifølge markedsundersøgelsen... 16 2.2.1.2. Barrierer ifølge markedsundersøgelsen... 17 2.3. Adgangsbarrierer... 17 2.3.1. Klassifikation af adgangsbarrierer... 18 2.3.1.1. Strukturelle adgangsbarrierer... 18 2.3.1.1.1. Stordriftsfordele... 18 2.3.1.1.2. Fordele ved de absolutte omkostninger.... 19 2.3.1.1.3. Naturlig produktdifferentiering... 19 2.3.1.1.4. Lovbestemte adgangsbarrierer... 20 2.3.1.1.5. Geografiske adgangsbarrierer... 20 2.3.1.2. Adgangsafskrækkende strategier... 20 2.3.1.2.1. Strategisk produktdifferentiering... 21 2.3.1.3. Andre former for adgangsbarrierer... 21 2.3.1.4. Adgangsbarrierer på ambulancemarkedet... 21 2.4. Købere... 22 2.4.1. Standardaftale mellem Falck og region... 23 2.5. Substitutter... 23

2.6. Leverandører... 23 3. Ambulancemarkedet efter udbudsrunden... 23 3.1. Købere... 24 3.1.1. Udbudsform... 24 3.1.1.1. Prækvalifikation... 25 3.1.1.2. Tilbudsvurderingen... 25 3.1.2. Regionerne... 26 3.1.2.1. Region Midtjylland... 26 3.1.3. Sammenfatning af købere... 28 4. Ny branchestruktur... 28 4.1. Aktører på markedet efter udbudsrunden... 28 4.1.1. Falck... 28 4.1.2. Responce A/S... 29 4.1.3. Samsø Redningskorps... 29 4.2. Koncentrationsmål efter udbudsrunden... 29 4.2.1. Aktørernes position... 30 5. Praktisk undersøgelse... 31 5.1. Kvalitativ metode... 31 5.2. Researchdesign... 32 5.2.1. Mål med den praktiske undersøgelse... 32 5.2.2. Formulering af spørgsmål... 33 5.2.2.1. Typer af undersøgelsesspørgsmål... 33 5.3. Interview... 33 5.3.1. Ekspertinterview... 34 5.3.1.1.Kritik af ekspertinterviews... 34 5.3.2. Udvælgelse... 34 5.3.3. Udarbejdelse af spørgeramme... 35 5.4. Spørgeramme til Region Midtjylland... 36 5.5. Resultat af interview med Region Midtjylland... 40 5.5.1. Udbudsprocessen... 40 5.5.2. Konkurrence/adgangsbarrierer... 41 5.5.3. Falck og markedsandel... 42 5.5.4. Hjemtagning af ambulancekørsel... 43 5.6. Spørgeramme til Falck... 43 5.7. Resultat af interview med Falck... 45 5.7.1. Udbudsprocessen... 46 5.7.2.Konkurrencen... 46 5.7.3. Kontrolbud... 48 5.7.4. Medarbejdere... 48 6. Evaluering af de foretagne interviews.... 49 6.1. Informationsmøde hos Responce... 50 6.1.1. Afgrænsninger og kildekritik af mødet... 50 6.1.2. Referat af mødet... 51 6.1.3. Opfølgende diskussion... 53 6.1.3.1. Overenskomst... 53 6.1.3.2. Responce... 53 6.1.3.3. Adgangsbarrierer... 54 6.1.4. Evaluering af mødet og diskussionen i Horsens... 56

6.2. Samtale med Anders Vaagan tillidsmand for Falck Horsens... 56 7. Hvilke adgangsbarrierer eksisterer der på ambulancemarkedet?... 58 7.1. Adgangsbarrierer i udbudsprocessens forløb... 58 8. Er der nogen eksisterende barrierer for nye aktører, som netop har indgået en kontrakt?... 60 9. Har antallet af udbydere indflydelse på prisen?... 61 9.1 Opsummering af prisfastsættelsen... 64 10. Har udbudsrunderne åbnet for konkurrencen?... 64 11. Reliabilitet, validitet og kildekritik... 65 12. Konklusion:... 67 13. Perspektivering... 68 Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1: Regionerne Bilag 2: Spørgsmål til Region Midtjylland Bilag 3: Interview med Region Midtjylland Bilag 4: Spørgsmål til Falck Bilag 5: Interview med Falck Bilag 6: Markedsstruktur

1. Indledning En helt ny situation er opstået på ambulancemarkedet. For første gang er der lagt op til, at der skal konkurreres om ambulancekørsel i Danmark, efter at det i 2003 blev bestemt af Klagenævnet for Udbud, at ambulancekørsel skulle udbydes. Ambulancemarkedet er et marked, der i Danmark hidtil har været domineret af Falck A/S, der lige nu har ca. 85 % af ambulancekørslen i Danmark (Falck, 2007). I 2008 blev ambulancekørslen sendt i udbud med det formål at skabe konkurrence på markedet. Denne udbudsproces bestod af en prækvalifikation og en tilbudsvurdering, hvor tilbudsgivere skulle frembringe detaljerede planer for, hvordan de ønskede at drive ambulancetjeneste. I udbudsprocessens afsluttende fase viste det sig, at en hidtil ukendt aktør på det danske marked, den svenske ambulanceoperatør Samariten, stod til at vinde store dele af de udbudte områder. Falck ville dermed miste væsentlige markedsandele. Hermed gik skiftet af ambulanceoperatør fra den hidtidige og meget kendte operatør, Falck, over til den noget ukendte aktør, Samariten. Dette skifte faldt specielt i vores interesse, da vi efter nærmere undersøgelser fandt ud af, hvor forholdsvis lille Samariten som virksomhed viste sig at være. Situationen nåede imidlertid at ændre sig flere gange, og slutteligt viste det sig, at Samariten ikke kunne stille med den krævede kapital og blev dermed fritstillet fra deres kontrakter i Danmark. Det var herefter op til regionerne at afgøre, om det var 2. prioritet, der skulle vælges, eller om en helt ny udbudsrunde skulle igangsættes. Region Midtjylland, der især er i vores interesse, valgte at overlade Samaritens vundne delområder til den aktør, der var 2. prioritet, idet de tidsmæssigt og sikkerhedsmæssigt havde brug for en afklaring (www.beredskabsinfo.dk, 2009). I Region Midtjylland har en helt nyetableret virksomhed formået at vinde et delområde, der tidligere var varetaget af Falck. Det drejer sig om Responce, der har vundet delområdet Horsens. Denne virksomhed blev etableret med det formål at drive ambulancekørsel efter udbudsrunden. Responce har formået at vinde et delområde trods manglende erfaring i at drive ambulancetjeneste og trods deres lille størrelse. Efter dette fandt vi det relevant at undersøge, hvordan konkurrencen var på ambulancemarkedet i Region Midtjylland, samt hvilke adgangsbarrierer der måtte være. 1

Formålet med hele udbudsprocessen har været at skabe konkurrence, Spørgsmålet er dog, om dette reelt set er opnået. 1.1. Problemformulering Vi fandt hele situationen omkring udbudsprocessen meget interessant. Dette fik os til at undre os over hvilke faktorer, der gjorde, at der var så få aktører på markedet, samt hvilken udvikling udbudsrunden havde medført. Nærværende opgave vil derfor have hovedspørgsmålet: Hvilken konkurrencemæssig udvikling har udbudsrunden haft på ambulancemarkedet i Region Midtjylland? Herunder ønskes følgende spørgsmål besvaret: Hvilke adgangsbarrierer eksisterer der på ambulancemarkedet? Er der nogen eksisterende barrierer for nye aktører, som netop har indgået en kontrakt? Har antallet af udbydere indflydelse på prisen? Har udbudsrunden åbnet for konkurrencen? 1.2. Afgrænsninger Ambulancekørslen begrænses i opgaven til kun at dække offentlig regi. Dermed er private aktører, der udfører arbejde i forbindelse med private begivenheder, ikke medtaget i opgaven. Vi vælger at afgrænse markedet geografisk til kun at omfatte Region Midtjylland. Begrundelsen for dette, skal findes i udbudsprocessens udformning og i at konkurrencen adskiller sig meget regionerne imellem. Dette kan forundre, men læser man afsnittet 3.1.2. Regionerne, vil man forstå, at trods den korte geografiske afstand er der stor forskel på antallet af bydere. I bilag 1, Regionerne, er de resterende fire regioner beskrevet. Selvom opgaven ikke omhandler disse, har vi valgt at vedlægge et sådant bilag, da vi flere gange i opgaven henviser til og sammenligner med de andre regioner. Selv om vagtcentralfunktionen skal ses i tæt sammenhæng med selve ambulancekørslen, (www.regionsyddanmark.dk, 2006), har vi valgt at holde denne udenfor vores opgave, idet vi udelukkende ønsker at beskæftige os med ambulancekørslen. Dette skyldes, at Region Midtjylland har valgt at hjemtage vagtcentralfunktionen og derved styre den selv. Nogle aktører har nævnt helikopterflyvning i forbindelse med patientbefordring. Denne form for transport vil ikke blive medtaget i opgaven. 2

Når vi beskæftiger os med aktører, kan der i realiteten menes samtlige ambulancetjenester i hele EU. Dette vil være en mere omfattende størrelsesorden, og denne opgave vil derfor se de mulige/potentielle aktører som dem, der er nævnt i rapporten Markedsundersøgelse på ambulanceområdet Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Århus og Viborg amter udarbejdet af analysefirmaet PLS RAMBØLL Management. Disse aktører nævnes længere nede i afsnittet 2.2.1. PLS RAMBØLL s markedsundersøgelse. Firmaet REKO var en potentiel aktør. Da REKO ikke har besvaret vores henvendelser, har vi hverken kunnet gennemføre interview med dem eller kunnet få svar på, hvorfor de ikke afgav tilbud til udbuddet. Vi har derfor bygget vores påstande om REKO på antagelser. Eftersom prisen på kontrakterne ikke er offentligt kendt, vil underspørgsmålet Har antallet af udbydere indflydelse på prisen? ikke blive bearbejdet i dybden med konkrete tal. Vi vil derimod tage udgangspunkt i en model tegnet af en respondent i vores praktiske del. Der vil også blive konkluderet ud fra forskellige respondenters svar samt evalueringen af aktører fra Region Midtjylland(RegionMidtjylland, 2008) 1. Det valgte område er yderst dynamisk, og gennem hele arbejdsprocessen er der kommet ny og brugbar information. Dette afgrænser os i den forstand, at vi nogle steder muligvis ikke har seneste nyt med på situationen. I den kvalitative metode er der endvidere begrænsninger. Virksomheden Responce har bedt os om ikke at udgive hverken navne eller specifikke spørgsmål, der opstod under mødet. Dette har vi efterkommet og samtidig forsøgt at bevare validiteten i opgaven. Yderligere om disse afgrænsninger står beskrevet i afsnittet 6.1.1. Afgrænsninger og kildekritik af mødet. 1.2. Disposition og metode I det følgende redegøres for opgavens metodiske tilgang, ligesom strukturen for opgaven fastlægges. Figur 1, Opgavens struktur, illustrerer den gennemgribende struktur i opgaven. Fokuspunktet for opgaven er at belyse konkurrencen på ambulancemarkedet, og vi vil derfor indledningsvis tage udgangspunkt i Porters Five Forces, der er en model for konkurrenceanalyse. Denne model skal bruges til at beskrive markedet før udbudsrunden. Herunder vil branchen, mulige konkurrenter og købere blive klarlagt. Under brancheanalysen vil koncentrationsmålet og markeds- 1 Se cd-rom: Evalueringsdokument_-_ambulanceudbud.pdf 3

strukturen på ambulancemarkedet blive belyst. Der vil under brancheanalysen endvidere blive klargjort hvilke aktører, der befinder sig på markedet. Det vil blive konkluderet, hvilke mulige konkurrenter der findes før udbudsrunden ved hjælp af PLS RAMBØLL s markedsundersøgelse. Mulige konkurrenter har nogle adgangsbarrierer, der forhindrer dem i at komme ind på markedet. Derfor vil en gennemgang af adgangsbarrierer også blive anskueliggjort. Slutteligt vil købere blive angivet. Branchestrukturen vil, når kontrakterne fra udbudsrunden træder i kraft, ændres i forhold til den nuværende struktur. For at kunne synliggøre og analysere denne ændring, opstilles Porters Five Forces også efter udbudsrunden. Her medtages kun branchen og købere, der tilsammen danner rammen om den praktiske del af opgaven. Vi har i den praktiske undersøgelse gennemført et kvalitativt studie, hvor vi har gennemført ekspertinterviews med hhv. Falck og Region Midtjylland, samt været medvirkende til et møde med Responce og 3F i Horsens. I forbindelse med mødet havde vi også en samtale med tillidsmanden for Falck Horsens, men denne vil der, i modsætning til de to interviews, kun blive givet et referat af. Årsagen til at der ikke er udarbejdet en spørgeramme er, at vi helt spontant fik mulighed for at stille nogle spørgsmål, der var opstået i forbindelse med mødet i Horsens. De to interviews, samtalen samt mødet danner baggrund for videre analyse af underspørgsmålene. Slutteligt vil vi konkludere på konkurrencen før og efter udbudsrunden for derved at kunne besvare hovedspørgsmålet i opgaven. 4

Figur 1, Opgavens struktur 5

1.2. Begrebsafklaring Ambulancetjeneste er i Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. defineret således: 1. Ved præhospital indsats forstås en indsats inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, der har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Stk. 2. Ved en ambulance forstås et køretøj, der benyttes til transport af akut syge, tilskadekomne og fødende. Stk. 3. Ved ambulancetjeneste forstås en organisation, der kan yde ambulancehjælp, Stk. 4. Ved responstid forstås den tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. Disse definitioner vælger vi at følge i opgaven. Ambulancekørsel er delt op i to ydelser: akut ambulancekørsel og liggende patientbefordring. Akut ambulancekørsel er hjælp af transport ved akut sygdom eller tilskadekomst. Under denne kørsel har patienten brug for enten behandling eller overvågning. Til dette kræves der væsentligt flere kompetencer af redderne end ved patientbefordring. Ambulancekørsel gennemføres i overensstemmelse med Bekendtgørelse 977 af 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (www.retsinformation.dk, 2000), der stiller detaljerede krav til personale, uddannelse og kompetencer. Liggende patientbefordring er derimod transport af personer, som ikke har behov for hjælp under transporten. Eksempler på disse kan være hjemkørsel fra sygehusbesøg eller kontrolbesøg. (Lippert, et al., 2009) Når ordet ambulancekørsel benyttes, refereres der i opgaven til den akutte ambulancekørsel. Hvis der er tale om liggende patientbefordring vil denne således blive nævnt. 6

2. Før udbudsrunden I nærværende afhandling tages der udgangspunkt i Porters Five Forces for at klarlægge konkurrencesituationen før udbudsrunden. I analysen af Porters Five Forces inddrages brancheanalysen samt en klarlæggelse af markedsstrukturen og koncentrationen på ambulancemarkedet. 2.1. Porters Five Forces Porter har identificeret fem kræfter, der har betydning for branchens attraktivitet. Alle brancher er unikke og har hver deres unikke branchestruktur. I midten af modellen ses branchen og den konkurrence, der eksisterer mellem virksomhederne. En branche ses som uattraktiv, hvis der allerede eksisterer stærke og aggressive konkurrenter. Her er der fire kræfter, som har betydning for attraktiviteten og dermed indtjeningsmulighederne. Disse kræfter er leverandører, substitutter, kunder og potentielle konkurrenter. I brancher, hvor alle fem kræfter er favorable, er der mange virksomheder med attraktive indtjeninger, hvorimod brancher med en eller flere influerende kræfter har meget få virksomheder, der genererer en attraktiv indtjening.(porter, 1985) De fem kræfter bestemmer branchens rentabilitet. Dette gøres, fordi de har indflydelse på prisen, omkostninger og krævede investeringer. Faste omkostninger og høje adgangs- og udgangsbarrierer har indflydelse på konkurrencen og dermed også attraktiviteten af en branche. Endvidere kan virksomheder, der er risikovillige for at blive i branchen, også få indflydelse på attraktiviteten af branchen. Dette kan for eksempel være, hvis en virksomhed sænker sine priser i en sådan grad, at potentielle konkurrenter ikke kan træde ind på markedet uden at generere et større tab. Med udgangspunkt i følgende citat vælger vi at se på Porters Five Forces både før og efter udbudsruden. Industry structure is relatively stable, but can change over time as an industry evolves (Porter, 1985 s. 7) 7

Figur 2, Porters Five Forces Vi vælger at starte i midten af Porters Five Forces og derfor redegøre for branchen. Dette gøres i en brancheanalyse. 2.1.1. Branchen For at kunne analysere og beskrive en branche, er det nødvendigt, først at klarlægge hvad der menes med branche, og hvad denne indbefattes af. I økonomisk teori lyder definitionen af en branche således: En Branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder substituerende produkter. (Lotz, 2006 s. 10) I denne definition er formålet at samle de virksomheder, der ligger i direkte konkurrence, for dermed at kunne analysere karakteren af konkurrencen. Ambulancemarkedet er defineret som alle de virksomheder, der driver akut ambulancekørsel i Region Midtjylland jf. 8

1.2. Begrebsafklaring. 2.1.1.1. Branchestruktur Branchestrukturen fortæller noget om antallet og størrelsessammensætningen af aktører på markedet. Antallet af aktører på markedet beskriver hvilken form for konkurrence, der er tale om; monopolistisk, perfekt konkurrence eller ufuldkommen konkurrence, hvilket vil blive uddybet i afsnittet 2.1.1.4. Markedsstruktur. (Lotz, 2006 s. 20-21) Branchestrukturen påvirkes af, om der er fri adgang til branchen eller erhvervet. Er der høje adgangsbarrierer, er det sværere for potentielle konkurrenter at komme ind på markedet og derved få del i den overnormale profit (Pedersen, et al., 2003 s. 107). Adgangsbarrierer kan oftest skyldes lovgivning eller anden form for offentlig regulering. Virksomheder har også selv mulighed for at skabe barrierer for potentielle indtrængere. Dette vil blive beskrevet i afsnit 2.3. Adgangsbarrierer. Analysen af branchen kræver først og fremmest en identifikation af nuværende aktører. Først herefter er det muligt at klarlægge selve markedsstrukturen. 2.1.1.2. Nuværende aktører Inden udbudsrunden var ambulancemarkedet i Region Midtjylland domineret af Falck, der havde en markedsandel på 90 % i denne region. De to andre aktører var Samsø Redningskorps og REKO, der tilsammen rådede over den resterende markedsandel. 2 2.1.1.2.1. Samsø Redningskorps Samsø redningskorps har eksisteret siden 1934, og var indtil 2007 ejet af familien Sørensen. Derefter blev firmaet opkøbt af virksomheden Brdr. Kjeldahl. Korpsets opgaver er ambulancetjeneste, autohjælp, brandvæsen, bygnings- og dyreredning, patientbefordring samt søredning. Redningskorpset råder over i alt 18 køretøjer, hvoraf de 3 er ambulancer. De har et tæt samarbejde med Falck, hvor der bl.a. køres autohjælp og patientbefordring for Falcks kunder. Samsø Redningskorps råder over ca. 13 reddere (www.samsoeredning.dk, 2009). De har 2 % markedsandel i Region Midtjylland og kører udelukkende på Samsø. 2.1.1.2.2. REKO A/S REKO er et privatejet redningskorps, der er placeret i Kolind på Djursland. REKO tilbyder sygetransport, kranvognskørsel, autohjælp, dyreredning, nødkaldeanlæg og personovervågning for virksomheder. (www.reko.dk) REKO kører sammen med Falck ambulancekørsel i en del af den tidlige- 2 Mail fra Falck vedlagt på CD-rom 9

re Midtdjurs Kommune. REKO valgte ikke at afgive et bud, da ambulancekørslen blev sendt i udbud. 2.1.1.2.3. Falck Danmark A/S I 1906 blev Falck grundlagt af Sophus Falck. I 1907 oprettede han den første ambulancestation i København. Allerede dengang var missionen at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Det startede i det små, men Falck har sidenhen gennemgået en stor udvikling. Falck er gået fra at være en familievirksomhed, til en virksomhed hvor ejerforholdene i dag ser således ud: Falck Danmark A/S ejes af Falck A/S, der ejes af Falck Holding A/S, hvor de største aktionærer er kapitalfondene ATP private Equity Partners, Nordic Capital og Folksam. Derudover er også Falcks administrerende direktør og økonomidirektør store aktionærer. (www.rm.dk) I dag er Falck en nordisk baseret virksomhed med over 100 års erfaring. De opererer i store dele af Europa samt på fem kontinenter. Falcks forretning udgøres af fire forretningsområder. Disse er health-care, assistance, træning og redning. Falck leverer en række forskellige serviceydelser indenfor sundhed, sikkerhed, vejhjælp og anden assistance til virksomheder og private borgere. De varetager ambulancetjenesten i syv lande, hvor de er i tæt samarbejde med myndighederne. Falck råder over 900 ambulancer og kører årligt omkring en million akutte kørsler og er dermed den største private ambulanceoperatør i Europa. (www.falck.dk) I 2008 havde Falck koncernen en samlet omsætning på 7 mia. kr. I Danmark var omsætningen på 4,8 mia. kr. svarende til en vækst på 8,5 % og indtjeningen nåede op på 434 mio. kr. mod 418 mio. kr. i 2007. (www.beredskabsinfo.dk, 2009) I Danmark varetog de før udbudsrunden størstedelen af ambulancekørslen, med en markedsandel på ca. 85 %. Ambulancetjenesten i Danmark udføres af Falck på grundlag af kontrakter indgået med de tidligere amter. De kører over 330.000 akutte udrykninger og 400.000 ikke-akutte ambulancekørsler for regionerne. I Danmark har de over 400 ambulancer. Derudover deltager de også i andre præhospitale ordninger med lægebil, lægehelikopter og akutbiler. Falck har i en årrække varetaget ambulancetjenesten i Region Midtjylland, der har kørt i henhold til aftaler med de tidligere Amtsrådsforeninger. 10

2.1.1.3. Koncentrationsmål Konkurrenceintensiteten kan bl.a. måles ved forskellige koncentrationsmål. Koncentrationsmålet fortæller noget om en branches intensitet, hvilket vil sige, at jo større del af branchens omsætning der er koncentreret på få virksomheder, desto mildere er konkurrencen. Denne sammenhæng skal forstås i den forstand, at jo færre virksomheder der befinder sig på markedet, desto færre aktører er der at konkurrere med. Der er både teoretisk og empirisk belæg for den påstand (Lotz, 2006 s. 22-24), at priserne er højere, jo mere koncentreret branchen er. Det vil sige, at ved monopol vil priserne ligge højere end ved fuldkommen konkurrence, hvor konkurrenceintensiteten er høj. Et af de simpleste mål til måling af koncentrationen i en branche er CRn, der står for Concentration Ratio. N et referer til antallet af målte virksomheder. I CRn kan n et svinge meget, og derfor medtages der ofte kun de største virksomheders markedsandele. Det mest almindelige mål er derfor CR4 eller CR8. CR4 måler således summen af de fire største virksomheders markedsandele. Herrfindahl (HI) indekset er et andet mål for at måle koncentrationen i branchen. HI indekset inkorporerer de forskellige markedsandele, både for de ledende såvel som de små virksomheder. Dette er muligt, idet man kvadrerer markedsandelene og derved tildeler højere værdier til indekset. HI indekset anvendes derfor til brancher med en meget skæv fordeling af markedsandele. Formlen for HI indekset er: S angiver de samlede markedsandele, og i angiver antallet af målte virksomheder. I HI indekset vil en monopolist tildeles en værdi af 10.000, da denne har hele markedet. Jo større markedsandel en virksomhed har, og jo tættere denne er på 10.000 i HI indekset, des større er virksomheden, og des større rolle spiller den i branchen (Lotz, 2006 s. 20-24). 2.1.1.3.1. Koncentrationsmål på ambulancemarkedet Vi ønsker at finde koncentrationen på ambulancemarkedet i Region Midtjylland for bedre at kunne klarlægge branchestrukturen. I ovenstående fandt vi, at der eksisterer tre virksomheder på markedet, Falck, Samsø Redningskorps og REKO. Normalt medtages de fire eller otte største virksomheder, når man måler koncentrationen på et marked. Da der på ambulancemarkedet i Region Midtjylland ikke eksisterer flere end tre aktører, medtages alle tre. Følgende markedsandele gjaldt inden udbudsrunden: Falck: 90 % 11

Samsø Redningskorps 2 % REKO 8 % Det er derved allerede fra starten muligt at se, at markedet er yderst skævt fordelt. Koncentra- tionsmålet medtages stadig i analysen, da vi ønsker at se, om der er sket en ændring i indekstallet t efter udbudsrundens afgørelse. En så stor forskel i markedsandelee giver en skæv fordeling, og der- for vælger vi at bruge HI indekset, da der som nævnt tages højde for den skæve fordeling i branchenn i dette indeks. De respektive markedsandele sættes ind i formlen: Herved fremkommer der et koncentrationsmål på 8.168. Det ses altså ikke overraskende, at ambu- lancemarkedet er meget koncentreret. Den opnåede værdi ligger tilnærmelsesvis tæt på de 10.0000 og dermedd tæt på monopol. 2.1.1.4. Markedsstruktur I det følgende vil forskellige markedsstrukturer blive gennemgået for at få klarlagt hvilken form for struktur, branchen hidtil har haft. Traditionelt set har man kun skelnet mellemm fuldkommen konkurrence og monopol. I dag har man erkendt, at det har været nødvendigt at modernisere denne teori, og derved lave en blanding af disse to yderpunkter. Dennee mellemting, kaldes ufuldkommen konkurrence, og indeholder monopolistisk konkurrence og oligopol. Dette ses af Figur 3, markedsstruktur nedenfor. Figur 3, markedsstruktur 2.1.1.4.1. Fuldkommen konkurrence Fuldkommen konkurrence er den hyppigst forekommende konkurrencestruktur i de forskelligee brancher. Kendetegnet ved fuldkommen konkurrence er, at der er fri etableringsret for producenter- ne. Fri etableringsret betyder, at der ikke er nogle lovmæssige eller omkostningsmæssige barriererr ved etablering (Pedersen, et al., 2003 s. 69-85). 12

Derudover vil der være en given markedspris, da der er mange udbydere og efterspørgere. Dette vil forekomme, hvis de sætter prisen over markedspris, hvor de vil miste store dele af deres afsætning. Hvis de derimod sætter prisen under markedsprisen, vil de generere et underskud. 2.1.1.4.2. Monopolistisk konkurrence Monopolistisk konkurrence betyder, at der er mange udbydere af differentierede produkter. På et marked med monopolistisk konkurrence er adgangen forholdsvis let, og man kan hæve og sænke prisen alt efter hvilken afsætning, man ønsker (Pedersen, et al., 2003 s. 107-109). Ved differentierede produkter forstås, at selve produktet er det samme, men at det har forskellige egenskaber og kvaliteter, der giver produktet en unik værdi. Dette kaldes produktdifferentiering. 2.1.1.4.3. Oligopol Oligopol er græsk og er sammensat af to ord: oligoi, som betyder få og poleo som betyder at sælge (Lipczynski, et al., 2005 s. 117). Sætter man dem sammen til et ord, betyder det, at der er få udbydere om at sælge på et marked. Det vil altså sige, at der er få virksomheder, der styrer markedet. Det er en mellemting mellem fuldkommen konkurrence og monopol. Det er en markedssituation, hvor et mindre antal udbydere kontrollerer markedets udbud af en bestemt vare eller service. Derved er de også i stand til at kontrollere markedsprisen. Er man på et oligopolistisk marked, kender hver virksomhed sin markedsandel, for det produkt man leverer. Det fungerer således, at enhver ændring i pris eller ændring i markedsandel af en virksomhed vil få betydning i salget for de andre virksomheder. Dette betyder, at der er en høj grad af indbyrdes afhængighed mellem virksomhederne, og hver virksomhed må tage deres beslutninger om pris og output med hensyntagen til andre virksomheders beslutninger. Dette kaldes interaktivitet. Når priserne først er fastsat, er de umådeligt svære at ændre og kan derfor betegnes som uelastiske. (www.answers.com, 2009) Oligopolister kan enten konkurrere (noncooperative oligopoly) eller samarbejde (cooperative oligopoly). Ved samarbejdende oligopoli, er der fare for karteldannelse, som i Danmark er ulovligt. Derudover skelner man også mellem hvilke typer produkter, virksomhederne producerer. Enten producerer de identiske produkter, og markedet er herved homogent, eller også er produkterne differentierede, og markedet kaldes heterogent oligopol. (www.answers.com, 2009) Adgangsbarriererne er høje på dette marked, og det er derfor særdeles svært for nye virksomheder at træde ind på markedet. Sådanne barrierer kan være naturlige såsom stordriftsfordele eller kunstige som ved licensaftaler. 13

2.1.1.4.4. Monopol Monopol stammer ligesom oligopol fra det græske sprog og betyder enesalg. Det betyder, at der kun er en udbyder på et helt marked, og derved eksisterer der ingen konkurrenter. Dette fænomen forefindes næsten ikke mere idet, Konkurrenceloven prøver at modvirke monopol. Dog kan det findes på f.eks. patentberettigede produkter. Selvom markedet er stort, kan man godt inddele det i geografiske områder, og derved have monopol på nogle af disse (Pedersen, et al., 2003 s. 105-114). Grundlaget for et monopol kan svinge fra branche til branche. Det kan f.eks. være lovbestemt eller monopolisten kan have eneadgang til særlig viden eller vigtigt råstof. Andre eksempler kunne være stordriftsfordele eller markedsmæssigt samarbejde. Sidstnævnte kan være når virksomheder går sammen og i fællesskab danner monopol, der kan udelukke potentielle konkurrenter og dermed reducere konkurrencen. Dette kaldes for karteldannelse. 2.1.1.4.5. Dominans Konkurrencestyrelsen skriver således om dominans: Generelt foreligger der dominans, når en virksomhed har en så stærk økonomisk stilling, at den har mulighed for at forhindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked. Markedsdominans giver virksomheden mulighed for i betydeligt omfang at handle uafhængigt i forhold til konkurrenter, kunder og forbrugere. (www.ks.dk) Der findes to hovedregler, hvorved det er muligt at afgøre, om en virksomhed indtager en dominerende stilling. Disse er størrelsen af markedsandele og markedsstrukturen. Et centralt tegn på, at der foreligger dominans, er en virksomheds markedsandel. Virksomheder med status som et monopol, hvor markedsandelen er på 100 %, indtager selvsagt en dominerende stilling. Har en virksomhed en markedsandel på over 50 %, kan denne også i sig selv være tilstrækkelig som bevis for, at der er tale om en dominerende stilling (www.ks.dk). Det gælder, at den dominerende stilling har været holdt i en længere periode, dette være sig 3-5 år. Endvidere kan der gøres brug af supplerende kriterier. Disse kan være antallet af virksomheder og deres størrelse. Den nuværende struktur på ambulancemarkedet kan især tilskrives de tidligere kontrakter mellem amterne og Falck, der nærmest har udelukket andre aktører fra at træde ind på ambulancemarkedet. 2.1.1.5. Konkurrencestyrelsen om Falcks position Før udbudsrunden havde Falck en helt speciel position på markedet. De var som eneste virksomhed i stand til at eje, administrere og operere størstedelen af ambulancemarkedet i Danmark. Falck ind- 14

tog derfor et monopol i Danmark. Der var kun få muligheder for regionerne (de daværende amter) at indgå kontrakter til anden side end Falck, eftersom det var meget svært for andre operatører at etablere sig på markedet. Den store markedsandel betød, at Falck fik opbygget en omfattende infrastruktur, der gjorde dem i stand til at påtage hele sig hele befordringsopgaven i Danmark. Denne infrastruktur gjorde det endnu sværere for en ny aktør eller eksisterende aktør at etablere sig og udvide sin markedsandel. Konkurrencestyrelsen skriver desuden, at for at en ny aktør skulle kunne træde ind på markedet, krævede det, at de lavede store investeringer i materiel, alarmcentraler mv. Konkurrencestyrelsen sammenligner Falcks monopoltilstand med andre erhverv som togtransport, elforsyning og vandforsyning. På disse erhverv er der de seneste år blevet konkurrenceudsat ydelser, således at de kan benytte den allerede opbyggede infrastruktur. Konkurrencestyrelsen foreslår derfor at konkurrenceudsætte ambulancekørslen, så andre aktører han mulighed for at træde ind på markedet. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at en sådan konkurrenceudsættelse foregår over længere tid, da der er flere samfundsmæssige og administrative aspekter i det. Hvis ikke sådan en konkurrenceudsættelse finder sted, vil det være i strid med Konkurrenceloven 6 stk. 1.: Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. (www.ks.dk, 1999) 2.1.1.6. Aktørernes position Når vi klassificerer ovennævnte virksomheders rolle på markedet, skelnes der mellem fire typer: Markedsleder, markedsudfordrer, markedsfølger og markedsnicher. (Kotler, et al., 2006 s. 347-359) Denne markedsstruktur ses i bilag 6: Markedsstruktur. Her fremgår det, at Falck er markedsleder med en markedsandel på 90 %. De resterende to virksomheder, REKO og Samsø Redningskorps er begge markedsnicher, der tilsammen betjener de resterende 10 %. Markedsnicher er kendetegnet ved at have små markedssegmenter, der ikke bliver tjent af større virksomheder. 2.1.1.7. Sammenfatning af branchen Det er udledt af ovennævnte, at der inden udbudsrunden var tre aktører på markedet. Den dominerende virksomhed, Falck, har en markedsandel på 90 % i Region Midtjylland. En så stor markedsandel giver en meget skæv fordeling i branchen, hvilket også kan ses af koncentrationsmålet, der er på 8.168 af 10.000. 15

Konkurrencestyrelsen har konkluderet, at Falck indtager et monopol i Danmark. Dette skyldes, at Falck i visse geografiske områder har 100 % monopol. Efter Konkurrencestyrelsens hovedregler er Falck tenderende til at være en dominerende virksomhed, hvilket kan ses i markedsandelene, markedsstrukturen og den tid, de har været på markedet. Der kan argumenteres for, at der i Region Midtjylland er en mere oligopolistisk tilstand, der dog stadig tilnærmer sig monopol. Dette skydes, at Falck råder over den altovervejende markedsandel, og at det fremkomne koncentrationsmål nærmer sig de 10.000 svarende til monopol. Den oligopolistiske tilstand skyldes, at der er flere aktører på markedet. Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1.4.3. Oligopol skelnes der mellem noncooperative oligopoly og cooperative oligopoly. På ambulancemarkedet i Region Midtjylland foreligger der cooperative oligopoly, da både Samsø Redningskorps og REKO samarbejder med Falck. Der forekommer ikke karteldannelse, men derimod et strategisk samarbejde om både patientbefordring, autohjælp og ambulancekørsel. Karteldannelse mellem virksomhederne er ikke mulig, idet kontrakterne foreligger mellem regionerne og operatørerne. 2.2. Potentielle konkurrenter Da der allerede er foretaget en analyse af potentielle konkurrenter på det danske ambulancemarked, vil belysningen af potentielle konkurrenter derfor bygge på denne analyse. 2.2.1. PLS RAMBØLL s markedsundersøgelse I maj 2003 afleverede analysefirmaet PLS RAMBØLL en rapport til de daværende Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Århus og Viborg amter. Rapporten var udarbejdet med tre formål: At afklare hvordan markedet for ambulanceydelser ser ud i Sverige og Tyskland At afklare potentielle danske, svenske og tyske tilbudsgiveres interesse i at deltage i et udbud af ambulancekørsel At afdække de potentielle tilbudsgiveres ønsker og krav i forbindelse med et udbud af ambulancekørsel 2.2.1.1. Potentielle konkurrenter ifølge markedsundersøgelsen Ved udarbejdelsen af en sådan rapport bliver det klarlagt, hvilke virksomheder der kan være mulige konkurrenter til de nuværende aktører på markedet. Resultatet blev, at en række danske, svenske og tyske operatører viste interesse i et eventuelt udbud på ambulanceområdet. Rapporten skriver således: 16

For de danske parters vedkommende drejer det sig om AmbulanceService, Dansk Ambulance & Sygetransport, Dansk Autohjælp og Vejle Brandvæsen. SOS-International og Den Jyske Kontrolcentral der udtrykker interesse for at drive vagtcentralfunktion. I Sverige udtrykker Charterambulans i Ulricehamn, Samariten Ambulans og ULFAB Gruppen interesse for ambulancekørsel i Danmark. I Tyskland udtrykker Arbeiter Samariter Dienst, Johanniter Unfallhilfe og Malteser Rettungsdienst interesse for et eventuelt udbud af ambulancekørsel. Arbeiter Samariter Dienst og Malteser Rettungsdienst vil også kunne tilbyde vagtcentralfunktioner (Management, 2003 s. 4) 3. Da alle regionerne har valgt at hjemtage vagtcentralfunktionen eller betjene den i samarbejde med ambulanceoperatørerne, vil denne funktion derfor ikke være aktuel, og de interesserede operatører vil ikke blive taget i betragtning. Årsagen til det få antal tyske og svenske operatører, der viser interesse i ambulancekørslen er, at funktionen i disse lande primært er styret af de enkelte amter. Konklusionen på rapporten er, at der er to svenske firmaer, Ulfab og Samariten Ambulans, der viser interesse på ambulanceudbuddet i Danmark. Desuden er der en række tyske nødhjælpsorganisationer, der viser interesse. Af danske firmaer, var der interesse blandt: AmbulanceService, Dansk Ambulance & Sygetransport, Dansk Autohjælp og Vejle Brandvæsen i at deltage i et udbud af ambulancekørsel. Roskilde Brandvæsen og Københavns Brandvæsen forventer i udgangspunktet ikke at indgive selvstændige bud ved et eventuelt udbud (Management, 2003 s. 12-13) 2.2.1.2. Barrierer ifølge markedsundersøgelsen Rapporten klarlagde endvidere, hvilke problemer de forskellige operatører kunne opleve ved et udbud. Operatørerne fremhævede blandt andet de store geografiske områder som en adgangsbarriere. Derudover viste de bekymring over krav til ambulancepersonalets uddannelse, der vil være en langvarig proces, hvis de ikke kan overtage det eksisterendes personale. Den langvarige proces forstås ved store og krævende krav til uddannelse, der vil vare over en længere periode. 2.3. Adgangsbarrierer Dette afsnit handler om hvilke slags barrierer, der kan være i en branche. I Porters Five Forces har adgangsbarriererne indflydelse på branchestrukturen, da de især har indflydelse på hvor mange potentielle konkurrenter der er. Der findes mange definitioner og mange forskellige syn på adgangsbarrierer. Nogle forskellige definitioner er nævnt nedenfor: 3 Vedlagt på CD-rom 17

Adgangsbarrierer er et sammensat ord af adgang og barriere. Adgang: en indgang el. vej til noget det at have lov at komme ind et sted og eventuelt gøre brug af det. Barrierer: En langstrakt konstruktion som fungerer som en hindring el. et værn el. noget som forhindrer fri passage. (Politiken, 2002 s. 9 og 61) A barrier to entry is an advantage of established sellers in an industry over potential entrant sellers, which is reflected in the extent to which established sellers can persistently raise their prices above competitive levels without attracting new firms to enter the industry. (Bain, 1956 s. 3) Any competitive advantage that established firms have over potential entrants (Spulber, 2004 s. 12) Adgangsbarrierer er således det, der forhindrer eller besværliggør virksomheders muligheder for at etablere sig på ambulancemarkedet. Disse kan fremkomme som fordele hos de allerede eksisterende virksomheder overfor nye indtrædere. 2.3.1. Klassifikation af adgangsbarrierer Forskellige økonomer har undersøgt adgangsbarrierer. Heraf kan bl.a. nævnes Bain der var pioneren indenfor dette område. Derudover kan nævnes Harrod, Demsetz, Stigler og Sheperd. Adgangsbarrierer er svære at inddele i specifikke grupper og det er svært at afdække alle former for adgangsbarrierer, især fordi de er forskellige fra branche til branche. Derudover er de forskellige teoretikere uenige, og der tales for og imod de forskellige adgangsbarrierer. I følgende vil der tages udgangspunkt i to forskellige former for adgangsbarrierer, der synes at være de traditionelle. Disse er de strukturelle adgangsbarrierer og de adgangsafskrækkende strategier.(lipczynski, et al., 2005 s. 278-314) 2.3.1.1. Strukturelle adgangsbarrierer Kendetegnet ved strukturelle adgangsbarrierer er, at hverken de aktører der allerede eksisterer på markedet eller de potentielle konkurrenter har direkte kontrol over denne slags barrierer. De strukturelle adgangsbarrierer stammer fra produkterne og den teknologiske karakter, der ikke nemt kan ændres af dens eksisterende aktører. 18

Bain har identificeret tre forskellige typer af strukturelle adgangsbarrierer; stordriftsfordele, fordele ved samlede omkostninger og produktdifferentiering. Derudover er der yderligere identificeret lovbestemte og geografiske adgangsbarrierer. 2.3.1.1.1. Stordriftsfordele For nye aktører kan stordriftsfordele være en adgangsbarriere for at kunne trænge ind på det pågældende marked. Der er to mulige måder hvorpå stordriftsfordele kan være en adgangsbarriere. Stordriftsfordele udgør et dilemma for nye indtrængere, idet de enten må acceptere en risiko ved at drive stordrift, for derved at undgå de store gennemsnitlige omkostninger eller indtrængeren kan vælge at trænge ind på et mindre område, hvorved dennes gennemsnitsomkostninger stiger. Ved storstilet (stor målestok) indtrængen på markedet er risikoen øget fordi storstilet kapacitet kan være med til at ændre status quo i branchen. Dette kan lede til faldende priser og der kan forventes en reaktion fra eksisterende aktører på markedet. Derved ændres branchens vilkår og indtrængeren bærer en risiko. Vælger man at trænge ind på mindre dele af et marked hvor de eksisterende aktører har stordriftsfordele, har man store risici, da der er høje gennemsnitsomkostninger forbundet med det. Der er derfor ikke rentable fordele i at træde ind på markedet(lipczynski, et al., 2005). Ifølge Bain forekommer høje stordriftsfordele, der ses som adgangsbarrierer dog kun i et mindre antal af brancher og er derfor mindre vigtigt i hans mening.(clarke, 1986) 2.3.1.1.2. Fordele ved de absolutte omkostninger. Generelt kan det siges, at en virksomhed, der har mulighed for at producere til en lavere enhedspris ved et hvert givet output, har en absolut omkostningsfordel i forhold til potentielle indtrængere. (Clarke, 1986 s. 71-96) En eksisterende aktør kan drage en fordel, hvis denne har adgang til en speciel produktionsproces, og har opnået patenter eller har del i erhvervshemmeligheder. Disse er faktorer, der kan besværliggøre indtrængningsprocessen. En eksisterende aktør kan gennem sin levetid have opbygget en stor fordel i denne kategori(lipczynski, et al., 2005). 2.3.1.1.3. Naturlig produktdifferentiering Et marked, hvor kunderne er loyale overfor en eksisterende aktørs mærke/brand og dennes omdømme, siges at have en naturlig produktdifferentiering. Derfor opstår der adgangsbarriere, idet 19

indtrængeren er nødt til at investere kapital til at få flyttet kundernes bevidsthed og deres præferencer. Comanor og Wilson identificerer høje reklameomkostninger, som en adgangsbarriere. Vælger man at træde ind på en lille del af markedet mistes muligheden for at lave en storstilet markedsføringskampagne og den fordel, der kan drages af dette. Hvis det lykkes en aktør at differentiere sig på markedet og dermed skabe en succes, vil det få andre aktører til at se indtjeningsmuligheder ved denne differentiering. Differentieringen kan imidlertid være en adgangsbarriere for de resterende aktører, da den differentierede aktør har formået at skille sig ud i en sådan grad, at en efterligning er svær og tidskrævende. Derved er dette i sig selv en adgangsbarriere. Stigler mener imidlertid, at produktdifferentiering kun er en barriere for adgang til en branche, når indtrængeren støder på højere omkostninger ved produkt differentiering end de omkostninger den eksisterende aktør har(lipczynski, et al., 2005 s. 283-284). 2.3.1.1.4. Lovbestemte adgangsbarrierer Lovbestemte adgangsbarrierer er nogle af de sværeste at bryde og kan være de mest ødelæggende for konkurrencen i branchen. Lovbestemte adgangsbarrierer adskiller sig ikke kun landende imellem, men også brancher imellem. Ønsker man at trænge ind på et marked, er der derfor nogle love der er gældende for dette. Der kan f.eks. eksistere en lov om, hvorledes man skal registreres eller certificeres. Derudover kræves der i nogle lande/områder bevillinger af produkter og virksomheder. Yderligere kan det ses, at en virksomhed har eneret til salg i et begrænset område og derfor har monopol. Endvidere kan det være, at en virksomhed har opnået patent, hvorfor det er udelukket for en ny aktør at komme ind på markedet. Regeringers politik kan også have indflydelse på hvor svært det er at trænge ind på et marked. (Lipczynski, et al., 2005) 2.3.1.1.5. Geografiske adgangsbarrierer Geografiske adgangsbarrierer forekommer oftest når en virksomhed ønsker at træde ind på et nyt geografisk marked. Disse adgangsbarrierer kan ses ved fysisk fremkomne problemer, eller området kan være for stort eller fysisk langt væk. Hvis teknikken i et område ikke svarer overens med den teknik, der forefindes hos den potentielle indtrænger, kan dette i sig selv også være en adgangsbarriere. Der kan være store skatteretlige forskelle ved at operere i et andet land, og sprog og kultur kan også have en stor indflydelse på, hvordan køberne ser på produktet. Slutteligt kan en geografisk adgangsbarriere være tariffer, kvoter og støtte til hjemlige producenter, som man for øjeblikket ser inden for EU s grænser. (Lipczynski, et al., 2005) 20

2.3.1.2. Adgangsafskrækkende strategier Adgangsafskrækkende strategier kendetegnes ved, at den eksisterende aktør har en vis kontrol over markedet og dermed har mulighed for at influere de adgangsbarrierer, der eksisterer. Har en eksisterende aktør mulighed for at ændre produktionsoutput eller pris, eller kan aktøren true om sådanne ændringer, kan det være med til at holde potentielle konkurrenter ude af markedet. Jo større markedsmagt en eksisterende aktør har, des større mulighed har denne for at opstille adgangsafskrækkende strategier. Der findes flere af disse strategier, men de tre største er: limit pricing, predatory pricing og strategisk produktdifferentiering.(lipczynski, et al., 2005) Disse strategier er yderst svære at benytte på ambulancemarkedet, idet der er faste kontrakter med regionerne. Disse kontrakter forhandles for en periode af mindst 4 år. Da vi ikke har kunnet identificere sådanne strategier hos markedslederen Falck, vil disse strategier ikke blive uddybet yderligere. Vi vil dog kort komme ind på strategisk produktdifferentiering. Dette skyldes, at Falck må kendetegnes som en pioner på det danske ambulancemarked. 2.3.1.2.1. Strategisk produktdifferentiering Generelt set må det siges at være en fordel at være en pioner-virksomhed, da en pioner har mulighed for at opbygge nogle fordele på markedet. Disse fordele kan være, hvis pioneren får opbygget en stor produktionsvolumen og R&D-afdeling samt får opnået en erfaring før enhver anden konkurrent (Lipczynski, et al., 2005 s. 277-315). 2.3.1.3. Andre former for adgangsbarrierer De førnævnte adgangsbarrierer er nogle af de adgangsbarrierer, en potentiel indtrænger kan støde på ved at træde ind på et nyt marked. Foruden disse former for adgangsbarrierer, må det også nævnes, at en potentiel indtrænger er nødsaget til at se på de omkostninger, det har at forlade markedet igen. Dette kan også siges at være en udgangsbarriere. Er omkostningerne store og er der store sunk cost investeringer 4, kan det i sig selv være en adgangsbarriere. Jo højere omkostninger des større risiko er der ved indtrængning på markedet.(lipczynski, et al., 2005) 4 Definition: Omkostninger der allerede er indtruffet og ikke kan blive genskabt uanset fremtidige begivenheder. Derved er det penge, der allerede er brugt og permanent tabte. Kilde: http://www.falck.dk/offentlig-ydelserudrykningsstatistik-ammbulance-2 21

2.3.1.4. Adgangsbarrierer på ambulancemarkedet Sammenfattet med de beskrevne teorier ovenfor, er der en række adgangsbarrierer for potentielle konkurrenter på ambulancemarkedet. Ud fra markedsundersøgelsen blev der identificeret to adgangsbarrierer: De store geografiske områder samt krav til ambulancepersonalets uddannelse. De store geografiske områder er en adgangsbarriere hørende under strukturelle adgangsbarrierer. Her er det de store områder, kontrakterne dækker. Ifølge Konkurrencestyrelsen findes der ikke lovregulerede adgangsbegrænsninger på ambulancemarkedet (www.ks.dk, 1999). Dog er der andre barrierer, der kan have en ligeså stor effekt som lovregulerede barrierer. Her henvises der til Falcks stordriftsfordele, idet de kan varetage hele Danmarks ambulancekørsel. Deres infrastruktur og markedsføring har fået regionerne/amterne til at have en stor loyalitet overfor Falck. Denne barriere kaldes naturlig produktdifferentiering, og er tydeliggjort ovenfor i afsnit 2.3.1.1.3. Naturlig produktdifferentiering. En anden tydelig adgangsbarriere er den krævede kapital forbundet med etablering ambulanceberedskab, som skal opfylde de krav og regler Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har stillet vedrørende ambulanceudstyr, materiel og uddannelse af ambulancereddere. Sådanne kapitalkrav er dog ikke at forefinde under klassificeringen af adgangsbarrierer. Det kan altså konkluderes, at der er en række adgangsbarrierer på det danske ambulancemarked inden udbudsrunden. Disse benævnes som geografiske adgangsbarrierer, stordriftsfordele, naturlig produktdifferentiering og krav om kapital. 2.4. Købere Ansvaret for ambulancetjenesten ligger i henhold til Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. Her skrives følgende: Ansvar for ambulancetjenesten 2. Amtsrådet er forpligtet til at stille ambulancetjeneste til rådighed for personer, der har behov herfor på grund af akut opstået sygdom, ulykke eller fødsel. Ambulancetjenesten er en del af amtskommunens samlede sundhedsvæsen. 22

Stk. 2. Amtsrådet kan vælge at etablere ambulancetjenesten med egne ambulancer eller ambulancer, der efter aftale stilles til rådighed af andre amtskommuner, kommuner eller private ambulanceentreprenører. (www.retsinformation.dk, 2000) Amterne blev i 2007 omdannet til regioner, hvorfor forpligtelsen nu ligger hos de enkelte regioner. Bekendtgørelsen fastslår, at regionerne enten kan vælge at hjemtage opgaven eller aftale med andre regioner, kommuner eller private ambulanceentreprenører, at den stilles til rådighed af denne. I nærværende opgave er køberen Region Midtjylland. 2.4.1. Standardaftale mellem Falck og region Der har mellem Falck og regionen været anvendt en aftale om benyttelse af standardoverenskomst. Denne standardoverenskomst blev benyttet ved de individuelle aftaler, de enkelte amter/regioner og Falck indgik. Overenskomsten var således en slags rammeaftale, som indeholdte en række standardvilkår vedrørende de indbyrdes forpligtelser, betaling, kontrol, udløb og opsigelse, hvor Falck påtog sig et amts ambulanceforpligtelse. (www.ks.dk, 1999) 2.5. Substitutter En substitut er et produkt, der dækker samme behov, men er et andet produkt. Et eksempel er at tage DSB-toget frem for bilen på arbejde. Den nærmeste substitut til ambulancekørsel er helikopterflyvning, men da dette er en temmelig urealistisk situation, ses der bort fra substitutter i Porters Five Forces. 2.6. Leverandører Hvis man er producent på et marked, skal man købe råmaterialer til at producere. Det er her, leverandørerne kommer ind. På et ambulancemarked er det ikke et decideret produkt, man producerer, og man vil derfor ikke se leverandører i traditionel forstand. Leverandører kan derimod være leverance af køretøjer eller teknologi og udstyr i ambulancer. Da dette ikke skiftes særlig ofte, vil forhandlingskraften for leverandøren ikke være særlig høj. Region Midtjylland skriver, at der ikke gøres brug af underleverandører, hverken af de nuværende eller potentielle aktører. (Klith, 2008 s. 2) Vi tolker dog underleverandører i denne forstand som brug af andre virksomheder til udførelse af tjenester og arbejdsopgaver for dem. Vi vil derfor se bort fra leverandørerne i denne analyse 23

3. Ambulancemarkedet efter udbudsrunden I følgende ser vi på den udvikling, der er sket på baggrund af, at ambulancekørslen blev sendt i udbud. Vi bruger stadig Porters Five Forces, hvor der foruden leverandører og substitutter ses bort fra potentielle konkurrenter. Dette gøres fordi udbudsprocessen netop er afsluttet, og at der derfor ikke vil være nogen potentielle konkurrenter før om 4-6 år, alt efter hvornår ambulancekørslen sendes i udbud igen. 3.1. Købere Region Midtjylland er købere, præcis som før udbuddet, se afsnit 2.4. Købere. Der gælder de samme bestemmelser som før udbuddet, men Regionen har nu ikke mulighed for at bibeholde og forhandle en kontrakt med deres nuværende aktør, Falck, eftersom det blev bestemt af Klagenævnet for Udbud, at de enten selv skal varetage opgaven eller sende den i udbud. For at forklare hvordan køberne beslutter sig for en operatør, er det først nødvendigt at se på udbudsformen. 3.1.1. Udbudsform Ansvaret for ambulancekørsel ligger hos de enkelte regioner, og disse kan frit vælge, om de selv ønsker at varetage tjenesten, eller om de ønsker at udlicitere opgaven til en ekstern udbyder. Ambulanceudbuddet er delt op i to kategorier: akut ambulancekørsel og liggende patientbefordring. Årsagen til dette er, at disse ydelser kan udføres på forskellige niveauer og kræver således ikke de samme faglige kompetencer. Derved kan de forskellige udbydere endvidere byde på to områder i stedet for et samlet. Det eneste sted i hele Danmark, hvor disse to kategorier er samlet i én funktion, er på Bornholm. Her varetages de af Falck. Regionerne samarbejde om at udarbejde udbudsbekendtgørelser og udbudsmaterialer. Alle regionerne, på nær Region Hovedstaden 5 har til juridisk rådgivning anvendt advokatfirmaet Viltoft. Dette betyder, at der er store overensstemmelser i de forskellige regioners udbudsbetingelser, trods forskelle i udbudte ydelser. Når man gennemfører et udbud, skelner man mellem begrænset udbud og offentligt udbud (Ambulancetjeneste - Beskrivelse af udbudsprocessens tilrettelæggelse, 22.01.09). Begrænset udbud betyder, at man først skal igennem en prækvalifikationsfase, hvor en udvælgelse af kvalificerede virksomheder foretages. Først herefter kan de udvalgte virksomheder afgive et tilbud som vil blive taget i betragtning. Begrænset udbud har foregået i alle regioner på nær i Region Nordjylland, 5 Region Hovedstaden har benyttet Kammeradvokaten 24

som har gennemført et offentligt udbud. Dette betyder, at man som virksomhed, til forskel fra begrænset udbud, kan afgive et tilbud, uden at skulle igennem prækvalifikationen først. Derved sker udvælgelsen af virksomheder samtidig med tilbudsvurderingen. Udbudsmaterialet i Region Midtjylland bestod af: Udbudsbetingelser - indeholdende en beskrivelse af hvilke vilkår tilbudsgiver afgiver sit tilbud under Kravspecifikation indeholdende en beskrivelse af den udbudte opgave samt krav til udførelsen heraf Disposition for tilbud - hjælpeværktøj til udformning af tilbud Tilbuds-Bilag - indeholdende 5 bilag, som brug for tilbudsgivers afgivelse af tilbud. Øvrige bilag til Udbudsmaterialet indeholdende 14 bilag Juridiske betingelser for ambulancekørsel. Kontrakt Udbudsmaterialet består endvidere af spørgsmål og svar, som i anonymiseret form løbende vil blive meddelt skriftligt til samtlige tilbudsgivere, dog senest den 22. august 2008. (Midtjylland, 2008 s. 6-7) Af udbudsmaterialet ovenfor er det tydeliggjort hvilke specifikationer der var krævet. 6 3.1.1.1. Prækvalifikation For at komme i betragtning til at afgive et tilbud, skal hver udbyder først indgive et ønske om at blive prækvalificeret (Lippert, et al., 2009). Når man er prækvalificeret, er man berettiget til at afgive et tilbud. For at Regionerne kunne vurdere de forskellige virksomheder/aktører, blev de bedt om at afgive flere oplysninger. Disse drejede sig bl.a. om økonomisk formåen og teknisk/faglig formåen. For at skabe en effektiv konkurrence i regionen, hvor selv de små virksomheder skulle have mulighed for at kunne afgive et tilbud, var et mindstekrav til virksomhedernes økonomi ikke stillet. 3.1.1.2. Tilbudsvurderingen Når prækvalifikationen er ovre, og de kvalificerede er fundet, skal disse virksomheder afgive deres endelige bud. Når regionerne modtager tilbuddene må de ikke videregive oplysninger til konkurrenterne eller tilbagelevere tilbuddet til tilbudsgiver. 6 Se vedlagt CD-rom: Udbudsmateriale ambulance endelig.pdf 25

Der har været et samarbejde mellem regionerne om udarbejdelsen af udbudsmaterialet og hvordan processen skulle foregå, men når det kommer til selve gennemførelsen af udbudsopgaven, er det blevet udført selvstændigt af de enkelte regioner. Dette betyder, at de ikke blander sig i hinandens valg og heller ikke ved, hvilke andre regioner tilbudsgiverne har budt i. De 5 regioner har alle valgt, at dele regionerne op i geografiske delområder for på denne måde at skabe en mere effektiv konkurrence, hvor små virksomheder således også har mulighed for at byde på et område. Derved kræves der ikke ligeså stor kapital og arbejdsstyrke, som hvis man skulle varetage en hel region. 3.1.2. Regionerne En gennemgang af Region Midtjylland ses nedenfor, mens de resterende fire regioner forefindes i Bilag 1, Regionerne. De er medtaget som bilag for at illustrere, at den grundlæggende opbygning i udbudsformen er den samme trods forskelle i udbudsprocessen og udbudskravene. 3.1.2.1. Region Midtjylland Ambulancekørslen i Region Midtjylland har indtil nu været drevet af Falck, der har varetaget ambulancekørslen i alle regionens områder. Falck har haft en standardaftale med Region Midtjylland omkring driften af ambulancekørsel, se afsnit 2.4.1. Standardaftale mellem Falck og region. Som tidligere nævnt blev det i Klagenævnet for Udbud afgjort, at ambulancekørslen skulle sendes i udbud. I forbindelse med dette udbud valgte Region Midtjylland at adskille ambulancekørsel og liggende patientkørsel. Derudover valgte Regionen at dele ambulancekørslen op i otte geografiske områder samt at inddele den liggende patientkørsel op i fem delområder. Ved at lave delområder ønskede Regionen at øge sandsynligheden for konkurrence på markedet, således at også små udbydere havde mulighed for at byde på opgaven. Udbudsbekendtgørelsen blev offentliggjort den 4. februar 2008 (www.rm.dk, 2008), og fristen for modtagelse af bud eller ansøgning om deltagelse var sat til d. 29. maj 2008 kl. 12.00 (RegionMidtjylland, 2008). Der blev afgivet fire tilbud for den akutte ambulancekørsel. De fire aktører var henholdsvis Falck, Responce, Samariten samt Samsø Redningskorps. Følgende kriterier var gældende da Region Midtjylland afgjorde aktørerne for den fremtidige ambulancekørsel: kvalitet (40 %), økonomi (40 %) og teknik/leverancesikkerhed (20 %). (Midtjylland, 2008). De tre kriterier var vægtet således, at kvalitet og leveringssikkerhed til sammen vægtede me- 26

re end prisen. Når de forskellige tilbud vurderes og tildeles, er det i sidste ende det mest fordelagtige tilbud, der vælges. Dette gøres for at sikre borgerne en korrekt udnyttelse af skattepengene. I Region Midtjylland var tilbudsvurderingen foregået ud fra et point-system, der gav de indkomne tilbud en karakter (RegionMidtjylland, 2008). Der blev givet karakter i de tre ovennævnte funktioner.tabel 1, evaluering af operatører til Region Midtjylland viser hvilke karakterer, de forskellige aktører har fået i de budte delaftaler. Delaftale Virksomhed Økonomi Kvalitet Teknik I alt Vinder Samariten Ambulans 7,2 39 17 63,2 Horsens Falck 10,94 36 20 66,94 Responce 37,6 23 11 71,6 Vinder Samsø Samariten Ambulans 15,07 39 17 71,07 Vinder Samsø Redningskorps 16,32 29 19 64,32 Samariten Ambulans 3,95 39 17 59,95 Djursland Falck 8,15 36 20 64,15 Vinder Samariten Ambulans 21,03 39 17 77,03 Vinder Århus Falck 17,47 36 20 73,47 Responce 37,95 23 11 71,95 Randers Viborg Samariten Ambulans Samariten Ambulans 11,72 22,62 39 39 17 17 67,72 78,62 Vinder Falck Falck 13,13 20,04 36 36 20 20 69,13 Vinder 76,04 Samariten Ambulans 10,99 39 17 66,99 Holstebro Falck 18,09 36 20 74,09 Vinder Samariten Ambulans 11,34 39 17 67,34 Herning Falck 16,32 36 20 72,32 Vinder Responce 33,43 23 11 67,43 Tabel 1, evaluering af operatører til Region Midtjylland Som det fremgår af tabellen, var det virksomhederne med den højeste score, der fik tildelt det udbudte område. På baggrund af disse kriterier valgte Forretningsudvalget i Region Midtjylland at udlicitere opgaven til følgende tre aktører: Samariten Ambulans AB, Responce A/S og Falck Danmark A/S. Delaftalen i Horsens blev vundet af Responce, medens delaftalerne i Herning, Holstebro, Randers og Djursland blev vundet af Falck Danmark A/S (www.rm.dk, 2008). Samariten fik tildelt tre delaftaler; Samsø, Århus og Viborg. Dette skete eftersom Samariten kunne præsentere det mest fordelagtige tilbud, som beskrevet ovenfor. Da regionen havde valgt denne form for udvælgelse af virksomheder, kan det illustreres i de konkrete tal som præsenteret ovenfor. Der hersker derfor ingen tvivl om, hvordan en vinder af en delaftale skal vælges. 27

Da Samariten af forskellige årsager alligevel ikke kunne stille med den krævede kapital, måtte de trække sig fra aftalerne. Region Midtjylland besluttede derefter at vælge nr. to. Det har resulteret i, at Samsø vil blive drevet af Samsø Redningskorps, og de resterende af Samaritens områder vil blive varetaget af Falck. Som tidligere nævnt i Bilag 1, Regionerne anvendte Region Hovedstaden med succes kontrolbud. Af Region Midtjyllands udbudspolitik fremgår det således: Region Midtjylland ønsker at kunne give den bedst mulige service til borgerne og skabe en situation, hvor leverandører og Region Midtjylland konkurrerer om at levere den bedste ydelse til gavn for såvel borgere som medarbejdere i regionen. I forbindelse med udbud, der kan føre til udlicitering af en opgave, vil Region Midtjylland derfor altid vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde et kontrolbud på opgaven. Hvis det viser sig, at Region Midtjylland selv løser de udbudte opgaver mest fordelagtigt, vil opgaven skulle varetages af regionen selv. Dette betyder, at regionen, i tilfælde af de fandt det nødvendigt, ville anvende kontrolbud. Da dette ikke skete, kan det konkluderes, at de ikke fandt det nødvendigt, og dermed blot kunne nøjes med karaktergivningen. 3.1.3. Sammenfatning af købere Køberen, også kaldet ordregiver i udbudsmaterialet, er Region Midtjylland. I samarbejde med de andre regioner, har Region Midtjylland udarbejdet deres udbudsmateriale og valgt deres udbudsproces. Region Midtjylland udførte et begrænset udbud med prækvalificering. Køberen, Region Midtjylland udvalgte tre virksomheder, de mente havde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Disse var Falck, Responce og Samariten. Samariten var alligevel ikke i stand til at stille med den krævede kapital, og derfor blev 2. prioriteterne valgt i stedet. Disse var Falck og Samsø Redningskorps. 4. Ny branchestruktur Efter udbudsprocessens afslutning endte Region Midtjylland med at tildele de otte områder til i alt tre forskellige aktører. Disse er Falck, Responce og Samsø Redningskorps. 4.1. Aktører på markedet efter udbudsrunden De tre aktører på markedet er Falck, Responce og Samsø Redningskorps. En gennemgang af disse vil fremgå i det følgende. 28

4.1.1. Falck Falck er beskrevet i afsnit 2.1.1.2.3. Falck Danmark A/S. Falck fik tildelt områderne Herning, Holstebro, Randers, Djursland, Århus og Viborg og endte op med en markedsandel på 84 %, hvilket svarer til et fald på 5 % point. Under udbudsprocessen nåede Falck at opkøbe en konkurrent, det svenske firma Ulfab. Denne virksomhed nåede at blive prækvalificeret, men blev få dage inden tilbudsvurderingen opkøbt. 4.1.2. Responce A/S Responce er et nyetableret dansk firma, der i 2007 blev grundlagt med det formål at drive ambulancetjeneste. Firmaet er placeret i Holsted. Ejerskabet og initiativtagerne bag Responce A/S er EMS Vejen, Promedica Rettunsdienst Gmbh, DanHolding Aps og Visionvest A/S. (www.rm.dk, 2009) Deres mission og vision er tanken om næste generations ambulancetjeneste. Dette udmøntes i, at de ønsker at sætte en moderne og tidssvarende standard med nyeste teknologi og vidensdeling på området. I dag driver Responce endnu ikke ambulancekørsel, men de har vundet delaftalen Horsens i Region Midtjylland, hvor Responce står klar med en ny type specialbygget ambulance kaldet FHE 7, der er udstyret med ny teknologi og logistiksystemer indenfor det præhospitale område. Responce A/S har et strategisk tæt samarbejde med det private tyske ambulanceselskab Promedica Rettungsdienst Gmbh, der råder over halvtreds ambulancer på ni stationer, samt en døgnbemandet alarmcentral. (www.responce.dk, 2009) 4.1.3. Samsø Redningskorps Efter udbudsrundens afslutning havde Samsø Redningskorps ikke vundet deres søgte delområde Samsø. Efter Samaritens tilbagetrækning endte Samsø Redningskorps alligevel med at få ambulancetjenesten på Samsø og bibeholder dermed deres markedsandel på ca. 2 %. Deres bemanding og andre specifikationer er fortsat uændret og er derved det samme som før udbudsrunden. 4.2. Koncentrationsmål efter udbudsrunden Som tidligere nævnt havde Falck en markedsandel på 90 % inden udbudsrunden i Region Midtjylland. Efter udbudsrunden havde Falck mistet en stor del og var helt nede på 55 %, idet Samariten og Responce havde vundet de resterende 45 %. Efter Samaritens tilbagetrækning endte Falck med en markedsandel på 85 %, hvilket ligger forholdsvist tæt på deres tidligere markedsandel. 7 Fremskudte Hospitals Enheder 29

Følgende markedsandele gjaldt efter udbudsrunden, første gang: Falck: 55 % Samariten: 31 % Responce: 14 % Følgende markedsandele gjaldt efter udbudsrunden, endeligt: Falck: 84% Responce: 14% Samsø Redningskorps: 2% For at se på ændringen af intensiteten på ambulancemarkedet i Region Midtjylland, beregnes der et mål for HI indekset af alle tre markedsandele 8 : Indekstal for markedet inden udbudsrunden: 90 8 2 8.168 Indekstal for markedet efter udbudsrunden: 55 31 14 4.182 Indekstal for markedet efter udbudsrunden, endeligt: 84 14 2 7.256 Det kan altså konkluderes, at branchen før udbudsrunden har haft en meget skæv fordeling af markedsandele. Efter udbudsrunden har intensiteten på markedet ændret sig betydeligt fra et indekstal på 8.168 til 4.182 for til sidst at ende på et indekstal på 7.256, da Samariten var blevet fritstillet. Det kan konkluderes, at der stadig eksisterer en skæv fordeling, og at ambulancemarkedet er højt koncentreret., Det kan yderligere konkluderes, at der efter afgørelsen af udbudsrunden var sket en betydelig ændring af markedsandele og dermed også i koncentration på markedet, der stadig var højt koncentreret, men med et stort fald i indekstallet. Da denne ændring imidlertid ikke vedblev, idet Samariten blev løst fra deres kontrakter, endte markedet med et koncentrationsmål på 7.256, der ligger lidt under det opnåede indekstal inden udbuddet. Det kan endeligt konkluderes, at der ikke er sket den store udvikling i koncentrationen på ambulancemarkedet, der stadig ligger på et meget højt niveau. Koncentrationsmålet er en god indikator for konkurrencen på markedet. På baggrund af de fremkomne indekstal og det konstaterede fald er det dog imidlertid ikke nok til at kunne konstatere en væsentlig ændring af koncentrationen og dermed konkurrencen på ambulancemarkedet. 8 De anvendte procentsatser for markedsandele beror på tal oplyst fra Falck, og er ca. tal. 30

4.2.1. Aktørernes position Ovennævnte virksomheder klassificeres alt efter hvilken rolle de spiller på markedet. Vi vælger ligesom under koncentrationsmålet før udbudsrunden at se på de roller, aktørerne havde under de to forskellige stadier. En oversigt kan findes i bilag 6: Markedsstruktur. Først ses på aktørernes position lige efter udbudsrunden, hvor Samariten havde vundet en stor del. Virksomhedernes position var som følger: Falck klassificeres stadig som markedsleder, med en markedsandel på 55 %. De blev dog tæt forfulgt af Samariten med en markedsandel på 31 %, dermed indtog de en position som markedsudfordrer. En markedsudfordrer kendetegnes ved at ville udfordre markedslederen. Samariten gjorde brug af en Frontal Attack strategi (Kotler, et al., 2006), hvor de prøvede at matche markedslederens pris, samtidig med at de angreb dem på samtlige udbudte delområder. Responce indtager med en markedsandel på 14 % en position som markedsnicher. De ønsker at være fleksible og teknologisk udviklende hvilket er muligt ved at indtage en lille del af markedet. Efter udbudsrunden, endeligt: Falck indtager positionen som markedsleder med en markedsandel på ca. 74 %. Responce bibeholdte de 14 % og derfor stadig positionen som markedsnicer, Endeligt endte Samsø Redningskorps med deres hidtidige 2 % og indtager selvsagt samme position, markedsnicher, som inden udbuddet. Konkluderende kan det siges at aktørernes position i markedet ikke har ændret sig betydeligt. Det eneste skifte der er forekommet, er fra en markedsnicer, REKO, over til en anden markedsnicer, Responce. 5. Praktisk undersøgelse I det følgende redegøres der for, hvordan den praktiske undersøgelse er gennemført og hvilke resultater, der er nået frem til. Desuden argumenteres der for årsagen til valget af kvalitativ metode frem for kvantitativ. 5.1. Kvalitativ metode Man kan ikke sige, at spørgeskemaundersøgelser er bedre end interviews trods de statistiske konklusioner, man kan drage heraf. Det kommer derimod helt an på, hvordan situationen er, og hvad man ønsker at undersøge. Når man anvender kvalitativ metode frem for kvantitativ, er der flere muligheder for fleksibilitet og åbne spørgsmål. Alt efter hvilket svar man får, vil man kunne stille 31

spørgsmål, der har forbindelse til tidligere svar. Denne mulighed giver et interview, der er mere tilpasset til situationen, end hvis man anvender spørgeskemaer. Ved interviews får man endvidere mulighed for at se informanten og derefter handle efter dennes reaktion. Man får mulighed for at gennemskue, hvornår dette er et svært emne, og hvornår informanten har svært ved at svare. Alt dette kan man læse ud fra kropsprog, der er en væsentlig faktor i kvalitativ metode. Hvor kvantitativ empiri er det, der kan erfares i tal, størrelses- og mængdeforhold, er kvalitativ empiri derimod svær at sige noget generelt ud fra. Statistiske analyser er altså udført at kvantitative undersøgelser. Dette er en af ulemperne ved kvalitativ analyse, da man ikke kan konkludere noget (Kvale, et al., 2008). En kvantitativ analyse ville ikke tjene til undersøgelsens formål, idet et meget begrænset antal personer har den nødvendige viden og interesse indenfor undersøgelsens og opgavens problemstilling. Da der i denne opgave endvidere ønskes udtalelser og svar på åbne spørgsmål, vil kvalitativ metode være mest optimal at benytte. 5.2. Researchdesign I undersøgelsen vælger vi at tage udgangspunkt i et cirkulært researchdesign. Denne form for kvalitativ undersøgelse giver mulighed for at gå tilbage i processen og ændre, således at selve undersøgelsen hele tiden bliver tilpasset de fundne resultater. Der kan omformuleres, således at der bliver taget hensyn til konstruktionen af realiteten. Dermed opnås en mere dynamisk proces, der tilpasses den givne situation (Flick, 2006). Research design is a plan for collecting and analyzing evidence that will make it possible for the investigator to answer whatever questions he or she has posed. The design of an investigation touches almost all aspects of the research, from the minute details of data collection to the selection of the techniques of the analysis (Ragin, 1994 s. 26) Citatet ovenfor er af Charles C. Ragin, en kendt amerikansk professor ved Arizona University inden for sociologisk og politisk videnskab. I dette citat forklarer han, hvad et researchdesign er, og hvad det består af. Ifølge Ragin er et researchdesign en plan for at indsamle og analysere materiale som gør det muligt at svare på det ønskede spørgsmål. I det følgende gennemgås vores researchdesign. 32

5.2.1. Mål med den praktiske undersøgelse Det praktiske mål med undersøgelsen er at klarlægge konkurrencesituationen på ambulancemarkedet efter udbudsrunden, hvor der især ønskes at undersøge de adgangsbarrierer, der måtte være på ambulancemarkedet. Vi vil undersøge, om strukturen har ændret sig på ambulancemarkedet efter udbudsrunden. 5.2.2. Formulering af spørgsmål Vi skal formulere undersøgelsesspørgsmål i konkrete termer med det formål at klarlægge, hvad vi vil undersøge. Jo mindre vi tydeliggør vores undersøgelsesspørgsmål, jo større er risikoen for, vi får så enorme mængder informationer, at det bliver besværligt at analysere interviewet. Vi skal derfor have en klar ide om, hvad interviewet skal handle om, men samtidig være åbne overfor nye og overraskende resultater. Vores ønsker med interviewene er forskellige, da vi ønsker forskellige synspunkter fra hver respondent. Årsagen til de valgte informanter står skrevet i afsnittet 5.3.2. Udvælgelse. 5.2.2.1. Typer af undersøgelsesspørgsmål Når man laver en spørgeramme skelner man mellem to typer undersøgelsesspørgsmål. Den første type spørgsmål beskriver tilstande, samt hvordan disse tilstande er opstået og fastholdt. Herved kan spørgsmål som: hvilken type, hvor ofte, strategier og årsager opstå. Den anden type undersøgelsesspørgsmål beskriver derimod processer og handler derved om, hvordan noget udvikler sig og ændrer sig samt årsagerne til dette(flick, 2006). Interviewene i denne opgave vil i høj grad være procesbeskrivende. Årsagen til dette kan findes i opgaveformuleringen, der lyder hvilken konkurrencemæssig udvikling har udbudsrunden haft på det danske ambulancemarked?. Interessen ligger derfor i en proces, hvor vi ønsker at kende til udviklingen, fremtiden og årsagen til denne ændring. 5.3. Interview Et interview består i at rekonstruere subjektive teorier, som informanten har en kompleks viden om. Denne viden indeholder antagelser, der er eksplicitte og øjeblikkelige, hvilket informanten kan udtrykke spontant ved at svare på et åbent spørgsmål. Under interviewet er indholdet af den subjektive teori rekonstrueret. Spørgerammen nævner flere emneområder, som er introduceret ved åbne spørgsmål. 33

Idet vi har mulighed for at gå ind og ændre i strukturen af spørgsmålene, vil det være semistrukturerede interviews. Vi holder os derved til den udarbejdede spørgeramme, men har mulighed for at tilpasse spørgsmålene undervejs i interviewet. 5.3.1. Ekspertinterview Ekspertinterview er en speciel form for semistruktureret interview. Kendetegnene for ekspertinterviewet er, at det ikke er den enkelte informant, der er i fokus, men derimod dennes ekspertise indenfor et specielt område. Eksperten bliver integreret i undersøgelsen, ikke som et enkeltstående tilfælde, men derimod for at repræsentere en gruppe. For vores vedkommende vil eksperterne repræsentere hhv. Region Midtjylland og Falck. Dette uddybes senere i afsnit 5.3.2. Udvælgelse. I denne form for interview er mængden af potentiel relevant information, der gives af informanten, mere begrænset end andre former for interviews. Der bruges en spørgeramme til at lede interviewet i den rigtige retning og derved at undgå irrelevante emner. Spørgerammen sikrer en god rettesnor, men hindrer ikke, at spørgsmålene kan ændres i løbet af processen, så de tilpasses informantens oplysninger. Denne spørgeramme findes længere nede i opgaven. Det er vigtigt, at intervieweren gør det klart, at denne har tilegnet sig viden om interesseområdet/emnet, for at denne form for interview skal lykkedes. Fortolkningen af denne type interviews har til formål at analysere og sammenligne indholdet af ekspertens viden. (Flick, 2006) 5.3.1.1.Kritik af ekspertinterviews Ifølge Meuser and Nagel er en af de store faldgrupper i ekspertinterviews, hvis intervieweren ikke formår at afgrænse og vejlede interviewet samt dennes informant til interesseområdet. Desuden er et af problemerne, der kan opstå ved ekspertinterviews, hvis det viser sig at den valgte informant ikke er den rette person med den rette viden, som først antaget. Et andet problem kan være hvis informanten, i stedet for at tale om interesseområdet, taler om interne konflikter, intriger eller generelle konflikter i branchen. Hvis informanten skiftevis svarer som ekspert og privatperson medfører det, at ekspertviden kan gå tabt, eftersom informationen vil bære præg af ekspertens personlige holdninger. Vi vil så vidt muligt forsøge at lede interviewet i den rigtige retning og dermed undgå ovennævnte problemer. 5.3.2. Udvælgelse Inden vi valgte, hvilke informanter vi ville gøre brug af, undersøgte vi, hvilke ansatte der havde den ekspertise på området, som vi ledte efter. Ved at skrive e-mails til de forskellige parter, fandt vi 34

frem til de mest kompetente mennesker med kendskab til ambulancemarkedet og udbudsrunden. Dermed undgås et af de kritikpunkter beskrevet i foregående afsnit. For at få et mere objektivt syn på selve adgangsbarriererne og på udbudssituationen generelt vælges det at foretage interviews med forskellige aktører på markedet samt med Region Midtjylland. De valgte aktører er Falck, en veletableret virksomhed, der hidtil har haft en monopollignende funktion på markedet, samt Responce, der er en helt nyoprettet virksomhed, som har skullet byde på områder, de ikke hidtil har haft erfaringer på. Årsagen til, at vi har valgt at gennemføre et interview med Region Midtjylland, er at få et indblik i kompleksiteten i udbudsprocessen set med udbyders øjne. Udvælgelsen af tre så forskellige informanter gøres med henblik på at få så mange aspekter og synspunkter frem og dermed mindske det subjektive syn. Vores respondenter til den kvalitative undersøgelse blev: Region Midtjylland: Vores respondent for Region Midtjylland er Morten Helleberg, som er kontorchef i det, der nu hedder Hospitalsøkonomi, men som under udbudsprocessens forløb hed Præhospital og Beredskab. Han har tidligere arbejdet i hospitalsvæsenet og været ansat i Region Midtjylland siden 2006. Falck Danmark A/S: Da Falck efter udbudsrunden stadig sidder med en dominerende markedsandel, ønskede vi at få svar på, hvordan de opretholder deres position på markedet. Endvidere var det interessant at undersøge, hvordan de har oplevet udbudsprocessen og hvilke konklusioner, de har kunnet drage af denne. Vi fik kontakt til Falck Danmark A/S, hvor divisionsdirektør Lars Vester indvilligede i at stille op til interview. Vi valgte at tage kontakt til netop Lars Vester, da vi forinden havde læst en del af det udbudsmateriale som var offentliggjort af Regionen. Her fremgik hans navn i forbindelse med udbuddet, og det var tydeligt, at han havde haft en betydningsfuld rolle i forhandlingerne. Vi havde dermed fundet en, der var ekspert på området, og som havde haft medindflydelse på beslutningerne. Responce: Det var ikke muligt for os at få et interview med Responce. Vi fik derimod lov til at deltage i et informationsmøde. Dette møde foregik i den afsluttende del af skriveprocessen, hvorfor mødet har et særskilt afsnit; 6.1. Informationsmøde hos Responce. 35

5.3.3. Udarbejdelse af spørgeramme En spørgeramme fungerer både som en vejledende tjekliste for interviewerne, samt som et middel til at holde en god diskussion i gang. Ved hvert af de udførte interviews startede vi indledningsvist med at præsentere os selv, samt hvad opgaven skal bruges til, og hvem der får adgang til den. Dette blev gjort for at respondenten er informeret om, at andre parter også vil få adgang til den. Derefter spurgte vi kort ind til respondentens titel, funktion i forhold til udbudsprocessen, samt hvor lang tid vedkommende har arbejdet der. Generelt er spørgsmålene stillet med henblik på at kunne analysere og komme med svar til vores problemformulering. Der er ikke stillet de samme spørgsmål til vores to respondenter, da de ikke har den samme tilgangsvinkel til emnet. De stillede spørgsmål vedrører alle samme emner, og vil således kunne blive holdt op mod hinanden. Derved fremkommer en mere objektiv analyse, der belyser alle sider af sagen. Da vores respondenter har hver deres funktion med hver sit formål i vores analyse, er udarbejdelsen af spørgeramme opdelt i to: 5.4. Spørgeramme til Region Midtjylland Spørgsmålene kan deles op i følgende hovedområder: Udbudsprocessen Konkurrence/Adgangsbarrierer Markedsandel Nedenfor ses spørgerammen med de stillede spørgsmål, samt en opfølgning for, hvorfor vi ønsker at stille netop de spørgsmål: Spørgsmål 1: Kan du give en kort beskrivelse af, hvordan udbudsprocessen er foregået? Spørgsmål 2: Hvordan har du oplevet processen omkring udbuddet? Spørgsmål 3: 36

Fandt I det nødvendigt med en prækvalifikation? o I forhold til det antal virksomheder der afgav et tilbud? Ad spørgsmål 1, 2 og 3: Disse spørgsmål stilles med henblik på udbudsprocessen. Vi ønsker at få Morten Helleberg til kort at beskrive processen, for dermed at kunne tilse om de vigtigste ting angående udbudsprocessen er medtaget. Derudover ønsker vi at høre, hvordan Region Midtjylland og han som kontorchef har oplevet udbudsprocessen. Herunder om prækvalifikation, tilbudsvurderingen, aktører, bestemmelser og det tidsmæssige. Derefter spørges der til nødvendigheden af prækvalifikationen. Her ønskes at vide, om det var nødvendigt, og hvorfor de valgte at prækvalificere. Desuden vil vi høre, om man efterfølgende ville have valgt at lave et udbud uden prækvalifikation med det antal af aktører, der viste sig at være. Dette gøres for at se om processen var tilfredsstillende. Spørgsmål 4: Har I i Region Midtjylland haft en vis skepsis over at skulle sende en funktion som ambulancetjenesten i udbud? o Og i så fald i hvilken forstand? Ad spørgsmål 4: Dette spørgsmål stilles for at få klarlagt hvilket syn Regionen har på udbuddet. Dvs. om de har en mere positiv eller negativ indstilling. Det ønskes også belyst, da der kan være flere samfundsmæssige aspekter i at sende en sådan funktion i udbud. Spørgsmål 5: Har I evalueret udbudsprocessen? Ad spørgsmål 5: Dette ønskes belyst, da vi ikke har kunnet finde nogen evalueringer fra regionen. Derudover ønskes det, hvis der er foregået en evaluering, at vide udfaldet af denne. Spørgsmål 6: Målet med udbuddet har været at sikre høj kvalitet og effektiv udnyttelse af ressourcerne samt at sikre sammenhængen og koordination i ambulancetjenesten. (RegionMidtjylland, 2009) o Mener du dette er lykkes? 37

o Vil du i lyset af dette mål se udbudsprocessen som en succes? Ad spørgsmål 6: Her ønsker vi at undersøge, om det er lykkes regionen at opnå deres opstillede mål og om udbuddet set i lyset af dette, var succesfuldt. Spørgsmål 7: Har situationen med Samariten gjort, at I har overvejet at ændre kravene i næste udbudsrunde? Ad spørgsmål 7: Dette spørgsmål stilles med henblik på, at Samariten der havde vundet flere delområder, måtte fritstilles fra deres kontrakt, da de ikke kunne stille med det krævede kapital. Her ønsker vi at få belyst, om der fra regionens side er sket nogle fejl, om der er blevet overset faresignaler, eller om de efterfølgende kunne have skærpet kravene f.eks. med et sikkerhedskrav. Regionerne sendte ambulancekørslen i udbud i samme tidsperiode. Dette har været kritiseret og derfor ønskes det at vide, hvordan regionens syn har været på dette. Spørgsmål 8: Har udbuddet lettet på konkurrencen? o Og i hvilken forstand? Spørgsmål 9: Har udbuddet haft nogen indflydelse på prisen? Ad spørgsmål 8 og 9: Disse spørgsmål har til formål at afdække, hvordan konkurrencen på markedet er efter udbudsrunden, og om regionen mener, at konkurrencen er øget med skiftet i aktører. I de fleste tilfælde vil øget konkurrence have indflydelse på prisen, der alt andet lige vil falde. Spørgsmålet omkring pris stilles med henblik på at få prisniveauet at vide, idet priserne er hemmeligholdte, for dermed at kunne holde det op mod antallet af aktører. Spørgsmål 10: Hvad tror du, er de største barrierer for en ny aktør, der ønsker at komme ind på markedet? Spørgsmål 11: Har I gjort noget for at mindske adgangsbarriererne? 38

Spørgsmål 12: Har du nogen forslag til, hvordan man ellers kan sænke adgangsbarriererne og derved åbne for konkurrencen? Spørgsmål 13: Har du oplevet nogen problemer, som de små virksomheder har beklaget sig over? o urimelige krav eller krav, som små virksomheder har svært ved at opfylde Ad spørgsmål 10,11, 12 og 13: Af disse spørgsmål ønsker vi at finde de adgangsbarrierer, regionen har stødt på i forhold til nye aktører. Derudover ønskes det belyst, hvad regionen har gjort for at mindske adgangsbarrierer, for derefter at kunne analysere regionens tiltag. Spørgsmål 12 bruges til at indikere de stadigt eksisterende adgangsbarrierer. Spørgsmål 13 stilles, fordi regionen har haft nærkontakt med de små virksomheder og har derfor haft mulighed for at identificere de problemer, de små virksomheder har haft, der kan ses som adgangsbarrierer. Spørgsmål 14: Hvordan vil du beskrive Falcks position på markedet? Ad spørgsmål 14: Falck har en meget stor markedsandel, og vi ønsker at nå frem til, hvordan Regionerne ser denne position. Det ønskes bl.a. belyst, om de ser Falck som en dominerende virksomhed, og om de mener Falck har en magt i form af at være markedsleder. Spørgsmål 15: Har du nogen ide om hvor stor Falcks markedsandel er efter Samaritens tilbagetrækning? (før udbud var den 85 %, og derefter var den 55 % ifølge Region Midtjyllands hjemmeside) Ad spørgsmål 15: Dette spørgsmål stilles udelukkende for at finde ud af, hvor stor markedsandel Falck har fået efter udbudsrunden og Samaritens tilbagetrækning. Dette gælder hele Danmark såvel som i Region Midtjylland, der er vores største interesseområde. 39

Spørgsmål 16: Tror du, det bliver et problem for Responce at finde ambulancereddere? Ad spørgsmål 16: I pressen er der skrevet en del om, at det vil være svært for Responce at ansætte reddere, især fordi Falck, ifølge nogen, har tænkt sig at holde på sine reddere. Da regionen løbende holder sig opdateret angående status på uddannelse af reddere osv. har de en føling med dette. Spørgsmålet stilles for at se, om dette må ses som en adgangsbarriere for nye aktører. 5.5. Resultat af interview med Region Midtjylland Interviewet med Region Midtjylland er fastholdt under rammerne: Udbudsprocessen Konkurrence/adgangsbarrierer Falck og markedsandel Hjemtagning af ambulancekørsel I forhold til den originale spørgeramme, er der tilføjet et emne, hjemtagning af ambulancekørsel. Dette emne blev dannet under interviewet, idet det ikke var med i den oprindelige spørgeramme. Vores analyse vil derfor indeholde ovenstående fire emner. Under interviewet kom vi frem til følgende om Morten Helleberg: Hans funktion i forhold til udbudsprocessen har som kontorchef for Præhospital og Beredskab været at varetage sekretariatet omkring udbuddet af ambulancetjenesten. Han har været med siden det hele tog fart og dermed gennem hele beslutningsprocessen. Derved har han uden tvivl været involveret og har stort kendskab til hele udbudsrunden i Region Midtjylland. 5.5.1. Udbudsprocessen Morten Helleberg fortalte at fem virksomheder søgte om at blive kvalificeret til at afgive tilbud: Falck, Samsø Redningskorps, Samariten, Ulfab og Responce. Heraf blev alle fem virksomheder prækvalificeret. Regionen valgte at gennemføre en prækvalifikation, idet ambulancekørsel er et vitalt område med en vigtig sundhedsfaglig del. Derfor ønskede regionen at have føling med de virksomheder, der eventuelt skulle ind og overtage områder, der hidtil havde været varetaget af Falck. 40

Falck er den primære ambulanceoperatør i Region Midtjylland, hvor de også varetager vagtcentralfunktionen, indtil de nye kontrakter træder i kraft. Vagtcentralfunktionen bliver under de nye kontrakter hjemtaget af regionen, der selv skal varetage denne funktion. Det har endvidere været drøftet, om regionen også selv skulle varetage ambulancetjenesten, men dette bliver ifølge Morten Helleberg først relevant, næste gang ambulancetjenesten skal udbydes, da det i første omgang er vigtigst at få vagtcentralen op at køre. Situationen med Samaritens fritstilling har ikke gjort, at regionen har tænkt sig at ændre kravene til entreprenørerne. Regionen havde bedt om alle de ting, der kunne bedes om ved prækvalificeringen, og der var ifølge Morten Helleberg ikke nogen faresignaler. Grunden til at det ikke lykkedes Samariten at stille med det nødvendige kapital, mener Morten Helleberg er fordi, det er en familievirksomhed drevet af familien, der ikke har ønsket at afgive magten til en international kapitalfond. I forhold til at regionerne kørte udbudsrunderne næsten samtidig, mener han at dette har været en fordel for regionerne, der har kunnet bistå hinanden. Ved næste udbudsrunde vil der ikke være sammenfald, da kontrakternes længde er forskellig fra region til region. 5.5.2. Konkurrence/adgangsbarrierer Region Midtjylland har kørt et udbud baseret på konkurrence. Dvs. at de forventede, at der skulle komme konkurrence på området. Morten Helleberg mener hertil, at selvom man godt kunne have ønsket sig flere konkurrenter, end dem der var, har man opnået konkurrence. Dette skyldes især, at der i Region Midtjylland er kommet en ny aktør, Responce, der skal køre et relativt stort område. Morten Helleberg mener også, at udbuddet har haft indflydelse på prisen. Sammenlignet med de andre regioner, har Region Midtjylland fået billigere priser. I forhold til de tidligere kontrakter med Falck kan man sige, at det dels bliver dyrere med de nye kontrakter og alligevel bliver de mere økonomisk fordelagtige 9. Dette skyldes, at aftalen med Falck var variabel og løbende stigende. Det første år med de nye kontrakter bliver dyrere, hvor der er et grundbeløb, der er fastlagt for hver enkelt kontrakt. Her er der kun enkelte elementer, der er variable. Set i forhold til den tendens der har været, hvor priserne har været stigende med omkring 10 % per år, så kan man godt regne med, at det bliver mere fordelagtigt med de nye kontrakter i længden. Morten Helleberg pointerer dog at økonomien kun udgjorde 40 % af bedømmelseskriterierne. 9 Til denne kommentar tegner Morten Helleberg en graf for at illustrere, hvad han mener. Denne graf er gengivet i opgaven som Figur 4, Prisniveau for ambulancekørsel i Region Midtjylland 41

Til spørgsmålet om hvilke barrierer Region Midtjylland har set hos de små virksomheder, svarer han at: Samariten har sagt, at de gerne ville have samme overenskomster som Falck. Desuden nævner han bankernes tilbageholdenhed, der har været svært medvirkende til, at virksomhederne har haft finansielle problemer. For de valgte entreprenører er dette dog faldet på plads nu. I og med at der ligger en beskyttelse for dem, der byder ind i et EU-udbud 10, mener Morten Helleberg, at der ikke har været nogen politisk indblanding, heller ikke i beslutningsprocessen. Der har i Region Midtjylland ikke siddet politiske personer i bedømmelseskomiteen. Til gengæld siger Morten Helleberg, at fagforeningerne har visse politiske forbindelser. Generelt mener han, at regionen har prøvet at køre et nuanceret udbud, hvor ingen aktører blev foretrukket frem for andre. Til spørgsmålet om hvordan man kan sænke adgangsbarriererne, svarer han: ved at dele delområderne ind i flere områder, eksempelvis 20. Der er dog både for og imod dette forslag, da det ville være meget administrativt krævende. Desuden mener han, at regionen kunne have gjort udbuddet mere synligt overfor potentielle aktører. Udbuddet er blevet offentliggjort i EU-Tidende, men han mener, at det nok er begrænset, hvor mange der læser i EU-Tidende. Morten Helleberg fortæller, at det har været muligt for virksomhederne at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Hvis de har haft svært ved at prissætte, har de haft mulighed for at tillægge det i prisen. Ellers har de kunne tage forbehold for det i deres tilbud. Til spørgsmålet om hvorfor det er så svært for nye aktører at komme ind på markedet, svarer Morten Helleberg: det er et meget komplekst område, der også afhænger af fagforeningerne. Fagforeningerne har meget at skulle have sagt, da man ikke kun skal have det store kørekort, men at man også skal have en lang uddannelse bag sig. De uddannelseskrav, der tidligere har været aftalt med Falck, kan også ses som en barriere. Dette er regionen dog ved at arbejde sig væk fra, hvorfor der bliver oprettet en styregruppe uden entreprenørernes indblanding. Desuden mener Morten Helleberg ikke, at det ikke bliver noget problem for Responce at ansætte reddere, selvom Falck passer godt på sine medarbejdere. 10 Ambulancekørslen har været sendt i et EU-udbud, hvilket Klagenævnet for Udbud har påbudt regionerne, hvis de vælger ikke at hjemtage ydelsen. Med et EU-udbud menes, at ambulancekørslen har været udbudt i hele EU. Dermed har aktører fra alle EU-lande haft mulighed for at byde ind på ambulancekørslen i Danmark. 42

5.5.3. Falck og markedsandel Falck har en stærk position på markedet, der ifølge Morten Helleberg er oparbejdet over mange års erfaringer og stor professionalisme. Med udbuddet mener han, at de er blevet konkurrenceudsat, især hvis Samariten ikke havde trukket sig, hvor Falck så kun ville have omkring 50 % af ambulancetjenesten i Region Midtjylland og dermed havde mistet store markedsandele i regionen. Han mener at ca. 1/6 del af ambulancetjenesten i regionen bliver varetaget af andre end Falck. 5.5.4. Hjemtagning af ambulancekørsel Under interviewet kom vi i tanke om et yderligere emne. Dette vedrører, om regionen kunne finde på at varetage ambulancekørsel selv. Morten Helleberg fortæller, at regionen havde haft det oppe til overvejelse, om de selv skulle varetage ambulancekørslen. Konklusionen blev dog, at regionen først og fremmest ville få hjemtaget vagtcentralfunktionen og få udarbejdet alt det udbudsmateriale, der var nødvendigt for at køre en udbudsproces. Når vagtcentralen er hjemtaget mener han dog, at man naturligt vil gå ind og se på, hvad regionen ellers selv kan varetage, herunder også ambulancekørslen. 5.6. Spørgeramme til Falck Spørgsmålene kan deles op i følgende hovedområder: Udbudsprocessen Konkurrencen Medarbejdere Nedenfor ses spørgerammen med de stillede spørgsmål, samt en opfølgning for, hvorfor vi ønsker at stille netop de spørgsmål: Spørgsmål 1: Hvad synes du om at ambulancekørslen er kommet i udbud? o Hvordan har du oplevet den? Ad spørgsmål 1: Spørgsmålet stilles med henblik på udbudsprocessen. Dette gøres for at høre, hvordan Falck har oplevet udbudsprocessen, og hvad Falck mener om, at den er kommet i udbud. Det er et meget åbent spørgsmål, hvor vi giver Lars Vester fri mulighed for at komme med et svar uden at lede ham i nogen retning. 43

Spørgsmål 2: Ser du nogle positive eller negative aspekter i den øgede konkurrence? Ad spørgsmål 2: Vi ønsker her at vide, om Falck er tilhænger af, at de er blevet konkurrenceudsat. Der er reelt set ikke kommet flere aktører på markedet i Region Midtjylland, men de har mistet markedsandele jf. afsnit 4.1.1. Falck Spørgsmål 3: Hvad mener du er Falcks fordele i forhold til konkurrenterne? Spørgsmål 4: Hvad er Falcks tiltag for at holde jeres position på markedet? Spørgsmål 5: Hvad tror du er årsagen til de mange tildelte områder til Falck? Ad spørgsmål 3, 4 og 5: Da Falck har en dominerende markedsandel, finder vi det relevant at vide hvad Falck mener, der er årsagen til de mange tildelte områder. Herunder vil vi vide, hvad der gøres aktivt for at holde positionen som markedsleder. Spørgsmål 6: Vi har set i jeres årsrapport (2006), at jeres markedsandel før udbudsrunden var på ca. 85 %. Ved du hvad den ligger på efter udbudsrunden? o Før og efter Samaritens tilbagetrækning Ad spørgsmål 6: Disse spørgsmål stilles udelukkende, fordi der ikke er noget materiale tilgængeligt på dette område. Årsagen til dette er selvfølgelig, at hele processen er så ny, og der derfor muligvis ikke er opgjort noget endnu. Vi ønsker derfor belyst, hvad markedsandelene var både før og efter Samaritens tilbagetrækning for at kunne anvende tallene til beregning af koncentrationsmål. Spørgsmål 7: Gør I noget for at holde på jeres medarbejdere? 44

o Hvad gør i? o Hvori ligger interessen i at holde på jeres medarbejdere trods de mistede områder? Spørgsmål 8: Angående uddannelse af ambulancereddere, så har det jo tidligere været varetaget af Falck. Nu har Responce overtaget en delaftale i Horsens, og har derfor brug for reddere. Kunne I finde på at afgive nogle af jeres elever samt reddere til Responce? Spørgsmål 9: Hvad hvis en af jeres elever kommer og spørger om han kan overføres til Responce, kan I så gå med til det? Ad spørgsmål 7, 8 og 9: Flere læste dokumenter tyder på en god personalepolitik hos Falck. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvad Falck gør for at holde på sine medarbejdere, samt hvorfor man ønsker at beholde de ansatte, selvom man har mistet en kontrakt. Den mistede kontrakt, vi hentyder til her, er kontrakten til Responce. Der har i medierne været store diskussioner om hvorvidt Falck ville gå med til at afgive sine reddere og elever til de aktører, der har vundet delaftaler. Hvis det er tilfældet, vil dette unægteligt være en stor adgangsbarriere. Spørgsmål 10: Hvad tror du er de største adgangsbarrierer på markedet? Ad spørgsmål 10: Dette spørgsmål stilles til den aktør, der har været på markedet i længst tid, og som har både stor national og international erfaring i at drive forretning på ambulancemarkedet. Derfor vil det være relevant at vide, hvad de mener, er de største barrierer for en operatør, der vil ind på det danske ambulancemarked. 5.7. Resultat af interview med Falck Efter behandling af interviewene fandt vi det nødvendigt at dele resultaterne op i følgende emner: Udbudsprocessen Konkurrencen Kontrolbud 45

Medarbejdere I forhold til den originale spørgeramme, er der tilføjet et emne, kontrolbud, som var et emne respondenten selv kom ind på. Vi fandt dette emne relevant i forhold til vores opgave og har derfor medtaget det i vores analyse. Spørgsmålene til dette samt svarene findes i bilag 5, Interview med Falck. Der vil altså kun blive analyseret på svarene og ikke spørgsmålene i sig selv. Lars Vester er divisionsdirektør og har ansvaret for Falck i hele Danmark. Han var meget involveret i udbudsprocessen i form af rådgivning og økonomisk kalkulation. Hos Falck er virksomheden delt organisatorisk op, således at det først er i sidste fase koncerndirektionen bringes ind i forhandlingerne. Det vil sige, at Lars Vester, som divisionsdirektør har ledt forhandlingerne, indtil de til sidst er blevet fremvist.. De fire ovennævnte emner bliver gennemgået og diskuteret i det følgende. 5.7.1. Udbudsprocessen Lars Vester er af den opfattelse, at det er en glimrende idé at få ambulancetjenesten i udbud. Gennem de seneste mange år er der blevet sagt om ambulancetjenesten i Danmark, at den er for dyr. Dog har Syddansk Universitet afprøvet den mod andre sammenlignelige lande, og der lå Danmark i midten. For Falck har det været svært at finde ud af, hvad prisen skal være, da de i mange år har været enespiller på det danske marked, bortset fra kommunale brandvæsener og en enkelt eller to små spillere på området. Derfor mener Lars Vester, at et ambulanceudbud har gjort, at man har fået tingene frem i lyset og på denne måde vist kompleksiteten og en retvisende pris på dette område. Lars Vester har oplevet selve processen som en fornuftig proces, der er blevet meget kompleks af at udbuddet er blevet delt op i regioner, hvorimod det førhen var rammeaftaler, der gjaldt hele Danmark. Udover at udbuddet er delt op i regioner, har hver enkelt region også sin egen metodik, der gør hver situation unik. Man kan ikke bare lave copy-paste, og derfor gør det situationen mere kompleks, end den tidligere har været. Derudover vil regionerne hjemtage vagtcentralfunktionen, der er den centrale del af en udrykning. Dette er også en vigtig faktor, der uden tvivl har kompliceret hele processen. 5.7.2. Konkurrencen Den øgede konkurrence blev især oplevet på Region Sjælland, hvor Falck mistede deres dele til Samariten. Det er Lars Vesters indtryk, at der er sket en fejl fra Samaritens side, og at de må have 46

regnet forkert. Årsagen til at Lars Vester er overbevist om dette, er fordi Falck har 125 mand mere i deres tilbud, og det har de gjort af en årsag. Som Lars Vester påpeger, så har man ikke 125 mand gående, hvis ikke det var nødvendigt, hverken i de nuværende kontrakter eller de nye. Dertil undrer Lars Vester sig over, at der har været krav om levering af kvalitetsmål og ambulancer, men at der ikke har været skrevet under på hvor mange ambulancer, der skal være. Når Samariten stiller op med 125 mand færre, er det derfor årsag til undren. Da Lars Vester bliver spurgt, om han ser nogle positive eller negative aspekter i den øgede konkurrence, er Lars Vester positiv overfor tiltaget. Han mener, at ved øget konkurrence, udvikler alle parter sig, og den vare, man skal levere, bliver man skarpere på. Men han påpeger samtidig, at hvis der ingen reel konkurrence er, som det ses for øjeblikket, så bør man arbejde hen mod en anden tilgang. Dette skyldes, at man ikke kan måle sig op af nogen, og kvaliteten er derfor ikke sammenlignelig. Eksempler på andre tilgange, man kan anvende, er offentlig-privat partnerskab eller noget beslægtet i den retning, hvor det offentlige kan få fuld indflydelse på de områder, de gerne vil have kontrol over. Falck ser deres fordele i forhold til konkurrenterne som den ældste spiller på markedet med mere end 100 års erfaring. Derved kender de til de problemstillinger, der er i dagligdagen, og hvilken form for tjeneste, der ligger i ambulancekørslen. Sammen med Sygehusvæsenet har Falck været medvirkende til at udvikle kompetencerne hos redderne, og derved ved de hvilken form for uddannelse, de skal have. Derfor er der en del problemstillinger, nye virksomheder, der nu også skal til at uddanne reddere, vil møde. Falcks markedsandel i Danmark er svær at konkretisere, men Lars Vesters bud er, at uden Region Sjælland ligger markedsandelen i slutningen af 70 %. Vinder Falck Region Sjælland, har Falck en større markedsandel, end de havde før udbudsrunden. Dette skyldes alene, at de har vundet mere i København og på Djursland. Lars Vester mener, der er flere adgangsbarrierer på ambulancemarkedet. For det første tror han, at tiden har noget at gøre med adgangen til markedet. For øjeblikket er det finanskrisen, der gør det svært at skaffe finansiering. Derved har man svært ved at stille med de mange ambulancer, som kræves. Derudover ligger der også know-how i at drive ambulancer. Ikke engang i udlandet er der ret mange store operatører, udover i USA hvor der er nogle få. Disse operatører har også været på markedet i mange år, og derfor kan ens eksistens på markedet også være en adgangsbarriere. 47

Falck holder deres position på markedet ved at være de bedste. Det er vigtigt at overholde kravene, således at når der bliver kaldt efter en ambulance, så kommer den og redderne leverer den bedst mulige ydelse til den tilskadekomne. Region Midtjylland og Region Sjælland er to forskellige regioner med to forskellige udbud. I Region Midtjylland skal man stille med to mand og en bil på visse tidspunkter, afhængigt af hvordan udbuddet ser ud. Hvis der sker nogle uforudsete omstændigheder, der gør det umuligt at stille med en ambulance med to reddere, må aktøren råde bod. Denne form for udbud og krav gør regnestykket væsentlig mere simpelt end ved Region Sjælland, hvor Regionen har bedt om et kvalitetsniveau, responstidsniveau og et maks. kvalitetsniveau opdelt i underområder. Derved skal entreprenøren selv give et bud, som de mener, er passende. Overholder man ikke kravene skal man også råde bod her. Falck havde ved hjælp af et softwareprogram regnet sig frem til, hvor mange flere reddere, de skulle have ansat for at møde Region Sjællands krav. Derved vidste Falck, at de skulle ansætte yderligere 45 mand til deres 380 mand store gruppe. 5.7.3. Kontrolbud Falck har ikke været nødt til at sænke priserne for at få tildelt flere områder. Lars Vester påpeger, at som han nævnte tidligere, så er det en god ide, at få hele ambulancetjenesten i udbud. Herved finder man ud af, hvad den rigtige pris er. Falck har givet den pris det koster, hverken mere eller mindre. Lars Vester påpeger endvidere, at de var meget tilfredse over, at kontrolbuddet der var lavet i Region Hovedstaden, lå meget tæt på Falcks bud i de forskellige områder. Kontrolbud vil sige, at udbyder har købt et konsulentfirma til at gennemkalkulere, hvad det koster at lave et ambulanceberedskab. Dette firma lavede beregningerne sideløbende med de andre aktører med nøjagtig samme vilkår. Derved havde Region Hovedstaden et godt billede af, hvordan prislaget lå, og hvad der var et realistisk bud. Grundet kontrolbuddet blev Falck valgt på samtlige af de områder, de havde budt på. Falck havde gerne set, at der var blevet ført kontrolbud i samtlige regioner, og har en forventning til at udbudsmaterialet, der er undervejs i Region Sjælland, vil have noget lignende. I sidste ende ligger ansvaret hos regionrådsformanden, hvis der sker en ulykke, og en ambulance udebliver. Derfor kunne man forestille sig at regionen også har en vis interesse i at opretholde kvaliteten og træffe de rigtige beslutninger. 5.7.4. Medarbejdere 48

Lars Vester tror ikke det bliver billigere, hvis regionerne overtager uddannelsen af reddere. Det er et valg, som regionerne kan vælge at tage, men det er langt fra sikkert det vil blive en succes, da den praktiske tilgang bliver anderledes. De seneste par år har der været en stor personaleomsætningshastighed, og det betyder, at det offentlige skal have nok, ellers får Falck og de andre aktører svært ved at fortsætte med at opfylde kvalitetskravene og deres responstider. Der blev spurgt ind til, om Falck kunne finde på at overgive deres elever til andre aktører, og dertil er Falck meget åbne. Årsagen til dette spørgsmål er, at eleven har et ansættelsesforhold, hvor det er en gensidig aftale for Falck og eleven. Problemet er, at man ikke kan flytte særlig meget på elever. Dette forklares i, at hvis man har mistet et område, er det begrænset, hvor langt geografisk set, en redder er villig til at flytte. Endvidere er det heller ikke sikkert, at den anden region har plads til dem. Hvis eleven derfor er interesseret i at skifte over til den nye leverandør, vil Falck efterleve dette. Hvis ikke Falck gjorde dette, ville det have negative konsekvenser for alle parter. Falcks personalepolitikker siger, at alle ledige stillinger internt i Falck, skal tilbydes de ansatte. Når Falck har vundet samtlige områder på liggende patientbefordring i Region Midtjylland, vil det betyde at der er mellem 90 og 100 stillinger, de så skal have tilbudt. Disse stillinger kræver ikke de samme færdigheder som ambulancereddere, og derved er redderne overkompetente til det arbejde. Derfor opfordrer Falck de ansatte til at opretholde deres kompetencer og beder dem genoverveje, om et skift over til en anden leverandør er en mulighed. Det bør dog påpeges, at overenskomsten ikke er på plads, og at det derfor er et svært område at udtale sig om. 6. Evaluering af de foretagne interviews. De valgte respondenter viste sig, at være yderst kompetente med den rette viden til at besvare vores spørgsmål. Morten Helleberg såvel som Lars Vester har begge været meget involverede i hele processen omkring udbuddet. I forhold til de ovenstående kritikpunkter af ekspertinterviews, jf. 5.3.1. Ekspertinterview, har vi som interviewere efterfølgende måttet erkende, at vi under interviewet med Lars Vester ikke har været i stand til at afgrænse interviewet til kun at omhandle vores interesseområde, Region Midtjylland. Dette skyldes, at vores respondent havde en bred viden om hele ambulancemarkedet i Danmark. Han var derved optaget af, hvad der var sket i Region Sjælland, og vi har ikke været opmærksomme på at få interviewet til igen at omhandle Region Midtjylland. Således har vi fået en mængde information om Region Sjælland og Region Hovedstaden, der kan bruges som baggrundsviden, 49

men ikke til eksemplificering af Region Midtjylland. Denne information har imidlertid vist sig at komme os til gode, da vi har kunnet bruge den til perspektivering. I interviewet med Morten Helleberg er det lykkes at holde fokus på Region Midtjylland. En af årsagerne til at det var lettere her, var han var ansat i netop denne region, og dermed ekspert på dette område. Dette interview er vi meget tilfredse med, og har fået en del viden til at kunne analysere videre. Det bør dog pointeres, at vi har fået tilstrækkelig information af begge respondenter om Region Midtjylland til at kunne fortsætte med analysen af konkurrencesituationen. 6.1. Informationsmøde hos Responce På Responces hjemmeside så vi d. 20. april, at Responce havde inviteret alle ambulancefolk til informationsmøde hos 3F i Horsens d. 22. april. På hjemmesiden stod således om mødets formål: På mødet vil ledelsen fra Responce give en uddybende orientering omkring virksomheden, herunder ejerskab, ledelsesstruktur, overenskomsten, ambulancerne, udstyr, stationerne, lægeenheden, kompetence udvikling, uddannelse og vort ønske om at skabe en spændende, nytænkende, udviklende arbejdsplads med den enkelte medarbejder i centrum (www.responce.dk, 2009). Vi fandt det yderst relevant at deltage i mødet, da Responce er en så nystartet virksomhed, at al information om dem er yderst sparsom. Der har endvidere været mange skriverier i pressen om problemer mellem 3F og Responce, og vi ville derfor også gerne høre hvordan det reelt var foregået i forbindelse med den nyindgåede overenskomst. På den baggrund kontaktede vi Finn Thranum, ambulancechef for Responce, for at få tilladelse til at deltage i mødet. 6.1.1. Afgrænsninger og kildekritik af mødet Pressefolk var ikke inviteret, og Finn Thranum måtte derfor forhøre sig blandt de forskellige instanser (3F, Ledelsen i Responce og tillidsmanden for Falck), om det var acceptabelt at lade os komme med. Dagen efter, d. 21. april blev vi ringet op og fik tilladelse til at medvirke til mødet, såfremt vi ikke videregav navne og svar på specifikke spørgsmål. Dette vil derfor, som tidligere nævnt i afgrænsninger, betyde at denne opgave ikke indeholder navne og udtalelser fra bestemte personer fra mødet hos 3F i Horsens. Det bør endvidere bemærkes, at mødet indledningsvist startede med at Finn Thranum præsenterede dagsordenen og fortalte de fremmødte, at vi var til stede og ikke havde til hensigt at bruge navne eller specifikke spørgsmål i vores opgave. Han oplyste desuden, at vi ikke var journalister, men derimod studerende ved Handelshøjskolen i Århus, der var interesserede i hele 50

ambulancesituationen og konkurrencen på dette marked. Han forsikrede dem derved om, at de kunne tale frit uden at være bange for at noget skulle gå videre til hverken Falck eller pressen. Når man gengiver et møde, får man aldrig det hele med, da mødet er for stort både længdemæssigt og med hensyn til lyd og støj. Derfor kunne det ikke optages på diktafon. Dette betyder, at man kan have en opfattelse og en erindring af mødet, der giver en subjektiv oplevelse. Vi sørgede dog for begge at skrive notater undervejs og efterfølgende diskutere vores oplevelse af mødet. Evalueringen af mødet blev skrevet allerede dagen efter, for at have en klar erindring om hvordan det var foregået og hvilke nye aspekter, vi havde fundet frem til. På denne måde minimeres chancerne for subjektivitet. Ved gengivelse af en diskussion må der tages forbehold for glemte emner og modificering af svarene. For at sikre, at der ikke er blevet skrevet noget fejlagtigt, er gengivelsen af diskussionen efterfølgende blevet gennemlæst af Responce. Dette gøres ikke kun for vores skyld, men også som en sikring for Responce i tilfælde af, at der er blevet skrevet noget, der ikke må videregives, før Responce har fået ansat reddere. 6.1.2. Referat af mødet Fremmødet var stort, 110 mennesker og 3F s mødelokale var derfor fyldt med ambulancefolk, der var interesserede i at høre om Responce som virksomhed, deres netop indgåede overenskomst og mulighederne for at arbejde hos dem i fremtiden. Mødet varede i 3 timer, og der blev af ledelsen fortalt om missionen og visionen for virksomheden, og de fremmødte ambulancefolk fik stillet de spørgsmål, der måtte være. Dagsordenen fra mødet var således: - Hvem er Responce? ide, plan og virkelighed V/ Adm. direktør Bjarne Lastein - Ny teknologi, IT platform, dokumentation og udstyr V/ Redningsdirektør Michael Sørensen - Lægeenheden, træning, støtte, opfølgning og uddannelse V/ Cheflæge Claus-Henrik Rasmussen - Overenskomst, mandskab, ambulancer og stationer V/ Ambulancechef Finn Thranum - Spørgsmål 51

Bjarne Lastein introducerede, hvordan virksomheden var gået fra ide til virkelighed, samt hvilke mål der var med Responce. Han fortalte, hvordan de havde samarbejdspartnere i Tyskland, samt hvem der står bag finansieringen. Bjarne Lastein fremlagde fra starten, at Responce ser sig selv som fremtidens ambulancetjeneste. Desuden fortalte han om et allerede opbygget samarbejde med Falck, som de så mange nye muligheder i. Han mente, at Falck også nød gavn af samarbejde og noget konkurrence, så de kunne have nogle at brydes med. Michael Sørensen fortsatte mødet med at fortælle om den nye teknologi, de havde købt for at overholde kriterierne i udbudsmaterialet. Han fortsatte med at fortælle om, at de i Responce ønskede en flad organisation, hvor der ikke var langt kommunikationsmæssigt mellem ledelse og medarbejdere. Han fortalte endvidere, at Responce er en meget åben virksomhed, og at de har givet regionen fri adgang til Responce i den forstand, at de har adgang til alle data og kan kommentere og komme med forslag. Regionen ville derfor kunne se Responce som deres egen. Han understregede også, at eftersom Falck var så stor og implementeret på markedet, og Responce var så lille i forhold til, ville Responce alligevel drage fordel af, at der var mere fleksibilitet. Cheflæge Claus Henrik Rasmussen er ambulancelæge og har i flere år arbejdet som censor for ambulanceredderne. Han fortalte, hvordan lægeenheden har tænkt sig at støtte og udvikle Responces reddere og udvide kompetenceniveauet. De vil sikre den faglige kvalitet hos redderne, ikke gennem en prøveform men ved at få det implementeret i hverdagen hos redderne. Vedligeholdelse af reddernes uddannelse er et krav fra Regionen, hvorfor de stillede opgaver bliver dokumenteret. Lægestaben hos Responce stræber efter at sikre en faglig høj standard, hvilket de ser som det vigtigste, sagde Claus Henrik Rasmussen. Yderligere nævnte han, at de ser sig selv som spydspids fordi de er så små. Finn Thranum, der af direktøren blev betegnet som et scoop og med en personlighed, der kan løfte Responce, hvis redderne vil det, har en lang fortid hos Falck. Han fortalte om overenskomsten, der er et grundlag for at starte en virksomhed. Han fortalte, at cheferne og han selv gerne havde set en helt anden overenskomst, men Responce endte med at tilslutte sig 3F s overenskomst. Herefter var der en kort pause, hvor der blev serveret kaffe og kage. Da de fremmødte reddere herefter fik mulighed for at stille spørgsmål, var der mange der gerne ville spørge om noget. Spørgsmålene var blandede, men hovedsagligt omhandlede de den netop indgåede overenskomst. 52

6.1.3. Opfølgende diskussion Efter mødet fik vi mulighed for at starte en opfølgende diskussion med de forskellige parter, der var med til at arrangere mødet. Her fik vi mulighed for at stille nogle relevante spørgsmål i forhold til vores opgave. Udover begge opgaveløsere var følgende parter involveret i diskussionen: Finn Thranum (Ambulancechef) Bjarne Lastein (adm. Dirketør) Anders Vaagand (Tillidsmand for Falck Horsens) Hans A. Sørensen (Formand for 3F Horsens) Vi har valgt at dele følgende diskussion op i 3 emner for at skabe gennemsigtighed: 6.1.3.1. Overenskomst Vi startede diskussionen med at spørge Hans A. Sørensen om overneskomsten: - Under mødet fik vi indtryk af, at der havde ligget en overenskomst klar fra starten af? Svar: Ja, både FOA og 3F havde været klar med overenskomster til de respektive virksomheder i udbudsrunden. Det, der skete med Ulfab, var at FOA havde lavet en overenskomst, som stillede redderne betydeligt ringere end den nuværende overenskomst. I sidste ende blev Ulfab opkøbt af Falck, og derved blev de dækket af 3F i stedet. - Nu har Responce netop skrevet under på overenskomst med 3F. Hvor meget ligner de to overenskomster hinanden, hhv. Falcks og Responces? Svar: De ligner hinanden på mange måder. Det er klart, at Falcks overenskomst er større og mere fyldestgørende, da det jo er en virksomhed, der har eksisteret i mange år. Derfor bygger de mere og mere på overenskomsten, og det er det, Responce først skal til at gøre nu. Man kan sige, at Responces overenskomst er en slags standardoverenskomst udformet af Dansk Industri og 3F for nystartede virksomheder. Finn Thranum så egentlig helst, at man kunne gå helt væk fra fagforeningerne og lave noget helt andet, som passede bedre på Responce, men dette har han indset ikke er muligt. 6.1.3.2. Responce Bjarne Lastein udtrykte under mødet, at han har stor respekt for Falck, og på det slot de har formået at opbygge. Selvom de er privatejede, har de formået at være på fuld højde med politiet og 53

andre offentlige instanser i Danmark. Derfor sagde han, at man skulle være meget modig, hvis man turde lægge sig ud med en gigant som Falck. Det fik os til at stille Bjarne Lastein et spørgsmål til denne bemærkning: - Hvad får dig til at starte en ny virksomhed? Svar: Bjarne svarede hertil, at han i flere år har gået og ment at Danmark havde et af verdens bedste beredskaber, og det mener han for så vidt stadig. Efterfølgende har han fundet ud af, at der er mulighed for forbedringer. Derfor så han gerne, at vi som borgere fik mere for vores skattepenge, og dertil har han forskellige forslag. Desuden så han det som en personlig udfordring og en drøm, som er gået i opfyldelse. Det er muligt for os at lave en anderledes virksomhed med mere fleksibilitet, fordi vi er så lille en organisation. Selv de mindste ting er svære at ændre hos Falck fordi det kræver, at forskellige udvalg ser på det først. Det ser vi som en fordel. Vi bliver aldrig Falck, derfor har vi valgt små områder, der giver mulighed for at prøve vores ideer af. Dermed kan vi skabe en anderledes og mere moderne virksomhed. 6.1.3.3. Adgangsbarrierer På mødet forklarede Bjarne Lastein, at der var flere personer, der havde investeret i Responce, herunder ham selv og hans kone. Han fortale også, som tidligere nævnt under afsnittet 4.1.2. Responce A/S, (Kvale, et al., 2008) at den tyske medejer Promedica Rettungsdienst hjalp til med finanserne. Derudover var der flere interesserede investorer, som de havde takket nej til, da de gerne ville holde det på et så lille plan som muligt. - Hvad har været de største adgangsbarrierer for en nystartet virksomhed? Svar: Bjarne Lastein mente ikke, der var nogen tvivl om, at finansieringen var den største udfordring. Derudover var mistilliden overfor et nyt firma en meget stor udfordring at overkomme. Dette gælder såvel befolkningen som redderne. Mange reddere er skeptiske over at skulle skifte over til noget ukendt. Han påpeger, at mange af de ansatte er tryghedsnarkomaner i den forstand, at hvorfor skulle man dog ændre noget, der allerede fungerer. Han påpegede, at det også tydeligt fremgik af de spørgsmål der blev stillet til mødet. Borgerne er også skeptiske, de kender Falck og er glade for Falck og kan måske heller ikke se, hvorfor der skal en ny aktør til. 54

- Nu har der i medierne været mange skriverier om konfliktvarslinger fra fagforeningernes side. Har I set overenskomster som en adgangsbarriere? Her var der flere inde og kommentere, og vi kan derfor ikke angive et præcist navn. Svar: På den ene side var det en forhindring, samtidig med at det var opspundet af pressen. Årsagen til at det var en mulig barriere for f.eks. Samariten var, at Samaritens kapitalfonde ikke ville bevæge sig ind på markedet alligevel, da de opdagede magten hos de danske fagforeninger. Det er selvfølgelig ikke alene det, der gjorde at Samariten måtte trække sig, men dog medvirkende til dette. På den anden side var der ikke væsentlige udfordringer ved overenskomster, da de nærmest allerede fik tilbud fra starten af. For en ny virksomhed kan det dog være begrænset, hvor meget indflydelse de kan få på en overenskomst. - Hvad var mere årsag til at Samariten ikke overkom opgaven? Svar: Dertil blev svaret, at de troede, at grunden til at det ikke lykkes for Samariten var, at de vandt så mange områder, og at en lille svensk virksomhed som dem slet ikke var gearet til dette. De driver fin ambulancetjeneste i Stockholm med et forholdsvist lille antal ambulancer. Pludselig skulle de ud og investere i rigtig mange ambulancer, og det gik ikke. Yderligere havde de svært ved at få en overenskomst på plads, hvilket de mente kunne have skræmt nogle investorer. - Hvordan ser I Falcks position på markedet? Svar: Falck er et meget stærkt brand, og børn lærer nærmest at sige Falck, før de siger mor og far. Det er oparbejdet over rigtig mange år. De har også formået at opbygge en rigtig korpsånd/mentalitet. Det må være fedt med sådan en korpsånd, og man må tage hatten af for dem. Sofus Falck startede jo nærmest som vi med en ambulance og med en vision om at gøre noget stort ud af det. Efter mødet, der skulle overbevise mindst 90 mand om, at Responce skulle være deres næste arbejdsplads, sad vi stadig med et spørgsmål, der ikke var besvaret. - Hvad hvis I ikke får ansat nok reddere fra Falck? Svar: Det vil være en helt urealistisk situation, for selvom de har mulighed for at fortsætte inden for Falck, vil størstedelen enten skulle flytte til et geografisk område længere væk, eller også vil de 55

skulle skifte arbejdsområde til f.eks. autohjælp. Hvis det alligevel skulle ske at Falcks reddere ikke vil starte hos Responce, ved vi, at der er mange ansat ved Københavns Brandvæsen, der vil have interesse i at starte hos os. De bor i Jylland, men arbejder ved Københavns Brandvæsen, fordi det der er muligt at få døgnvagter. Da Responce er en så nystartet virksomhed med mulighed for stor fleksibilitet, vil dette også være muligt hos Responce. Ved mødet var der desuden fremmøde fra mindst fem fra Københavns Brandvæsen. Nu er overenskomsten først og fremmest kommet i hus, og det har, ifølge vores overbevisning, været den største bekymring blandt redderne. Derfor regner vi ikke med, at der vil være nogle problemer. En ny synsvinkel blev dermed skabt, og et nyt spørgsmål bragt på banen: - De ansatte, her menes redderne, skal de bare skifte mellem virksomhederne efter hver kontrakts udløb? Svar: I første omgang, ja. For hvis ikke man vinder samme område næste gang, vil der være nogle nye, der skal overtage. Sådan har det været denne gang. Man kan så måske forestille sig, at der næste gang vil være andre betingelser, forstået på den måde, at det vil være firmaet der skifter, men vilkårene vil forblive ens for de ansatte. De ansatte vil derfor blot skifte over til det nye firma uden at skulle ansøge eller skifte arbejdsområde. Det betyder altså, at det nye firma vil overtage materiellet, heriblandt vogne og stationer samt overtagelse af de ansatte, ligesom man har set i busbranchen. Dette er selvfølgelig kun gisninger, men det kunne være en mulighed for regionen. 6.1.4. Evaluering af mødet og diskussionen i Horsens Mødet og diskussionen gav os et godt indblik i, hvilke udfordringer en nyetableret virksomhed har på det danske ambulancemarked. Vi fik både information om virksomheden og et indblik i, hvilke betænkeligheder redderne har ved at skulle skifte over til en ny aktør. Der var dele af mødet og diskussionen, vi ikke har medtaget i opgaven, da dette ikke er relevant for problemstillingen. De opnåede relevante informationer vil blive brugt i vores endelige analyse. 6.2. Samtale med Anders Vaagan tillidsmand for Falck Horsens I det følgende gennemgås et referat af samtalen med Falck. Der er ikke udarbejdet en spørgeramme, eftersom en sådan ikke anvendes ved samtale 11. 11 Optagelse af samtale med Anders Vaagan er vedlagt på cd-rom 56

Anders Vaagan har arbejdet for Falck i 6 år, hvor han startede som assistent. Nu er han områderedder samt tillidsmand i Horsens området. Han er selv meget glad for at arbejde for Falck. Dette skyldes ikke kun selve jobbet som redder, men også at have Falck som arbejdsgiver. De har et godt sammenhold, en god personalepolitik og desuden har de mange personalegoder der bliver højt værdsat af de ansatte. Der har været lidt negativ stemning overfor Responce både fra borgere og reddere. Fra reddernes side hænger det sammen med, at de måske har været ansat hos Falck i rigtig mange år, hvor de har deres faste rammer og deres kollegaer. Det kan derfor virke som en kæmpe omvæltning for dem at skulle flytte firma. Anders Vaagan er overbevist om, at redderne umiddelbart ikke tør skifte over til en ny virksomhed, før man ved at alle ting er på plads. Hertil mener han overenskomsten, der først lige er underskrevet. Er der ingen overenskomst, er der ingen arbejdsregler osv. Der var også udstedt blokadevarsel, så det var vigtigt, at de fik overenskomsten på plads. Redderne er generelt meget glade for at være hos Falck. Derfor har de også adskillige 40 års jubilarer. Nu er Responces overenskomst blevet godkendt af fagforeningen og Dansk Industri. Derfor mener Anders Vaagan, at de kan være lige så gode som andre entreprenører, og at det derfor er op til den enkelte, hvor de ønsker at arbejde. Overenskomsten ligger meget tæt Falcks, men Falcks overenskomst er oparbejdet over mange år og er derfor meget tykkere end den Responce kommer med. De har nogle særregler og regler, der skiller sig ud, men disse er forhandlet over flere år. Til spørgsmålet om hvordan den generelle holdning er hos medarbejderne angående at skifte til Responce svarer Anders Vaagan: Den er ved at vende nu, da overenskomsten er på plads, da man derved også er mere sikker på, at forholdene er i orden. Når forholdene er i orden, er det andre aspekter, der spiller ind for om de ønsker at skifte over. Hvis man er utrolig glad for Falck, vil man gøre mere for at blive der. Andre mener, at det er mindre vigtigt, hvad der står på ryggen. Til spørgsmålet om han tror, at Responce får nok ansøgere svarer Anders Vaagan dertil, at han efterhånden tror på det. Dette beror sig på antallet af de fremmødte i dag, samt det, at Responce siger, de har fået mange ansøgninger. Der vil selvfølgelig sidde en del skeptikere blandt de fremmødte, men han tror alligevel de vil få ansat nok. Falck meldte ud da de tabte de 7 stationer i Horsens området, at der ville være job til alle, men de kunne ikke sige noget om, hvor det blev. Anders Vaagan selv vil gøre meget for at blive i Falck, 57

men det er ikke sikkert, at han vil køre helt til Sønderborg. Hvis det var vilkårene, kunne han godt overveje et skifte, men ellers ikke. Heller ikke det nye tekniske udstyr kan overbevise Anders Vaagan om et skifte. Generelt set var han positiv over mødet med Responce og 3F. Han synes, at folk havde nogle konkrete spørgsmål, og at de også fik nogle konkrete svar. Forinden mødet var det svært at sammenligne Responce og Falck. Det var 3F, der havde rådede Responce til at vente med et informationsmøde til at overenskomsten var faldet på plads. Han synes, det var rart at høre fra Responce, hvad det gik ud på, og han synes, at det var godt, at man havde mulighed for at stille spørgsmål. Vi spurgte også ind til hvilke adgangsbarrierer, han kunne se på ambulancemarkedet. Hertil svarede han, at der er voldsomme krav beskrevet i udbudsmaterialet, der skal opfyldes. Først skal man søge om at blive prækvalificeret, og hvis man bliver godkendt, skal man til at udarbejde et tilbud. Det er meget komplekst, og der står præcist, hvordan det skal være. F.eks. hvad der skal være i en ambulance eller i et øvelokale. Desuden nævner han også økonomien, samt at det kræver en hel lægestab fra et sygehus for at få alle de ekspertiser, der kræves. Afsluttende siger Anders Vaagan, at han synes, det er modigt af Responce at gå ind på markedet. 7. Hvilke adgangsbarrierer eksisterer der på ambulancemarkedet? Når man referer til adgangsbarrierer, er der mange aspekter forbundet med det. I teoriafsnittet blev der beskrevet forskellige adgangsbarrierer. Da adgangsbarriererne for Region Midtjylland før udbudsrunden allerede er blevet identificeret, vil disse ikke blive gennemgået igen. Det vil derimod blive klarlagt, ved hjælp af vores kvalitative studie, hvilke barrierer en virksomhed der ønsker at afgive tilbud, kan støde på under udbudsprocessens forløb. Efter udbudsrunden, er der imidlertid stadig forhindringer for en virksomhed, som kan afholde en fra at træde ind på markedet. Derfor vil disse efterfølgende blive gennemgået i afsnittet 8. Er der nogen eksisterende barrierer for nye aktører, som netop har indgået en kontrakt? 7.1. Adgangsbarrierer i udbudsprocessens forløb Af vores brancheanalyse, indeholdende markedsstruktur og koncentrationsmål, fremgår det tydeligt at ambulancemarkedet har en markedsleder, Falck. Denne markedsleder har mange stærke sider og har en dominerende stilling i branchen. Ønsker en lille nyetableret entreprenør eller en potentiel konkurrent, hvad enten denne er fra Danmark eller udlandet, at træde ind på markedet, vil denne 58

støde på en stor og veletableret virksomhed. Som markedsleder på markedet, har Falck nogle fordele i forhold til potentielle konkurrenter. Disse fordele kan ses som adgangsbarrierer for andre aktører. Falcks stærke sider er, at de gennem årene har udviklet en infrastruktur, der gør dem i stand til at dække hele ambulanceberedskabet i Danmark. De har ikke kun det nødvendige materiel og det tekniske udstyr, men også uddannede reddere og en erfaring i at uddanne dem. Derudover har de en erfaring i at drive en ambulancetjeneste, som gør det lettere for dem at kunne forudsige hvor mange reddere, der skal anvendes osv. De seneste år, har Falck opbygget en stor kapital, da de har genereret et stort milliardoverskud. (Falck, 2007) Derved har de kapitalen i orden, og har mulighed for at lave de nødvendige investeringer, der er krævet i udbudsmaterialet. Når der befinder sig en så stor virksomhed, som Falck på et marked, kan dette i sig selv være nok til at afholde andre fra at træde ind på markedet. Gennem vores interviews har vi erfaret, at Falck har fået opbygget et så stort og stærkt et brand, at det er yderst svært for nyetablerede virksomheder at undgå mistro. Denne teori er begrundet med Bjarne Lasteins udtalelser, jf. afsnit 6.1.3. Opfølgende diskussion, hvor han udtaler, at man skal være modig for at træde ind på markedet, når en så stabil spiller som Falck er der. Anders Vaagan berører kravene til tilbudsmaterialet, til at være så fyldestgørende, at dette kan ses som en adgangsbarriere. Der er krav ned til mindste detalje, om hvordan man vil udføre ambulancetjeneste. Hertil giver han eksempler om ting, der skal være i et øvelokale eller ambulance, samt at det kræver en fuld uddannet lægestab for at have den nødvendige ekspertise. Man kan forestille sig, at denne form for adgangsbarriere, var det, der afholdt REKO fra at afgive tilbud. Sammenfattet ses det altså, at der er flere forhindringer under udbudsprocessen for at træde ind på markedet som aktør. Der er både strukturelle adgangsbarrierer i form af stordriftsfordele og fordele ved samlede omkostninger. Desuden er der andre former for barrierer jf. afsnit 2.3.1.3. Andre former for adgangsbarrierer, der også forhindrer en ny aktør fra at træde ind på markedet. Dette er de såkaldte udgangsbarrierer, der gør det svært at komme ud af markedet igen. Da der er så mange omkostninger forbundet med opstarten af virksomheden, i form af køb af vogne, uddannelse af reddere osv., kan dette også afholde flere fra at etablere en virksomhed på dette marked. 59

Der er nu argumenteret for, at Falck har en teknisk fordel, idet de har været i branchen i rigtig mange år. Som følge af vores empiriske undersøgelse er dette imidlertid ikke en adgangsbarriere i forhold til vores undersøgte aktør, Responce. Responce ser netop deres fordel i deres mulighed for at implementere noget nyt teknisk udstyr. Dette skyldes, at de er en lille aktør og derfor er mere fleksible, hvad angår dette. Responce siger således, at de ikke skal være afhængige af, om diverse udvalg skal acceptere nye tiltag først. Derved har Responce mulighed for at tilrettelægge alt, så de tekniske specifikationskrav i udbudsmaterialet kan opfyldes. Slutteligt er der også adgangsafskrækkende strategier, i form af strategisk produktdifferentiering. Denne strategi skal udelukkende ses som en fordel for Falck, eftersom de har været på markedet i så lang tid, at de har opbygget en stor volumen og opnået stor erfaring. 8. Er der nogen eksisterende barrierer for nye aktører, som netop har indgået en kontrakt? Der kan opstå flere problemer for en ny aktør efter udbudsrunden. Disse problemer kan ses som adgangsbarrierer, da det kan vise sig, at det alligevel ikke er muligt at komme ind på markedet. Sådanne problemer blev set hos Samariten og Responce. Samariten stod i en situation, hvor de alligevel ikke kunne skaffe nok kapital til etableringen i Danmark. Der er flere teorier om, hvorfor dette gik galt. Der synes dog at være enighed blandt vores respondenter i den kvalitative analyse, om at de havde budt på for mange områder og at dette var en af grundene til, at investorerne trak sig tilbage. Den igangværende finanskrise blev også fremhævet af Falck og Region Midtjylland som begrundelse for, at kapitalfondene ikke turde investere i Samariten. Responce var derudover også af en anden opfattelse og argumenterede for, at fagforeningerne var for stærke i Danmark, og at de derfor ikke turde bevæge sig ind på det danske marked. Eftersom dette synspunkt kom frem efter interviewene med Region Midtjylland og Falck, er det ikke afdækket, om de mener, at dette også kunne være en mulig årsag. Responce står imidlertid over for andre problemer end Samariten. Efter at have fået investeringerne på plads, handler det derefter om at få underskrevet en overenskomst, så man kan få ansat reddere. Det tyder nemlig ifølge Anders Vaagan på, at redderne er mere skeptiske over at skulle skifte over til en anden virksomhed, inden en overenskomst er forhandlet på plads. Dette stemmer endvidere overens med det indtryk, vi fik af mødet. Andre problemer, en ny aktør står overfor efter udbuds- 60

runden, er manglende tillid fra reddere og borgere. Da Falck er et meget inkorporeret navn i manges bevidsthed, er det svært at overbevise dem om, at andre aktører kan løfte opgaven. Hvis det viser sig, at firmaet ikke kan overbevise redderne, der står til at skulle vælge mellem at flytte arbejdsområde inden for samme firma eller flytte geografisk set, kan det i sidste ende resultere i at firmaet må bryde kontrakten. Opsummeres ovenstående, er der flere barrierer efter endt udbudsrunde. Selvom man har vundet et delområde og lavet forhåndsaftale med en kapitalfond, er det alligevel ikke sikkert, at man kan etablere sig. Investorer kan af flere årsager vælge at trække sig og dermed afholde pågældende virksomhed fra at træde ind på markedet. Dette er tilfældet hos Samariten. Derudover kan mistilliden fra omverdenen medføre, at aktøren ikke får ansat nok reddere til at kunne starte ambulancetjeneste. Dette er en risiko for Responce, der endnu ikke har ansat det nødvendige antal reddere. Det bør dog her tilføjes, at hverken Falcks tillidsmand for Horsens-området eller Responce selv, ser dette som en fare. 9. Har antallet af udbydere indflydelse på prisen? Nedenstående figur beskriver Region Midtjyllands omkostninger før og efter udbudsrunden 12. Frem til d. 1/12 2009 stiger omkostningerne stødt, og som Morten Helleberg nævner under interviewet, er omkostningerne det seneste år steget stødt med 10 %. Derfor påpeger han, at en fast kontrakt med en fast pris vil være fordelagtig i det længere løb 13. 12 Tegnet af Morten Helleberg, Region Midtjylland under interview. 13 Kilde: Bilag 3: interview med Morten Helleberg spørgsmål: Har udbuddet haft nogen indflydelse på prisen? 61

Figur 4, Prisniveau for ambulancekørsel i Region Midtjylland Som det fremgår af figuren, ligger prisen for tjenestenn en del højere end den nuværende pris, men da de har forventet en fortsat stigning, vil dette opvejes. På dennee måde er det dyrere for regionen, samtidig med at det er billigere. Pr. d. 1/12 2009 vil kontrakten begynde, og prisen vil derfor være fastlåst på et bestemt niveau de næste fem år frem. Der er enkelte elementer, som vil få prisen til at stige en smule. Disse er variable omkostninger og fremgår også af grafen. Det fremgår endvidere, at de variable omkostninger langt fra vil overstige prisen før udbuddet. De gråt markerede områderr illustrerer en meromkostning samtidig med en besparelse på den anden side af kontraktprislinjen. Prækvalificeringen og tilbudsvurderingen i Region Midtjylland er hemmelige, og selv efter tilbuds- vurderingen og tildelingen af delaftaler, er de indkomne tilbud stadig ikke offentliggjorte. De by- dende operatører kender derfor ikke de andres bud. Dette kan betyde to ting: De kan beregne den pris, som de forventer at kunne leve op til de krævedee kvalitetskrav med. De kan lave et bud, der giver dem en fordel i forhold til deres konkurrenter i form af mere kon- kurrencedygtige priser. Som tidligere nævnt i afsnit 5.7. 3. Kontrolbud, har Falck ikke været nødt til at sænke priserne. De har beregnet en pris, som angiver hvad det kommer til at koste at drive ambulancekørsel. Dette bud ligger over det nuværende niveau (som det fremgår af grafen), og de har derfor ikke været nødt til at sænke prisen. Kontrolbuddet i Region Hovedstaden har endvideree været medvirkende til at fastslå, at Falck har lavet en faktisk pris. 62

Man kan måske argumentere for, at andre aktører har sænket prisen for at kunne vinde områder. Samariten har lavet et bud i Region Sjælland, der er 100 mio. kr. billigere, og dette mener divisionsdirektøren for Falck er useriøst. Region Midtjylland har ikke offentliggjort tallene, men eftersom regionen skal tage det mest fordelagtige tilbud, må man formode, at Samaritens bud også lå lavere her. Det vides dog ikke, om det ligger lavere end den nuværende pris, der fortsætter frem til d. 1/12 2009. Det bør her tilføjes, at der uden tvivl er beregnet på opgaven fra Samaritens side, men at de har lagt vægt på nogle tal og kriterier, der var aktuelle for 2-3 år siden 14. Hvad angår Responce, kender vi heller ikke deres baggrund for prisfastsættelsen. Vi har dog fået indtryk af, at der er flere aspekter, der spiller ind her. Ifølge evalueringsdokumentet fra Region Midtjylland, har deres økonomi fået højeste score blandt de bydende aktører. Det er derfor en mulig påstand, at deres pris har været mere fordelagtig end de andres. En anden mulighed er også, at deres investorer giver dem en højere karakter end de øvrige. Man må dog formode, at Falck på dette punkt også ville få en høj karakter. Region Midtjyllands vurdering af Responces teknik ligger under de to andre bydere, Samariten og Falck. Der står således om Responce i evalueringsmaterialet: Teknik/leveringssikkerheden hos Responce A/S kan betegnes som et sted midt mellem jævn og god. De fleste redegørelser er ok, men det trækker meget ned i bedømmelsen, at der ingen detaljer er om antallet af personale. Det trækker dog en smule op, at der bl.a. er en plan om anskaffelse af nye køretøjer, og at disse udskiftes efter maksimalt 6 år. Vores indtryk ved mødet var, at de ganske rigtigt endnu ikke vidste præcis hvor mange reddere, der skulle ansættes. Dette er der en meget simpel forklaring på. Responce er interesserede i at lave en arbejdsplads, der matcher de ansattes krav. Dette skal forstås i den betydning, at Responce giver dem mulighed for at vælge, hvor lange deres vagter skal være. Da vi spurgte Finn Thranum inden mødet, om hvor mange ansatte de ønskede, svarede han 87. Under mødet svarede han 90, og denne forskel vælger vi at tolke som en ønsket fleksibilitet. De tre ekstra kan også være en ekstra sikkerhed, hvis deres beregninger ikke er helt i overensstemmelse med virkeligheden. I modsætning til Falck har Responce ikke nogen erfaring med at drive ambulancer, og derfor kan et sikkerhedsnet måske være forklaringen på de tre ekstra ansatte. Deres ønske om at lave en moderne ambulance, der er tilpasset deres ønsker, er med til at opveje de manglende point i teknik/leveringssikkerhed. 14 Se afsnit: 5.7.3. Kontrolbud 63

9.1 Opsummering af prisfastsættelsen Priserne er ifølge Region Midtjylland ikke blevet lavere af en udbudsrunde. Dette fremgår af Figur 4, Prisniveau for ambulancekørsel i Region Midtjylland. Her er prisen tværtimod steget, men dog til et niveau, der på længere sigt vil være fordelagtig. Vores konklusion af Falck er, at de ikke har sat priserne ned, trods et nyt antal aktører på markedet. De har beregnet og budt med den pris, de mener, det koster. De underbygger dette med, at der i Region Hovedstaden var udført kontrolbud, som medførte at de vandt samtlige områder, der havde budt på. Samariten har ifølge Falck budt med en pris, der virkede useriøs. Derfor kan man forestille sig, at de har budt med en pris, der giver dem en fordel i forhold til deres konkurrenter i form af mere konkurrencedygtige priser. Responce har fået en høj karakter i økonomi, som vi tolker, som at de har kunnet levere en fordelagtig pris, samtidig med at deres teknologi har spillet en rolle. 10. Har udbudsrunderne åbnet for konkurrencen? Efter udbudsrunden er Falck stadig den dominerende virksomhed på markedet. Udbudsrunden havde i første omgang medført, at Falck måtte afgive store markedsandele til Samariten, og der ville dermed have været to store virksomheder på markedet. Dette kaldes two-firm-oligopoly, også kaldet duopol (Lipczynski, et al., 2005 s. 116-123) Fra at have været et monopol-marked til at være et duopolistisk marked, havde markedsstrukturen derved set helt anderledes ud. Da Samariten alligevel ikke overtog delområderne, gik markedsstrukturen over til, at Falck igen havde den altovervejende markedsandel, hvor to små virksomheder måtte dele de resterende områder. Konkurrencen er på sin vis skærpet, idet flere virksomheder har fået mulighed for at aftage delområder. Udbudsrunden har dog haft så store adgangsbarrierer, at konkurrencen alligevel ikke er øget. Det må konkluderes, at der på ambulancemarkedet langt fra er fri mulighed for etablering, og at der stadig eksisterer adgangsbarrierer. Med udbuddet er der dog skabt et grundlag for, at der i det lange løb eksisterer en reel mulighed for øget konkurrence. 64

11. Reliabilitet, validitet og kildekritik Reliabilitet vedrører konsistens og troværdighed af undersøgelsen, forstået i den forstand om tilsvarende undersøgelser ville fremkomme med samme resultat. I et kvalitativt studie kan det være svært at genskabe tid og sted og dermed opnå de samme resultater. Ved at beskrive hvad der er undersøgt, hvilke antagelser der er gjort og hvordan dette er forgået, har vi forsøgt, så vidt muligt, at skabe reliabilitet i undersøgelsen. I et kvalitativt studie med interviews, kan der herske tvivl om rigtigheden af respondenters besvarelser, hvilket kan være svært at undersøge. Subjektiviteten kan være svær at fjerne i et kvalitativt studie, da interviewene vil bære præg af respondentens subjektive mening, men vi mener imidlertid at besvarelserne virkede yderst oprigtige. Ifølge Flick er det vigtigere at sikre validitet end reliabilitet. Validitet drejer sig om, hvorvidt det man undersøger er det rigtige, altså om intervieweren rent faktisk ser, hvad han tror. (Flick 371-381) Validitet er derfor en sikring af, at de opnåede resultater er rigtige. Validiteten i vores kvalitative studie er forsøgt sikret, ved hele tiden at have vores researchdesign in mente og ved at have i baghovedet, hvad det er, vi ønsker undersøgt. I kvalitativ undersøgelse lægges der vægt på procedurer, der minimerer undersøgerens påvirkning, for derved at opnå objektivitet(patton, 2004 s. 544-545) I vores kvalitative studie har vi set validitet som en proces i stedet for et stadie. Vi har gennem hele undersøgelsen ønsket at sikre reliabilitet og validitet. I undersøgelsen er det forsøgt at opnå et så objektivt syn som mulig. Dette er foregået ved at adspørge forskellige parter med forskellige funktioner i forhold til udbuddet og ambulancemarkedet generelt. Transskriberingen af interviewene er foregået kort efter disse er foretaget. De blev optaget på diktafon, hvorfor det efterfølgende har været muligt at gengive interviewet korrekt, medmindre der har været mumlen og lignende. Ved gengivelser og sammenfatninger af samtaler, møder og interviews, har begge undersøgere diskuteret indholdet, og i tvivlstilfælde havde vi sikret at vi kunne kontakte respondenten igen. Diskussionen og mødet blev sikret, idet vi lod respondenten gennemlæse gengivelsen af disse. Dette er der allerede redegjort for under afsnit 6.1.1. Afgrænsninger og kildekritik af mødet. Dette gjorde vi for at sikre, at dataene, så vidt muligt, ikke bar præg af vores subjektive opfattelser og dermed ikke dannede et forkert grundlag for vores analyse. 65

Ved brug af dokumenter skal man først og fremmest gøre det klart, hvem der har skrevet dokumentet og til hvilket brug. Dermed også om det er primære eller sekundære kilder. Derfor er det vigtigt at sætte tingene i perspektiv. De brugte dokumenter i vores undersøgelse er, med få undtagelser, alle udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med udbudsrunden. Der er således her gjort brug af primære kilder. I opgaven er der brugt en del hjemmesider, dette må tilskrives det valgte emne, der er yderst nyt og dermed også dynamisk. Desuden har det været nødvendigt for at kunne holde sig mest muligt opdateret omkring udviklingen af emnet. I henhold til dette har vi især brugt regionernes hjemmesider, hjemmesiden for beredskabsinfo samt de enkelte operatørers hjemmesider. De enkelte Regioner er dem, der har sendt ambulancekørslen i udbud. Det brugte udbudsmateriale i opgaven er udarbejdet af regionerne, hvor efter det tilgængelige materiale er lagt ud på nettet. Det nyeste materiale fra regionerne, hvilket vil side deres evalueringer og nyeste beslutninger er også tilgængelige på disse sider. Yderligere har vi fået tilsendt det samlede udbudsmaterialet fra Region Midtjylland. Generelt må siges at det tilsendte materiale, samt den opnåede viden via hjemmesiden ses som primære og valide kilder. Operatørernes hjemmesider er mest brugt til informationer om operatørerne. Der må dog tages forbehold for af elementer, der kan stille operatørerne i et bedre lys, da operatører alt andet lige, ønsker at fremstå som en god virksomhed. Udover regionernes hjemmesider er følgende hjemmesider benyttet. Indholdet af disse er endvidere kort beskrevet. www.beredskabsinfo.dk: Beredskabsinfo har som idegrundlag at levere en neutral og uafhængig nyhedsdækning af begivenheder indenfor beredskabet i Danmark. www.ks.dk: Konkurrencestyrelsen opgave er at fremme velstand og fornyelse gennem effektiv konkurrence og effektive, gennemsigtige markeder. Vi har derfor anvendt deres hjemmeside for at få belyst deres syn på det respektive marked. www.retsinformation.dk: Denne side har været nødvendig til anvendelse af love og bestemmelser. Både Konkurrencestyrelsen såvel som Retsinformation begge ses som yderst troværdige kilder. Beredskabsinfo stræber imod en neutral holdning, Det er dog vores indtryk af hjemmesiden, at den har visse subjektive holdninger til f.eks. Samariten. Derfor har vi udelukkende anvendt denne side til at anskaffe fakta og tal. 66

Udover hjemmesider, er der brugt forskellige bøger. Især til vores teoridel omkring industriøkonomien og de dertilhørende teorier, er disse anvendt. 12. Konklusion: Af opgaven kan det konkluderes, at Falck inden udbudsrunden sad med en markedsandel på 90 % for Region Midtjylland og dermed er en klar markedsleder. Markedet er yderst koncentreret, og i dele af Danmark indtager Falck monopol. Ifølge Konkurrencestyrelsens definition af dominerende stillinger har vi konkluderet, at Falck indtager en sådan position på markedet. Meget få virksomheder havde før mulighed for at drive ambulancetjeneste i Danmark. Det er konkluderet, at dette skyldes de standardkontrakter, Falck og amterne har indgået. Falck har endvidere fået opbygget en stor infrastruktur, der gør dem i stand til at varetage hele det danske marked. En sådan infrastruktur er en væsentlig adgangsbarriere for andre aktører. Efter udbudsrunden er det konkluderet, at Falck stadig sidder med den dominerende stilling på markedet. Havde Samariten ikke trukket sig fra kontrakten, havde disse to aktører delt ambulancetjenesten i Region Midtjylland og derved dannet duopol. Var Samariten fortsat på markedet var der skabt en reel konkurrence, idet en helt ny spiller på markedet har formået at udfordre markedslederen. Da dette imidlertid ikke skete, endte Falck med at opnå næsten samme markedsandel som før udbudsrunden. Det er konkluderet, at adgangsbarriererne er både strukturelle og adgangsafskrækkende strategier. Disse være sig stordriftsfordele, fordele ved samlede omkostninger, udgangsbarrierer samt strategisk produktdifferentiering. Af interviewene har vi desuden kunnet konkludere, at udbudsmaterialet har været af meget krævende art. Kravspecifikationerne kan have været årsagen til at REKO ikke har afgivet tilbud. Årsagen til at en lille aktør som REKO ikke har afgivet tilbud, kan derfor være kravspecifikationerne eller de geografiske områder. Prisen på ambulancetjeneste er i Region Midtjylland ikke blevet lavere af en udbudsrunde. Det forventes dog, at Region Midtjylland på lang sigt opnår en fordelagtig pris, da den nu er fastsat i kontrakterne, hvor der kun er få variable omkostninger. Det kan derfor ikke konkluderes endeligt, hvordan prisen vil blive. Ydermere bør det her fastslås, at Falck ikke har været nødt til at sænke priserne for at beholde deres områder. Trods de store adgangsbarrierer, der foreligger på ambulancemarkedet, er det alligevel lykkes Responce at etablere sig og tilegne sig en markedsandel på ca. 14 %. Derved kan det konkluderes, at 67

konkurrencen alligevel er skærpet. Det skal dog her tilføjes, at Responce stadig efter udbudsrunden står over for flere barrierer. Den ene er netop overvundet, idet overenskomsten er faldet på plads, men de mangler stadig at ansætte nok reddere og overbevise både borgere og reddere om deres kunnen. 13. Perspektivering I dette afsnit vil der drages perspektivering til udbudsprocesserne i de andre regioner. Udbudsprocesserne har kørt forskelligt, selvom der har foregået et samarbejde regionerne imellem. De største forskelle kan ses i eksempler som Region Hovedstaden, hvor der, som det eneste sted, blev udført kontrolbud og at Region Nordjylland valgte at lave et udbud uden prækvalificering. Det var ikke kun udbudsrunderne, der var forskellige fra region til region. Også udfaldet af udbuddet, veg regionerne imellem. Nogle havde kun en tilbudsgiver, hvorimod andre havde flere aktører, der skulle prækvalificeres og udvælges. Region Nordjylland og Region Syddanmark minder i mange henseender om hinanden i forbindelse med udfaldet. Begge steder var Falck den eneste tilbudsgiver, og fik dermed tildelt samtlige områder. Region Nordjylland havde forsøgt at skabe konkurrence ved at have en udbudsrunde uden en prækvalificering. Dette lykkes imidlertid ikke. Det kan derimod ses at Region Sjælland, der har genudsendt ambulancekørslen efter Samaritens tilbagetræk, denne gang har valgt at køre et udbud uden at prækvalificere. Havde Region Midtjylland derimod valgt at udelade prækvalifikationen, kan det være at REKO ville have budt på et område. Dette er kun en teori, men må dog formodes at være sandsynlig. Det bør dog pointeres, at prækvalifikationen ikke i alle regioner har afholdt nye aktører for at byde på et område. Som nævnt i opgaven, har Responce formået at blive prækvalificeret og vinde et område. I Region Hovedstaden blev der som det eneste sted udført kontrolbud. Dette har muligvis sikret, at de ikke har skullet tage stilling til bud, der kunne virke urigtige. Erfaringer fra Region Hovedstaden vil anvendes til Region Sjællands netop udsendte ambulanceudbud.(www.beredskabsinfo.dk, 2009) De har valgt at anvende samme uvildige konsulentfirma, som Region Hovedstaden, og drager derfor nytte af erfaringerne derfra. Det kan undre, at man Region Syddanmark, der af alle regionerne, ligger tættest på den tyske grænse, ikke har haft nogen tyske interessenter. Dette tyder derfor også på, at de adgangsbarrierer der alt andet lige er på det danske marked, afskrækker nogle. Det må dog også skrives at det i Tyskland 68

hovedsagligt er nødhjælpsorganisationer og de enkelte amter der står for ambulancetjenesten. Generelt set, med undtagelse af Falck, er ambulancetjenester ikke kendetegnende for at være store virksomheder, der bevæger sig ud over landets grænser. Dette kan være en af grundene til at der ikke var flere udenlandske aktører, der afgav tilbud i Danmark. Dette henviser vores respondent fra Falck Lars Vester også til. Han nævner i øvrigt at der på det amerikanske marked eksisterer store ambulanceoperatører. Med henblik på at åbne op for konkurrencen i fremtiden, kan regionerne i fællesskab med fordel evaluere de netop afsluttede udbudsrunder. Af nyttige erfaringer kan drages følgende: Det bør undersøges om en prækvalificering er nødvendig. Region Syddanmark har uden tvivl spildt en masse ressourcer på at lave en prækvalificering, medens Region Midtjylland har været tilfredse med deres. Derudover bør det overvejes, om et kontrolbud i fremtiden vil være til nytte for regionerne. Region Hovedstaden har som nævnt haft succes med dette. Man bør måske også overveje om en tydeligere markedsføring i og uden for Danmark af udbuddet vil være passende. Endvidere kan det tænkes, at delområderne skal laves mindre for ikke at afskrække de udenlandske virksomheder. Dette ville måske have medført at Region Syddanmark ville have fået flere tilbudsgivere end blot Falck. 69

Bibliografi Ambulancetjeneste - Beskrivelse af udbudsprocessens tilrettelæggelse. RegionSjælland. 22.01.09. 22.01.09. Bain, Joe S. 1956. Barriers to new competition. Cambridge : MA: Harvard University Press, 1956. Årg. 1956. Clarke, Roger. 1986. Industrial Economics. Oxford : Blackwell Publishers, 1986. Falck, Årsrapport. 2007. Årsrapport Falck. 2007. Flick, Uwe. 2006. an introduction to qualitative research. s.l. : SAGE Publications, 2006. Klith, Dorthe. 2008. Udvælgelse af prækvalificerede til ambulancekørsel- internt arbejdsdokument. 2008. journal nr. 1-23-4-5-08. Kotler, Philip og Keller, Kevin Lane. 2006. Marketing Management 12e. New Jersey : Pearson Prentice Hall, 2006. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. 2008. InterViews -Learning the Craft og Qualitative Research Interviewing. s.l. : SAGE Publications Inc., 2008. Årg. 2. udgave. Lipczynski, John, Wilson, John og Goddard, John. 2005. Industrial Organization. s.l. : Pearson Education, 2005. Lippert, Freddy og Hartling, Svend. 2009. Notat En samlet orientering om Udbudsforløbet vedrørende ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden. www.regionh.dk. [Online] 31. 01 2009. [Citeret: 20. 02 2009.] http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/e3776015-c235-465b- ADA5-C7A18778912B/0/Notatsamletorienteringomudbudsforl%C3%B8betjanuar2009.pdf. Lotz, Peter. 2006. Brancheanalyse -Begreber og dansk empiri. Frederiksberg : Forlaget Samfundslitteratur, 2006. Management, PLS RAMBØLL. 2003. Markedsundersøgelse på ambulanceområdet Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Århus og Viborg amter. s.l. : PLS RAMBØLL Management, 2003. 70

Midtjylland, Region. 2008. Begrænset udbud nr. 2008-046197- Udbud af ambulancekørsel i Region Midtjylland. 2008. Patton, Michael Quinn. 2004. Qualitative Reseach & Evaluation Methods. Thousand Oaks : Sage Publications, Inc, 2004. Pedersen, Kurt, et al. 2003. Introduktion til Mikroøkonomisk teori. København Ø : Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2003. Politiken. 2002. Dansk ordbog. s.l. : Politikens forlag, 2002. Porter, Michael E. 1985. Competitive Advantage. Creating and sustaining superior performance. 1985. Ragin, Charles. 1994. Constructing Social Research: The Unity and Diversity of Method. s.l. : Pine Forge Press, 1994. RegionMidtjylland. 2008. Ambulancekørsel i Region Midtjylland - Udbudsbekendtgørelse. s.l. : Supplementet til Den Europæiske Unions Tidende, 2008.. 2008. Evalueringsdokument til brug ved bedømmelsen af de indkomne tilbud i forbindelse med ambulanceudbudet i Region Midtjylland. 2008.. 2009. Sundhedsplan for Region Midtjylland 2009. Viborg : s.n., 2009. Spulber, Daniel F. 2004. Management Strategy. s.l. : McGraw Hill Professional, 2004. www.answers.com. 2009. oligopoly. Answers.com. [Online] 2009. [Citeret: 15. 03 2009.] http://www.answers.com/topic/oligopoly. www.beredskabsinfo.dk. 2009. Falck og Samsø Redningskorps overtager efter Samariten i Region Midtjylland. beredskabsinfo. [Online] 13. 01 2009. [Citeret: 20. 02 2009.] http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/1758/2/.. 2009. Falck tjente 434 mio. kr. i Danmark i 2008. [Online] 05. 04 2009. [Citeret: 15. 04 2009.] http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/1902/2/.. 2009. Region Sjælland gør nyt forsøg med ambulanceudbud. beredskabsinfo. [Online] 02. 04 2009. http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/1895/2/. 71

. 2009. Udsigt til spændende udbudsrunde i Region Sjælland - og til åben krig mellem fagforeninger. [Online] 18. 1 2009. [Citeret: 23. 2 2009.] http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/1772/2/. www.falck.dk. [Online] [Citeret: 03. 04 2009.] www.ks.dk. 1999. Aftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck. Konkurrencestyrelsen. [Online] 27. 10 1999. [Citeret: 20. 04 2009.] http://www.ks.dk/en/competition/decisions/decisions-2007-andearlier/afgoerelser-1999/raad-27-10-1999/1999-10-27-aftale-mellem-amtsraadsforeningen-ogfalck/.. 1999. Aftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck godkendt- men med undtagelser. [Online] 09. 11 1999. [Citeret: 12. 03 2009.] http://www.ks.dk/en/competition/decisions/decisions-2007-andearlier/afgoerelser-1999/raad-27-10-1999/1999-10-27-aftale-mellem-amtsraadsforeningen-ogfalck/.. Dominans. [Online] [Citeret: 17. 04 2009.] http://www.ks.dk/konkurrenceomraadet/regler/vejledninger/vejledning-om-forbud-mod-misbrug-afdominerende-stilling-fra1998/dominans/. www.regionsyddanmark.dk. 2006. Notat Udbud af ambulancetjenesten i Region Syddanmark. [Online] 19. 12 2006. [Citeret: 20. 03 2009.] http://74.125.77.132/search?q=cache:xrhg92rmirkj:www.regionsyddanmark.dk/dwn34892+regi on+syddanmark+19.december+2006+vagtcentral&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk. www.reko.dk. REKO A/S redningsstation på Ebdrupvej i Kolind. [Online] [Citeret: 20. 04 2009.] http://www.reko.dk/index.htm. www.responce.dk. 2009. Et strategisk samarbejde. [Online] 2009. [Citeret: 20. 04 2009.] http://www.responce.dk/.. 2009. RESPONCE A/S holder informationsmøde hos 3F i Horsens. Responce. [Online] 16. 04 2009. [Citeret: 20. 04 2009.] https://sites.google.com/a/midtonline.com/nyheder/home/spoergresponce/responceasholderinformationsmoedehos3fihorsens. 72

www.retsinformation.dk. 2000. Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. [Online] Sundhedsministeriet, 24. 11 2000. [Citeret: 02. 03 2009.] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21622. www.rm.dk. [Online]. 2008. Ambulance-udbud afgjort. [Online] 2008. [Citeret: 24. 02 2009.] http://www.rm.dk/om%20regionen/indk%c3%b8b/nyheder/nyhedsvisning?docid=29282.. 2009. Kort om de valgte selskaber. www.rm.dk. [Online] 2009. [Citeret: 20. 04 2009.] http://www.rm.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/ambulanceudbud+i+region+midtjyll and/om+selskaberne.. 2008. Region Midtjylland sender ambulancekørsel og ikke-behandlingskrævende liggende patientkørsel i udbud. [Online] 02. 02 2008. [Citeret: 07. 03 2009.] http://www.rm.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder?docid=17487. www.samsoeredning.dk. 2009. Hvem er vi. Samsø Redningskorps. [Online] 11. 04 2009. [Citeret: 20. 04 2009.] http://www.samsoredning.dk/hvem_er_vi.htm. 73

Bilag 1: Regionerne Danmark er delt op i fem regioner; Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Regionerne har selv ansvaret for at sende ambulancekørslen i udbud, og herefter vælge blandt de kvalificerede. Dette bilag omhandler de resterende 4 regioners udbudsproces samt hvilke aktører, der vandt de forskellige delområder. Som det fremgår af afsnittene, er der forskellige fremgangsmåder til udvælgelsen. Region Hovedstaden Region Hovedstaden sendte de to funktioner, akut ambulancekørsel og liggende sygetransport i udbud. Det eneste sted i hele Danmark hvor disse to kategorier er samlet i en funktion, er på Bornholm, der hører under Region Hovedstaden. Her varetages de af Falck (www.dr.dk, 2008). Region Hovedstaden havde før udbudsrunden flere aktører om opgaven, og var dermed en af de eneste regioner der havde erfaring med andre end Falck. Københavns Brandvæsen var ene om at køre i hovedstaden. Dette skete i 2005 efter at ambulancekørslen for første gang og som det eneste sted i Danmark var sat i udbud. Kort før fristen for indlevering af bud, meldte Falck ud, at de ikke ønskede at byde på ambulancekørslen i Hovedstaden. Dette betød at Københavns Brandvæsen dermed var eneste udbyder i Region Hovedstaden. På ambulanceudbuddet var der syv selskaber der bød sig ind, og af disse blev alle prækvalificeret. Det drejer sig om Falck Danmark A/S, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen, Samariten Ambulans AB, Gentofte Brandvæsen og Ulfab. Tiden mellem prækvalifikationen og tilbudsvurderingen var dog en turbulent tid, og selvom der var syv prækvalificerede selskaber, var det kun fire af disse der afgav tilbud. Dette skyldes at Ulfab blev opkøbt af Falck Danmark A/S, og at Gentofte Brandvæsens eksisterende arbejdsopgaver blev overdraget til Falck. Dermed var det svenske selskab Ulfab og Gentofte Brandvæsen ikke længere mulige aktører på markedet. Region Hovedstaden blev delt op i ti områder, som man kunne byde på. I Region Hovedstaden blev der udført kontrolbud af et uvildigt firma ansat af Regionen. Deres opgave var at finde den rigtige pris med de samme vilkår som aktørerne fik. Resultatet blev, at Falck vandt deres budte områder, da deres bud lå tæt op af kontrolbuddet. 74

Region Sjælland Da der var prækvalifikation i Region Sjælland, var der 4 der søgte. Alle fire var i stand til at frembringe tilfredsstillende oplysninger, hvorved de alle kvalificerede sig til udbudsvurderingen. De fire selskaber var Falck, Samariten, Roskilde Brandvæsen og Ulfab. Som tidligere nævnt, blev Ulfab kort før tilbudsfristen opkøbt af Falck og var derfor ikke i stand til at komme med et tilbud. Region Sjælland er opdelt i seks geografiske områder, som kan bydes på. Roskilde Brandvæsen bød kun på et område, Roskilde og Lejre, og fik også tildelt dette område (www.roskilde112.dk, 2008). De resterende fem områder blev tildelt til Samariten, og Falck havde derved tabt alle de søgte områder i Region Sjælland. Inden tilbudsafgivelsen havde Samariten lavet en forhåndsaftale med et svensk pengeinstitut om finansieringen i Danmark, men eftersom de vandt områder i tre regioner og den igangværende finanskrise, var Samaritens krav for stort, og pengeinstituttet kunne derfor ikke tilvejebringe kapitalkravet. I stedet lavede Samariten en aftale med en kapitalfond kort før jul. Et nyt problem opstod, da en overenskomst med de samme vilkår som den tidligere aktør Falck, havde ikke kunne gennemføres. Derfor måtte Samariten d. 11. januar anmode om at blive frigjort fra kontrakterne (RegionSjælland, 22.01.09 s. 3). Områderne skal nu i en ny udbudsrunde, og materialet er i skrivende stund under udarbejdelse. Region Syddanmark Region Syddanmark består af de 4 forhenværende amter; Fyns amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Vejle Amt. Alle fire amter havde inden udbudsrunden aftaler med Falck kernen i disse er den i 1994 indgåede aftale mellem Falck og Amtsrådsforeningen. Falck står/stod for driften af den akutte kørsel, liggende patientbefordring og vagtcentralfunktionen. Alle bilerne er udstyret ens og bemandet med reddere der lever op til de krav der er stillet til ambulancekørsel, dette bygger på princippet om et flydende beredskab således er det muligt at omdisponere ressourcer hvor de er nødvendige. Serviceniveauet der er baseret på responstider er forskellige alt efter hvilket amt. Sønderjyllands Amt havde i 2006 aftalt en gennemsnitlig responstid på 10,1, Ribe Amt 8,8 min., Fyns Amt havde sammen med Vejle Amt 7,9 min. Vejle var det eneste Amt der havde opdelt responstiden i to, både på kommuner og på Falckstationer. Derudover havde Ribe Amt indgået en aftale med Falck hvor responstiden blev reduceret fra 9,3 til 8,8 min. 75

På Ærø og Fanø er det ikke Falck, der står for ambulancekørslen, men derimod de lokale redningskorps. Ambulancekørslen, der blev sendt i udbud som følge af de gældende bestemmelser, skal prækvalificeres. I Region Syddanmark viste der sig dog kun at være en eneste byder på selve ambulancekørslen. Én eneste aktør bød på ambulancekørsel og liggende patientbefordring i regionen og denne var den nuværende leverandør Falck A/S. Dermed var der ikke mulighed for at diskvalificere aktører og regionen skulle således kun fastsætte det ønskede serviceniveau og forhandle tilbuddet på plads. (www.regionsyddanmark.dk, 2008) Region Nordjylland Den hidtil eneste aktør på ambulancemarkedet i Region Nordjylland har været Falck, der både har varetaget ambulancekørslen samt den liggende patienttransport. Region Nordjylland bruger i omfanget af 130-150 mio. kroner om året på ambulancekørsel. Den akutte ambulancekørsel, samt den liggende patienttransport er opgaver der er delt i to særskilte udbud. Det var således muligt at byde på en af disse opgaver uafhængigt af hinanden, Regionen håbede dermed at kunne skabe konkurrence på pågældende markeder. For den akutte ambulancekørsel kunne der afgives tilbud på tre forskellige typer af ambulancekørsel, hvor der i henhold til fire forskellige serviceniveauer skulle gives et tilbud. De fire serviceniveauer har hver især bl.a. krav om forskellige responstider. Regionsrådet ville efterfølgende afgøre hvilket serviceniveau regionen ønsker. Den liggende patienttransport blev udbudt i fire såkaldte geografiske pakker der er centreret om sygehuset. For den liggende patienttransport skulle der afgives et kontrolbud, hvor efter regionen ville prækvalificere de tilbudsgivere der lever op til kravene. Begge opgaver har kontraktstart gældende fra 1.januar 2010 til og med den 1.januar 2014. Der var sat to forskellige frister på de to opgaver. Fristen for den akutte ambulancekørslen var sat til den 12.december 2008 og fristen for liggende patienttransport var sat til den 24. November, da der ved denne ydelse skulle foregår en prækvalifikation. (Jørgensen, 2008) Den eneste tilbudsgiver på den akutte ambulancekørsel i region Nordjylland var Falck A/S, der dermed bibeholder sin position indenfor den akutte ambulancekørsel. Da der kun var en tilbudsgiver medfører dette at regionen får ret til at forhandle om prisen med eneste aktør Falck A/S. 76

For den liggende patienttransport modtog regionen i alt fem bud. Alle fem tilbudsgivere blev prækvalificeret af regionen. Regionrådet står for bedømmelsen af de indhentede tilbud. Regionrådets valg af aktør baseres på både prismæssige kriterier såvel som kvalitet af ydelsen samt det tekniske niveau. Den kommende aktør kommer til at udføre ambulancetjeneste i hele Region Nordjylland (Chemnitz, 2008) 77

Bilag 2: Spørgsmål til Region Midtjylland Kort spørge ind til ham: Navn? Funktion? Hvor lang tid har du arbejdet for Region Midtjylland? Hvad har din funktion været i forhold til processen omkring udbudsrunden (hvor involveret har du været?) Udbudsprocessen: Kan du give en kort beskrivelse af hvordan udbudsprocessen er foregået? (prækvalifikation, tilbudsvurdering) Hvordan har du oplevet processen omkring udbuddet? (prækval, aktører, bestemmelser, tidsmæssigt etc.) o Fandt i det nødvendigt med en prækvalifikation? I forhold til de antal virksomheder der afgav et tilbud? Har I i Region Midtjylland haft en vis skepsis over at skulle sende en funktion som ambulancetjenesten i udbud? o Og i så fald i hvilken forstand? Har I evalueret udbudsprocessen? Målet med udbuddet har været at sikre høj kvalitet og effektiv udnyttelse af ressourcerne samt at sikre sammenhængen og koordination i ambulancetjenesten. (Sundhedsplanen for Region Midtjyllands 2009, d. 18. Marts). o Mener du dette er lykkes? o Vil du i lyset af dette mål se udbudsprocessen som en succes? Har situationen med Samariten gjort at I har overvejet at ændre kravene i næste udbudsrunde? (regionerne sendte udbuddet ud samtidigt og krav om sikkerhedskapital) Har udbuddet lettet på konkurrencen? Og i hvilken forstand? Har udbuddet haft nogen indflydelse på prisen? (fordelagtigt for Region Midtjylland?) Adgangsbarrierer: Hvad tror du er de største barrierer for en ny aktør der ønsker at komme ind på markedet? Har i gjort noget for at mindske adgangsbarriererne? Har du nogen forslag til hvordan man ellers kan sænke adgangsbarriererne og derved åbne op for konkurrencen? Hvordan vil du beskrive Falcks position på markedet? 78

Har du oplevet nogle problemer, som de små virksomheder har beklaget sig over? (urimelige krav, eller krav små virksomheder har svært ved at opfylde) Markedsandel: Andet: Har du nogen ide om hvor stor Falcks markedsandel er efter Samaritens tilbagetræk? (før udbud var den 85 %, og derefter var den 55 % ifølge Region Midtjyllands hjemmeside) Tror du at det bliver et problem for Respons at finde ambulancereddere? (Region Midtjylland holder sig løbende opdateret med status på uddannelse af reddere) Det hovedspørgsmål jeg gerne vil vide er, hvorfor han tror, at det er så svært at komme ind/ at der er så få aktører på markedet. 79

Bilag 3: Interview med Region Midtjylland Hvad hedder du? Morten Helleberg Christiansen Din funktion? lige nu er jeg ved at blive kontorchef i det der hedder hospitalsøkonomi som der dækker over hospitalernes økonomi og derindunder også det der hedder præhospitalet, det kontor der hedder 24 timer endnu præhospital og beredskab er ved at blive nedlagt og det er fordi Udbuddet har været en større proces den er sådan set slut nu. Så fortsætter jeg så i den afdeling der hedder koncernøkonomi og så bliver der oprettet det der hedder præhospitalet som bliver oprettet omkring den her vagtcentral som Regionen hjemtager fordi den styrer og disponerer ambulancerne. Og omkring vagtcentralen bliver så også der opbygget en stabsenhed som skal styrke området. Det har kørt sådan lidt for sig selv, man har haft fast en aftale med Falck, den har man så holdt. Det har kørt i et integreret kredsløb at Falck har varetaget vagtcentral og ambulancetjeneste også, og nu overtager regionen vagtcentralen og så er det så også primært Falck der kører ambulancerne fremover. Hvor lang tid har du arbejdet for region Midtjylland? det har jeg siden november 2006 og så har jeg arbejdet 9 år i hospitalsvæsenet. Det har været øst for Storebælt Hvad har din funktion været i forhold til processen omkring udbudsrunden? Jeg har været kontorchef for præhospital og beredskab, som har varetaget sekretariatet omkring ambulanceudbuddet og også det at hive folk ind til bordet og få talt sammen om hvordan vi skulle organisere det her. Så du har været med til det hele med beslutningsproces osv.? Ja altså, det startede helt tilbage i 2003 hvor ankenævnet for udbud afgør at ambulancetjenesten skal i udbud. Og der arbejder jeg ikke på området, men der hvor det så tager fart er der hvor jeg har været med ind over. Før jeg kom til havde man bedt har bedt Falck om data for ambulancetjenesten og ikke rigtig fået dem så man var ikke kommet så frygtelig langt man havde også bestilt nogle rapporter og sådan men det havde ikke rykket sådan helt vildt. Kan du give en kort beskrivelse af hvordan udbudsprocessen er foregået?(altså sådan med prækval, tilbudsvurdering): der sker jo det i forhold til ankenævnet for udbud at der kommer en klage i forhold til den siddende patientkørsel og ankenævnet tager så selv ambulancetjenesten op det er jo ikke siddende men liggende transport, så siger de så at transportydelsen er større en den sundhedsfaglige ydelse og derfor skal det sendes i udbud- havde den sundhedsfaglige del været større kunne man godt begrunde at det ikke skulle sendes i udbud. Tidsmæssigt så var vi vel ca. 80

omkring marts/maj 2008 hvor at der var frist for aflevering af ansøgninger om prækvalificering til ambulanceudbuddet det var så på det tidspunkt de firmaer der ønskede at blive prækvalificeret så de senere kunne byde ind på selve de her områder at de så skulle aflevere deres ansøgning, det var der 5 firmaer der gjorde, der var Falck der søgte de 7, samsø redningskorps søgte de 1,Samariten søgte de 8, et der hed Ulfab søgte de 8 også Men de nåede ikke at komme med tilbudsvurdering? nej altså de blev købt af Falck 3 dage før de skulle aflevere tilbud i regionen, og så var der Responce der fik de 3. Ja og de firmaer bliver så gransket, gennemgået og vurderet også blev de godkendt til at kunne afgive tilbud. Må jeg spørge om i fandt det nødvendigt med en prækvalifikation? ja altså det var den beslutning der blev truffet, generelt har der været den udfordring at hvor meget markedet altså hvor stærkt markedet var på det her området. Det har været lidt svært at vurdere. Men man har vurderet ud fra at det var et vitalt kerneområde i sundhedsvæsenet så kunne man ikke bare, så ville man gerne have noget føling med hvem der bød ind og opfyldte de forventninger der kunne være til dem der varetager denne opgave og det er så ud fra det man valgte at køre en proces om prækvalificering. Det er rigtig nok at region Nordjylland har valgt en anden proces uden prækvalifikation men det er det specielle, for de 4 regioner bortset fra Nordjylland har også kørt med prækvalifikation. Der var vel heller ikke nogen at prækvalificere i Nordjylland? Der har været valgt forskellige principper for at tilrettelægge udbuddene. Vi har prøvet at køre en udbudsproces hvor vi lagde op til at der kom konkurrence indenfor dette her område. Jeg vil ikke sige de andre ikke har gjort det i ligeså stærk grad men det har i hvert fald været en hensigt hos os at vi vil have så meget konkurrence som muligt. Og vi havde også nogle overvejelser oppe om vi skulle have flere udbudsområder end de 8 det er delt op med for at minimerer barriereomkostningerne for at komme ind. De små kunne få større mulighed for at byde ind? Ja Har I i region Midtjylland haft en vis skepsis over at skulle sende ambulancetjeneste i udbud? altså det har der har der været politisk men altså der men der har så efterfølgende nu fordi Samariten kollapsede fordi de ikke kunne stille den sikkerhed de skulle stille så har der været lidt kritik af at man sendte det her område i udbud men nu er det jo sådan set organiseret med en privat entreprenør og så er der jo ikke så meget at diskutere for ankenævnet har sagt at det skal i udbud så det skal det i 81

udbud. Der har været nogle politiske udmeldinger om det men det er så også det. Det er ikke sådan at vi som embedsmænd har taget det op, det har været helt konkrete opgaver der skulle løses. Har i haft det på banen om i selv skulle varetage opgaven? ja det har det, nu kommer vi jo også når nu vagtcentralen fungerer, så har man vagtcentralen er ikke bare vagtcentral de folk der tager imod 112 opkald men det er også kommunikation fra vagtcentral ud til bilerne hvor det der er lavet udbud på er det at man stiller en bil og 2 m/k er per enhed der skal opfylde et uddannelses krav, der skal have en behandler uddannelse og som minimum også en ambulanceassistentuddannelse og det er det entreprenørerne skal levere og resten er sådan set regionen der varetager det fremover og det er også en konkret udfordring lige nu at etablere denne vagtcentral der kommer til at ligge ude i Skejby og sikre kommunikations systemerne men altså når de først de fungere jamen så sidder regionen og har den centrale rolle indenfor ambulancetjenesten og så er skridtet videre at ansætte nogle ambulancereddere i regionens regi det er ikke så stort. Der er jo mange lande i Europa der selv varetager det, så hvor meget var det under overvejelser? jo det har været oppe og været drøftet, i denne her proces har vurderingen været at udfordringen med at sikre at man kunne hjemtage vagtcentralen og man skal jo også tænke på det bilagsmateriale/udbudsmateriale i har set, det eksisterede jo ikke for 1-1,5 år siden det er jo lavet siden da og skabt. Der ligger nogle meget konkrete beskrivelser og nogle af dem kunne godt være mere konkrete end de har været i første runde, men i forhold til at med de aftaler med Falck der har ligget tidligere havde en 8 sider at holde os til så der nu ligger specifikationer på hvad er det helt konkret er hvad man ønsker fra ambulanceentreprenøren. Det at sikrer at vi får hjemtaget vagtcentralen ordentligt og det at afholde udbuddet har givet en masse udvikling og nye dimensioner og hvis man ændrer det hele på en gang kommer så kommer der sjældent noget godt ud af det så de skridt man har taget og er i gang med at tage og det er fint nok men så på et tidspunkt er vagtcentralen hjemtaget og så tror jeg at så vil man naturligt gå ind og se på hvad man kan hjemtage af ambulancekørsel. Ville det være en større overvejelse næste gang det skal sendes i udbud igen? ja det tror jeg, det kan jeg næsten ikke forestille mig andet, man vil begynde at overveje at hjemtage i hvert fald en del af det, det er også sådan at Regionen har det hensyn at når vi beskriver ambulancetjenesten så skal du også have en fornemmelse af, hvad er det der helt konkret der sker, det er ligesom Lego som på et tidspunkt udliciterede deres produktion af klodser, de udliciterede jo ikke det hele for de skulle jo stadig være i stand til at beskrive hvordan disse klodser skulle produceres og hvad kvalitetsparametrene var i dem og derfor beholdt de noget af produktionen selv. 82

Det ville være en del af overvejelserne næsten gang? Ja Målet med udbuddet har været at sikre høj kvalitet og effektiv udnyttelse af ressourcerne samt at sikre sammenhængen og koordination i ambulancetjenesten. (Sundhedsplanen for Region Midtjylland 2009, d. 18. marts). Mener du at det er lykkedes? Ja nu er der jo næsten ikke nogen der kan sige noget om det, vi har tegnet en kontrakt men den er jo ikke løbet af stablen endnu. Altså det der så også sker at der er mange sideløbende processer som det her har skullet koordineres med men også ved at indføre det der hedder sine nettet sikkerhedsnettet som er et lukket kommunikationssystem for beredskabet altså politiet, ambulancetjenesten, brandvæsen, hjemmeværnet og forskellige andre beredskabsstyrelsen som kommer på baggrund af katastrofen i Seest, hvor de her blå blink folk løb rundt og måtte råbe til hinanden på katastrofe stedet og skulle kommunikere, det var ikke tidssvarende for 2004 hvor det skete, så derfor har man besluttet sig for at lave et kommunikationsnet hvor de inde i hjelmene har nogle headset og der kommunikere man så man kan kommunikere med en røgdykker inde i et hus og politiet kan også koble sig på. Når først systemet fungere og det har også skulle følge denne proces, der er også nogle elementer der skal falde helt på plads før systemet fungere helt og det skal også koordineres, det bliver så præhospitalet meget der tager sig af det. Men når det fungere så skulle vi helst have opnået de ting. Nu kan man også sige at vi tager ambulancetjeneste og liggende sygetransport hver for sig men det er jo så også for at målrette funktionaliteten i ambulancetjenesten mere sådan, at man kan kvalificere personalet til det de skal levere. Det problem der er i dag er at mange reddere ikke kører så mange blå blink kørsler, de har meget ventetid på stationen og hvis de ikke venter, kører de ikke akut liggende sygetransport som der ikke er meget blå blink over eller stabiliserende livreddende hjælp ved. Det gør at nogen af dem kommer i farezonen for at deres kompetencer ruster for meget, hvis man ikke bruger sine kompetencer ruster de, det er lidt den udfordring man har, ved at skille disse liggende sygetransport ud for sig og ambulancetjenesten for sig, får man en et ambulancepesonale der er mere målrettet på den opgave de skal løse, det kan man opnå så bliver det lidt mere til højre benet at få paramediciner et mere kvalificeret ambulancepersonale der kan varetage flere livreddende opgaver end de kan i dag. Har situationen med Samariten gjort at I har overvejet at ændre kravene i næste udbudsrunde? (regionerne sendte udbuddet ud samtidigt og krav om sikkerhedskapital) Nej altså, 83

Ja altså man kan sige at i forhold til det at regionerne sender udbuddene ud på samme tid, har vi her i regionen valgt en periode på 4 år hvor jeg tror normalen er 5 år og i hovedstaden er den helt op på 6 år, dvs. Der er naturlig forskel der? Ja, næste gang falder de ikke lige oveni hinanden, og når det er sket nu så hænger det også lidt sammen med At de har lavet udbudsprocessen sammen? ja og det har der så været kæmpe store fordele ved, for man har så kunne bruge det bedste fra hver enkel region, der har været en meget åben proces om hvad man arbejdede med, så de valg der ligesom er truffet og når Syddanmark og Nordjylland har valgt en anden model end vi har skyldes det at man har haft nogle andre politiske vinkler på hvordan man skulle udfører udbudsprocessen. Har udbuddet lettet på konkurrencen? Og i hvilken forstand? Ja det syntes jeg sådan set, altså man kunne jo godt ønske sig flere konkurrenter end dem der viste sig at være men altså nu har vi jo så fået en ny ind her i regionen altså Responce. Vi havde jo så også to mindre entreprenører før REKO som vi desværre ikke hørte noget til i udbudsprocessen og Samsø redningskorps som så også kom ind efter at Samariten var kollapset, men altså de var så små de entreprenører og Responce som nu kommer ind skal kører i et relativt stort område og det gør at der i hvert fald kommer et nyt firma ind som kan løfte en helt anden opgave end de entreprenører vi så tidligere. Så vi har sådan set to private nu i regionen, desværre ikke tre men altså i forhold til om man ville ændre processen i forhold til Samariten der ved jeg ikke altså man kan sige at alternativet var at man gik ind og vurderede på firmaet som sådan det var jo ikke det der skete i vores udbud, vi så selvfølgelig på om firmaet var sundt og om de havde nogle faresignaler og om der var nogle oplysninger som de skulle leverer som de ikke kunne leverer og det var der sådan set ikke, altså vi bad om alle de kriterier vi kan bede om i sådan en prækvalificering og der var ikke nogen af dem der sagde at det her ikke var en sund og fornuftig forretning de kørte og det tror jeg bestemt også stadig at det er, Samariten er jo et udmærket selskab men det er et familiefirma og det gør at altså den måde vores udbud er stillet op på og sådan set også de andre regioners og som vi også har drøftet med advokaten, det er jo at vi har bedt om en sikkerhed der knyttede sig til den konkrete kontrakt dvs. at hvis Samariten ikke kunne levere ambulancetjeneste i f.eks. Århus eller Viborg jamen så begynder vi jo at uddele bøder, det kan i også læse om i det materiale der ligger på nettet, der er bøder både hvis du ikke stiller med de ambulancer som du skal, så skal de betale ved kasse 1 84

og det er en betaling der ikke gør at de går konkurs hvis det sker i ny og næ men har man et problem der gør at man ikke kan stille med beredskab konsekvent, så kan det ikke betale sig for dig at byde ind, så gavmilde er vi heller ikke. Der er også en bod hvis du ikke kommer af sted hurtig nok, du skal af sted hvis du får et opkald indenfor 90 sekunder og gør du ikke det så får du en bod og de bøder det er jo primært entreprenøren der skal betale dem men der er en sikkerhedsstiller bagved entreprenøren som så skal skyde penge ind og betale den bod hvis entreprenøren ikke kan, og dvs. at vores relation i forhold til at få de her penge den går primært til entreprenøren men sekundært til et firma der stiller sikkerheden og det er så enten en bank eller et pensionsselskab. Og det gør så også, at dem der stiller denne sikkerhed de vil så også naturligt godt vide at dem der arbejder i første led gør alt for at løse de problemer der er og hvis de vil være sikrer på det, vil de også gerne have noget indflydelse på firmaet dvs. at hvis de her folk i Samariten de viser sig at være gode til at kører ambulance i Stockholm men ikke i Danmark jamen så vil de også gerne have lov at skifte de her folk ud, fordi det i sidste ende er dem der betaler for gildet. Og der tror jeg nok at det Samariten kom ind i var at de var begyndt at forhandle med nogle kapitalfonde og de vil kun skyde penge ind hvis de også afgav magten i firmaet og der tror jeg nok at de ikke havde lyst til det og det er vist noget at man oplever meget tit altså når et firma går fra at det er familien der kører det til at det er big business jamen så. De havde vel en forhåndsaftale? jamen det de havde oplyst var at de havde en forhåndsaftale men så da finanskrisen kom så kunne de ikke Så strammer nettet lidt mere? ja Har udbuddet haft nogen indflydelse på prisen? (fordelagtigt for Region Midtjylland?) Ja det vil jeg mene at det har, vores erfaring fra hvad vi kan hører også fra de andre regioner, vi er sådan set nogle af dem der fik billige priser i forhold til de steder hvor der ikke blev lagt helt så meget vægt på at køre et udbud der var baseret på konkurrence, så det må man sige. Har det været mere fordelagtig i forhold til jeres tidligere kontrakter med Falck? Ja det kan man da godt sige at det har. Man kan sige to ting er sådan set rigtige, dels så bliver det dyrere med udbuddet og alligevel har de været mere fordelagtige økonomisk set, nu skal man jo lige huske det siger jeg bare for god ordens skyld at økonomien jo kun var 40 % for vores vedkommende. 85

Hvis jeg lige skal forklare hvordan det kan lade sig gøre så er det fordi den aftale vi har med Falck i dag den er variabel dvs. at der stiger det løbende og grunden til at det stiger er at man koncentrerer sygehus behandlingen mere og mere akutmodtagelsen bliver baseret på færre færre matrikler, dvs. man lukker stille og roligt ned på mange af de matrikler der er i regionen og det gør at ambulancerne skal bruge mere tid og det vi har betalt for tidligere er udviklingen af antal kørsler og så er det mandstimeforbruget og det har været støt stigende. Vi havde en stigning i forbruget fra 07-08 altså regnskabsåret der, på en 50 mio. kr. hvor det var 450 i det hele det er så også siddende patient transport, men det er primært ambulancekørsel der driver i dag og det er så steget på over 10% på ca. et år, det er da så en relativ betragtelig stigning, når kontrakterne så træder i kræft så bliver det i første år dyrere men det er så et helt nyt koncept i forhold til hvad det har været tidligere, hvor at der er en grundbetaling som er i hver enkel kontrakt, den er sådan set fast og dvs. at niveauet dér det fastholdes og så er der enkelte elementer der er variable, det er f. eks hvis man bestiller en ambulance kl. 19.59 og beredskabet står til at høre op kl. 20.00 jamen så skal de køre af sted kl. 19.59 men det er så klart at den tid de bruger efter hvor beredskabet egentlig var ophørt den får de mere, altså en overarbejd betaling for entreprenøren, så der er også et element af variable betaling i det her, men langt hovedparten af de udgifter vi fremover vil få for ambulancetjenesten er en fast grundbetaling der knytter sig til hver enkel kontrakt og derfor kan man sige at hvis man hæfter sig ved det her jamen så er det rigtig så stiger vores udgifter sådan set, men det tab der er her er langt mindre end det der vil være her, i forhold til det er jo så den 1-12 at kontrakterne starter og så kører de i hvert fald til 2013 så man kan godt sige ja de kan godt blive lidt dyrere men i længden så i forhold til den tendens der er så må det være mere fordelagtigt Adgangsbarrierer: Hvad tror du er de største barrierer for en ny aktør der ønsker at komme ind på markedet? Det som Samariten har sagt, det var jo at de gerne ville have overenskomster der var indgået på samme vilkår som dem Falck havde, så det må jo næsten være en barriere kan man sige- og så har det også vist sig vanskeligt og det gælder næsten for dem alle, det er i hvert fald noget de har snakket om, at bankernes tilbageholdelse var meget, de var tunge at have med at gøre, så det er jo så en anden men nu er det sådan set faldet på plads for dem alle, men det er da i hvert fald to barriere Man kan sige at det der så ligger i et EU udbud er en beskyttelse også for dem der byder ind, hvor de mere politiske ting der kan komme ind i forhold til et udbud med at man politisk forsøger at styre 86

udbuddet i en anden retning end det ellers havde taget, det er ikke noget der har (dens største hindring) nej men det er jo klart at fagforeningerne de har jo også nogle politiske forbindelser, men der er en beskyttelse i EU udbudssituation hvor at skal man køre en proces der kan forsvares juridisk så er man nødt til at have en hvis afstand til det politiske niveau, det gør også at der i vores bedømmelses komite der skal bedømme de indkomme tilbud ikke sad nogle politikere i den, det er også for at sikre en lige behandling af dem der kommer ind. Så der er en af de ting i har gjort for at mindske adgangsbarriererne? Ja det er igen vi ville sikre et udbud hvor at dem der bød ind skulle regne med at der blev set seriøst på det de bød ind med, hvor der ikke var lagt lidt ekstra i vægtskålen hos et firma frem for et andet alt efter hvilken politisk indflydelse firmaet havde. Derfor har der været et armslængde princip fra politikernes side i forhold til udbuddet, de har ikke været inde (de har ikke fået så meget indflydelse?) nej de har fået de generelle principper forelagt og det er så mange forskellige gange blevet fremlagt for dem, men i forhold til at sige at det skal være det firma frem for det firma der har de ikke været ind over. Er der andre ting i har gjort? Det er jo så også lidt i forhold til den liggende sygetransport. Det var jo også en intention at man fik nogle flere bydere ind på det område men det endte jo med at Falck vandt det hele, det kan man godt undre sig over men der er man nok blevet opmærksom på den barrierer at mange vognmænd ikke har flair for at tænke i prækvalificering, det må ikke være alt for kompliceret der skal man helst kunne byde ind med det samme, det tror jeg har været en barriere der var ikke rigtig den store søgning på den del, det var faktisk en overraskelse, det er jo ikke et stort spring hvis man driver en taxaforretning og så byde ind på noget liftkørsel og gå over til at byde på noget liggende sygetransport. Det er ikke det store spring. Har du nogen forslag til hvordan man ellers kan sænke adgangsbarriererne og derved åbne op for konkurrencen? Ja man kan lave flere områder man udbyder i, der er ikke sådan den store men det er også et hensyn til at man altså også skaber noget volumen for det enkelte firma der er ligesom de modsatrettede hensyn men man kan sådan set lave 20 delområder i regionen hvor folk byder ind men det er også meget administrativt krævende. Ja der er meget for og imod og så kunne man slå lidt mere på tromme, vi har fokuseret meget på at sikre den basale struktur i udbuddet altså sikre at vi ikke lavede noget materiale der efterfølgende ikke holdt vand, det er noget man skal være meget opmærksom på, der er jo nogle der efter en sådan udbudsproces laver nogle såkaldte claims, hvor de går ind og siger det og det har I ikke beskrevet så det vil vi gerne levere når nu vi har vundet og I skal betale ved kasse 1 for det og så ryger man pludselig over i det her variable. så vi har 87

gået efter at sikre at de basale ting var i orden og der kan jeg da godt efterfølgende tænke jamen skulle vi have skrevet lidt mere rundt til forskellige firmaer og sagt her er vi her er en mulighed for jer: ja, de skal jo selv være lidt opmærksomme altså jeg ved ikke sådan altså EU-tidende der er jo nogle der læser den, men det er jo ikke lige sådan at de får den ind af brevsprækken som det første og det gør at havde man skrevet lidt mere direkte rundt til forskellige firmaer jamen så kunne man nok have generet en lidt større interesse end der viste sig. Falck og markedsandele Hvordan vil du beskrive Falcks position på markedet? De har jo en meget stærk position på ambulancemarkedet i Danmark men den er også oparbejdet over rigtig rigtig mange år. Den skyldes også en stor professionalisme men det er klart de har en meget stærk position, der er jo nogle der har beskrevet dem som et monopol. Nu kan man sige, nu er der blevet gennemført et udbud, de har været konkurrenceudsat nu og de kunne jo sådan set hvis Samariten ikke var kollapset så havde de kun haft 50 % af ambulancetjenesten i regionen her. Har du nogen ide om hvor stor Falcks markedsandel er efter Samaritens tilbagetræk? (før udbud var den 85 %, og derefter var den 55 % ifølge Region Midtjyllands hjemmeside) nej det ved jeg sådan set ikke, jeg tør ikke lige sige det. Falck kunne have det. Jeg mener det var 64 ambulancer vi endte på eller men det er vel ca. 1/8 ja det passer jo meget godt ej eller jeg tror Horsens området er et af de større det er nok nærmere 1/6 af regionen her, for der er også Samsøredningskorps, der ikke er Falck. Har du oplevet nogle problemer, som de små virksomheder har beklaget sig over? (urimelige krav, eller krav små virksomheder har svært ved at opfylde) Processen har været sådan, igen for at sikre at alle bliver lige behandlet, sender vi et udbudsmateriale ud og der kan firmaer så stille spørgsmål, alt det de vil og det er også baseret på at hvis de finder noget de ikke kan prissætte eller er usikre på jamen så vil de enten lægge det ind på prisen i tilbudet eller skrive at de tager forbehold overfor det de har afleveret. Og der kører man så en proces hvor man så kan stille spørgsmål til udbudsmaterialet og det har de også gjort i vidt omfang, et af de spørgsmål vi fik fra Samsø var om en særlig kørsel form som de har derover, hvor redderne sådan set kan være derhjemme men stå i beredskab, om de kunne fortsætte med den, det er den såkaldte Læsø-model og det har vi så accepteret det måtte de gerne og afgive tilbud på baggrund af den overenskomstmodel, selvom det ikke er be- 88

skrevet udbudsmaterialet og nej ellers har vi ikke det er meget de eksisterende entreprenører der har spurgt ind. Tror du at det bliver et problem for Respons at finde ambulancereddere? Nej, det tror jeg sådan set ikke. Det man jo hører er at der er mange reddere der er rigtig glade for Falck. De passer jo rigtig godt på deres reddere. Men man hører også at der er nogle der godt kunne tænke sig at der var nogle lidt andre på markedet end bare Falck. Og det jeg har hørt at er der var så mange frivillige ansøgninger at de regnede ikke med at der ville bliver problemer. Jeg skal så lige sige at jeg ikke har fulgt med i de seneste opdateringsplaner for nu begynder det at overgå mere og mere til præhospitalet. Hvorfor tror du, at det er så svært at komme ind/ at der er så få aktører på markedet? Det er et godt spørgsmål for det er et meget komplekst område, og det er også meget afhængigt af fagforeningerne. Og så er der måske også lidt tendens til at der sådan lidt en kropsmentalitet/korpsmentalitet, hvor den ikke altid er så dynamisk. Så der kan godt være lidt kultur inden for området der gør at det ikke sådan lige ligger i naturen. F.eks. i taxabranchen og busbranchen der er folk lidt mere vant til at der er sådan lidt Men det er måske også mere krævende? Det er det også, det er også derfor fagforeningerne har lidt mere at skulle have sagt. Fordi det er ikke bare sådan lige, man skal ikke bare have stort kørekort. Man skal have en lang uddannelse, det er klart, og det er også det man er ved at se på nu. For de uddannelseskrav der har været tidligere, de er aftalt i samarbejde med Falck. Det er man også med at arbejde sig væk fra nu fordi nu bliver der en styregruppe for uddannelsens sammensætning hvor entreprenørerne ikke er med. Og det er for ligesom at dele tingene lidt så man sikrer at der ikke ligesom flytter en nisse med ind i planlægningen. Kunne man forestille sig at en af årsagerne til det er så svært, fordi Falck er der som en selvfølge, at man så ikke træder ind? Ja, jamen det er klart. Den offentlige debat er ikke særlig nuanceret, og der med at man har en eller andet der er trygt og varmt, trygt og godt, som en dejlig varm bamse, det er jo nemt at gå hen til den frem for noget, der er nyt. Det nye er jo altså sådan uhh, hvad er det der sker artigt ikke. Der er ikke mange nuancer der er med i det valg her. Man kunne måske forestille sig at det Falck har været der altid og at det er så normalt, at det i sig selv er en adgangsbarriere? Ja det kan man da godt. Men altså omvendt så er Falck jo et privatfirma med profitmotiv som privatfirmaer nu engang har. Det er næsten ikke dem man kan be- 89

brejde. Men det er da rigtigt at de har kørt det så længe så kan det også derigennem blive sværere end hvis man i Danmark havde mange forskellige virksomheder. Hvis det var accepteret i EU accepteret, nu nævnte du, at 85 % af ambulancetjenesten var drevet af et firma. Det tror jeg ikke man ville. Det er så måske fordi vi måske er mere lempelige fra monopolet, det kan jo også knytte sig til at Danmark ikke er så stort. Men ikke desto mindre er man åbenbart mere lempelig og accepterer åbenbart en større koncentration af et konkret erhverv på et enkelt firma. Det har man set andre steder at hvis et enkelt firma sidder med 80 % jamen så bliver det jo splittet op ligesom ESSO i sin tid og hvad der ellers har været. Vi havde måske forventet der ville have været nogle tyske firmaer der ville byde ind udover Responce, hvad siger du til det? Ja, jamen der var den her PLS rapport. Der var flere forskellige firmaer og Ulfab var også et af dem der blev nævnt, og det er så måske også der at hvis vi havde slået lidt mere på trommen, med udbuddet havde de måske også budt lidt mere end de egentlig gjorde. Det er nok en af de ting der i den efterfølgende runde skal gøres mere ved. Vi har opfyldt de krav der var, og det har været i EU-tidende. Og det har været oversat til alle EU sprog. Så det har været annonceret til alle EU-lande? Ja det er det. Men altså, det var da nok lidt en overraskelse. Den største overraskelse var nok egentlig at der ikke var andre end Falck der bød ind på den liggende sygetransport, der havde vi nok forventet der ville være mere konkurrence. 90

Bilag 4: Spørgsmål til Falck Interview med Falck (Lars Vester Pedersen, divisionsdirektør) Kort spørge ind til ham: Navn? Funktion? Hvor længe har du været ved Falck? Hvor involveret har du været i udbudsprocessen? o Var du beslutningstager? Udbudsprocessen: Hvad synes du om at ambulancekørslen er kommet i udbud? o Hvordan har du oplevet den? Konkurrencen: Har I oplevet en øget konkurrence efter den har været i udbud? o Ser du nogle nye positive eller negative aspekter i den øgede konkurrence? Hvad mener du er Falcks fordele i forhold til konkurrenterne? o Hvad tror du er årsagen til de mange tildelte områder til Falck? Har i været nødt til at sænke priserne for at få flere områder? Noget om overenskomst Vi har set i jeres årsrapport (2006) at jeres markedsandel i Danmark var på ca. 85 %. Ved du hvad den ligger på efter udbudsrunden? Både før og efter Samaritens tilbagetrækning? (vi har stadig ikke adgang til rapporten fra 2008) Gør i noget for at holde på jeres medarbejdere? (frem for at de søger jobs hos konkurrenterne) o Hvad gør i? Hvori ligger interessen i at holde på jeres medarbejdere trods mistede områder? Angående uddannelse af ambulancereddere, så har det jo tidligere været varetaget af Falck. Nu har Respons overtaget en delaftale i Horsens, og har derfor brug for reddere. Kunne i finde på at afgive nogle af jeres elever samt reddere til Respons? (respons har pt. 30 elevansøgninger liggende) Hvad hvis en af jeres elever kommer og spørger om han kan overføres til respons, kan i så gå med til det? Jf. materiale Pia har fundet, juridisk grundlag. Erhvervsuddannelseslovgiv- 91

ningen der er en beskyttelseslovgivning for eleverne. Det skal være gensidigt, ellers kan man ikke opsige en aftale. Det vil sige i kan fastholde jeres aftale med jeres elever hvis I ønsker dette (ved at omplacere eleverne) (dette gælder kun de mistede områder). Hvad er Falcks tiltag for at holde deres position på markedet? Hvad tror du er de største adgangsbarrierer på markedet? "Status for uddannelsen af elever er pr. 1. marts 2009 således: Falck har 108 elever i hele Region Midtjylland. Heraf henhører 85 under den gamle ambulanceuddannelse, som fra sidste efterår er afløst af en kortere og mere målrettet uddannelse. 30 elever under den gamle uddannelse forventes færdiguddannede inden 1. december 2009, hvor de nye kontrakter træder i kraft. Der er pt. 12 elever i Horsens-området, hvoraf de 5 forventes færdiguddannede inden 1. december 2009. Det er pt. planlagt at optage 36 nye elever i 2009. Afløbet af redderelever på den gamle uddannelse er således, at yderligere 6 elever vil være afsluttet december 09 samt 44 i 2010 og 5 i 2011. 92

Bilag 5: Interview med Falck Interview med Falck (Lars Vester Pedersen, divisionsdirektør) (Falck har fået tildelt områderne Djursland, Herning, Randers, Holstebro og vist nok også Århus) Kort spørge ind til ham: Navn? Lars Vester Funktion? Jeg er divisionsdirektør og har ansvaret for Falck i hele Danmark Hvor længe har du været ved Falck? i 30 år Hvor involveret har du været i udbudsprocessen? Meget tæt, både i kalkulationsøjemed, og fremsættelsesøjemed og i de forhandlinger der er foregået, der er det sådan at det er min chef som er koncernchef har ført forhandlingerne, men vi har bistået. Rådgivet ved de forskellige forhandlinger, ja og ført kalkulation sammen med økonomisk afdeling herinde, således at man til sidst præsenterer til koncerndirektionen. Det er sådan at Falck er organisatorisk delt op, så man har en påtegnende koncerndirektion der består af en koncernchef og en vicekoncernchef og så man har en et næste lag, det er der hvor jeg der, det er direktionslaget, der dækker hele koncernen. Så typisk så gør man sådan en ting færdig her, så den bliver afleveret, således at det først er i sidste fase man bringer den besluttende koncerndirektion ind i det. Udbudsprocessen: Hvad synes du om at ambulancekørslen er kommet i udbud? Jeg synes det er glimrende altså få det prøvet af. Gennem de sidste mange år har der været sagt om ambulancetjenesten i Danmark at den er for dyr. Og det har faktisk været afprøvet ved Syddansk Universitet at det er den ikke i forhold til andre sammenlignelige lande, industrialiserede lande, altså der ligger vi pænt midt i og i forhold til at ligge pænt midt i, var den analyse meget meget flot fordi vi er ikke så mange indbyggere, så selvom vi ikke har så mange kvadratmeter med ikke så mange indbyggere, så det man gør her i f.eks. Holland, der har man lavet/ en lav pris, og det betyder jo så også at bruger rigtig mange fordi man dividerer på den måde man gør, så altså i den analyse ligger vi rigtig rigtig flot med en ambulancetjeneste der er undergået en fantastisk udvikling siden 1989 kompetenceteknisk set. Der har de reddere der kører ambulancetjenesten undergået en meget stor forandring. Det har været svært ved at man har været alanespiller, eller Falck har været alene spiller bortset fra kommunale brandvæsener og en enkelt eller to små spillere på området. Så det har været svært at bevise hvad prisen er for det her, for der er jo altid et godt spørgsmål, hvad er prisen? Ambulanceudbuddet har 93

så gjort at man har fået tingene frem i lyset og så vist hvad kompleksiteten er og hvad prisen er for de ting her. Hvordan har du oplevet den? En ganske fornuftig proces, men en meget kompliceret proces, og den er ikke blevet mindre kompliceret af at de gamle kontrakter der løber nu jo er gamle rammeaftaler som dækker hele Danmark, hvorimod det der er sket på ambulanceudbuddet det er at man har haft fem forskellige udbud go fem forskellige metodikker. Det vil sige at man ikke kan sidde og lave copy-paste fra den ene region til den anden region. Og det har jo ikke gjort det mindre kompliceret. Og det der heller ikke har gjort det mindre kompliceret er at man oveni ambulanceudbuddet har valgt at lægge sig op af regeringens beslutninger, det er jo selvfølgelig lovkrav omkring brug af sine radionet så det betyder at man samtidig vil hjemtage vagtcentralfunktionen. Vagtcentralfunktionen skal i opfatte i den her konstruktion til at være hjertet og hjernen i det fordi det er her man skal fordele, det er her man har kvaliteten det er her man sørger for at de her stakkels personer der kommer i uføre eller til skade og skal have hjælp i en fart. Det er her man får sørger for at få sendt den rigtige vogn til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og derfor har det jo ikke gjort det lettere, at man tager den del ud samtidig med at man tager alt det andet, ud som man ikke har prøvet at have i en konkurrenceudbudssituation. Konkurrencen: Hvordan har I oplevet den øgede konkurrence? Altså der hvor vi oplevede den øgede konkurrence det var jo ved at vi tabte Region Sjælland til Samariten. Og der tror jeg mere jeg vil opfatte for mit eget vedkommende og ikke så meget for Falcks syn, at der er mange holdninger til det der er sket på Sjælland. Men et eller andet sted, som også min chef sagde på daværende tidspunkt at de må have regnet forkert, og det tror jeg så stadigvæk de har fordi vi har 125 mand mere inde og vi har altså ikke 125 mand gående i Falck skal jeg hilse og sige, ej heller i de gamle kontrakter hvis ikke det var nødvendigt. For det er jo klart at hvis vi er i de gamle kontrakter, og det synes jeg egentlig er lidt pudsigt der ikke er nogle der har studset ved, hvis de nuværende kontrakter har, der har vi skrevet under på at vi vil levere kvalitetsmål og levere nogle ambulancer. Der er ikke skrevet under på hvor mange ambulancer der skal være. Der er skrevet under på et kvalitetsmål der skalvære der inden for et vist tidspunkt. Hvis vi nu sparer 125 mand i dag som man vil gøre til enhver tid for at spare flere penge, og det har vi ikke kunnet, og derfor har det været en lidt pudsig oplevelse at der kommer en spiller ind fra udlandet som mener de kan gøre det med 125 mand færre. Det var jeg noget forbavset over. 94

Ser du nogle nye positive eller negative aspekter i den øgede konkurrence? Jeg ser mest positive aspekter i det fordi jeg tror helt sikkert på at det man får ved øget konkurrence på det her felt ligesom enhver andet konkurrence, det er at alle parter udvikler sig. I modsætningen til at gøre det selv. Altså målsætningerne bliver skarpere og man bliver skarpere på den vare man skal levere, så det tror jeg er ganske godt. Det man i fremtiden kan stille spørgsmål om er at da der ingen konkurrence reelt er, og det er jo i det der i bund og grund det vi oplever nu. Hvis man nu det var et konkurrencepræget marked der jo affjedrer noget andet, men da der reelt ingen konkurrence er, så er det et spørgsmål om at konkurrence udsætte, vi tager et område som det her på den måde at man har gjort og hvis der ikke er nogle bydere man får det målt op af, så er det jo ligegyldigt, og derfor skal man nok de kommende år arbejde frem efter og se om der er en anden tilgang man skal anvende. Kan man anvende offentlig-privat partnerskab eller noget i den stil der gør at det offentlige har fuld indflydelse for det de gerne vil hav indflydelse på. Det har været en pudsig oplevelse for i bund og grund bliver der afleveret så meget materiale om ambulancetjenesten i dag at det drejer som om stakkevis af dokumentation om hvad der foregår. Det føler myndigheden ikke er nok, og når myndigheden ikke føler det er nok, så mener de/vi den rigtige løsning på det at skabe noget hvor de får endnu mere indsigt hvad det så skulle indebære, men det er ligegyldigt og under alle omstændigheder har det en følelse af at det ikke er nok. Må jeg lige vende tilbage til noget tidligere nævnt, om Samariten og Region Sjælland, hvor de lavede nogle tilbud hvor der var mindre mandskab på, og jeg forstod på dig i ville ikke sætte mandskab ned. Altså ser du det som kvalitetsmæssigt er det et andet krav i stiller end Samariten og hvordan er det? Nej altså, så er vi tilbage til at det er fem forskellige udbud og den nemme at starte med, der er der hvor i har været ude og besøge Region Midtjylland, og der kan i også snakke med Responce, der skal man byde/stille med på to mand og en bil på visse tidspunkter afhængigt af hvordan udbuddet ser ud. Så det vil sige at det er en meget enkel regnekalkulation, det er hvad der koster, og så garanterer vi for at de her biler de så er bemandet. Det er den risiko man skal tage i det, det er at hvis redderen vælter på vej på arbejde på hans cykel, så har vi en risiko for at vognen ikke er bemandet og så kan vi så råde bod. Det er altså den risikoopvejning vi har skullet tage. Går vi over på Sjælland, der bad man om kvalitetsniveau, og et responstidsniveau og et maks. kvalitetsniveau opdelt i nogle underområder. Det vil sige at entreprenøren skulle selv byde ind på hvor meget skal der til, og for at give jer en fornemmelse af det, så var det at vi ved hvad det koster at gøre 95

det i dag, og i det udbud som blev sendt ud på Sjælland var det en skarpere kvalitet der blev krævet, og man fik bod ud fra nogle andre parametre. Hvis ikke man lever op til de der responstider, hvis ikke man lever op til det maksimale, hvis ikke man lever op til liggende kvalitet, så får man bod. Og bod kan man selvfølgelig godt lægge ind, men det er jo ikke det der er meningen med bod. Det der er meningen, det er vi får lagt ind hvor mange mennesker der skal til for at undgå at få bod, og derfor igen så købte vi et software licens til et program der hedder Scient Predict (undersøg!) fra New Zealand, den eneste i verden der har et system er optima solution, hedder firmaet, hvor man kan lægge alle data ind, vejdata, sygehusdata, ture, data der har været gennem et år kan lægges ind og så giver det her Scient Predict program en forudsigelse om hvilket beredskab der skal stilles op for at opfylde der her kvalitetskrav der er deri. Og det var det vi gjorde og det program var det vi anvendte til det: Så ovenpå dem vi har ansat i dag, der skulle vi yderligere have ansat 45 mand i forhold til den kvalitetsforbedring der i udbuddet var udbudt til os. Så der hvor vi står er at vi ved hvad det koster i dag, det udgør godt 380 mand, og i det udbud, der er det via det program som vi kørte i gennem og via vores erfaring, så skulle vi lægge yderligere 45 mand. Hvad mener du er Falcks fordele i forhold til konkurrenterne? Jamen det er at vi har dog været her i mere end 100 år og vi ved også den form for tjeneste og hvilke problemstillinger der er i den, vi har en erfaring i opbygning af køretøjer. Derudover er det Falck sammen med sygehusvæsenet der har udviklet kompetencerne på redderne og derved ved vi hvad de skal have af uddannelse og vi ved også de problemstillinger, for det i skal regne med hos redderne, det er at det har jo typisk, i hvert fald indtil for 3-4 år siden, der det praktiske mennesker, altså praktiske håndværkere, der får en uddannelse i ambulancetjeneste, det kan være tømrer og mekaniker og tømrer og smede og sådan nogle ting, hvorimod at nu, der kommer vi ind i sådan et lærerforløb. Så der har været sådan to forløb. Hele det der kendskab til at få praktiske folk på et meget højt niveau til hele tiden at agere som ikke har studeret tidligere, der kunne man sammenligne med sygeplejerskeuddannelsen, og det er jo en helt anden form for uddannelse. Man har valgt at holde fast i det her i Danmark, ud fra at det er altså mange praktiske ting, som de stadigvæk skal kunne. Tingene hænger ikke lige på væggene, og man kan ikke lige råbe efter en læge, man skal hele tiden sådan improvisere, f.eks. bare det at få patienter ned fra en lejlighed. Har i været nødt til at sænke priserne for at få flere områder? Nej. Altså det er sådan at prisen for ambuælancekørsel i Danmark og det var derfor jeg lagde ud med at sige det var godt at få prø- 96

vet efter. Vi har lagt det ind vi skal have for det hverken mere eller mindre og vi blev sådan set meget tilfredse dengang vi så udbuddet ovre i hovedstaden hvor det var det eneste udbud der var lavet kontrolbud. Der kunne vi se at enten lå vi lige på kontrolbuddet, altså det vil sige at man har et uvildigt firma til at kigge på det. Og her lå vi altså lige på eller lige over, det svingede lige derimellem. Men vi vandt alle kontrakterne ud fra at vi lå så tæt op ad som vi gjorde. Det vil sige alt i alt er der hermed gjort op med at vi ikke har siddet og lagt for meget oveni. Kan du forklare hvad der ligger i kontrolbud? Kontrolbud det betyder at udbyder har købt et konsulentfirma, jeg kan ikke lige huske hvad de hedder, noget i retningen af COWI. Men Region Hovedstaden havde et firma på som havde de samme udbudsbetingelser med gældende danske overenskomster skulle gennemkalkulere hvad det egentlig koster at lave et ambulanceberedskab som de har udbudt. Det er det der er lavet et kontrolbud på. Det har de lavet helt sideløbende uden selv at være inde i det og uden andre er inde i det, og derved have to sider. Falck siger det koster Y, vi siger det koster X, og der er det jeg siger, at der lå vi enten lige på eller også lige over. Jeg mener det var 2 eller 3 af dem hvor vi lå en lille smule over, men så lidt, at det er så lidt, at det giver vi til Falck. Kunne I have ønsket jer at der var udført kontrolbud i de andre regioner? Ja, det havde været ganske udmærket, og jeg tror at, nu har jeg ikke set udbudsmaterialet på Sjælland, men jeg tror måske at det er sådan noget vi får at se ude på Sjælland. For at hindre en lignende situation igen, kunne det måske være en løsning mener du? Ja, for her i vores demokrati har vi jo en situation omkring politikere der skal vedtage sådan nogle ting. Hvis ikke de ved hvad det er, de træffer beslutning på, så bliver det lidt op af bakke. Selvom der er mange embedsfolk der sidder og regner på det her, er det alligevel politikerne der i sidste ende står for det. Så den dag hvor der lige pludselig ikke kommer en ambulance fordi der er en der er kommet til skade, så bliver det jo lige pludselig politikerne det bliver nødt til at tage det ansvar. Så kan man altid slå ned på embedsmændene, og alverdens ting, men i sidste ende så ligger ansvaret jo altså oppe hos regionrådsformanden. Vi har læst at jeres bud ligger 100 mio. kr. over Samaritens bud? Ja, det er korrekt. Hvad er dit indtryk af Samaritens bud nu hvor det er 100 mio. kr. lavere? Ja, det er useriøst. 97

Hænger dette sammen med at de vil have lavere bemanding på? Altså det som Samariten har gjort, det er at de byder med en pris som stammer fra noget vi har fået fra ambulancetjenester der ligger 2-3 år tilbage, og hvis det er sådan at udbudsmaterialet, åbner mulighed for at vi skal have en ringere ambulancetjeneste end vi har i dag, så skal man sige: 1: Den måde Falck driver ambulancetjenesten på Sjælland i dag, den er simpelthen så ineffektiv og dyr. Det ved vi den ikke er, men det kan godt være at deres opfattelse på Region Sjælland er at den er for dyr. Vi ved den ikke er, tværtimod vil jeg sige. Den er derimod et problem med den sygehusstruktur vi har, med meget lange ture, og meget præberedskab. 2: Tror vi virkelig på at ved at skærpe kvaliteten i et udbud, at der kan man sænke prisen til niveauet det var for to år siden? for det er det Samariten har gjort. Samtidig med at vi ligger på de her 100-125 mand. Det er den ene del af det, at vi har 125 mand mere inde end Samariten. Den anden del er at de ingen elever har. Det er sådan nat entreprenøren skal betale for elever og i Sjællands tilfælde, der er faktisk 72 elever. De stod jo pludselig der, og hvem skulle tage de 72 elever, der er faktisk en ret væsentlig omkostning der, faktisk 25 mio. kr. Så det koster at have elever. Kunne man forestille sig at det i fremtiden ville være noget Regionerne skulle overtage, altså uddannelsen af reddere? Jamen det er jo igen et spørgsmål, for jeg tror ikke det bliver billigere af det. Men det er et valg, for man kan selvfølgelig vælge at gøre det. Men der er jo nogle af de former hvor man centraliserer uddannelse, at det ikke altid er den største succes, ud fra at den praktiske tilgang bliver anderledes, men det er jo igen et valg. Men så igen, for så skal man jo genudbyde det, og så sige at elever/mandskab bliver stillet rådighed, og det betyder som entreprenør, at når man har stigende personaleomsætningshastighed, for det har vi jo haft i nogle år, så skal man forbeholde sig at det offentlige altid har nok. Så det vil sige at vi som ambulancevæsen skal sige at I skal uddanne 300 om året eller 350 om året fordi, at vi jo skal være sikre på vi kan få nok. Jeg skal i øvrigt hilse og sige at det gør det ikke billigere, for du lægger jo ansvaret fra dig. Og hvis de så siger: jamen det kan vi ikke, så kan vi jo ikke stille med vores responstider. Og så kan man jo så hjemtage opgaven og sige det skal være det offentlige, og dermed en offentlig ambulancetjeneste, men det er en anden side af sagen. Noget om overenskomst: 98

Vi har set i jeres årsrapport (2006) at jeres markedsandel i Danmark var på ca. 85 %. Ved du hvad den ligger på efter udbudsrunden? Både før og efter Samaritens tilbagetrækning? (vi har stadig ikke adgang til rapporten fra 2008) Nu kender vi j ikke Sjælland, vi vi kender ikke det præcise, men jeg mener at uden Sjælland er vi i slutningen af 70 erne, men hvis Sjælland kommer tilbage, vil vi være oppe på det samme gamle niveau igen. I region Midtjylland var det på 55% inden Samariten hoppede fra. Hvis vi vinder Sjælland i forbindelse med det udbud, så vil vi have mere end det, vi havde før. Det er alene den grund, at vi har vundet mere inde i København end vi har haft før. Vi har desuden vundet ude på Djursland, som vi ikke har haft før. Det har været REKO, og det er jo fuldstændig væk. Og Samsø er jo det samme, så det hvor vi har tabt noget, det er alene, hvis den her situation er der, så kun omkring Sjælland og så Horsens. Det svarer til 103 mand i alt, vi har tabt i det område. Så man kan vel godt sige det er en succes ud fra den her udbudsrunde? Ja det er en succes ud fra at vi har fået afprøvet de her priser. Men ud fra at man vil have en konkurrencesituation, så er det jo ikke en succes. På et senere tidspunkt bliver man nødt til at finde en anden løsning fordi jeg tror ikke man vil acceptere at man på den her måde har et udbud, hvor at man egentlig vinder så jeg meget. Så enten vil man hjemtage noget eller også vil man (21.17). Jeg tror ikke det er acceptabelt for dem, der har udbudt det. Gør I noget for at holde på jeres medarbejdere i de områder I har mistet, f.eks. Horsensområdet? Nej, ikke udover det vi har i vores personalepolitikker. Vores personalepolitikker siger at ledige stillinger internt i Falck, som er ledige skal tilbydes de ansatte. Og så er der nogle afskedigelsesprincipper der skal følges i overenskomstteknisk. Så det betyder hvis der er nogle pladser, skal de tilbydes. Og det har vi jo eksempelvis i Midt, der har vi jo vundet alt det liggende, og det giver faktisk mellem 90 og 100 arbejdspladser. Og det er jo klart, at de pladser skal vi jo så tilbyde, selvom at man kan sige at redderne der kører ambulance er overkompetente, om man vil, for at køre en liggende sygetransport. Og her er det så sådan at vores personalepolitik siger at de skal tilbydes en plads. Vi opfordrer til at de bevarer deres kompetencer og alle sådan nogle ting. Det jeg har sagt andre steder er at det kan jo godt være at man som person går og siger nej det vil jeg ikke og jeg vil hellere blive i Falck, og alle sådan nogle ting, men når man kommer tættere på og kommer hjem til kone og børn, og får snakket om det, finder man nok ud af at det måske er smart nok at 99

skifte over til Responce. Overenskomsten er ikke på plads, så det er meget svært at diskutere, så længe man ikke kan vise en person hvordan det ser ud. Det synes jeg er meget meget svært. Hvad med jeres elever, kunne i forestille jer at overgive dem til Responce? Ja sagtens. Der er dog den udfordring med elever, og det skal der laves en afklaring på, men det er jeg dog overbevist om vi finder en løsning på. Elevuddannelsen skiftede tilbage i medio 2008 ud fra at tidligere har det jo været en samlet redderuddannelse hvor at man lærer at slukke ildebrand og hvor man køre brandvogn, og lave brandskade og stormskade. Her skiftede man så over og sagde at nu bliver det ambulanceuddannelse og så det andet er nogle tilvalgsmoduler. Så det vil sige at elever ansat efter medio 2008 er på den nye form, og de kan umiddelbart lægges over, hvorimod de har været påbegyndt tidligere, skal der laves en aftale med os om at de kan træne deres færdigheder i de øvrige. Så de skal have lov til at træne i brandslukning og så videre. Og det er jeg sikker på, at der nok skal findes en løsning til. Okay, så det er i åbne for? Fuldstændig. Det var nemlig fordi vi læste at det skulle være en gensidig aftale både for jer og for eleven hvis eleven skulle få lov til at gå over til en anden? Ja det er fordi de har et ansættelsesforhold her, så i sidste ende skal eleven jo trække stikket ud. Men hvis eleven trækker stikket ud, så mister du jo bare din elev. Vi kan ikke flytte med dem i særlig høj grad. Nogle få vil vi kunne flytte, men ikke ret mange, og det er pga. både praktikstedet og hospitalet, for så kan de ikke komme ind. Eksempelvis kan der ikke flyttes mange ned til Syddanmark, for det er der ikke plads til. Så hvis eleven har et ønske om at flytte, så vil I gerne efterleve det? Ja, for i bund og grund vil det være praktikkens verden at man går over til den nye leverandør. Og det vil de også være interesseret i. Og som virksomhed, der kan man faktisk ikke komme af med elever, det er en af de ting, der også bliver en lære af det her udbud. Uanset hvad man mister, kan man ikke nednormere elever, så man skal på en eller anden måde overdrage til en anden, der kan udlære dem. For hvis nu man forestillede sig de ikke blev overdraget, skulle vi have nogle elever gående, ude på de områder, og de ville aldrig komme til at køre ambulance. Så det er lidt en taber-taber situation. 100

Hvad er Falcks tiltag for at holde deres position på markedet? Vores tiltag for at bevare, er jo stadigvæk det at udvikle på ambulancetjenesten og så være de bedste. Vi skal sørge for at de kompetencer vil tilbyder vores reddere og den måde som vi drifter virksomheden på, er en sikker måde. Og det er vigtigt for det offentlige at det er sikkert at der kommer en ambulance når der bliver bedt om det efter regler efter det udbud der er. Hvis der er alt for meget med at det ikke er rent eller kvalitetsmæssigt ikke er i orden, eller vognen ikke kommer til tiden og sådan noget, jamen så er det man kommer ud for at det ikke holder. Jeg tror ikke på det kan laves særlig meget billigere fordi befolkningskrav vil være nogle andre end hvis man prøver at lave et eller andet billigt produkt på det. Så det er en kompetenceakt i at det ikke bliver alt for dyrt og samtidig opretholder den gode fornuftige kompetence og kvalitet, samtidig med man overholder udbuddet. Hvad tror du er de største adgangsbarrierer på markedet for nye entreprenører? Jeg tror det er forskellige tidspunkter for den cyklus der er. Lige nu tror jeg det er noget med finanserne der kan være et stort problem. Og når man har den her store finanskrise og så samtidig skal stille med så mange ambulancer, koster kassen. Altså barriererne er, at man skal have nogle penge bag sig, det er klart. Den næste barriere der er, er den know-how, der ligger bag ved det at drive ambulancer. Der findes faktisk ikke ret mange store operatører i udlandet, det har vi oplevet. Der er mange offentlige selskaber, og der findes nogle store i Amerika. Og de har også været der gennem mange, mange år, samtidig med at der er relativt få. Det er også det vi har oplevet, og vi har jo været der siden 1906 så det er måske også en adgangsbarriere. Tror du at det kunne være regionerne der i fremtiden varetager ambulancetjenesten i stedet for Falck? Det kunne man godt forestille sig. Tror du det ville have været bedre for konkurrencen hvis ikke de havde udbudt det samtidigt? Nej det tror jeg ikke. Jeg er heller ikke sikker på de er interesseret i at drive det selv. For der er rigtig meget planlægning og det ved jeg godt de har på deres afdelinger i forvejen, men de er nok mere sat i verden for at drive sundhed frem for planlægning. Selvfølgelig kan de få nogle reddere ind over, men vi må se om ikke de bliver ved med at have det på den måde som det er bygget op i Danmark. Modellen har været meget, meget rost gennem mange år, men der er klart når man opsplitter som man gør i øjeblikket, så bliver det jo en anden form for tjeneste hvor man har akutte i en ting og liggende i en anden. Nogle steder. Det har man ikke i Syddanmark, der har man stadig- 101

væk det gamle. Det er klart at den der samdrift hvor man kører både liggende og akut ambulance, det giver altså en væsentlig opdrift økonomisk, hvor det billiggør produktet. Man har et meget skarpere beredskab fra et billigt produkt. Det nyder Syddanmark nu hvis de fortsætter som man har valgt der. Her bliver det dyrere af at splitte op, da man er nødt til at mønstre det op i to spor, og man kan ikke suge svingninger på i forhold til at der er driftsudsving på den ene dag, det kan man ikke suge op i to spor. Det kan man hvis det var sammen, og det er det ikke i Midtjylland. Så derfor bliver man nødt til at mønstre op i begge. Et godt eksempel var jo at stille 16 ambulancer i går i Vejle, og det er jo mange biler at trække ud, og det er jo fordi man kan tage nogle sygekøretøjer at køre derud med de samme kompetencer og det kan man ikke i Region Midtjylland. 102

Bilag 6: Markedsstruktur 103