Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling

Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling Udarbejdet for Realea A/S 4. april 2006

Indhold 1 Indledning 2 Før 1600 3 1600-tallet 4 1700-tallet 5 1800-tallet 6 1900-tallet til i dag 7 Litteratur

1 Indledning Bryghusgrunden er i bogstaveligste forstand opstået af det rene ingenting, da grunden og Frederiksholm, som grunden ligger på, ikke fandtes før 1660'erne. Det var et vandområde, der ved en række opfyldninger længere og længere ud i havneløbet i de efterfølgende århundreder er blevet til det område, vi kender i dag. Dele af grunden har været bebygget andre dele ikke, men alle spor af bygninger er i dag forsvundet som følge af en brand i 1960. Gaden Bryghusgade og det almindeligt anvendte navn Bryghusgrunden vidner dog stadig om funktionen for det byggeri, der lå på grunden: Kongens Bryghus fra 1772. Nedenstående beskriver den by- og bygningsmæssige udvikling på grunden og i de nære omgivelser fra Københavns grundlæggelse frem til i dag. De vigtigste bygninger på Slotsholmen og området i øvrigt nævnes, men fortrinsvis de bygninger og anlæg, der har visuel eller rumlig betydning for Bryghusgrunden. Der omtales også en række rapporter og konkurrencer om grunden, men der er ikke tale om en fuldstændig gennemgang. Grunden benyttes i dag til legeplads og p-plads og ligger ellers ubenyttet hen. Den ligger ud til både gaden og kanalen (Frederiksholms Kanal), og her er den nærmeste nabo Fæstningens Materialgård, der i dag huser Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Mod sydvest er den nærmeste nabo etageejendommen 'Ny Christiansborg' fra 1908 mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard. Mod sydøst gennemskæres grunden af den trafikerede Christians Brygge, der via Bryghusbroen fører over Frederiksholms Kanal til Slotsholmen. Grunden fortsætter på den anden side af vejen, hvor den afsluttes ved kajkanten med Daniscos sukkerfabrikker fra 1913 på Christianshavn på den anden side af havneløbet som nærmeste bebyggelse. Mod nordøst ligger den store Søren Kierkegaards Plads, der afgrænses af Det Kongelige Bibliotek og bibliotekets nyeste bygning, Den Sorte Diamant fra 1999, der modsvares af det samtidige Nordea-byggeri på Christianshavn. Herudover flankeres pladsen af Tøjhusmuseet og Christian VI's Bryghus fra 1619-20, som var forgænger for Bryghusgrundens bryggeri. Søren Kierkegaards Plads danner sammen med den ubebyggede Bryghusgrund et meget stort og udefineret, åbent rum i et område, der ellers er præget af forholdsvis tæt bebyggelse i store volumener, og hvor vandfladen udgør de åbne rum. Havnens vandbus har i øvrigt anlægsplads her. Udover pladsen tilbyder også Det Kongelige Biblioteks have et offentligt åndehul. I området findes en meget høj koncentration af monumentalbygninger, der enten anvendes af centraladministrationen eller huser videninstitutioner som Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 3

og Tøjhusmuseet. Der findes også mindre bygninger og bygningsanlæg, og mange af disse er fredede. Det gælder for hele området, at det har stor by- og bygningsmæssig værdi både arkitektonisk, bygningskulturelt og historisk som stedet for Københavns opståen og generationers koncentration af statsadministration og viden. Og det gælder, at det i historiens løb har været nogle af de fremmeste arkitekter, der har bygget i området. Fotocollage af Bryghusgrunden 2006. Foto: Bygningskultur Danmark. Bryghusgrunden set fra Christianshavn 2006. Foto: Bygningskultur Danmark. Udsigt fra Vor Frelsers Kirkes tårn over havneområdet og Bryghusgrunden. Foto: Bygningskultur Danmark. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 4

2 Før 1600 Byen/Slotsholmen Den egentlige grundlæggelse af København regnes normalt for at være sket i 1167, hvor biskop Absalon fik overdraget et eksisterende bysamfund med omgivende jorder af kong Valdemar. Det har sandsynligvis været et fiskerleje med markedsplads, men kan også være opstået pga. gode havnemuligheder for trafik til Skåne. I 1100-tallet fandtes permanent bebyggelse med boder ved vandet og en kongsgård, som Absalon nedlagde for i stedet at opføre et slot på den holm, der senere har fået navnet Slotsholmen. Holmen blev forbundet med den resterende by med en bro ved nuværende Højbro Plads. Bysamfundet blev i løbet af 1400-tallet Danmarks hovedstad, og administrationen blev fast placeret her, hvor der også var en havn. Allerede da har der været foretaget opfyldninger af vandområderne, der dengang var langt større end i dag. Slottet blev løbende bygget om og til, og der blev opført en række betydende bygninger som f.eks. tøjhus og proviantgård som forløbere for de nuværende af samme navn. Fra kilderne ved man, at der allerede før 1578 har været et bryghus på Slotsholmen. Kort over opfyldninger gennem tiden. Mørkebrun: -1650, rødbrun: 1650-1850, pink: 1850-1900, okker: 1900-1945. Kilde: 'Københavns Havn. Betænkning fra udvalget om Københavns Havn. April 1989'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 5

3 1600-tallet Byen/Slotsholmen I Christian IV's tid som konge (1588-1648) gennemgik København en stor udvikling. Byarealet blev næsten tredoblet, nye volde og fortifikationsanlæg blev etableret, og der blev bygget markante bygninger, hvoraf mange står endnu i dag, f.eks. Tøjhuset (1598-1604, genopbygget efter brand i 1647), Proviantgården (1603), Børsen (1619-40) og Christian IV's Bryghus fra 1619-20. Bryghuset var opført på en hjørnebastion påbegyndt i 1607 i befæstningen omkring Slotsholmen, og det brændte første gang i 1632. På Slotsholmen blev der i 1620'rne anlagt en særlig havn, Tøjhushavnen, hvor Det Kongelige Biblioteks have ligger i dag. Her kunne skibene proviantere fra Proviantgården og blive udrustet med krigsmateriel fra Tøjhuset. I selve havneløbet ud for indsejlingen til Tøjhushavnen stod 'Københavns vartegn': kvindefiguren 'Leda og Svanen' på en høj søjle. Slotsholmen var knyttet til den resterende by med flere broer, og i 1618-20 blev den første Knippelsbro bygget med forbindelse til det nyanlagte Christianshavn. Denne nye bydel blev anlagt efter tidens idealbyplaner og med omgivende befæstning. Dens havnefront blev etableret som en åben strandgade med private havne. På Slotsholmen opførtes med tiden også stald- og ridebygninger i tilknytning til slottet, og omkring 1673 blev Kunstkammer- og biblioteksbygningen opført nord for Tøjhushavnen. Kunstkammeret var skabt af Frederik III og huser i dag Rigsarkivet i Rigsdagsgården. Københavns Havn i 1611. Til venstre Tøjhushavnen med vandområder udenfor. Kilde: Nationalmuseet. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 6

København i 1674, Peder Hansen Resen. Frederiksholm er opstået mellem Slotsholmen og den nye Vestervold. Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Fra 'København før og nu og aldrig'. Frederiksholm Efter Christian IV blev Frederik III konge (1648-1670), og fra ham stammer navnet Frederiksholm, som kvarteret officielt blev navngivet af sønnen Christian V i 1684 det kvarter hvor det nye Kongens Bryghus blev opført på Bryghusgrunden. Kvarteret opstod ved opfyldninger i et åbent areal ved Kalvebodbugten og var et resultat af kongens uheldige erfaringer fra den svenske storm på København i 1659. Stormen satte ind ved et svagt punkt i befæstningen ved vores dages Stormgade, deraf navnet. Frederiksholm opstod således som et led i udbygningen af Københavns forsvarsværker. Kvarteret blev dannet ved inddæmning af et areal mellem Slotsholmen og et nyanlagt fortifikationsanlæg med en række bastioner Vestervold. Arealet blev afvandet i den nygravede kanal, Frederiksholms Kanal, der først var færdiggravet i 1681, hvor bolværket blev sat. Kvarteret blev også kaldt Kalveboderne eller Kalleboderne. Det blev udlagt efter planer fra 1660'erne af den hollandskfødte fæstningsingeniør og arkitekt Henrik Rüse, der senere blev adlet og fik navnet Rüsensteen. Samtidig udbyggedes også Christianshavns volde, og Christianshavn blev forbundet med Frederiksholm med den første Langebro i 1690. Den løb fra Kalvebod Bastion til den nye Vestervold ved Vester Voldgade og Rysensteens Bastion. Broen blev bl.a. kaldt Kallebobro. Det var en vindebro af træ, der var ganske smal og derfor kun til fodgængere og sandsynligvis beregnet for militæret. Herefter var Slotsholmens befæstning blevet overflødig, da Slotsholmen nu var helt omsluttet af den øvrige by. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 7

Frederiksholm blev projekteret med parallelle gader mellem Vestervold og Frederiksholms Kanal: Ny Kongensgade og Ny Vestergade foruden Stormgade og Løngangsstræde. For at opmuntre til byggeaktivitet var der i en begrænset periode skattefrihed til de borgere, der byggede i området. Byggegrundene blev færre og større end oprindeligt planlagt og dermed mere eksklusive, og det var da også efter kongens ønske en række fornemme bygninger, der skulle præge kvarteret. Således blev mange af grundene i de følgende perioder bebygget med palæer og større gårde, f.eks. Prinsens Palæ (det nuværende Nationalmuseum), Holsteins Palæ i Stormgade og Barchmanns Palæ på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Kongensgade. Stormbroen blev anlagt i 1681 og Tøjhusbroen i 1682. Fæstningens Materialgård blev påbegyndt i 1683 efter udflytning fra Rigensgade. Den nye materialgård omfattede hele området syd for bebyggelsen på Ny Kongensgades sydside frem til vandet. Bygningerne samlede sig på grundens sydlige del. Det første hus, materialhuset, lå skråt henover den nuværende Bryghusgade, der endnu ikke var anlagt, og herudover var der skure, stalde, smedje, kalkkule samt bolig og have for materialskriveren. I materialhuset havde Den færøiske Handel pakhusplads. København 1687, Gotfried Hoffmann. En materialgård på Frederiksholm er angivet i signaturen. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 8

4 1700-tallet Byen/Slotsholmen Københavns Slot gennemgik store forandringer i løbet af 1700-tallet. I 1720'rne blev det ombygget og moderniseret, og allerede i 1731 umiddelbart efter den store bybrand i 1728 begyndte man at nedrive det gamle slot. I løbet af 1730'rne blev slottet erstattet af det første Christiansborg af arkitekt D. Häusser, mens arkitekterne Eigtved og Thurah blev ansvarlige for indretningen. Hovedfacaden vendte mod den ridebane, som fortrinsvis Eigtved opførte sammen med pavillonerne og Marmorbroen i 1741. I 1794 brændte dette Christiansborg året før den næste store bybrand i 1795 og kun ridebaneanlægget, pavilloner og bro blev bevaret. Af andre betydende byggerier på Slotsholmen blev bl.a. Geheimearkivet opført i 1715-21, og i 1703-05 opførtes Staldmestergården af von Platen i Frederiksholms Kanal ved siden af Chr. IV's Bryghus. Bryghuset brændte i 1767, men blev genopbygget dog ikke længere med funktion som bryghus, men som pakhus. Langebro og Frederiksholms Kanal i 1749 med Chr. IV's Bryghus til højre. Udsnit af maleri af Rach & Eegberg. Kilde: Nationalmuseet. Fra 'København før og nu og aldrig'. Frederiksholm I midten af 1700-tallet var Frederiksholm udbygget f.eks. var Stormgade helt bebygget, og Prinsens Palæ prægede området ved Ny Vestergade, mens den sydlige del af Frederiksholm var forbeholdt militæret med Fæstningens Materialgård. I 1716 blev en del af denne grund udskilt til Civiletatens Materialgård. Her opførte arkitekt G.D. Anthon i Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 9

1771 den lange gule bygning langs Frederiksholms Kanal med materialgården bagved. Der blev indrettet atelier og boliger i forhuset til brug for danske kunstnere i offentlig tjeneste. Således har i tidens løb kunstnere som Johannes Wiedewelt, H.E. Freund og Anne Marie Carl Nielsen haft til huse her. Ved siden af Civiletatens Materialgård blev Hestgardekasernen opført i 1792 af arkitekt Andreas Kirkerup. Fæstningens Materialgård gennemgik løbende en række bygningsmæssige ændringer bl.a. med opførelsen af den tidligere materialforvalterbolig fra 1740, der afløste en faldefærdig forgænger. En magasinbygning mod volden var ligeledes nedslidt og blev erstattet af en ny i 1748. Disse bygninger eksisterer fortsat og er de ældste bygninger på grunden i dag, mens det såkaldte 'Foderknægtens Hus', der er bygget sammen med materialforvalterboligen, er det eneste overlevende hus fra 1680'erne. Også fløjen mod Bryghusgade er senere. Den opstod efter anlæggelsen af gaden i 1768 som afløser for den sidste bygning fra 1680'erne, det store materialhus, der blev revet ned. Samtidig forlod Den Færøiske Handel stedet. Det oprindelige materialhus blev efterhånden ombygget til kontorer og boliger og udgør i dag den vestlige del af den nuværende kontorbygning i Bryghusgade. Langebro blev i 1745 udvidet til en kørebro. Ved Langebro blev fængslet kaldet Blåtårn eller Frederiksholms Arrest opført i 1731 efter nedrivningen af Københavns Slot. Civiletatens Materialgård og derpå Hestgardekaserne i Frederiksholms Kanal på foto fra 1925. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Det nye Kongens Bryghus stod færdigt i 1772 som afløser for Christian IV's Bryghus på den modsatte side af kanalen det brændte jo i 1767. En del af Fæstningens Materialgård blev beskåret i den forbindelse, og en ny gade, Bryghusgade, blev anlagt, ligesom der blev foretaget mindre opfyldninger i havneløbet. Staten overlod i 1768 grunden til Bryggerlauget på betingelse af, at lauget på egen bekostning skulle opføre bryghus og maltgjøreri, således at lauget kunne levere de fornødne mængder øl til de kongelige husholdninger og til flåden. De var tillige forpligtede til at vedligeholde bolværket ud for bryghuset, men kunne til gengæld opkræve bolværkspenge fra skibe, der lagde til. Bryghuset opførtes 1768-72 under ledelse af bygningsinspektør J.C. Conradi. Bryghusets hovedbygning var 77 alen lang og fem etager høj over en kælder med lagerrum. Bryggeriet lå i stueetagen, og der var Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 10

malt- og kornlofter på de øvrige etager. I en sidefløj, der var 60 alen lang og i samme højde som hovedbygningen, var der bødkerværksted, hestestald og kontorer og tjenesteboliger, og også her var der i de øvre etager malt- og kornlofter. I 1778 måtte bryghuset udvide bl.a. med en maltmølle. Ved siden af bryghuset lå en grynmølle fra 1779. Kig i Bryghusgade mod Frederiksholms Kanal og Chr. IV's Bryghus i baggrunden. Gaden og kigget indrammes af Fæstningens Materialgård til venstre og Kongens Bryghus. Foto fra ca. 1950. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 11

5 1800-tallet Byen/Slotsholmen I 1856 ophørte København med at være en fæstningsby, og herefter blev voldene sløjfet. En del af det tidligere voldterræn blev til rekreative områder. De tidligere voldgader blev til større trafikårer som også Vester Voldgade. I 1803-28 blev det andet Christiansborg opført af arkitekt C.F. Hansen i sammenhæng med den overlevende ridebane. I 1884 brændte Christiansborg igen, men ridebanen samt slotskirken blev skånet. I 1860'erne blev der udført en række opfyldninger af havn og kanaler og foretaget trafikale ændringer. F.eks. blev indsejlingen til Tøjhushavnen lukket omkring 1868, ligesom Børsgraven (nuværende Slotsholmsgade) blev opfyldt. En ny Knippelsbro blev bygget fra Slotsholmsgade til Torvegade i 1869, og Christiansgade blev anlagt som en tværgade til Slotsholmsgade med forløb mellem Børsen og bebyggelsen De Seks Søstre. Gaden blev anlagt for at kunne føre jernbanespor fra banegården via Christians Brygge til Gammelholm og Kvæsthusbroen. Først i starten af 1880'erne fik gaden dog en berettigelse ved opførelsen af Bryghusbroen (også kaldet Frederiksholms Bro) og Børsbroen, så godsbanelinjen kunne føres igennem. På Christianshavns havnefront var der stadig handelsliv, men industrien tog efterhånden over, f.eks. med B&W's byggerier i midten af 1800-tallet. Christiansgades forløb mellem Børsen i forgrunden til højre og Privatbanken til venstre. Gaden fortsætter mod Christians Brygge mellem de to etageejendomme. Foto fra ca. 1930. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 12

Også Bryghuset, der i 1827 blev udvidet med en bygning ud til Bryghusgade, bar præg af industrialismen og var i 1870'erne om- og tilbygget til et industrilignende kompleks bl.a. med et særpræget silotårn. I Fæstningens Materialgård blev der omkring 1818 bygget til i Bryghusgade i forlængelse af østgavlen af den eksisterende fløj. Denne nye fløj blev i 1889 udvidet til samme bredde som naboen, men med en skrå afskæring af det nordøstlige hjørne mod forvalterboligen, dvs. på hjørnet af Bryghusgade og Frederiksholms Kanal. Ved denne gavl blev i 1855 opført et toldopsynslokale ved indgangen til materialgården, hvor der i dag er indgangssluse og reception til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Bryghuset udviklede sig næsten til et helt industrianlæg med rygende skorstene. Litografi fra 1870'erne. Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Fra 'København før og nu og aldrig'. Vestervold blev sløjfet i 1870'erne og bogstaveligt talt jævnet med jorden. I 1890 var der stadig ikke bygget på området. Her et kig mod Bryghusgrunden med siloen ved siden af en beboelsesejendom. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 13

Grynmøllen ved siden af Bryghuset blev genopført efter en brand i 1832 og blev til en dampmølle. Blåtårn blev nedrevet i 1848, og på dets sted blev der opført en beboelsesejendom for familier af embedsklassen. I 1873 blev Vestvolden sløjfet, og Vester Voldgade opstod som større færdselsåre. Det betød bl.a., at parallelgaderne på Frederiksholm ikke længere endte blindt i voldanlægget, og nogle af dem, særligt Stormgade, udviklede sig herefter til store trafikårer. Vestre Boulevard (vores dages H.C. Andersens Boulevard) blev anlagt helt til kysten og med et haveanlæg i midten. I 1875 blev sejlløbet gjort dybere, og der blev foretaget opfyldninger, der skabte den endelige kystlinje ved Kalvebod Strand. Langebro blev ombygget. I 1890 var der stadig ikke bebygget på de tidligere voldarealer ud for Bryghuset, der i 1891 overgik til De forenede Bryggerier. I 1893 var der planer om at nedrive karréerne mellem Bryghusgade og Ny Kongensgade til fordel for et kongeligt bibliotek men planen blev afvist, fordi et 'åndens hus' ikke kunne ligge ved siden af et bryghus! Bryghuset skulle nemlig blive liggende, mens både materialgårdene og Hestgardekasernen skulle rives ned. Ved siden af Bryghuset lå en grynmølle, der var blevet genopført som dampmølle efter en brand i 1832. Møllen blev revet ned omkring 1900. Litografi fra 1860'erne. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 14

Området omkring Vestervold i 1858, hvor voldene fortsat eksisterer. Kallebod Strand er endnu ikke opfyldt. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'På bar bund om Rysensteens kvarteret og dets bygninger'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 15

6 1900-tallet til i dag Byen/Slotsholmen I 1905-18 blev det tredje Christiansborg opført af arkitekt Thorvald Jørgensen det Christiansborg, vi kender i dag. Det Kongelige Bibliotek blev opført i 1906, og haven den tidligere Tøjhushavn blev anlagt og stod færdig i 1920. Biblioteket blev efterfølgende udvidet to gange hhv. i 1968-70 med en tilbygning af arkitekt Preben Hansen og i 1999 med Den Sorte Diamant af arkitekterne schmidt hammer lassen samtidig blev Søren Kierkegaards Plads anlagt. Diamanten spænder over Christians Brygge, der fik sit nuværende udseende i 1960'erne. Gaden blev forlænget langs kajen og tilsluttet Slotsholmsgade, og den fortsatte under Knippelsbro til Niels Juels Gade via en ny bro, Christian IV's Bro. Christiansgade blev nedlagt i samme omgang. Denne radikale trafikændring kostede nedrivningen af et pakhusanlæg ud for Slotsholmsgade: sukkerpakhusene fra hhv. 1869 og 1910, der blokerede for trafik langs vandet. Denne nedrivning gav plads til opførelsen af ministerialbygningen Tjæreborg fra 1962-76 af arkitekterne Thomas Havning og Eske Kristensen. Før dette skete var Christians Brygge ikke særlig aktiv og eksisterede faktisk kun fra Frederiksholms Kanal til sukkerpakhusene. På Christians Brygges kajplads blev der i 1954 opført en række midlertidige perrontage til brug for landbrugseksporten, der blev udskibet fra kajerne. En ny Knippelsbro var blevet opført i 1906-07 og var flyttet fra Slotsholmsgade tilbage til sin gamle plads ved Børsgade kort tid efter, at De Seks Søstre var blevet revet ned og erstattet af Privatbankens bygning. Knippelsbro blev i 1935-37 erstattet af den nuværende. Siden 1700-tallet havde havnefronten været utilgængelig pga. pakhuse, der hindrede passage. Her ses de såkaldte sukkerpakhuse ved Knippelsbro på en tegning af J.L: Ridter fra 1901. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 16

I 1960'erne blev der foretaget trafikale ændringer i området. Christians Brygge blev forlænget og forskudt ud i havneløbet. Den blev ført under Knippelsbro og fortsat i den nye Christian IV's Bro. Christiansgade blev nedlagt. Foto fra 1960. Kilde: Politikens Arkiv. Fra 'København før og nu og aldrig'. Frederiksholm Omkring år 1900 var Bryghuset temmelig forfaldent, og siloen blev revet ned i 1917. Bryghuset ophørte med at være aktivt i 1923, og herefter blev det anvendt som pakhus. Bryghusets silo på hjørnet af Bryghusgade og Vester Voldgade. Til højre for siloen ses beboelsesejendommen, der måtte rives ned i 1960 efter Bryghusets brand. Tegning fra 1916 af Henrik Rasmussen. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 17

Efter Bryghusets udflytning af aktiviteterne i 1923 forfaldt bygningerne efterhånden. Foto fra 1930. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Langebro fører til Vester Voldgade. Grynmøllen og Bryghuset markerer ankomsten til Frederiksholm. Foto fra 1902. Kilde: Københavns Bymuseum. Fra 'København før og nu og aldrig'. Langebro blev nyopført som en svingbro i jern i 1901-03 og blev døbt 'Christian 9.'s Bro'. I 1930 blev svingbroen erstattet af en midlertidig bro, der fungerede frem til opførelsen af den nuværende bro i 1954 med brovagttårn af arkitekt Kaj Gottlob. Broens fæste blev med tiden flyttet fra Vester Voldgade til Vester Boulevard. Haveanlæggene her forsvandt, da boulevarden blev til hovedtrafikåre til Amager i 1950'erne, hvor boulevarden også skiftede navn til H.C. Andersens Boulevard. Herefter mistede Vester Voldgade en del af sin trafikale betydning, og i stedet for at lede videre til Christianshavn udmundede den nu blot i gaden langs kajen, Christians Brygge. Omkring Bryghusgrunden var der flere byggeaktiviteter udover etageejendommene på de tidligere voldområder, bl.a. den meget udskældte Postgirobygning fra 1937-40 af Thorvald Jørgensen. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 18

Bryghusets bygninger er omgivet af andet byggeri, og Ny Christiansborg tager markant imod trafikken fra Langebro til venstre for Bryghusgrunden. Foto fra 1931. Kilde: Københavns Bymuseum. Konkurrencer og projekter I 1941 blev den første arkitektkonkurrence for nybyggeri på Bryghusgrunden udskrevet af grundens ejer: ejendomsaktieselskabet Gamle Kongens Bryghus. Selskabet stillede som krav, at bebyggelsen skulle ske på en måde, der ville være grundens beliggenhed værdig og gerne med funktioner, der kunne have almen interesse for byen og/eller nytte for større kredse af befolkningen. En ny, københavnsk byggelov gav mulighed for at opføre højhuse, hvad mange af konkurrencens deltagere benyttede sig af. Det gjorde også vinderen, arkitekt Peter Bredsdorff, der i samarbejde med arkitekt Poul Kjærgaard foreslog at opføre et fisketorv med bl.a. en bygning i 12 etager. På konkurrencetidspunktet var Christians Brygge ikke stærkt trafikeret som i dag, da den var afskåret mod nordøst af den nye Knippelsbros rampe. Og den nærtstående ændring af Langebro til en direkte forlængelse ud i H.C. Andersens Boulevard ville gøre Vester Voldgade til en almindelig gade med beskeden trafik og forbindelse til Christians Brygge. Dette var anset for at være en indskrænkning af muligheder for bebyggelse af Bryghusgrunden, der ikke ville kunne tiltrække forretnings- eller forlystelsesliv. Til gengæld var det forudsat, at en bygning på denne særlige grund skulle udnytte beliggenheden ved havnen. Kajarealet skulle være den egentlige markedsplads til fisketorvet. Mod Vester Voldgade mente man, at grunden var forudbestemt til høj bebyggelse, og der blev lagt op til en udvidelse af strukturen omkring Postgirobygningen. Højhuset skulle opføres som et jernbetonhus med den længste facade mod havnen. Facaden var tiltænkt skilte og lysreklamer, der kunne ses over store dele af byen. Foran højhuset mod Frederiksholms Kanal var der friholdt et areal delvis tiltænkt parkering, og bebyggelsen fik derved en Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 19

tilbagetrukket placering i forhold til den øvrige bebyggelse i Frederiksholms Kanal. 2. præmien gik til arkitekt Thomas Havning for et forslag til 'Nordens Hus', der også omfattede et højhus og af dommerne blev rost for et arkitektonisk samspil med Chr. IV's Bryghus. 3. præmien blev tildelt arkitekterne Vilhelm Lauritzen, P.E. Hoff og Bennet Windinge for en bygning med kontorer, forretninger, hotel og svømmehal. Også her blev der arbejdet med et højhus, der var placeret i midten med lavere bygninger mod hhv. kanalen og Vester Voldgade (se bilag 1 tidslinje). Arkitekt Aage Rafn kommenterede konkurrencens projekter i en artikel. Han beskrev bl.a., hvordan Chr. IV's Bryghus med sin skrå tagflade viger tilbage og åbner for et kig langs kanalen ud mod havnen samme virkning som kunne findes på kanalens modsatte side, hvor Bryghuset var skråtstillet i forhold til kanalen og ligeledes dannede en tilbagevigende linje. Rafn var kritisk over for de foreslåede højhuse han fandt højhuse på dette sted påtrængende og uden forståelse for stedets særlige karakter. Der indkom 74 projekter. Få af dem var følsomme i forhold til de gamle bygninger i området, hvoraf flere blev foreslået fjernet. Ingen projekter forudsatte det eksisterende byggeri på Bryghusgrunden bevaret. Dommerkomitéen udtalte efter bedømmelsen, at adskillige af projekterne var af høj kvalitet, men at intet projekt på alle måder løste den stillede opgave. Ingen af projekterne blev realiseret. Den 2. oktober 1960 ændrede forholdene på Bryghusgrunden sig markant: Bryghuset gik til i flammer efter en påsat brand. De resterende bygninger blev herefter revet ned, og staten købte grunden af det gamle bryggeriselskab. Tomten blev udlagt dels til legeplads, dels parkeringsplads. Legepladsen var i begyndelsen en byggelegeplads, der modtog tomme ølkasser af træ til at bygge med. I 1966 udkom en betænkning fra det af Boligministeriet nedsatte Slotsholmsudvalg, 'Slotsholmsbetænkningen'. Den indeholdt bl.a. en grundig historisk analyse af området og udmundede i et krav om at udskrive endnu en arkitektkonkurrence for Frederiksholm. I en byplanvedtægt ønskede man at fastlægge området til offentlige formål, så det kunne aflaste Slotsholmen. Samtidig var der i kommunen generelt et ønske om at sikre flest mulige boliger i den gamle bydel, og at fornyelse skulle ske så skånsomt som muligt over for de eksisterende bygninger. Konkurrencen blev udskrevet i 1967 af Boligministeriet, der efterlyste en bebyggelsesplan for hele Frederiksholm (men dog med bevaring af bygningerne langs kanalen), forslag til behandling af ubebyggede arealer og forslag til nye kontorbygninger for centraladministrationen, herunder et udenrigsministerium. Der blev stillet krav om, at projektet skulle tage arkitektoniske og miljømæssige hensyn. Denne gang var vinderprojektet for Bryghusgrunden mere diskret. Arkitekterne Ole og Edith Nørgaard vandt med et forslag til et udenrigsministerium i 4 etager på et plateau. Projektet blev af dommerne rost for en værdifuld arkitektonisk behandling af havnefronten og for den foreslåede bygnings placering og karakter. Projektet foreslog bl.a. også en ny Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 20

bygning foran Det Kongelige Bibliotek. Frederiksholms fredede bygninger blev forudsat bevaret, mens Postgirobygningen skulle nedrives. En forskydning af Christians Brygge skulle give tilstrækkeligt plads på grunden til at forsyne en lav bygning med det påkrævede etageareal der skulle nemlig ikke bygges højt. Vinderprojektet øverst situationsplan, nederst perspektiv i Frederiksholms Kanal. Fra 'København før og nu og aldrig'. Andre forslag opererede dog stadig med højhuse bl.a. 2. præmien af arkitekt Nils Fagerholt, selv om dommerkomitéen i sine generelle bemærkninger fandt det umuligt at placere et højhus på grunden uden at ødelægge betydelige værdier i det eksisterende miljø. 2. præmiens bygning i 23 etager var dog placeret i passende afstand fra de gamle bygninger på en 'bastion' skabt ved opfyldning og fik derved en solitær beliggenhed, der ikke blev fundet kompromitterende for det eksisterende byggeri. Til gengæld var dommerkomitéen skeptiske over for den foreslåede åbne plads mellem højhuset og Bryghusgade. Dommerne mente ikke, at projektets træbeplantning var stærk nok til at fastholde den arkitektonisk udflydende plads og ville foretrække en lav bygning i stedet for pladsen. Fra 4. præmien modtaget af arkitekt Erik Møller kan nævnes, at der blev arbejdet med et typisk pakhusmotiv fra det nærmeste havneområde, f.eks. på Christianshavn. Her har pakhusene traditionelt ligget med gavlene mod havneløbet, og dette motiv er netop hovedtanken i dette projekt. Flere forslag var meget nyskabende, og f.eks. et forslag fra arkitekt Henning Larsen blev omtalt som utopisk, men originalt og interessant. Forslaget opererede med at opføre ét stort glasvolumen, der Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 21

omfattede hele karréen med Bryghusgrunden frem til Ny Kongensgade omsluttende enkelte af de historiske bygninger. 4. præmie med gavlene vendt mod havneløbet. Fra Arkitekten nr. 3, 1968. Der indkom 27 forslag, men heller ingen projekter fra denne konkurrence blev realiseret på grunden. Det var også tilfældet i to følgende konkurrencer: 'Den nordiske konkurrence om Københavns Havn' fra 1985 og arkitektkonkurrencen om et nyt musikhus i 1993. Havnekonkurrencen blev udskrevet af Byggeriets Realkreditfond og efterspurgte både bud på en samlet helhedsplan for området fra Nordhavnen til Sjællandsbroen og idéer til en række delområder, herunder delområde B, Christians Brygge. Juryen opstillede på baggrund af de indkomne projekter en række rekommandationer bl.a.: at kulturelle monumentalbygninger kan placeres i de centrale havneområder, at trafikken i Christians Brygge bør neddæmpes, og at der etableres en gennemgående promenade fra Langebro til Kvæsthusbroen med urbant præg i form af faste belægninger og tilbageholdenhed over for beplantning. 1. præmien gik til arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Knud Fladeland Nielsen. På Christians Brygge forudsatte de neddæmpet trafik, og området skulle udformes som et torveagtigt areal med lette turistservicebygninger og et stort trappeanlæg ned til vandet. Til musikhuskonkurrencen blev der i programmet lagt afgørende vægt på bebyggelsens harmoniske fremtræden i byrummet og dens sammenhæng med den eksisterende bebyggelse. Bygningen skulle være udadvendt og bidrage til at gøre området livfuldt og aktivt. Der blev optaget 276 forslag til bedømmelse. Henning Larsens Tegnestue vandt konkurrencen med en bygning, der omfattede hele Bryghusgrunden på hver side af Christians Brygge. Bygningen spænder hen over gaden på samme måde som ved den senere Sorte Diamant. Dommerkomitéen fremhævede projektets evne til at skabe et festligt og imødekommende kulturhus samtidig med, at det tilpassede sig det eksisterende bygningsmiljø. Dog fandt man, at bygningen for ensidigt henvendte sig til havnen og ikke til kanalen. Der opstod efterfølgende debat og skepsis over for projektets gennemførlighed, bl.a. fra arkitekten selv, der påpegede, at et musikhus burde ligge et helt andet sted. Ingen af de fremhævede projekter arbejdede med egentlige højhuse til forskel fra de tidligere arkitektkonkurrencer på grunden. Ingen projekter fra konkurrencen blev realiserede. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 22

Vinderprojektet fra musikhuskonkurrencen udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue. Bryghusgrunden bebygges fuldt ud, og Christians Brygge føres gennem bygningen. Fra Arkitekten nr. 3, 1994. Illustration fra projekt til musikhuskonkurrencen udarbejdet af schmidt hammer lassen. Bryghusgrunden bebygges fuldt ud, og Christians Brygge føres gennem bygningen. Bygningen opfattes som en pendant til Den Sorte Diamant. Fra Arkitekten nr. 3, 1994. I tidens løb blev der også udarbejdet forslag uden for egentlige arkitektkonkurrencer. F.eks. foreslog arkitekt Thomas Havning i et projekt fra 1946 en næsten fuldstændig fornyelse af Frederiksholm, hvor kun dele af Hestgardekasernen og Materialgården blev bevaret. I 1973 blev der på privat initiativ udarbejdet et projekt af arkitekterne Ole og Edith Nørgaard; de samme der fik 1. præmie i konkurrencen fra 1967. Projektet var foranstaltet af Carlsbergs direktør og skulle etablere 'Brygger J.C. Jacobsens Park' pga. den gamle bryggers tilknytning til Kongens Bryghus. Projektet foreslog at frilægge Bryghusgade og etablere et lille havneanlæg på grunden. Mod Vester Voldgade skulle indrettes legeområde med soppebassin og mod Bryghusgade en forsænket opholdshave. Ved Bryghusgade og Frederiksholms Kanal skulle placeres Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 23

en skulptur på en 'bastion'. Der skulle plantes træer langs legeområdet og Christians Brygge. Heller ikke disse projekter blev realiserede. Perspektiv af projektet til 'Brygger J.C. Jacobsens Park'. Fra 'København før og nu og aldrig'. Fra 1990'erne og frem har der været heftig byggeaktivitet langs Kalvebod Brygge syd for Bryghusgrunden. Bryggen er blevet bebygget med en række store ejendomme fortrinsvis til kontorer. I 1994 fik Ørestadsselskabet overdraget Bryghusgrunden, som selskabet solgte til Realea A/S i 2005. Planlægning I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen Kommuneplan 2005. Bryghusgrunden indgår i område O5, der kan 'anvendes til offentlige formål samt private institutioner m.v. af almen karakter, som naturligt kan indpasses i det pågældende område' og 'anvendes til institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, ikke varige kolonihaver, sportsanlæg, hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ungdoms-, kollegie- og ældreboliger samt administration. Det kan tillades, at der til hver institution/anlæg opføres eller indrettes enkelte boliger til brug for portner eller andre personer med lignende tilknytning til institutionen/anlægget. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende).' For område O5 er den maksimale bebyggelseshøjde på 24 meter og den maksimale bebyggelsesprocent 15o. I tidligere kommuneplaner har grunden både været udlagt til offentlige formål og til fritidsformål f.eks. en park og med rekreative områder langs kanalen. Bryghusgrunden er i dag omfattet af lokalplan nr. 236 fra 1994, men der er netop i 2006 igangsat et arbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan for grunden. Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen og offentliggjort følgende resumé: 'I Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. marts 2006 blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde indstilling vedrørende et medlemsforslag om udarbejdelse af lokalplan for Bryghusgrunden mellem Bryghusgade og vejen Christians Brygge. Forslaget går ud på ved udarbejdelse af lokalplan at fastlægge området som grønt område således, at den nuværende legeplads kan bevares. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 24

Da det er forvaltningens opfattelse, at området omkring Bryghusgrunden i dag ikke har en karakter og kvalitet som den fremtrædende placering betinger, foreslås det i stedet at udarbejde lokalplan, der muliggør det byggeri og den byrumsforbedring, der planlægges af Fonden Realdania. Forvaltningen forudsætter i denne forbindelse, at en række nærmere specificerede krav til en ekstraordinær høj kvalitet både i byggeri og indretning af de tilknyttede byrum bliver tilgodeset. I bebyggelsen, på promenadearealet eller på vandarealet skal indrettes en legeplads af høj kvalitet.' Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 25

7 Litteratur 'København før og nu og aldrig', bind 1: Slotsholmen, af Hakon Lund, red. Bo Bramsen, Forlaget Palle Fogtdal A/S, 1987. 'København før og nu og aldrig', bind 2: Gammelholm og Frederiksholm, af Steffen Linvald, red. Bo Bramsen, Forlaget Palle Fogtdal A/S, 1987. 'København før og nu og aldrig', bind 11: Historie, Litteratur og Registre, af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath, red. Bo Bramsen, Forlaget Palle Fogtdal A/S, 1991. 'Bygninger og anlæg i Københavns Havn', Registrant nr. 2 1988, Miljøministeriet, Planstyrelsen, 1988. 'Slotsholmsområdet Betænkning afgivet af Slotsholmsudvalget 1966'. 'Københavns Havn Betænkning fra udvalget om Københavns Havn, april 1989'. 'Den nordiske konkurrence om Københavns havn', Bent Røgind red., BRF 1986. 'Forsvaret i Byggeriet Byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002', forskellige forfattere, 2002. 'Historiske Huse i det gamle København', Nationalmuseet, 1972. 'På bar bund om Rysensteens kvarteret og dets bygninger', udarbejdet af ArkitekturForum, Nykredit, 1996. Forskellige numre af Arkitekten: Arkitekten Månedshæfte nr. 7, 1941 Arkitekten nr. 12, 1967 Arkitekten nr. 3, 1968 Arkitekten nr. 15, 1985 Arkitekten nr. 3, 1994 Diverse søgninger på internettet under 'Bryghusgrunden', arkitekter, Københavns Kommune m.v. Bryghusgrunden by- og bygningsmæssig udvikling 26