Byplanvedtægt 20. Nord for Ådalsvej mellem Usserød Kongevej og Usserød Å

Transkript

1 Byplanvedtægt 20 Nord for Ådalsvej mellem Usserød Kongevej og Usserød Å

2 HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplanvedtægt nr. 20 for et område nord for Ådalsvej mellem Usserød Kongevej og Usserød Å

3 I medfør af byplanloven (boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Hørsholm Kommune. 1. Område. Området begrænses mod nord af skellet til Karlebo Kommune, mod øst af Usserød Å, mod syd af Ådalsvej og mod vest af Usserød Kongevej og omfatter følgende matr. nr. : 10n, at, 15, 134x, b, dele af 16a, c, 85a, 129x, og det matrikulært udskilte offentlige vejareal æ", alle af Usserød by, Hørsholm sogn, samt alle parceller der udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2. Veje. 1. Nye veje. Der skal udlægges areal til følgende nye veje med retning og beliggenhed som vist på kortbilaget : 1.1. Vejen a-b-c-d i en bredde af 14 m over matr. n r. 10at og 15 samt vejen b-e i en bredde af 14 m over matr. nr. 15. Ovennævnte nye veje skal tilsluttes det fremtidige vejnet i Karlebo Kommune. Da dette endnu ikke er udført, skal der i forbindelse med udstykningen af matr. n r. 10at og 15 udlægges areal til midlertidige vendepladser ved punkterne a, d og e. Disse vendepladser skal anlægges i forbindelse med 1. udbygning af vejene a-h-c-d og b-e efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse Vejen c-f i en bredde af 12 m over matr. nr. 10al og vejen h-1 i en bredde af 12 m over matr. nr. 10at. I forbindelse med 1. udbygning af disse veje skal udlægges arealer af matr. n r. 10at til fremtidige vendepladser bag byggelinjen ved punkterne f og I, jfr. 2, stk. 2.2.

4 1.3. Vejen g-h-k i en bredde af 12 m over matr. n r. 10at og 16a Eventuelle andre nye veje skal udlægges i en bredde af mindst 12 m. Kommunalbestyrelsen kan dog - efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at interne boligveje og korte, lukkede veje udlægges i mindre bredde, når fornødent vendeareal m. v. sikres. 2. Vejnedlæggelser og vejlukninger. Når Adalsvej er udbygget, skal hele det af byplanvedtægten omfattede område udelukkende vejbetjenes nordfra, og alle vejadgange til Adalsvej lukkes. På dette tidspunkt foretages -- under iagttagelse af reglerne i gældende vejlovgivning- følgende ændringer i det ovenfor beskrevne vejsystem : 2.1. Holmevej nedlægges på strækningen fra Ådalsvej til matr. nr. 10n Vejene c-f og h-1 lukkes mod Adalsvej, og de i 2, stk. 1.2., omtalte vendepladser bag byggelinjen ved punkterne f og 1 anlægges efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Alternativt nedlægges beggeellerdetene af deomhandlede vejstykker helt De i 2, stk. 1.1., omtalte midlertidige vendepladser ved punkterne a, d og e nedlægges. 3. Byggelinjer Langs Usserød Kongevej er der af Frederiksborg Amtsråd pålagt byggelinje i en afstand af 15 m fra eksisterende vejmidte. Herudover bestemmes det, at ingen bygning på matr. nr. 15 må opføres nærmere end 25 m fra Usserod Kongevejs eksisterende østskel. 2. Langs Adalsvej pålægges byggelinje i en afstand af 25 m fra vejens eksisterende nordlige skel på strækningen fra Usserød Å til et punkt 135 m øst for Usserød Kongevejs nuværende østlige skel. Fra sidstnævnte punkt fortsættes byggelinjen mød vest som en ret linje gennem et punkt beliggende 40 m nord for skæringen mellem Usserød Kongevejs nuværende østskel og det nordlige skel for det offentlige vejareal 1.3. Langs alle øvrige veje, der udlægges indenfor byplanvedtægtens

5 område, pålægges byggelinjer i en afstand af 5 m fra endeligt vejskel Anvendelse af de anførte afstande for byggelinjer langs veje forudsætter, at bygningen opføres med sin jordlinje i fremtidig vejhøjde. Er dette ikke tilfældet, skal bygningen rykkes så meget læn gere tilbage, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen, foruden den fornødne bredde til passage foran bygningen, mindst 1 m Ved deklaration, tinglyst 17. december 1965, er det bestemt, at friarealet mellem byggelinjen langs Usserød Kongevej og det i 4, stk. 1., omtalte beplantningsbælte på matr. nr. 15 må udnyttes til haveanlæg, oplagsplads, parkering o. lign. Med denne undtagelse skal samtlige ejendomme indenfor byplanområdet indrettes på en sådan måde, at de funktioner, der udøves på ejendommene, ikke berøres af en eventuel fremtidig afgivelse af areal mellem vej og tilhørende byggelinje. Sådanne arealer må beplantes, men kun med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse anvendes til vej-, gård- og parkeringsanlæg m. v. Kommunalbestyrelsens tilladelse vil kun blive givet på betingelse af, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at der til enhver tid skat friholdes så store arealer bag byggelinjen, at anlæggene udenfor byggelinjen kan flyttes hertil, såfremt fremtidige arealafgivelser måtte nødvendiggøre dette, og at ejeren er forpligtet til at foretage en sådan flytning uden ret til erstatning. 2. På den del af matr. nr. 10at, der er forbeholdt erhvervsbebyggelse, område A, må ingen bygning opføres nærmere end 5 m fra skellet mod matr. nr. 10n og den eksisterende Holmevej eller fra grænsen til Karlebo Kommune. Arealet udenfor denne byggelinje må kun beplantes og ikke under nogen form anvendes til vej-, gård- eller parkeringsanlæg m. v.. For fremtidig bebyggelse på de ejendomme, der grænser til amtsvandløbene Donse A og Usserød Å, gælder de i Fællesregulativet af 16. oktober 1963 anførte byggelinjebestemmelser.

6 4. Afskærmningsbælter. 1. I den i 3, stk. 1.5., nævnte deklaration af 17. december 1065 er fastsat bestemmelser om udførelse af et mindst 12,5 m bredt beplantningsbælte på matr. nr. 15 langs Usserød Kongevejs eksiste rende østlige skel på strækningen fra Ådalsvej til grænsen mod Karlebo Kommune. Beplantningen, der fortrinsvis skal bestå af buske og træer af en sådan tæthed og højde, at den danner en forsvarlig afskærmning, skal godkendes af fredningsnævnet og anlægges og vedligeholdes af de til enhver ticl værende ejere af de ejendomme, hvorpå den skal etableres. 2. Ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og lodsejerne søges i øvrigt etableret det på kortbilaget viste 5 m brede beplantningsbælte på det areal af matr. nr. 10at, som i henhold til 3, stk. 2., skal friholdes for bebyggelse. 5. Offentlige formål Matr. nr. 10n må benyttes til offentligt institutionsbyggeri, eventuelt med tilhørende funktionærboliger. Bebyggelsen skal opføres efter en af kommunalbestyrelsen godkendt bebyggelsesplan Den maksimalt tilladelige udnyttelsesgrad fastsættes tit 0, Institutionsbygninger må opføres med indtil 2 etager foruden kælder, og ingen del af ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omliggende terræn, målt efter reglerne i gældende byggelov, hvis bestemmelser i øvrigt skal overholdes For opførelsen af eventuelle funktionærboliger gælder bestemmelserne i 8, stk I forbindelse med godkendelse af bebyggelsesplaner kan kominunalbestyrelsen tillade, at hele matr. nr. 10n, eller passende dele deraf, overføres til område B Matr. nr. 134a reserveres den offentlige vandforsyning Bygninger på denne ejendom må kun opføres i én etage foruden

7 kælder og i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i gældende byggelov. 6. Ejendommenes anvendelse. 1. Erhvervsbebyggelse -- område A Indenfor området, der omfatter matr. nr. 15 og dele af 10at, må kun opføres eller indrettes bebyggelse til lettere industri, værksteder, lagervirksomhed o.lign. 1.`?. Med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse kan der i området indrettes enkelte boliger, når det skonnes af væsentlig betydning for envirksomhed Der må ikke: på ejendommene drives nogen art af virksomhed, som ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn er til gene for de omliggende kvarterer. 2. Boligbebyggelse -- område B Indenfor dette område, der omfatter matr. n r. 134b og dele af matr. nr. 10at, 16a og 16c, må kun opføres tæt, lav bebyggelse i form af dobbelthuse eller række-, kæde- og klyngehuse, o. lign på hver ejendom må kun opføres og indrettes bolig for en familie Ejendommene må kun benyttes til beboelse og - med de i stk nævnte undtagelser -- ikke til nogen form for erhvervsvirksomhed. Der må således ikke udøves handel, vognmands-, værksteds- eller lagervirksomhed eller nogen anden form for erhverv, som ved støv, røg, støj, lugt, rystelser, ekstraordinær trafik, udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn kan være til gene for de omboende. ])er må ikke indrettes sanatorier, sygehjem, klinikker, lærlingehjem, pensionater eller klublejligheder, hvorved i denne forbindelse forstås flere lejemål, hvert bestående af et eller flere værelser i samme ejendom uden selvstændigt køkken eller godkendt køkkenindretning, men med adgang til køkken, eller drives anden-lignende form for erhvervsmæssig udlejning, ligesom der ikke uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse må foretages udlejning af mere end et værelse pr. bolig og kun til enlige logerende.

8 2.4. Uanset de i stk fastsatte bestemmelser skal det være beboerne tilladt at indrette privatkontor, atelier, konsultationsværelse, tegnestue o. lign., og i det hele taget på ejendommene at drive sådan virksom hed som almindeligvis udøves i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når dette efter kommunalbestyrelsens skøn sker på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, kvarterets præg af beboelseskvarter ikke brydes, og virksomheden i øvrigt ikke frembyder gener for de omboende. Med kommunalbestyrelsens godkendelse skal der på egnede steder kunne indrettes vuggestuer, børnehaver o. lign., i et omfang der svarer til kvarterets behov. 7. Udstykninger. 1. Hjørneparceller skal udstykkes med brudt hjørne af en længde af mindst 8 m, med lige store vinkler med vejlinjerne. 2. Område A. Ingen parceller indenfor område A må udstykkes i en størrelse af under m2 nettoareal, d. v. s. eksklusive vejareal. 3. Område B Udstykning indenfor dette område må kun ske på grundlag af planer, der efter kommunalbestyrelsens skøn omfatter passende dele af det samlede område. Såfremt der ikke kan opnås enighed om udstykningsplanens indhold, vil planen blive fastlagt i et tillæg til nærværende byplanvedtægt Mindste nettoparcelareal for hver del af et dobbelthus fastsættes til 500 m Nettoparcelarealet for hvert række-, kæde- eller klyngehus må ikke være under 400 m2. En del af dette mindsteareal kan dog med kommunalbestyrelsens særlige godkendelse tillades udlagt som fælles opholds- eller parkeringsarealer.

9 l. Område A. 8. Bebyggelsens omfang, placering og udformning Bygningerne må opføres med indtil 2 etager foruden kælder, og ingen del af ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn, malt efter reglerne i gældende byggelov, hvis bestemmelser i øvrigt skal overholdes Den maksimalt tilladelige udnyttelsesgrad fastsættes til 0,40 (inklusive erhvervsmæssigt udnyttet kælder). Det samlede bebyggede (overdækkede) areal på en ejendom må dog højst udgøre 113 af nettoparcelarealet. Såvel udnyttelsesgrad soire bebyggelsesgrad beregnes på basis forholdene før Ådalsvejs udvidelse Ubebyggede grundarealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et tiltalende udseende, ligesom en passende orden ved oplægning af materiel, affald og lignende skal overholdes. 2. Område B Bebyggelsen må kun opføres på grundlag af planer, som godkendes af kommunalbestyrelsen og hver for sig omfatter passende dele af det samlede område. Såfremt der ikke kan opnås enighed otti be byggelsesplanens indhold, vil planen blive fastlagt i et tillæg til nærværende byplanvedtægt. En bebyggelsesplan for et delområde skal indeholde projekt til vej-, parkerings- og afvandingsanlæg m. v. samt forslag til hegning, bygningernes placering og indretning og facadernes udformning. Ejendommenes adgang til vejene g--h k og h-1 må kun etableres gennem enkelte stamveje. Alle bygninger indenfor et delområde skal have ensartede ydervægge og tage og i det hele være ensartede i den ydre udformning, jfr. bestemmelserne i kommunens bygningsvedtægt, Bygninger må kun opføres med én etage foruden kælder. Når forholdene tater derfor, kan kommunalbestyrelsen dog tillade dele af bebyggelsen opført med én etage samt udnyttet tagetage foruden kælder. af

10 2.3. Den maksimalt tilladelige udnyttelsesgrad fastsættes til 0,25, beregnet på basis af forholdene før Ådalsvejs udvidelse. Såfremt dele af matr. n r. 10n med hjemmel i bestemmelserne i :i, stk. 1.5., over fore,, til område B, fastsættes den maksimale udnyttelsesgrad på denne ejendom dog til 0,30. Ved beregning af udnyttelsesgraden kan der tages bensyn til eventuelt udlagte fællesarealer, jfr. 7, stk Hver bolig skal have et beboelsesareal på mindst 100 m Til hver bolig skal indrettes mindst 1 garage og sikres mulighed for etablering af yderligere mindst 1 parkeringsplads. Ved beregningen af parkeringsarealet kan der dog tages hensyn til eventuelle fæ ] les parkeringsarealer, som med kommunalbestyrelsens godkendelse er udlagt i henhold til 7, stk Garager og udhuse skal sammenbygges med beboelsesbygningerne, men kan dog med kommunalbestyrelsens særlige godkendelse opføres som fællesanlæg. 9. Almindelige bestemmelser. Frir noget byggeri påbegyndes, eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der til godkendelse af overensstemmelse med byplanens regler forelægges kommunalbestyrelsen tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grunden og deres storrelse, form og indretning, ligesom den påt:rakte anvendelse af bygningerne og grunden skal oplyses. 10. Eksisterende bebyggelse. 1. Nærværende byplanvedtægt skal ikke være til hinder for bibeholdelse af den eksisterende nu lovlige bebyggelse og udnyttelse af ejenlomme indenfor området. Udvidelse ved om- eller tilbygning, genopbygning efter brand eller overgang tit anden anvendelse - alt i strid med byplanvedtægtens bestemmelser -- må ikke finde sted.

11 11. Påtaleret. Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene Hørsholm Kommunalbestyrelse. 12. Lempelser og ændringer i byplanvedtægten. 1. Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i nærværende byplanvedtægt kan indrømmes af kommunalbestyrelsen, såfremt karakteren af det kvarter, som byplanen søger at skabe eller fastholde, ikke derved ændres. 2. Dispensation fra de i 3 omhandlede byggelinjer ved offentlige veje kan dog kun meddeles med samtykke af den efter gældende vejbestyrelseslov kompetente myndighed, ligesom dispensation fra de i Fællesregulativet af 16. oktober 1963 anførte byggelinjebestemmelser kun kan meddeles med samtykke af Frederiksborg Amtsråd. Dispensation fra byggelinjen langs Usserød Kongevej kræver tillige samtykke af naturfredningsnævnet., ;. Ændringer i denne byplanvedtægt kan ske efter kommunalbestyrelsens vedtagelse og boligministeriets efterfølgende godkendelseefter reglerne i gældende byplanlov om vedtagelse og godkendelse af nye byplaner. Således vedtaget af Hørsholm Kommunalbestyrelse, den 24. januar 1966 og 20. juni 1966 og rettet i overensstemmelse med boligministeriets henstilling af 12. juli Sv.Jørgensen Fr. Vilh. Rasmussen

12 . B. E /mj. 2. ktj. nr I medfør af 1 i lov om byplaner (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) godkendes foranstående af Hørsholm Kommunalbestyrelse vedtagne forstag tit partiel byplanvedtægt nr. 20 for et område i Hørsholm Kommune. Boligministeriet, den 1. aug P. P. M. V. Thor Hansen, fuldm.

13