Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. Indsatserne er rettet mod problemer inden for muskelog skeletbelastninger samt det psykiske. Indsatsen i Træ og møbler er gennemført i perioden fra den 1.februar 2012 til 31.december 2012. Der er besøgt i alt 107 virksomheder fordelt over hele landet. Dette notat beskriver status og resultater. Der blev ført særligt tilsyn i følgende enkeltbrancher: Branche Antal virksomheder 161000 Udsavning og høvling af træ 8 162100 Fremstilling af finerplader og træbaserede plader 6 162300 Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler 22 162400 Fremstilling af træemballage 5 162900 Fremstilling af andre træprodukter, varer af kork, strå mv 8 310100 Fremstilling af kontor- og butiksmøbler 16 310200 Fremstilling af køkkenmøbler 9 310900 Fremstilling af andre møbler 32 469000 Ikke-specialiseret engroshandel 1 Disse brancher omfatter virksomheder, der producerer spær til fx sportshaller, lister, vinduer, døre, inventar til køkkener, reoler til dagligstuer, borde til konferencelokaler, skafter til haveredskaber, knagerækker, stumtjenere m.v. I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange. Det første besøg var et vejledningsbesøg, mens det andet besøg også indeholdt kontrol af et. Der har været fokus på psykisk og muskelskeletbelastninger. Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside. Ved indsatsstart blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved: Telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet. De tilsynsførende fik kontakt med virksomheden samt oplysninger om virksomhedens produktion, antal medarbejdere og medarbejdernes faglige baggrund. Der blev desuden aftalt en besøgsdato med en ledelsesrepræsentant fra virksomheden, og programmet for dagen blev fastlagt. Anmeldebrev med link til relevant informationsmateriale og besøgsdagens program, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.
Forløbet med 1. besøg, mellemliggende periode og 2. besøg Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, der er blevet vejledt om. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de står med. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden om deres eget. På indsatsens 1. besøg har der været fokus på dialog og mundtlig vejledning inden for de to områder psykisk samt muskelskeletbelastninger. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om disse to områder. 1. besøg Nedenstående tabel viser, hvilke emner, der er vejledt om på 1. besøg samt hvor mange gange. Fx er 79 virksomheder blevet vejledt om løft, træk og skub og 71 er blevet vejledt om arbejdsstillinger og -bevægelser. I alt 102 virksomheder har fået mundtlig vejledning om et eller flere emner. Mundtlige vejledninger Antal problemer Ergonomisk Psykisk Antal virksomheder, der har fået mundtlige vejledninger på første besøg Antal virksomheder, der har arbejdet videre med mellem de to besøg 051 Løft, træk og skub 79 69 052 Fysisk 17 11 anstrengende arbejde 053 Arbejdsstillinger 71 55 og bevægelser 054 Ensidigt, 17 5 belastende arbejde 055 Ensidigt, gentaget 18 5 arbejde 056 Gravides løft, 1 stående arbejde 057 Øvrigt ergonomisk 24 13 061 Stor 25 15 arbejdsmængde og tidsprs 063 Høje 14 3 følelsesmæssige krav 064 Mobning, 22 7 herunder seksuel chikane 065 Vold og 27 14 traumatiske hændelser 066 Skiftearbejde og 5
arbejde på forskudte arbejdstider 068 Øvrigt psykisk 39 21 Af tabellen ses det, at de mundtlige vejledninger især har drejet sig om emnerne løft, træk og skub samt arbejdsstillinger og -bevægelser, når det gælder det ergonomiske, samt vedrørende traumatiske hændelser og stor arbejdsmængde og tidspres, når det gælder psykisk. Disse mundtlige vejledninger er givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om og evt. allerede arbejder med, eller som Arbejdstilsynet har inddraget ved gennemgangen af virksomheden. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan mindskes. På første besøg har der ikke været tale om nogen kontrol af et, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen. Ergonomi Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er et emne, der er vejledt om på 71 virksomheder ved førstebesøg. Vejledningen har eksempelvis drejet sig om håndtering af dele til kassereoler, hvor en medarbejder stod det meste af en arbejdsdag ved den samme maskine. I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde med løsning og håndtering af problemerne. Fx: Hensigtsmæssig fordeling af daglige arbejdsbelastninger i medarbejdergruppen rotation mellem forskellige opgaver på virksomheden. Arbejde med vurderingskriterier for at se, om en arbejdsstilling er belastende Overvejelser om egnede hjælpemidler, som kan bruges for at undgå belastende arbejdsstillinger Hvordan tidspres øger risikoen for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Et andet eksempel dialog og vejledning: Medarbejderne pudsede stole manuelt med en pudsemaskine hele arbejdsdagen. Arbejdsstillingen var belastende på grund af vægten på pudsemaskinen og på grund af den næsten konstante belastning af de samme muskelgrupper i nakke/skulder/arm/ryg og i benene, fordi medarbejderen stod hele dagen. Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været: Medarbejderen med kassereolerne fik i samarbejde med sin ledelse vejledning af en fysioterapeut til at foretage mindre belastende arbejdsstillinger. Virksomheden indførte rotation i opgaverne på virksomheden, så medarbejderen ikke står med den samme opgave hele arbejdsdagen. Medarbejderne som pudsede stole havde mellem det første og andet besøg indført lettere pudsemaskiner og flere små pauser, hvor det var muligt at hvile benene. Stole blev stillet til rådighed tæt ved, hvor pudsearbejdet blev udført. Løft, træk og skub er et emne, som der er vejledt om på 79 virksomheder på første besøg. Vejledningen har eksempelvis drejet sig om situationer, hvor der er tunge løft af kasser med
metalbeslag til møbler. I disse situationer har den mundtlige vejledningen fx omhandlet løsning på konkrete problemer: Pallen, hvor kasserne med metalbeslagene var anbragt, blev flyttet ud i rummet således at medarbejderne kunne komme til kasserne og trække dem over på et rullebord uden at foretage et løft. På en anden virksomhed blev det oplyst, at medarbejderne indimellem skulle løfte tungt værktøj op i skulderhøjde. Vejledningen handlede i dette tilfælde om, at virksomheden skulle finde en måde at løfte dette værktøj på ved hjælp af et teknisk hjælpemiddel. Efter første indsatsbesøg blev der sendt et opfølgningsbrev ud til virksomhederne om, hvad der var blevet talt om på første besøg samt sendt links til relevante hjemmesider. Brevet fungerede som et dokument, hvor både virksomheden og Arbejdstilsynet kunne se, hvad der blev vejledt om på første besøg. Det er vurderingen, at disse breve blev brugt aktivt i perioden mellem første og andet besøg Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været: Ændring på placeringen af kasser, som skulle håndteres Undervisning i hensigtsmæssige løft af ekstern rådgiver Indkøb af teknisk redskab til at foretage løft af tungt værktøj Undervisning i anvendelsen af det tekniske redskab Psykisk Stor arbejdsmængde og tidspres har været emne for mundtlige vejledninger på 25 virksomheder. De mundtlige vejledninger inden for det psykiske har blandt andet drejet sig om: At prioritere at få et overblik over nye ordre til virksomheden, således at der ikke opstår flaskehalse At afholde møder, hvor de er muligt at planlægge arbejdet i detaljer. At fordele opgaverne på så mange medarbejdere som muligt Arbejdstilsynets indtryk er at krisen har sat sit spor i branchen. Mange virksomheder arbejder ihærdigt på at få så mange ordrer, at de kan undgå at afskedige medarbejdere eller at lukke virksomheden. Flere er begyndt at producere nye typer varer ud over de sædvanlige. Fx er en møbelfabrik begyndt at producere skafter til køkkenhaveredskaber. Andre arbejder på at få afsat deres varer udenfor Danmarks grænser. Vi besøgte fortrinsvis små virksomheder med under 20 medarbejdere, hvor ledelse og medarbejderne tager hver sin del af ansvaret for, at virksomheden kan overleve. Det kom blandt andet til udtryk ved, at tonen på værkstedet var god, at der de fleste steder blev afholdt møder til organisering af det daglige arbejde, og at flere sørgede for at afholde fx frokostpauser samtidigt, og at der blev afholdt kulturelle arrangementer i fritiden. En virksomhed oprettede en personaleforening efter vores første besøg, mens en anden virksomhed indførte møder, hvor medarbejderne kunne deltage i planlægningen af opgaverne. På en vinduesfabrik havde de udpeget en medarbejder, som skulle fungere som mentor for nyansatte og lærlinge. Årsagen var, at de havde dårlige erfaringer med at alle skulle instruere de nytilkomne på arbejdspladsen. Ikke alle havde været lige tålmodige og venlige over for de nye på
værkstedet. Mentoren derimod havde både lyst og evnen til at instruere på en konstruktiv og venlig facon, hvilket i øvrigt var med til at fremme den gode tone på værkstedet. Arbejdstilsynet bemærkede, at den faglige stolthed ved håndværket var almindeligt udbredt, fx ved at bygge et flot møbel og få anerkendelse af kollegerne, ledelsen, og kunden. Dette påvirker det psykiske i en positiv retning. Emnerne øvrige ergonomiske og psykisk i tabellen dækker over en gruppe af mundtlige vejledninger, som rækker ud over et problememne eller på andre måder går på tværs. Det kan fx være: Arbejde med at få en ekstern underviser i forhold til arbejdsstillinger og -bevægelser ved de forskellige træbearbejdningsmaskiner. APV ude på en byggeplads, hvor vinduerne sættes i. Sundhedsfremme i form af oprettelse af personaleforeninger, som tager sig af fx arrangementer for medarbejderne i deres fritid. Sygefraværssamtaler og hvordan de foretages på en hensigtsmæssig måde Arbejde med samarbejde og kommunikation medarbejderne imellem Arbejdspladskulturen og tonen på værkstedet Oplæring og instruktion af nye medarbejdere. Mellemliggende periode 69 af 79 virksomheder har på andet besøg arbejdet videre med løft, træk og skub, 55 af 71 virksomheder har arbejdet videre med arbejdsstillinger og -bevægelser. Det er således en stor del af virksomhederne, som har arbejdet videre med vejledningen fra første besøg, som det kan ses af ovenstående oversigt. I alt har 93 procent af virksomhederne arbejdet videre med et eller flere problemer mellem første og andet besøg 2. besøg Reaktioner og afgørelser Andet besøg lå 1-4 mdr. efter det første besøg og indeholdt også en kontrol af et, hvor der i modsætning til 1. besøg blev taget stilling til og truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven. Der blev som udgangspunkt afholdt aftalte og planlagte samtaler med medarbejdere. På de virksomheder, som havde forhold i det ergonomiske, som skulle vurderes, blev der ved en rundgang på virksomheden set på udførelse af arbejdsopgaver, hvor der var risiko for tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Antal af afgørelser og vejledninger om muskelskeletbelastninger og psykisk truffet på andet besøg
Antal reaktioner AMP-gruppe Ergonomisk Psykisk Reaktionstype Strakspåbud Påbud Afgørelse Vejledning uden påbud AMP Arbejdsstillinger og 0 1 1 1 bevægelser Løft, træk og skub 1 7 0 5 Total (AMP-emne) 1 8 1 6 Vold og traumatiske 0 0 0 1 hændelser Total (AMP-emne) 0 0 0 1 Ergonomi Antal reaktioner og afgørelser Arbejdstilsynet har givet 16 reaktioner (heraf 10 afgørelser) om muskelskeletbelastninger, som fordeler sig på følgende problemer: Arbejdsstillinger og -bevægelser: 3 reaktioner Løft, træk og skub: 13 reaktioner Eksempel på en afgørelse: En møbelfabrik, som blandt andet producerer inventar til konferencelokaler, fortalte ved Arbejdstilsynets første besøg, at der jævnligt forekommer tunge løft, når de skal samle et større møbel i deres samlehal. En mulig løsning vedrørende en teknisk hjælpeanordning blev drøftet ved første besøg. Ved andet besøg var problemet ikke løst, og Arbejdstilsynet afgav en afgørelse om tunge løft af møbeldele. Psykisk Arbejdstilsynet har i den særlige indsats i Træ og møbler ikke afgivet afgørelser vedrørende psykisk. Der er givet en enkelt skriftlig vejledning om traumatiske hændelser, som omhandler virksomhedens førstehjælp ved fx arbejdsulykker. Desuden er det Arbejdstilsynets indtryk, at branchen ikke er belastet af for store arbejdsmængder og tidspres. Som de selv udtrykker det, mangler de ligefrem opgaver i perioder på grund af finanskrisen. Den situation kan skabe bekymringer, men ikke et stort arbejdspres eller mobning. På flere virksomheder mente de, at samarbejdet ligefrem var blevet styrket, da de er nødt til at bevare det gode samarbejde for at komme godt igennem krisen. Generel vurdering af indsatsen Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at Virksomhederne har udtrykt tilfredshed med Arbejdstilsynets mundtlige vejledninger ved førstebesøgene samt været tilfredse med hele forløbet. Der er på 93 procent af virksomhederne arbejdet videre med de emner, som der er blevet vejledt om ved førstebesøgene.
Der er afgivet ti afgørelser om ergonomisk samt seks skriftlige vejledninger. Virksomhederne har brugt Arbejdstilsynet til at spille bold op ad og fået stillet afklarende spørgsmål undervejs ved de mundtlige vejledninger. Og de har lukket op for Arbejdstilsynet. Virksomhederne og de tilsynsførende har oplevet en rød tråd mellem de to besøg, fordi det var de samme personer, som var til stede på begge besøg, og fordi man derfor nemmere har kunnet samle op på førstebesøgs emner og udfordringer.