Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega
|
|
- Ingrid Victoria Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega
2 Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det fælles arbejdsmiljøforum for arbejdsmarkedets parter indenfor industrien. Indholdet er udtryk for parternes fælles holdning til emnet. Lommebogen og andre udgivelser i regi af Industriens Branchearbejdsmiljøråd findes også i elektronisk form på hjemmesiden Alle aktuelle udgivelser fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades fra Tak til virksomheden MAN Diesel & Turbo, som har bidraget med fotos og interviews med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter Indhold 4 Du gør en vigtig forskel 6 Tilbyd din støtte når du spotter tegn på mistrivsel 8 Når din kollega skal til en omsorgssamtale 10 Før omsorgssamtalen: Gode råd til formødet 16 Under omsorgssamtalen: Gode råd til dig som bisidder 17 Efter omsorgssamtalen: Tal samtalen igennem Layout, produktion og tryk: Campfire & Co Foto: Ole Hartmann Oplag: eksemplarer Udgivelsesmåned: Januar 2016 ISBN
3 Den gode omsorgssamtale Du gør en vigtig forskel Den gode omsorgssamtale Du gør en vigtig forskel Du gør en vigtig forskel Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant har du sammen med ledelsen et særligt ansvar for at arbejde for et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor dine kolleger trives. I er den trio, som i et tæt samarbejde kan gøre en vigtig forskel for medarbejderne i virksomheden. I denne pjece finder du tips og gode råd til, hvordan du kan støtte dine kolleger i dialogen med ledelsen, når der er noget på spil. Lederen har et stort ansvar for arbejdsmiljøet som sådan, men medarbejderne har ligeledes et ansvar for at lægge kortene på bordet, når der er udfordringer, I skal finde løsninger på. Du er måske den, der først ser, hvis en kollega mistrives, og kan reagere inden det fx kommer til en sygemelding. Men du kan også spille en vigtig rolle, hvis kollegaen er indkaldt til en omsorgssamtale. Det kan du gøre ved at hjælpe din kollega både før, under og efter samtalen. Lighed og forskelle i jeres roller Fælles Som tillidsvalgte har I et særligt ansvar for og fælles interesser i at arbejde for en sund arbejdsplads med gensidig tillid og godt arbejdsmiljø. Det fælles ved jeres roller er fx, at: Samarbejde med ledelsen i det daglige Deltage i udvikling og forbedring af arbejdspladsen Derfor er det relevant, at du får viden, redskaber og konkrete samtaleteknikker med i rygsækken, som du kan tage frem og bruge, når du skal forberede dig og være med som bisidder. Så er du godt klædt på til at hjælpe din kollega med at forberede sig og på den måde skabe størst mulig grad af tryghed ved at deltage i en omsorgssamtale. Arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø Tilbyde at være bisidder for kolleger Der er helt naturligt også en del forskelle ved jeres roller: Tillidsrepræsentantens rolle fx: Fokus på gruppen af medlemmer Sikrer medlemmernes rettigheder i forhold til overenskomsten Arbejder for indflydelse og forbedringer Forhandler løn og arbejdsvilkår med ledelsen Arbejdsmiljørepræsentantens rolle fx: Fokus på hele arbejdspladsen/enheden Er en del af arbejdsmiljøorganisationen Er med til at lave arbejdspladsvurdering (APV) Arbejder for at forebygge arbejdsskader, nedslidning, stress og mobning Arbejder med ergonomi og arbejdsstillinger Før var det altid tillidsrepræsentanten, der tog sig af det psykiske arbejdsmiljø. Det er ændret med lovgivningen. Vi er nu fælles om det og ser ikke så meget på, om det er tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten. Vi har fokus på, hvad der er bedst for medarbejderen, og hvad vi kan gøre i fællesskab. Brug hinanden og samarbejd som et stærkt makkerpar, der understøtter det gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørepræsentant, MAN Diesel & Turbo 4 5
4 Den gode omsorgssamtale Tilbyd din støtte Den gode omsorgssamtale Tilbyd din støtte Tilbyd din støtte når du spotter tegn på mistrivsel Der er ingen tvivl om, at det til hver en tid er lederens ansvar at tage hånd om sygemeldte medarbejdere og medarbejdere, der mistrives. Men når kolleger mistrives eller ændrer adfærd på en bekymrende måde, så er det ofte kollegerne, der opdager det først. Som tillidsvalgt kollega kan arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant spille en væsentlig rolle i forhold til at få sat tidligt ind, hvis der er noget på spil. Det kan være, at du lægger mærke til, at en kollega pludselig bliver meget glemsom eller opfarende, møder ustabilt eller usoigneret, laver mange fejl, virker ked af det eller er i meget dårligt humør. Det kan også være, at du ser kollegaen bevæge sig besværet i nogle bestemte situationer eller hører ham ømme sig. Reagér i tide Hvis du reagerer på de her tegn, kan du måske være med til at forebygge en sygemelding. Ellers ville din kollega måske gå alt for længe med nogle uløste problemer, som han eller hun kunne have fået hjælp til på et tidligt tidspunkt. Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant har du i kraft af din rolle et særligt ansvar for at reagere. Dit vigtigste redskab er at sige, hvad du ser, og spørge, om der noget galt. Sig fx: Jeg har lagt mærke til, at du tager dig til ryggen og ømmer dig flere gange om dagen. Hvad er der galt med din ryg? Eller: Jeg har bidt mærke i, at du på det seneste ofte svarer meget vredt, når din sidemand spørger dig om noget. 6 Reagér når du spotter: Klager fra kollegerne Tegn på sygdom eller sorg/krise Konflikter Jeg kunne se og lugte det. Han var begyndt at drikke lidt for meget. Der var vist problemer derhjemme. Det er utrolig svært at åbne den samtale op. Jeg snakkede lidt om vind og vejr og gnavede mig længere og længere ind og fik skabt tilliden. Jeg sagde: Jeg synes du ser lidt træt ud. Har du ikke sovet? Eller har du bare fået for mange bajere?. Jeg sagde, hvad jeg så. Han endte med at få hjælp, og det ser ud til, at det er gået i sig selv igen. Helt ubevidst holder jeg lidt ekstra øje med ham. Arbejdsmiljørepræsentant, MAN Diesel & Turbo Symptomer på stress eller depression Ubalance mellem arbejds- og privatliv Tegn på misbrug Problemer i familielivet Samtidig synes jeg ikke, at du ser ud til at være i så godt humør, som du var for bare tre måneder siden. Er der noget, du har lyst til at tale om? Vær opmærksom på, at du kan opleve at skulle spørge mange gange, før du får et ærligt svar. De fleste af os har en tilbøjelighed til ikke at ville vise andre, hvis der er noget galt. Men bliv alligevel ved, hvis du oplever, at der er noget galt. Hver gang giver du din kollega en mulighed for at få snakket om det, der er på spil. Husk, at du ikke er leder Får I åbnet op for snakken, er det vigtigt, at du lytter og stiller nysgerrige spørgsmål, så du hjælper din kollega på vej. Du skal naturligvis være meget opmærksom på, at du ikke begynder at indtage en lederrolle eller et lederansvar. Hvis det viser sig, at kollegaen faktisk døjer med noget, som har betydning for arbejdssituationen, og som I tænker, der skal gøres noget ved, så er det vigtig, at du taler med vedkommende om, at der skal en samtale med lederen til. For det er i samarbejdet med lederen, der kan findes hjælp og løsninger, og det er lederen, der har kompetencen til at sætte noget i værk. Giv gerne kollegaen information om jeres politikker på området og eksempler på løsninger, du kender til. Det virker motiverende at få viden om, hvad der helt konkret har været gjort i andre tilfælde. Tilbyd at hjælpe kollegaen med at forberede sig til samtalen og fortæl, at man kan tage en bisidder med fx dig. 7
5 Den gode omsorgssamtale Når din kollega skal til en omsorgssamtale Den gode omsorgssamtale Når din kollega skal til en omsorgssamtale Når din kollega skal til en omsorgssamtale Når din kollega skal til en omsorgssamtale med sin leder, kan du støtte vedkommende ved at stille dig til rådighed som bisidder og hjælpe før, under og efter samtalen. Din kollega kan helt frit vælge, hvem vedkommende ønsker som bisidder, men det er en rigtig god idé, at du som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant stiller dig til rådighed. Det er en god idé, hvis du er opmærksom på at få fortalt dine kolleger, at de kan bruge dig som bisidder ved samtaler med ledelsen fx på klubmøder, til personalemøde eller ved opslag, hvor det kan ses af alle. Du er en uvildig part Du kender arbejdssituationen, virksomhedens politikker og praksis. Du kender lederen og vil ofte før have deltaget i den type samtaler og ved noget om, hvordan det foregår. Og så er du ikke personligt og følelsesmæssigt involveret på samme måde, som en ægtefælle eller en anden person tæt på medarbejderen typisk vil være. Så tilbyd dig som bisidder, hvis der er behov for en. Du kan betragte din rolle som bisidder ud fra tre faser: Forbered samtalen og forventningsafstem sammen med kollegaen. Det skaber tryghed. Få tips på s Under samtalen Deltag evt. i samtalen. Det skaber ro, tryghed og støtte. Få tips på s Jeg kan fx sige: Hør her, vi afskediger ikke folk, fordi man er stresset eller sygemeldt. Læg det væk og lad os snakke om, hvad vi kan gøre, for at du hurtigere bliver frisk igen. Du vil måske blive tilbudt at starte langsomt op eller noget andet. Afdramatisér samtalen Efter samtalen Tag en snak om samtalen. Det hjælper kollegaen med at huske, hvad der konkret blev sagt og aftalt. Og hav et ekstra øje for din kollega i den følgende tid. Få tips s Vi snakker om, hvad en omsorgssamtale er, og hvordan den forløber. Så føler kollegaen sig mere tryg inden. Tillidsrepræsentant, MAN Diesel & Turbo De tre faser i bisidderjobbet Før samtalen Når en kollega er indkaldt til en omsorgssamtale, tager jeg lige en snak med ham eller hende inden. Nogle vil være usikre før omsorgssamtalen, og det er helt naturligt. En leder forbereder sig til en omsorgssamtale, og det er en stor fordel, hvis også medarbejderen er forberedt. På den måde hjælper du også kollegaen med at afdramatisere det. Nerverne har det som regel bedre, når man er velforberedt. Mind kollegaen om, at en omsorgssamtale handler om at drage omsorg. Bisidder ved samtale med lederen Mange overenskomster, lokalaftaler eller personalepolitikker giver din kollega ret til at have en bisidder med til en samtale med ledelsen. Kollegaen kan selv vælge, hvem man ønsker at have med. Et naturligt valg vil være tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. 9
6 Den gode omsorgssamtale Før omsorgssamtalen Den gode omsorgssamtale Før omsorgssamtalen Før omsorgssamtalen: Gode råd til formødet Når du skal hjælpe din kollega med at forberede sig til en omsorgssamtale, er det en god idé at holde et formøde og tale situationen igennem sammen. I din rolle som tillidsvalgt vil du indimellem opleve, at der kan komme vanskelige emner på bordet, som du skal forholde dig til. 1. Indledningsfasen Start formødet med at afstemme forventningerne til hinanden. I dette afsnit får du nogle grundlæggende samtaleteknikker, du kan læne dig op af, når du står i en konkret situation, hvor noget er på spil. Husk at fortælle din kollega, at I sammen har et fortroligt rum. Og spørg til, hvad han eller hun har brug for hjælp til. Brug teknikkerne på de følgende sider til at komme tættere ind til kernen og til at hjælpe din kollega med på forhånd at tænke de vigtigste ting igennem. Afklar fx om kollegaen bare har brug for en hånd på skulderen, hvis det bliver svært under samtalen, eller om han eller hun også har brug for at tale forløbet igennem efterfølgende. Formødets tre faser: 1. Indledning: Indled og sæt rammen 2. Undersøgelse: Lyt og vær nysgerrig 3. Aftaler: Lav klare aftaler og opsummér Rids gerne op, hvilken form for støtte, du kan bidrage med i den konkrete situation. Gennemgå fx virksomhedens relevante politikker eller retningslinjer og fortæl om, hvordan en samtale typisk foregår. Forbered også kollegaen på, hvilke spørgsmål han eller hun kan forvente, at lederen stiller. Kom også gerne med eksempler på, hvad du har erfaring med, at der kan komme ud af samtalen. 10 Modstand i samtalen Du kan godt opleve, at din kollega viser modstand mod at tale ærligt om, hvad der er på spil. Her er det vigtigt, at du holder fast i din nysgerrighed. Sig åbent, at det virker som om, vedkommende ikke vil tale om det. Spørg, hvad det handler om. Måske er der tale om angst for noget ukendt, eller det kan dreje sig om en problematik, som ikke er helt erkendt. Hvis du overser modstanden, kan I nemt komme til at tale helt ved siden af hinanden. Bevar roen, brug pauser, vær nysgerrig og undersøg, hvad modstanden handler om. 11
7 Den gode omsorgssamtale Før omsorgssamtalen 2. Undersøgelsesfasen de gode samtaleteknikker I undersøgelsesfasen kan du for alvor hjælpe din kollega med at blive klar over, hvad der er på spil, og hvad der er vigtigt for vedkommende. Teknik: Brug åbne spørgsmål! Karakteristisk for åbne spørgsmål er, at de ikke kan besvares med et ja eller et nej fx: Hvordan vil du beskrive, hvad du går og døjer med for tiden? Teknik: Brug pauser aktivt Når du bruger de åbne spørgsmål i samtalen, er det måske første gang, at din kollega formulerer sig over for en anden om, hvad der faktisk er galt. Derfor er det vigtigt, at du holder pauser i samtalen og giver din kollega tid til at tænke sig om. Vær bevidst om det, da vi ofte har det lidt svært med stilheden. Men tit er det pausen, der giver plads til at få tænkt sig godt om. Hvad oplever du, at det betyder for din arbejdssituation? Gode råd: Hvilke tanker har du gjort dig om, hvad der er det vigtigste, du får sagt til din leder? Vær reelt nysgerrig efter, hvad der er på spil Hvad, tænker du selv, kan forbedre din situation? Lyt mere end du taler Hvad tænker du, at arbejdspladsen ville kunne hjælpe dig med? Stil gerne samme spørgsmål igen De åbne spørgsmål hjælper dig med at lytte, så du får din kollega til at beskrive situationen fra sit eget perspektiv. Åbne spørgsmål sikrer desuden, at du ikke lægger din kollega ord i munden. På den måde træner du så at sige din kollega til at kunne formulere de væsentlige ting til omsorgssamtalen med lederen. 12 Den gode omsorgssamtale Før omsorgssamtalen Teknik: Brug jeg-sprog Det er vigtigt, at du lader kollegaen selv formulere, hvad der på spil, og hvad det betyder. Det bruger du bl.a. de åbne spørgsmål til. Hvis du skal inddrage dine egne betragt ninger i samtalen, er det vigtigt, at du udtrykker det i jeg-sprog frem for at fortolke kollegaens adfærd. Sig fx: Jeg har lagt mærke til, at du ømmer dig i stedet for Du har jo dårlig ryg. Jeg oplevede både i mandags og i onsdags, at du svarede i en meget vred tone, da Kim spurgte dig om noget i stedet for Du virker meget vred for tiden. Teknik: Brug spørgsmål, der sætter tanker i gang Stil ét spørgsmål ad gangen Vend gerne tilbage til et emne, som måske ikke blev belyst nok tidligere i samtalen Spørg ind til det, du ikke forstår Hvis din kollega er meget bekymret over at skulle til en omsorgssamtale med sin leder eller overhovedet ikke kan forestille sig løsningsmuligheder, kan du støtte vedkommende ved at stille nogle spørgsmål, som hjælper med at tænke nogle situationer igennem. Fx: Hvad er det værste, du kan forstille dig, der kan ske til samtalen? H vad tror du, din partner ville give dig af gode forslag i den her situation? H vad er det bedste, du kan forestille dig, der kan komme ud af samtalen, hvis du kunne ønske helt frit? Teknik: Brug skalaspørgsmål Som hjælp til at bedømme en situation, der fx handler om, hvor svært det er, hvor ondt det gør, hvor meget det fylder eller lignende, kan du bruge skalaspørgsmål: Tegn en streg fra 1-10, hvor 1 er det mest negative og 10 er det mest positive Spørg nu ind til, hvor på skalaen din kollega synes at fungere på jobbet med de udfordringer han eller hun har, og markér det på skalaen. Hvis kollegaen vurderer at være på 4, kan du spørge videre: Hvordan fungerede du for et år siden?. Hvis vurderingen ryger op på 8, har du nu et meget konkret udgangspunkt for jeres videre snak om, hvad det er vigtigt for kollegaen at få talt med sin leder om. H vad kan du forestille dig, at din leder vil komme med af forslag? 13
8 Den gode omsorgssamtale Før omsorgssamtalen Den gode omsorgssamtale Tjekliste til formødet 3. Aftale- og opsummeringsfasen Efter I har talt situationen igennem, er det vigtigt at stoppe op og se på, om I har brug for at lave nogle konkrete aftaler. Det kan fx være nødvendigt at undersøge eller afklare bestemte problemstillinger inden omsorgssamtalen. Eller lave aftaler om at snakke sammen inden. Hvad end I laver af aftaler, så sørg for at tjekke, at I begge har forstået det samme. Inden du afslutter samtalen, kan det være meget hjælpsomt for din kollega, at du lige ridser de væsentligste ting op, som er kommet frem i jeres forberedelse. De ting, der er væsentlige for kollegaen at få med i omsorgssamtalen med lederen. Fx Det, der går ud over dit arbejde lige nu, fortalte du var især Tjekliste til formødet Når du indleder mødet: Skab et fortroligt rum. Sæt rammen og afstem, hvad din kollega har brug for hjælp til. Gør det tydeligt, hvilken støtte du kan bidrage med. D et, du fortalte, du selv har tænkt dig at gøre, var Gennemgå fx virksomhedens poltikker eller retningslinjer for den relevante problemstilling (hvis de eksisterer). Det, du fortalte, at du har brug for din leders hjælp til, var Brug din erfaring og fortæl, hvordan en omsorgssamtale typisk foregår, og hvilke spørgsmål, din kollega kan forvente, at lederen stiller. D et, du kom frem til, var det allervigtigste at få på bordet inde til omsorgssamtalen, var Giv eksempler på, hvad der efter din erfaring kan komme ud af samtalen. D et, du selv pegede på, som kunne være en hjælp for dig lige nu, var Når du undersøger, hvad der er på spil: Vær reelt nysgerrig efter, hvad der er på spil. Lyt mere end du taler. Stil ét spørgsmål ad gangen. Gentag gerne det samme spørgsmål i løbet af samtalen. Vend tilbage til emner, der ikke bliver belyst nok. Spørg ind til det, du ikke forstår. Brug samtaleteknikkerne på s (brug fx åbne spørgsmål, pauser, jeg-sprog, skalaspørgsmål og stil spørgsmål, der tvinger din kollega til at reflektere, som en vej til at afdramatisere situationen og fokusere på det relevante. Når du opsummerer og laver aftaler: Forhold dig til, om det er relevant at mødes igen inden omsorgs- samtalen. Er der noget, I har behov for at undersøge yderligere? Lav klare aftaler. Gentag de centrale pointer, så du er sikker på, at I har forstået det samme
9 Den gode omsorgssamtale Under omsorgssamtalen Den gode omsorgssamtale Efter omsorgssamtalen Under omsorgssamtalen: Gode råd til dig som bisidder Efter omsorgssamtalen: Tal samtalen igennem Som bisidder er det din rolle at støtte og være de ekstra ører. Ikke at føre ordet eller overtage samtalen på vegne af din kollega. Bryd kun ind, hvis din kollega mangler at stille relevante spørgsmål eller glemmer, hvad han eller hun ville have frem i samtalen, ud fra de aftaler I sammen har lavet i forberedelsen. Sæt tid af efter omsorgssamtalen til at tale den igennem med din kollega. Det hjælper din kollega med at huske, hvad der blev sagt og aftalt. Og vær opmærksom på kollegaen i tiden efter. Ofte vil blot din tilstedeværelse skabe ro, tryghed og støtte. Som bisidder er det vigtigt, at du ikke overtager eller forstyrrer samtalen. kollegaen, ikke kommer frem. Sig fx: Du fortalte mig, at der var noget, som var vigtigt at få sagt. På den måde støtter du din kollega i selv at få det sagt. Hvis du har forberedt dig godt sammen med kollegaen, så ved du, hvad der er vigtigt, og du kan have din opmærksomhed på, om det kommer frem. Det kan være, at din kollega bliver berørt og lige har brug for en støttende hånd på skulderen. Bryd kun ind i samtalen, hvis du oplever, at noget af det, I i forberedelsen identificerede som det væsentlige for Tag noter undervejs Det kan også være en hjælp, hvis du tager noter undervejs. Det vil ofte gøre det nemmere og mere faktuelt at tale samtalen igennem med din kollega efterfølgende. Ofte vil dine noter kunne supplere det referat, som lederen som regel skriver. Det er en god idé, at du sætter tid af efter omsorgssamtalen til at tale den igennem med din kollega. Hvis man er meget berørt af noget, kan man ofte have svært ved at huske, hvad der helt konkret blev sagt. Dér kan du være en stor hjælp. Tjek efter, at din kollega har hørt, hvad lederen har sagt, og hvilke aftaler, der er indgået. Alt efter hvordan samtalen er gået, er det også en god idé lige at have et ekstra øje for din kollega de følgende dage og få spurgt til, hvordan det går. Når jeg er med til samtalen, er det først og fremmest for at skabe tryghed for personen. Hovedopgaven er at være der. At kollegaen ved, at jeg er der for hans skyld. Han er ikke Palle alene i verden. Og jeg hører, hvad der bliver sagt. Vi laver også et beslutningsreferat. Fx at vi snakker sammen igen om en uge, eller at kollegaen fra i morgen kommer to timer om dagen. Så ved alle, hvad der er aftalt. Tillidsrepræsentant, MAN Diesel & Turbo Fald ikke i pausefælden! I en god omsorgssamtale vil der indimellem opstå vigtige pauser, hvor din kollega har brug for at tænke sig om, inden vedkommende kan svare. Pauserne er vigtige, og hvis lederen kan sin samtaleteknik, bruger han dem bevidst og konstruktivt, ligesom du kan gøre i din forberedelse med kollegaen. Præcis sådan en pause kan være en udfordring for dig som bisidder, hvis du oplever trang til at tage over og fylde pausen ud. Efter samtalen siger jeg altid: Ring nu til mig, hvis der er noget. Hvis du er i tvivl om noget. Ring til mig - eller kom forbi. Hvis en kollega har været væk og vender tilbage til jobbet, kigger jeg selv forbi. Jeg får lige hilst på, og hører, hvordan det går. Vores ledere har også altid døren åben, hvis der er noget. Tillidsrepræsentant, MAN Diesel & Turbo Men hav is i maven, og lad din kollega få sin tænkepause
10 Tjekliste din rolle i før, under og efter omsorgssamtalen FØR omsorgssamtalen: Til lederen I-BAR har også udgivet en pjece til ledere om omsorgssamtaler Når samtale inspiration Industriens til ledere om r er svære gode omsor gssamtaler Gør din rolle som bisidder tydelig for dine kolleger. Indkald din kollega til et formøde forud for omsorgssamtalen. Det skaber klarhed og afdramatiserer situationen. Afstem forventningerne til hinanden og skab et fortroligt rum. Forbered din kollega på, hvad han eller hun kan forvente af omsorgs- samtalen. Undersøg den aktuelle problemstilling og hjælp din kollega med at komme ind til kernen og sætte ord på situationen (lyt fx mere end du taler, stil kun ét spørgsmål ad gangen og spørg ind til det, du ikke forstår). Hent inspiration i samtaleteknikkerne på s Branchearb ejdsm iljøråd Arbejdssk ader Stress Mistrivsel Mobning Fravær entag de centrale pointer, så du er sikker på, at I har forstået det G samme. L av klare aftaler, hvis I har behov for at undersøge noget eller tale sammen igen inden omsorgssamtalen. Fastholdelse Smerter UNDER omsorgssamtalen: Til medarbejderen Stre?? ng Mobni ss Vær forbered omsorgssam t til talen med din led er Sk Ondt i rygg ader en I-BAR har også lavet en lille lommebog om at forberede sig til omsorgssamtalen, som du kan give din kollega - Tips og råd Skab ro med din tilstedeværelse. Husk jeres aftaler. Vær opmærksom på ikke at overtage eller forstyrre samtalen mellem din kollega og lederen. Hjælp samtalen tilbage på sporet, hvis den kommer væk fra eller helt udenom det, din kollega før samtalen identificerede som værende det væsentligste. Støt undervejs i samtalen, fx en hånd på skulderen, hvis din kollega bliver berørt (afhængigt af jeres indbyrdes aftaler). Tag noter undervejs. EFTER omsorgssamtalen: Sæt tid af til at tale samtalen igennem med din kollega. Hjælp med at huske, hvad der blev sagt og aftalt under omsorgssamtalen. Hold et ekstra øje med din kollega i den kommende tid og følg op på trivslen
11 Dansk Industri Tlf CO-industri Tlf Lederne Tlf Som tillidsvalgt spiller du en central rolle, når dine kolleger oplever udfordringer med trivslen eller arbejdsmiljøet. I denne pjece får du konkrete tips og råd til, hvordan du griber din rolle som tillids- eller arbejdsmijørepræsentant an, når du skal støtte dine kolleger i dialogen med ledelsen.
Stress. Mobning Smerter. Når samtaler er svære. Arbejdsskader. Mistrivsel. Fravær. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Når samtaler er svære inspiration til ledere om gode omsorgssamtaler Industriens Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsskader Stress Mistrivsel Fravær Mobning Smerter e ls e ld o h Fast Dette materiale er finansieret
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereEffektive omsorgssamtaler Workshop
Effektive omsorgssamtaler Workshop Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi Mobil: 40385474 Mail: ah@cabiweb.dk Anette Hansen Seniorkonsulent Bl.a.: - Analyse af de langtidsfraværende i virksomheden Region
Læs mereFOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...
FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereVær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereVær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereHandlekraft og sammenhold
Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,
Læs mereSygefravær og den svære samtale Virksomhedsnetværk Cabi. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent
Sygefravær og den svære samtale Virksomhedsnetværk Cabi Birgitte Poulsen, seniorkonsulent HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte Poulsen Sygefravær
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereTABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00
TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mere»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle
»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren
F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereSæt grænser for det grænseløse arbejde
Sæt grænser for det grænseløse arbejde Grænseløst arbejde bliver stadig mere udbredt. Det giver medarbejderne større frihed til at kombinere arbejde og familieliv, så det passer netop til deres hverdag.
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereAfsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler
Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og
Læs mereGODT FRA START I LEDERJOBBET. - en guide til dig, der skal skifte job
GODT FRA START I LEDERJOBBET - en guide til dig, der skal skifte job INTRODUKTION TIL GUIDEN De fleste starter et nyt lederjob fulde af forventningens glæde over de kommende udfordringer, muligheder og
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mere