Swine Innovation Centre Sterksel



Relaterede dokumenter
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Optimal fodring af soen før og efter faring

Stil skarpt på poltene

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

GOD FARING OG GODT I GANG

Soens produktion af råmælk og mælk

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Pigger Cream. - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Farestier til løse søer

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

- så den kan passe 15 grise

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Reduktion af dødelighed

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Udviklingsaktiviteter i VSP

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Udnyt dine data og boost soholdet

Viden, værdi og samspil

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Antal blandinger til fremtidens sohold

Transkript:

Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning? Anne-Marie van Bussel van Lierop (BSc)

Præsentation Organisation SIC Sterksel Fodring af smågrise: Udfordringer Mælkefodring efter fravænning: forebyggelse af tarmskade Hvordan lærer vi pattegrise at æde?

Organisationen Wageningen UR

Swine Innovation Centre Forsknings-og udviklingscenter Validering Innovation: inspiration ved realisering! Viden og business center 7000-10000 besøgende/år Forskningsfaciliteter (ingen mønster gård) 370 søer, 2400 slagtesvin Mange forskellige systemer 18 Årsværk Forskningsbudget 1,5 mill. 1/3 Offentligt 1/3 Landbrugs organisationer 1/3 Pivate virksomheder Flexibel gård Alet er muligt, gården bliver ombygget hvert 7. år

% besætninger Udfordringen Tilvækst ved smågrise og slagtesvin har været stagnerende over de seneste år Stor variation i tilvækst 21% (1109 farms, Agrovision) 2012 20% 19% 18% 628-767 768-789 790-806 807-829 830-958 Gns. tilvækst (g/dag)

Tilvækst, g/d Betydning af fødselsvægt på grises vækst (Binnendijk, 2007) suckling piglets rearing piglets growing pigs 800 700 600 500 400 300 200 100 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Fødselsvægt, kg

Betydning af fødselsvægt på grises vækst i klima og slagtesvine stald (Knol, 2012) Lav Høj Fødselsvægt (kg) 1,18 1,66 Tilvækst smågrise (g/d) 432 459 Fravænningsvægt (kg) 7,1 8,1 Tilvækst slagtesvin(g/d) 824 856 Alder ved slagt 179 172 Foderudnyttelse slagtesvin 2,37 2,31 Foderforbrug Fe/kg.tv 2,60 2,54

Selektion på indeks og effekt af fødselsvægt Lav indeks Høj indeks Lav fødselsvægt Høj fødselsvægt Fødselsvægt 1,34 1,36 1,13 1,56 Fravænningsvægt 7,9 7,7 7,3 8,3 Start vægt i slagtesvinestald 24,0 24,3 22,8 25,5 Slutvægt 114,1 116,7 114,6 116,3 Daglig tilvækst fravænningsgrise Daglig tilvækst slagtesvin 436 457 422 471 835 883 846 871 Foderudnyttelse 2,58 2,52 2,55 2,55 Kød% 59,0 59,3 59,0 59,3 Rygspæktykkelse 13,8 13,3 13,8 13,4 Euro pr. Smågris 23,54 175.66 23,63 176.33 22,7 169.39 24,46 182.53 Euro pr. slagtesvin 23,66 176.56 28,38 211.78 25,61 191.11 26,42 197.15

Overlevelse, % Betydning af fødselsvægt og råmælksoptag og overlevelse (Leenhouwers et al., 2001) 100 80 BW 0.75 BW 1.25 BW 1.75 60 40 20 0 0 100 200 300 400 500 Tid for første råmælksoptag, min.

Betydning af fravænningsvægt på vækst efter fravænning Fravænningsvægt Lav Høj Vægt: Fødsel (g) 1.240 1.453 Fravænning (kg) 7,0 8,7 Dag 35 efter fravænning (kg) 21,3 24,9 Tilvækst efter fravænning (g/d): Uge1 169 175 Uge 2 250 281 Uge 3-5 512 590 Uge 1-5 407 464

Konsekvens af fravænning Separation fra soen (og kuldsøskende) Social stress og tab af maternel beskyttelse Nyt miljø Ukendt staldsystem Sammenblanding agression stabilitet efter 48 timer Skifte i fodertype og konsistens Flydende fast Fedt Stivelse Vand og foder tildeles seperat (ofte)

Hvorfor er det vigtigt at få grise til at æde? En pattegris, der lærer at æde, vil fortsætte med at æde Skade i tarmvæggen (> 30%) Fravænning 5 dage efter fravæning Reduceret vækst (foderindtag lavere end behov til vedligeholdelse) Langsigtede konsekvenser Permanent skade? Passage af patogener?

Vilushøjde (mu) Betydning af energioptag for tarmvæggens sundhed (målt på villi-højde) 600 500 400 300 200 100 1 Sammen med soen 2 Kun tørfoder 3 Lidt mælk 4 Mælk som hos soen 0 4 7 dage efter fravænning Results Pluske

Hvorfor er foderoptag vigtigt? Undgå skade på tarmen Tarm permabilitet ved højt og lavt foderniveau

A D FI day 0-34, g/d A D G day 0-34, g/d Hvorfor er foderoptag vigtigt? Foderoptag i den 1. fravænningsuge er afgørende for 40 % af foderoptaget og tilvækst gennem fravænningsperioden!!!! 1000 900 800 y = 1.097x + 343.72 R 2 = 0.4203 600 500 y = 0.6954x + 228.93 R 2 = 0.3621 700 600 400 500 300 400 300 200 200 100 100 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 A D FI day 0-8, g/d 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 A D F I day 0-8, g/d

spiser versus ikke-spiser før fravænning Forsøgsopsætning: Afprøvning for at teste: at æde eller ikke at æde Tørfoder, opstart ved grise 7 dage gamle Anvendelse af foder tilsat farvestof Grise kategoriseres som æder eller æder ikke Fravænning ved 4 uger Fodertildeling 5 kg pr kuld

Resultaterne viser vigtigheden af foderoptag før fravænning æder æder ikke Antal grise 194 124 Vægt: Fødsel (g) 1.346 1.343 Fravænning (kg) 7,9 7,9 ved 4 uger Dag 35 efter fravænning (kg) 23,8 22,0 Tilvækst efter fravænning (g/d): Uge 1 198 133 Uge 2 287 232 Uge 3-5 571 519 Uge 1-5 456 404

æder versus æder ikke Forskellen i tilvækst er STOR (404 g/d versus 456 g/d) Andel af grise der ikke æder før fravænning er... 40%!!!!

æder versus æder ikke 40% af grisene er ikke klar til at forlade soen! To grise der begge vejer 7.5 kg ved fravænning kan være meget forskellige!

Foreløbig konklusion: Bedre reultater kræver fokus på: Højere fødselsvægt Øget råmælksforsyning Foderoptag hos alle grise i farestalden Øget fravænningsvægt Sundhed har stor betydning Tidligt foderoptag er afgørende for tarmens opbygning og funktion

Basal management Meget interessante ideer vil blive introduceret. MEN: de vil ikke fungere, hvis basis ikke er på plads!!! - Hygiejne - Sammenblanding af grise - Råmælk til alle grise (splitmalkning af de første 6 grise) - Tørre og varme sektioner efter fravænning - Friskt og tilgængeligt foder og vand - Samme foder i farestalden som efter fravænning - Minimere stress - Tændt lys efter fravænning i 3 dage - Plads ved yveret

Fravænning med mælk Realistisk Eller Visionært?

Kan perfekt fodring forhindre infektion med Streptococcus Suis? Teori: Undersøgelser af Bruininx: 10-15 timer efter fravænning har 50% ikke haft noget foderoptag: ødelæggelse af tarmvæggen Undersøgelser af Pluske: Højt energiindtag efter fravænning (>2,5 x vedligehold) ved tildeling af mælk: ingen skade af tarmvæggen!

To afprøvninger Afprøvning 1: 6 dage med mælk versus ingen mælk Afprøvning 2: 3 dage med mælk versus ingen mælk Kombineret med tørfoder før og efter fravænning Opstart med mælk 2 dage forud for fravænning (smagstilvænning)

Mælken: Mælkeerstatning sammenlignelig med somælk. Energi = 1,86 Fe Fedt = 30% = 16,4 MJ NE = 23,3 MJ ME

Tørfoder (afprøvning 1)

Tildeling af mælk Mælkeblander Afmålt dosis Udfodret til trug

Total energioptag (gange behov til vedligehold) Afprøvning 1 (6 dage tildelt mælk) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Dage efter fravænning Melk Milk (6 (6d) Geen No milk melk

Resultater efter fravænning: afprøvning 1 Mælk (6d) Ingen mælk Resultater første uge efter fravænning (uge 1) Fravænningsvægt (kg) 8,0 8,0 Daglig tilvækst (g/d) 249 163 Energioptag (Fe/dag) 0,49 0,31 Resultater fra fravænning til 5 uger efter fravænning (uge 1-5) Daglig tilvækst (g/d) 509 476 Slutvægt (kg) 25,7 24,6 Energioptag (Fe/dag) 0,81 0,75

Total energioptag (gange behov til vedligehold) Afprøvning 2 (3 dage tildelt mælk) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 melk Milk (3d) geen No milk melk 0,5 0 1 2 3 4 5 6 Day after weaning

Resultater efter fravænning: Afprøvning 2 Mælk (6d) Ingen mælk Resultater 1 uge efter fravænning (0-1 uge) Fravænningsvægt (kg) 7,9 7,9 Tilvækst (g/d) 217 131 Energioptag (Fe/day) 0,32 0,18 Resultater 5 uger efter fravænning (0-5 uger) Tilvækst (g/d) 458 424 Slutvægt (kg) 23,9 22,7 Energioptag (Fe/dag) 0,72 0,66

Konklusion ved at fravænne med tildeling af mælk 1 Utilstrækkeligt optag af tørfoder => skade på tarmvæggen Tildeling af mælk efter fravænning øger energioptaget => skade på tarmvæggen kan forhindres!!

Konklusion ved at fravænne med tildeling af mælk 2 Tildelingsmetode af foder / mælk har stor betydning for foderoptaget Introducer mælk før fravænning Brug ikke krybber af rustfrit stål (???) Anvend samme fodertrug til tørfoder efterfølgende (i blot nogle dage) Er det dyrt at tildele mælk? Fokus på hygiejne...og vådt foder/væske? Meget svært!

Træning af pattegrise forbedrer foderoptaget Næste generation af fodersystemer Projekt: Vitale slagtesvin I samarbejde med:

Formål? Udvikle et fodersystem der lærer grisene at æde og fortsætte med at æde efter fravænning: Efter 4 timer skal alle grise have ædt tørfoder! Teorien er, at grise lærer at æde af soen Video fra Wageningen University Anvendelse af Pavlovs betingede refleks Adfærd fortsætter efter fravænning

Hvordan gør vi det? Tildeler foder til alle grise på samme tid, og på samme tidspunkt som soen Fodring 3 gange dagligt Kaldelyd Fodring i langtrug Vigtigt! Gentag dette princip efter fravænning Fodring 8 gang dagligt Se video

Foreløbige resultater (udvikles stadig!) Success rate : Ca. 60-70% af kuldene lærer at fungere med systemet før fravænning Stor variation mellem kuld! Hvis grisene er modtagelige før fravænnig, så er de også modtagelige efter fravænning Effekten i de første 7 dage efter fravænning? Ivan Pavlov 1849-1936

Status? Success rate : Ca. 60-70%% van de tomen leert het systeem voor spenen Zie voorbeeldfilmpje Variatie tussen rondes en tomen Reactie voor spenen = reactie direct na spenen Momenteel: effect eerste 7 dagen na spenen

Respons før fravænning Respons før fravænning af kuldene (i % af kuld) Observations nummer (Farestien)

Respons før/ efter fravænning Ingen / lavt respons Ægte respons Gruppe 0 1 2 3 Respons før fravænning 0-10% 11-30% 31-50% 51-100% Antal kuld 3 2 6 3 Foderoptag dag 1 100 92 188 249 Vækst første uge 141 125 200 186

Konklusion træning af pattegrise Træning af pattegrise øger foderoptaget den første uge efter fravænning Træning af pattegrise øger tilvæksten den første uge efter fravænning Stor variation mellem hold! Jo bedre respons før fravænning, jo bedre foderoptag efter fravænning Fokus før fravænning er vigtigt!!!

Eksempel på system til at træne pattegrise, alle kan æde sammen...

Konklusion Forbedrede resultater for tilvækst kræver fokus på: Fødselsvægt, råmælksoptag, foderoptag før fravænning, fravænningsvægt, sundhed Foderoptag straks efter fravænning er nøvendigt for en velfungerende tarm Tildeling af mælk øger energioptaget Tildelingsmetode har stor indflydelse på foderoptaget Træning af pattegrise øger foderoptag og tilvækst den første uge efter fravænning Stor variation mellem hold! Fokus på perioden før fravænning

HKonklusion vigtigt er det at få grisene Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning? Det er meget vigtigt!! Sult ved fravænning = tarmskade Foderoptaget 1. uge er afgørende for 40 % tilvæksten af hele fravænningsperioden Mælk 3/6 dage efter fravænning Kontinuitet ved fravænning Samme foder, Samme trug, Samme tildeling Det er naturligt soen, der lærer grisene at æde

Tak for opmærksomheden! Anne-Marie van Bussel annemarie.vanbussel@wur.nl Newsletter (in Dutch & English) Subscribe at: Sabine.dielemans@wur.nl Swine Innovation Centre Sterksel Vlaamseweg 17 6029 PK Sterksel The Netherlands