Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø

Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø Center for Analyse og Erhvervsfremme November 2011

Indhold 1. UNDERSØGELSEN... 4 2. NØGLETAL... 5 3. BESKÆFTIGELSE... 6 4. TEMAER... 7 5. LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER - UDFORDRINGER... 8 6. LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER MULIGE LØSNINGER... 9 7. TURISME - UDFORDRINGER... 10 8. TURISME MULIGE LØSNINGER... 11 9. ENERGI UDFORDRINGER... 12 10. ENERGI MULIGE LØSNINGER... 13 11. TRANSPORT UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 14 12. BYGGE ANLÆG UDFORDRINGER... 15 13. BYGGE/ANLÆG MULIGE LØSNINGER... 16 14. INDUSTRI UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 17 15. HÅNDVÆRK UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 18 16. TILFLYTNING UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 19 17. Ø-UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 20 18. EFTERUDDANNELSER UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER... 21 19. KONKLUSION... 22 2

Undersøgelsen er gennemført af: Annemarie Holsbo og Signe Dalgas Kofoed Center for Analyse og Erhvervsfremme Teknologisk Institut ISBN: 978-87-91461-12-5 November 2011 Kontaktperson Annemarie Holsbo Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme E-mail: anh@teknologisk.dk 3

1. Undersøgelsen Udføres for VEU-center Østjylland Undersøgelsen bygger videre på materiale fra bl.a. beskæftigelsesregionen, Aarhus Kommune og Damvad Tilknyttet dialoggruppe bestående af lokale aktører Interview med ca. 30 personer/virksomheder Fokus på uddannelse og hvordan kvalificering kan bidrage til erhvervs- og virksomhedsudvikling på Samsø VEU-center Østjylland, har bedt Teknologisk Institut om at undersøge hvilke uddannelser, der kan udbydes for at fremme en gunstig erhvervsudvikling på Samsø. Der er i forbindelse med projektet udpeget en dialoggruppe bestående af lokale aktører på Samsø. I gruppen indgår formanden for 3F, erhvervs- og turistchefen, lederen af VUC på Samsø og lederen af Jobcenter Aarhus Samsø og VEU-center Østjylland. Der har været afholdt i alt tre møder med dialoggruppen. På det første møde blev opgaven præsentret, og her lagde gruppen vægt på, at arbejdet skal bygge videre på de undersøgelser, der allerede er gennemført. Samtidig skal resultaterne være så konkrete som muligt, så de kan anvendes af aktørerne på øen og af vækstforum. Dialoggruppen tilbød at være med til at udpege et antal lokale erhvervsvirksomheder, som ville være relevante at inddrage i undersøgelsen. På møde to fortalte dialoggruppens medlemmer om deres erfaringer og syn på udviklingen på Samsø samt om deres perspektiv på Samsøs erhvervsudvikling. På det tredje møde blev der udarbejdet forslag til program for en temadag, hvor undersøgelsen sammen med en række andre erhvervsfremmeaktiviteter skal præsenteres for øens beboere. Der er blevet gennemført ca. 30 interview med repræsentanter fra en række forskellige private erhvervsgrupper på øen. Offentlige arbejdspladser indgår ikke, da der ikke forventes vækst i den offentlige beskæftigelse i den nærmeste fremtid. Interviewene har haft fokus på at afdække, hvilke potentielle udviklingsmuligheder interviewpersonerne ser for Samsø, hvilke udfordringer de stiller samt hvilke uddannelser, der vil kunne understøtte en positiv erhvervsudvikling. 4

2. Nøgletal 114,26 km2 4.010 indbyggere (jan 2010) 3.945 (forventet 2020) 2.334 personer i alderen 16 til 64 år (58 %) 1.763 arbejdspladser (2009) 5,5 % bruttoledighed 42 % har en erhvervsuddannelse 19 % har en mellemlang/lang videregående uddannelse En af de store udfordringer for Samsø er som for andre øer og udkantsområder at fastholde befolkningsantallet og sikre en nettotilvækst i populationen. På Samsø er befolkningstallet stagnerende, og der er generelt en stor bevidsthed om, at det er nødvendigt med en særlig indsats for at få flere erhvervsaktive gerne børnefamilier til at flytte til øen. Vi skal gerne have 40 til at flytte herover i år. Som det er nu, er den naturlige afgang større end tilgangen (Interviewperson). På Samsø er den registrerede bruttoledighed på 5,5 %. Den 18. oktober 2011 var der i alt 65 personer på overførselsindkomst (37 dagpengemodtagere, 5 kontanthjælpsmodtagere, 19 aktiverede dagpengeberettigede og 4 aktiverede kontanthjælpsmodtagere). 3F er den største gruppe med i alt 23 medlemmer i denne statistik. I maj 2011 var der dog 93 ledige. Antallet af faglærte er højt. 42 % har en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning er tallet for Midtjylland 36 %. Til gengæld har 29 % en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i Midtjylland, mens tallet på Samsø er 19 %. 5

3. Beskæftigelse Antal arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri 74.125 22.248 271 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 393.531 113.804 89 Bygge og anlæg 180.188 41.624 132 Handel og transport 676.150 152.315 450 Information og kommunikation 101.408 18.528 7 Finansiering og forsikring 86.774 14.492 23 Ejendomshandel og udlejning 39.907 8.306 26 Erhvervsservice 274.814 57.916 126 Offentlig administration, undervisning og sundhed 867.569 194.852 545 Kultur, fritid og anden service 118.725 24.511 80 Uoplyst aktivitet 17.929 3.650 14 I alt 2.831.120 652.246 1.763 Andel af alle arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 % 3,4 % 15,4 % Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 13,9 % 17,4 % 5,0 % Bygge og anlæg 6,4 % 6,4 % 7,5 % Handel og transport 23,9 % 23,4 % 25,5 % Information og kommunikation 3,6 % 2,8 % 0,4 % Finansiering og forsikring 3,1 % 2,2 % 1,3 % Ejendomshandel og udlejning 1,4 % 1,3 % 1,5 % Erhvervsservice 9,7 % 8,9 % 7,1 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,6 % 29,9 % 30,9 % Kultur, fritid og anden service 4,2 % 3,8 % 4,5 % Uoplyst aktivitet 0,6 % 0,6 % 0,8 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Beskæftigelsesregion Midtjylland. Juli 2011. En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. I forhold til Danmark som helhed og i forhold til Region Midtjylland i særdeleshed er der to områder, hvor Samsø adskiller sig. For det første er der en meget stor andel af befolkningen, der er beskæftiget inden for primærerhvervet: landbrug, skovbrug og fiskeri. 15,4 % af arbejdspladserne findes inden for landbrug. Dernæst er der meget få arbejdspladser sammenlignet med Midtjylland som helhed inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Der er lidt større beskæftigelse inden for handel og transport og væsentligt mindre inden for områderne information og kommunikation og erhvervsservice. Dette viser tydeligt, at Samsøs hovederhverv landbrug og grøntsagsproduktion samt transport af tilhørende produkter er dominerende. Derimod udgør de erhverv, der knytter sig til Samsøs to andre indsatsområder, vedvarende energi og turisme, ikke en særlig stor del af den samlede erhvervsstruktur. 6

4. Temaer Landbrug, kartofler, grøntsager Turisme Energi Transport Bygge/anlæg Industri Håndværk Tilflytning Tilgang af unge Ø-udfordringer Efteruddannelse På de følgende sider gennemgås centrale problemstillinger for udvalgte erhvervsgrupper på Samsø. Udvalget af erhvervsgrupper er foretaget på baggrund af en analyse af nuværende samt fremtidige styrkepositioner. Herefter belyses nogle de udfordringer, som Samsø og dens befolkning står overfor, og som er kommet frem i forbindelse med undersøgelsen. Nærværende undersøgelse bygger på kvalitative interview med forskellige virksomheder på tværs af brancher. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et overordnet billede af de potentialer og udfordringer, der eksisterer anno 2011 for arbejdskraften og erhvervslivet på Samsø. Det er vores håb, at undersøgelsen sammen med det andet materiale, der findes om øen kan være med til at skabe en debat, som giver grobund for yderligere erhvervsudvikling. 7

5. Landbrug, grønt og kartofler - udfordringer Udnyttelsesgrad 100 % Økologi i stor skala er ikke rentabelt Generationsskifte nærmer sig Sæsonbetonet Landbrug, produktion af kartofler og grøntsager er som omtalt det største erhverv på Samsø, og det er da også med afsæt i landbrugsproduktionen, at en stor del af brandingen af Samsø foregår. Erhvervet fortæller, at landbruget på nuværende tidspunkt har nået en grænse, hvor det ikke er muligt at udbygge mere på grund af det begrænsede antal hektar jord, der er til rådighed. Udviklingen i erhvervet skal derfor være baseret på at videreudvikle den produktion, der allerede eksisterer. Her ville en større grad af økologisk produktion måske kunne være med til at understrege og styrke branchens brand som leverandør af gode, sunde grøntsager. Men eftersom der stort set ikke er nogen husdyrproduktion på øen, vil gødning/gylle skulle transporteres fra Jylland eller Sjælland, og det gør det til en omkostningstung løsning. Producenterne mener derfor ikke, at økologi er en farbar og bæredygtig vej. En anden udfordring er, at mange af virksomhederne står over for et generationsskifte. Det er vanskeligt at tiltrække (unge) kvalificerede landmænd, der har lyst og råd til at overtage driften af de større landbrug. Landbrug er sæsonbetonet, hvilket bevirker, at en stor andel af de beskæftigede inden for landbruget er uden arbejde i vinterhalvåret. 8

6. Landbrug, grønt og kartofler mulige løsninger Tiltrække unge fx ved fordelagtigt medlemskab af Samsø Grønt Konservering af grønt i en længere periode Økologisk nicheproduktion a la mejeriprodukterne Specialpakninger International inspiration Udenlandsk arbejdskraft (sprog) I forhold til generationsskifteudfordringen er der flere måder, hvorpå man kan afhjælpe det. En lokal grøntsagsproducent forsøger eksempelvis at tiltrække unge landmænd til øen ved at tilbyde dem gratis optagelse i deres produktionsfællesskab. Man kunne måske med fordel eksponere endnu tydeligere, at der er mulighed for, at unge driftige landmænd kan overtage et anerkendt produktionsbrand kartofler og grøntsager fra Samsø eventuelt i form af annoncer i Landbrugsavisen. Det er fortsat en god ide at undersøge mulighederne for at forarbejde, efterbehandle og specialpakke landbrugsprodukter, således at der opnås en værditilvækst. Som sidegevinst skabes der beskæftigelse, der strækker sig ud over dyrkningsperioden. Som inspiration hertil kan internationale erfaringer også inddrages. Fx det som i større udstrækning er slået igennem i udlandet nemlig (i hverdagen) at bruge flere præfabrikerede eller halvfabrikerede produkter, der hurtigt kan serveres som et lødigt måltid. De ændrede familiemønstre med flere små familier (både singler, fraskilte og enlige ældre), der efterspørger mindre portioner i stedet for rabatter på mængde. Dette hænger fint sammen med den opmærksomhed, der er på, at danske husholdninger smider for meget mad ud. De husholdninger, der i øjeblikket er kriseramte, men alligevel gerne vil servere og spise ordentlige måltider med et sundt indhold fx af årstidens grøntsager. Endelig kan det overvejes, om ændrede familiemønstre har indflydelse på indkøbsmønstrene i forhold til grønt og sundt. Skal der appelleres til den mandlige hovedansvarlige for de daglige indkøb på en anden måde, end hvis det er kvinder, der køber ind? Flere virksomheder har gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft, men sprog udgør en barriere for hvilke typer arbejde, de kan varetage. Typisk ansættes den udenlandske arbejdskraft i landbrugets forarbejdning af grøntsager eller som ufaglært rengøringsarbejdskraft i turistbranchen. 9

7. Turisme - Udfordringer Dyr færgetransport Sæsonbetinget Manglende beskæftigelse hele året Lang stille periode Mange mindre udbydere Turismeindustrien på Samsø er karakteriseret ved at bestå af mange ofte meget små selvstændige virksomheder. Typisk er det enkeltmandsvirksomheder, der eventuelt har nogle få faglærte eller ufaglærte tilknyttet i højsæsonen fra april/maj til september/oktober. Kendetegnende for virksomhederne er, at de arbejder massivt i højsæsonen og langt mindre uden for sæson. En stor andel vælger også at holde helt fri i efterårsperioden/om vinteren. 10

8. Turisme mulige løsninger Tværgående samarbejde og håndholdt vejledning Branding af Samsø historiefortælling Eventkoordinering/pakketering af ydelserne (færge - overnatning - oplevelse) Pakkeløsninger også uden for sæsonen (familierabat - jo større familie, jo større rabat) (julepakker - wellness-pakker) Kommunal opbakning til turisme (komfortable cykelstier, rastepladser, luft til dæk etc.) Uddannelse/efteruddannelse, service Der er brug for yderligere eksponering af Samsø. Markedsføringen kunne finde sted gennem fx Visit Samsoe og Visit Danmark. De mange små turismevirksomheder vil med fordel kunne samarbejde om at skabe pakkeløsninger som fx halloween-arrangementet i efterårsferien. Men der kunne også laves flere forskellige pakker, der er målrettet forskellige segmenter lige fra det grå guld til småbørnsfamilier, og som inkluderer rejse, ophold, oplevelser og bespisning. Det forudsætter respekt og samarbejde mellem de forskellige aktører, og det forudsætter, at man fokuserer på totalleverancer af den gode oplevelse (hvilket også betyder gensalg). Sundhed, natur og cykelferie kan understøttes af kommunale initiativer om gode, trygge cykelstier og rastepladser evt. med bålpladser og shelters. Sommerhusejerne kunne inddrages i turismeudvikling og blive opfattet som en ressource. En del af sommerhusejerne tilhører formentlig kategorien det grå guld, som på mange måder er vidende, erfarne og ressourcestærke. Sommerhusejerne, der jo har en langsigtet interesse i Samsø, kan inddrages i forhold til at afdække, hvad der på turismeområdet skal fastholdes, og hvad der skal være mere af. Fx i forhold til hvad der kunne motivere dem til at være mere på øen også uden for højsæson. 11

9. Energi Udfordringer Bevare international anerkendelse Energineutral ø Implementering af nye energiformer Begrænset national synlighed Det officielle Samsø gør meget ud af at brande øen som energineutral. Mange af de erhvervsdrivende på Samsø fremhæver dette med stolthed. Men alligevel er der en del, der giver udtryk for, at prioriteringen af vedvarende energi ikke afspejles på øen. Energiakademiet opfattes af nogle som en relativ lukket institution, der fokuserer for meget på international markedsføring og for lidt på lokale forhold. Hertil skal det tilføjes, at Energiakademiet er en selvejende institution, som fungerer på kommercielle vilkår. Det vil sige, at akademiet prioriterer deres indsatser alt efter, hvor der kan skabes indtjening. Det faktum, at folk efterlyser synlighed af de tiltag, der foregår på energiområdet, kan være en indikator på, at der skal gøres mere for at inddrage borgerne. Det er et åbent spørgsmål, om det er Energiakademiets opgave eller et offentligt anliggende. Kommunen bidrog i sin tid til at gøre Samsø energineutral, hvilket opfattes meget positivt på Samsø. Samsø har især slået sig op på udnyttelse af vindenergi, men det kan være på tide også at inddrage andre vedvarende og bæredygtige energiformer. Samtidig er der flere, der synes, at tiden er ved at være moden til at inddrage andre aspekter. Det kan være implementering af elbiler til hjemmehjælpen eller busser, der kører på alternativ energi. Disse tiltag er søgt implementeret tidligere, men teknologien og interessen har ændret sig væsentligt siden da. Implementering af andre nye energiformer og anvendelse inden for nye områder forudsætter et stærkt og forpligtigende samarbejde mellem offentlig og privat, kommune og energiakademi og vil understøtte, at Samsø også i fremtiden bliver opfattet som en fremsynet, energirigtig ø. 12

10. Energi mulige løsninger Udvikling og test af biobrændsel Samarbejde med resten af øen Aktiv kommune på banen igen med elbiler og elbusser Energiakademi Danmark Energirenovere ejendomme Brande Samsø-huset (energirigtigt bygget/renoveret). Produkt og procesudvikling Forskerbolig - uddannelse - kurser Der er mange, der har givet udtryk for, at det vil være interessant at udvikle videre på de aktiviteter, som Energiakademiet har startet, og udbygge det yderligere ved at samarbejde bredt med kommunen, borgerne og de lokale håndværkere. Ønsket er, at Energi Samsø bliver et brand for hele øen, og at det, der udvikles her, bliver markedsført, kendt og anvendt i hele Danmark. En styrkelse af Energi-brandet for Samsø kan få en afsmittende effekt i forhold til, at der kommer flere længerevarende ophold/besøg på øen som fx flere forskere, der gerne vil samarbejde med akademiet. Ideerne spænder fra, at Samsø skal tilbyde at være udvikler og teststed for biobrændsel. Det vil betyde arbejdspladser og know how over i retning af en større kommunal satsning på energibesparende foranstaltninger. Men det vil også betyde, at håndværkerne på tværs af fag skal udvikle den energirigtige og bæredygtige renovering og gøre det til et særligt Samsøenergihus, der kan blive landskendt og eksporteres udenøs. 13

11. Transport udfordringer og mulige løsninger Afhængighed Omkostningstungt Mange små biler store tunge transporter Driftsikkerhed, dyrt at komme for sent Begrænset antal afgange Gulpladebiler dyre og uden pladsgaranti Ny færge - flere afgange også til Sjælland Persontransport pendlerfærge til Aarhus Stabil telekommunikation (hjemmearbejdspladser) Efterskolerne og højskolerne giver god trafik, udbygning af samarbejdet? En ø er naturligvis afhængig af færgetransport både i forhold til fragt af personer og gods. Men mange på Samsø ønsker sig og håber, at der også på sigt vil komme en fast forbindelse fra Sjælland til Aarhus, og at den vil inddrage Samsø. Betalingsanlægget kan så ifølge denne opfattelse passende ligge på Samsø, hvilket vil give arbejdspladser til øen. Men indtil videre er det færgen, der står for kontakten til Sjælland og Jylland. Uden for landbruget er flere af den opfattelse, at færgerne er valgt for at tilgodese landbrugets behov for store transporter, ligesom det, at den vestgående trafik sejler til Hou, imødekommer behovet for godstransport. Transporten af landbrugsvarerne er meget afhængig af stor driftsikkerhed, fordi det er forbundet med meget store omkostninger (bøder) at komme for sent med varerne til de store supermarkedskæder, der er opkøbere. Hvis turismeerhvervet havde haft større indflydelse på færgevalg og anløbshavn i Jylland, ville færgen have haft en konstruktion, der kunne rumme flere personbiler, og der ville (også) være færge til og fra Aarhus. Aarhus-færgen er et omstridt emne, hvor fortalerne mener, at den kunne betyde, at flere kunne bosætte sig på øen, fordi de nemt kunne komme på arbejde, og fordi de unge nemt kunne komme til uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Mange anser det for at være for dyrt at benytte færgen, medmindre man er fastboende eller sommerhusejer og kan opnå rabat. Det forlyder desuden, at hvor samsingerne kan få nedsat pris, når de kører privat, skal erhvervsbiler/gulpladebiler betale fuld pris og har ikke fordelen ved at have pladsgaranti. Dette kan være en forhindring for, at erhvervsdrivende bosætter sig på øen. Samsøs efterskoler og højskoler medfører en del persontransport, og her kunne der måske også være grundlag for at styrke samarbejdet mellem aktørerne, så der blev tilbudt pakker med højskoleforløb eller forældrebesøg (på efterskolen) inklusive færgebillet. Vi har hørt forskellige vurderinger af telekommunikationsforbindelsen. Nogle mener, at det fungerer OK og i det store hele uproblematisk, mens andre oplever, at den er ustabil, og at der er for mange steder, hvor det er vanskeligt at opnå en god forbindelse. Det burde være en selvfølgelighed, at alle på Samsø som i alle andre dele af landet kan have en stabil og god telekommunikationsforbindelse. 14

12. Bygge anlæg udfordringer Få offentlige entreprenøropgaver Offentlige licitationer kan være svære at gennemskue Håndværkere fra Jylland Dyr transport af både gods og folk De sidste år har været hårde for bygge-anlægsbranchen på Samsø, bl.a. fordi kommunen ikke har igangsat store anlægsarbejder. De virksomheder, der arbejder med store entrepriseopgaver, har skåret betydeligt ned i bemandingen, men har fortsat maskininvesteringerne. Der er lidt forskellige opfattelser af, hvorvidt det er fordyrende for byggeriet, at materialer skal transporteres til øen. Nogle håndværkere siger, at det er dyrere for bygherren, mens andre siger, at det er leverandøren, der bærer transportomkostningerne. En del bygningshåndværkere arbejder for sommerhusejerne med renovering af husene, og det er gode opgaver at have igennem vinteren. Nogle sommerhusejere vælger dog at tage de håndværkere, de kender hjemme fra helårshuset med til renovering eller nybyg af sommerhuset. De lokale håndværkere er kede af denne udvikling, da de ikke mener, at de på samme måde kan konkurrere med håndværkere på fastlandet, idet samske håndværkere skal have ventepenge, når de sejler med færgen frem/tilbage. Det er derfor svært at være konkurrencedygtig på pris. Omvendt viser de samske håndværkere også forståelse for, at sommerhusejere benytter sig af håndværkere, som de kender og har tillid til. 15

13. Bygge/anlæg mulige løsninger Samarbejde om energirigtig renovering på tværs af virksomheder og fag Større gennemsigtighed i offentlige licitationer Samarbejde om større licitationer Uddannelse til energirenovering Eksport af energirenovering Genoplive Håndværkerforeningen Renovering af (sommer)huse Byggefagene kunne på tværs af faggrænser samarbejde yderligere om at udvikle og arbejde energirigtigt og bæredygtigt. Det ville kunne omfatte vvs, el, tømrere, glarmestre, Dansk Byggeri og evt. flere. Det er oplagt at gennemføre initiativet i et tæt samarbejde med Energiakademiet. Deres rolle kan være tovholder, og det kan være dem, der konceptualiserer på baggrund af de erfaringer, der opnås. Viden og erfaringer kan efterfølgende sælges eller formidles uden for øen. Men det kræver, at de har viljen og interessen i at samarbejde. En stærk håndværkerforening kan være med til at samle og bakke et sådant forløb op. Og det kan også være grundlag for mere formaliserede partnerskaber mellem forskellige virksomheder. Sådanne partnerskaber ville kunne byde ind på større licitationer. Nogle efterspørger større åbenhed i de offentlige licitationer, så det bliver tydeligt, hvad opgaven præcis er, hvad der ligger udenfor, og hvad der er omfattet i et givet udbud. 16

14. Industri udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Store industriarbejdspladser er fraflyttet øen Stor andel af ikke-faglærte medarbejdere Omkostninger til transport af varer til og fra øen Mulige løsninger Spirekasse/kuvøse for produktudvikling nye opfindelser Test bæredygtighedscenter Adgang til faglært og ikke-faglært arbejdskraft Samsø har ligesom resten af Danmark mistet mange større industrivirksomheder, så der i dag udelukkende er virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. På grund af beliggenheden vil det næppe være rationelt at flytte produktion med stor godsvolumen til øen. Men virksomheden ExamVision er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at starte en ny virksomhed, der baserer sig på lokale kræfter, og gennemføre en produktion. ExamVisions råmaterialer og færdigvarer fylder ikke ret meget. De er specialtilpassede, så kunderne skal under alle omstændigheder vente på, at deres særlige brille med kikkert bliver produceret. Og disse forhold bevirker tilsammen, at transport ikke betyder noget, og at det derfor heller ikke er et problem at bosætte og etablere sig på en ø. Læringen herfra kunne være, at det er smart med et lille produkt, der skal specialtilpasses og eventuelt kræver en del håndarbejde/håndmontage. Det kunne være tænder, høreapparater og lignende. Måske andre produkter inden for velfærdsteknologi, der kræver en vis kundetilpasning, men som ikke er for store og tunge, således at transport bliver et problem, kunne produceres på øen. Øens lobby de erhvervsdrivende og politikerne kunne desuden arbejde på at blive hjemsted for en slags spirekasse, hvor nye produkter (i småtingsafdelingen) kunne udvikles og testes, og der kunne gennemføres en bæredygtighedtest. Argumentationen kunne bl.a. fremføre adgangen til dygtig og ansvarlig faglært og ikke-faglært arbejdskraft. 17

15. Håndværk udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Mange små virksomheder/ enmandsvirksomheder Få arbejdspladser Kunsthåndværk kort turistsæson Vanskeligt at opretholde entusiasmen alene Mangel på tovholder på samarbejdet mellem virksomheder (stor interesse, ingen tager bolden) Mulige løsninger Samarbejde idegenerering på tværs Fælles markedsplads Som på alle andre feriedestinationer er der en del kunsthåndværkere på Samsø. Og ligesom de resterende turisterhverv er de præget af en sæson med travlhed efterfulgt af flere måneder uden kunder. Kunsthåndværkerne arbejder tilsyneladende hver for sig. Bortset fra den fælles lancering i folderen Kunst på Samsø, hvor 20 gallerier og kunsthåndværkere optræder sammen. For nogle kan vinteren bruges til at oparbejde lager og finde tilbage til kunsten. For andre kan det være en lidt ensom tid, hvor det kan være svært at holde gejsten oppe. Måske kunne der ligge vækstpotentialer i at samarbejde og opbygge både en udviklingsplatform og en markedsplads i forhold til nogle særlige Samsø-produkter eller Samsø-forarbejdninger. Det kan være i forhold til at udbygge det, der allerede finder sted inden for håndværksmæssigt forarbejdede (luksus)fødevarer, som kan afsættes til et købestærkt, kvalitetsbevidst (økologisk) segment måske i de større byer. Måske skal Samsø have en fælles stand i de nye Torvehaller på Israels Plads i København, hvor øens produkter kan blive fælles brandet som Produceret og forarbejdet på Samsø. Det kan desuden være i forhold til, at kunsthåndværkerne samarbejder om at markedsføre og sælge deres varer som fx keramik, smykker og tekstiler som Made on Samsoe. 18

16. Tilflytning udfordringer og mulige løsninger Markedsføring og branding af Samsø som et bosted også for yngre erhvervsaktive personer Internethandel (Post Danmarks priser er de samme i hele landet) Design grafisk produktion Energi bæredygtighedsklynge Professionalisering af nationalt og internationalt samarbejde Erhvervsstøtteordning rettet mod områdets styrkepositioner I januar 2010 var der 4.010 indbyggere på Samsø. De seneste befolkningsprognoser viser, at befolkningstallet (fortsat) forventes at falde i de kommende ti år. Udviklingen viser også, at selve arbejdsstyrken er faldet siden 1999, og frem til år 2025 forventes dette fortsat at være tilfældet. I hele Midtjylland, Østjylland og Vestjylland forventes en højere vækst i befolkningen end på Samsø 1. Der er derfor behov for en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde beboere til/på Samsø. 1 For yderligere information, se rapport udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland, Juli 2011, En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. 19

17. Ø-udfordringer og mulige løsninger Der skal være arbejde til begge ægtefæller Børnene flytter hjemmefra, når de er 15-16 år Alle kender alle rygterne går Alle kender alle tryghed Landbrug og/eller turisme Vedvarende energi Få personer med kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser Samsø på plads nr. 41 i den netop offentliggjorte undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima 2011 udarbejdet af Dansk Industri Samsø er ligesom alle andre øsamfund i risiko for at blive fanget i en negativ udviklingsspiral, hvor den demografiske udvikling forringer mulighederne for at drive produktion. Det gør det vanskeligt at fastholde og tiltrække arbejdskraft og kan betyde, at den demografiske udvikling forværres yderligere. For børnefamilier kan det være en ekstra udfordring at være samsing, da der ikke findes nogle ungdomsuddannelsesinstitutioner på øen. Det betyder, at børnene skal flytte hjemmefra efter folkeskolen i en alder af 15-16 år. Den naturlige fraflytning fra øen for at uddanne sig kan gøre det vanskeligt at få folk til at flytte tilbage til øen igen, da specielt den yngre generation ofte får arbejde og bosætter sig med familie på fastlandet. Der er derfor en stor udfordring i at gøre det attraktivt at flytte tilbage til Samsø som privatperson, men også at gøre det attraktivt for virksomheder, så der er arbejde at få på øen. Samsø er som mange andre mindre øer kendetegnet ved, at de fleste kender hinanden eller har hørt om hinanden. På den ene side er det et stort attraktiv, da der er stor hjælpsomhed at spore og stolthed over at være samsing. På den anden side kan det gøre det svært, hvis man adskiller sig for meget fra mængden. Trods samsingernes indtryk af at kende hinanden og øen godt, har det i projektet vist sig adskillige gange, at der ikke har været en fælles viden på områder, hvor man burde have antaget det. Fx mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner på øen. 20

18. Efteruddannelser udfordringer og mulige løsninger Energivejlederuddannelsen Salg og markedsføring Energirenovering Service Køkken, hygiejne, service De lovpligtige certifikatkurser Sprogskole (dansk, engelsk, tysk) Det er meget få af dem, vi har talt med, der har givet udtryk for, at hvis bare de havde nogle medarbejdere med mere eller anden uddannelse, ville deres virksomheder kunne vækste, eller det ville give grobund for en ny virksomhed og erhvervsindsatsområde. Det område, hvor det er tydeligst at se et vækstpotentiale, vedrører energi. Her er der flere, der har peget på, at hvis flere medarbejdere var kvalificerede til at lave energirigtig og eventuelt bæredygtig renovering og nybyggeri, kunne det blive en niche, hvor der kunne vækstes. Det ville forudsætte, at virksomhedsejerne for det første arbejder sammen på tværs af fag, og for det andet at de kan vejlede kunderne i forhold til energirenovering og hjælpe dem med at lave en samlet plan for det. Virksomhederne inden for turisme og servicebrancherne vil altid gerne have medarbejdere, der er endnu mere servicemindede. Men de oplever ikke, at de medarbejdere, de har i øjeblikket, ikke lever op til kravene. Da mange af virksomhederne inden for turisme lukker helt ned i fem-seks måneder, rekrutterer de den arbejdskraft, de skal bruge, og som har de kvalifikationer, de har behov for, ved sæsonstart. Og en del af dem kommer udenøs fra. Det gælder fx kokke og tjenere. Alle virksomhedsejerne efterspørger naturligvis de kurser, der er nødvendige, for at medarbejderne kan ansættes og arbejde inden for et givet område. Det gælder fx hygiejnekurserne for de folk, der er beskæftiget inden for produktion og servering af fødevarer. Det samme gælder den lovpligtige efteruddannelse af bus- og godstransportchaufførerne. Mange synes, at det kunne være en god hjælp selvom det ikke ville åbne nye muligheder hvis flere kunne tale flere sprog. Især engelsk og tysk ville være relevant. I forhold til den udenlandske arbejdskraft, ikke mindst de der planlægger at flytte hertil permanent eller for en længere periode, ville det være en stor fordel, hvis de både kunne tale, læse og skrive dansk. 21