Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne



Relaterede dokumenter
LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

LAG Midt-Nordvestsjælland

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

VESTKYSTEN VISER VEJEN

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Politik for Nærdemokrati

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

REFERATER FRA DE FIRE SALON-DISKUSSIONER

KV17 12 Dogmer Bedre Næstved

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Frivillighedspolitik. Bo42

BRN. Strategi

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Hvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Årsmøde Beretning

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter november 2014

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Politik for socialt udsatte borgere

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

UDVIKLINGSPOLITIK

STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING

Ansøgningsvejledning

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Temaplan for psykisk sundhed

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.

Mulighedernes Danmark

Odense Byråd,

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Strategi og handlingsplan

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Kultur- og Fritidspolitik

HVAD ER MIKROTURISME?

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Branding- og markedsføringsstrategi

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Ringsted hjertet ligger i midten

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

Erhvervsfremme i Silkeborg

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Landsbyklynger. Pilotprojektet

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Udøvelse af lokal erhvervsservice og -udvikling i henhold til Erhvervsfremmeloven.

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Landdistriktspolitik Randers Kommune

NOTAT vedr. Etablering af projektprogram Fremtidens Kommune til effektiv realisering af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Agenda 21 - fra proces til resultater

Redskab til beskrivelse af lokalområdets

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Erfaringer fra Landdistriktspuljen

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Transkript:

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03 Strategiske forretningsplaner for landdistrikterne 5 04 Den lokale udviklingsplan LUP 2:0 7 05 Det frivillige arbejde hjælp-til-selvhjælp på nye områder 9 Kontakt: Suzanne Eben Ditlevsen Chefkonsulent, Cand. Arch. Tlf. 6011 4273 E-mail: sed@niras.dk

01 Hvorfor landdistriktsudvikling? Diskussionen om landdistrikterne bølger frem og tilbage: skal landdistikterne afvikles eller udvikles? Der er masser af svar på det første, men ganske få begrundede svar på, hvorfor landdistrikterne bør udvikles. Inden for langt de fleste professionsområder satser man i fremtidens Danmark på at skulle leve af kreativitet og innovation, som er to områder, der trives dårligt i monokulturer. I de senere års udvikling af de større byer tager man på alle områder derfor nøje højde for at etablere en stor mangfoldighed, når der planlægges og udvikles. Mangfoldighed og diversitet har ikke på lignende vis ikke dannet det strategiske grundlag for udviklingen på det nationale niveau, hvor både de større byer og landdistrikterne er to sider af samme sag. Her har udviklingen fulgt de basale behov og primært rettet sig mod at løse de synlige og presserende udfordringer omkring de større byer og udviklingsområder. På den ene side er den globale og nationale befolkningsmigration mod de større byer; i et stadigt højere tempo; i færd med at skabe urbane monokulturer. På den anden side fordrer vores satsning på kreativitet og innovation, at vi sørger for at skabe et samfund, der er baseret på stor diversitet og variation. Når unge mennesker i fremtidens Danmarks skal mødes i professionelle sammenhænge og løse komplekse samfundsudfordringer, er det essentielt, at de repræsenterer denne mangfoldighed og at de kommer fra mange forskellige kulturer og baggrunde. Unge vokset op på stenbroen og unge vokset op i forstæderne skal møde unge vokset op i landdistrikterne og i landsbyerne. Forskellige forudsætninger og erfaringer skal mødes; for kun sådan opnår vi den ønskede kulturelle platform for kreativitet og innovation. Derfor skal vi udnytte potentialet, så det er attraktivt at bosætte sig, etablere erhverv og danne familie i landdistrikterne. Derfor landdistriktsudvikling! NIRAS har besluttet en strategisk satsning på landdistriktsområdet og på at understøtte en udvikling af de danske landdistrikter, hvor professionelle og lokale ildsjæle samarbejder om brugbare og innovative løsninger på landdistrikternes udfordringer. NIRAS vil med sin tværfaglige og helhedsorienterede opgave-tilgang fokusere på at kombinere en indsats for attraktive levevilkår med en indsats for etablering af arbejdspladser i landdistrikterne, hvorfor vi har udviklet indsatsen LUP 2:0 - Strategisk Forretningsplanlægning for Landdistrikterne som en videreudvikling af de lokale udviklingsplaner. NIRAS 3

02 Hvad kan vi tilbyde NIRAS - landdistriktsudvikling NIRAS kan tilbyde strategiske og tværfaglige helhedsorienterede ydelser på såvel de fysiske som de ikke-fysiske indsatser i landdistriktsudviklingen. De enkelte opgaver beskrives og planlægges i tæt dialog med kunden, hvorefter vi løser opgaverne i et optimalt sammensat projektteam. Erhvervs- og kompetenceudviklingsplaner Fysiske master- og helhedsplaner Landdistriktspolitikker Lokalplaner og kommuneplaner Desk-research Energiplanlægning Helhedsorienteret vandplanlægning Nedenfor findes en oplistning af en række processer og produkter, der kan være relevante i forbindelse med udvikling i de danske landdistrikter. I mange tilfælde består den enkelte opgaveløsning af en buket af de nævnte ydelser. NIRAS - generelt NIRAS A/S er en multidisciplinær rådgivningsvirksomhed med godt 1200 medarbejdere fordelt over hele landet samt i kontorer i en lang række andre lande. Processer - landdistriktsudvikling: Analyser og forundersøgelser Visionsudvikling Potentiale-catching ; ex. i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, turisme mm. Afdækning og etablering af aktørnetværk til de enkelte opgaver Strategi- og organisationsudvikling for såvel den kommunale som den lokale landdistriktsindsats Borger- og interessentinddragelse Brugerdrevne innovationsprocesser Sparring og udvikling af situationsbestemte værktøjer hjælp til selvhjælp Fundraising Produkter landdistriktsudvikling: Lokale udviklingsplaner generation 2:0 Forretningsplaner for lokalsamfund, landsbyer, projekter mm Visions- og handleplaner Vores ydelse er uvildig rådgivning inden for byggeri, anlæg og forsyning, miljø, energi, infrastruktur, planlægning, økonomi og management samt udviklingsbistand. Vi løser kundernes udfordringer i projektteams. Derved kan vi sammensætte det bedste hold på tværs af organisation og geografi. NIRAS er en virksomhed, der bygger på stærke fælles værdier. I mange år har vi formidlet vores værdier gennem de tre sætninger: Vi lytter Vi lærer Vi leverer. Aktierne i NIRAS Gruppen er ejet af NIRAS Fonden (77 %) samt af ledere og medarbejdere (23 %). NIRAS CVR nr. er 37295728. 4 NIRAS

03 Strategiske forretningsplaner for Landdistrikterne Landdistriktsudvikling - generelt I den første halvdel af det europæiske landdistriktsprogram 2007-2013 har der primært været fokus på projekter inden for indsatsområdet attraktive levevilkår, og med udgangspunkt i den frivillige indsats i de mange velfungerede lokale organisationer er der etableret en række vigtige og nødvendige projekter. Projekter, der er groet fra lokale ønsker og behov, og som har været med til at sætte fokus på levevilkår og understøtte en forbedret livskvalitet i landdistrikterne. Der er stadig brug for en indsats med fokus på attraktive levevilkår men det fremgår også tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt med endnu flere legepladser, multibaner og samlingssteder mv. I forlængelse af den økonomiske krise står særligt behovet for øget beskæftigelse og for flere arbejdspladser som en central udfordring denne udfordring er ikke mindre vigtig i landdistrikterne. Erhvervsudvikling - generelt Den hidtidige indsats på erhvervsudvikling og den gængse erhvervsservice har - såvel på kommunalt, på regionalt som på nationalt niveau - haft et primært fokus på vækstiværksættere. Da disse vækst-virksomheder oftest er placeret i og omkring de større byer, ender erhvervsudviklingen i landdistrikterne i en blind vinkel, ligesom der heller ikke eksisterer metodiske værktøjer, der har særligt blik for erhvervsudviklingens vilkår i landdistrikterne. Erhvervsudviklingen i landdistrikterne eksisterer på sine egne grundvilkår. Mange virksomheder i landdistrikterne ønsker netop ikke at udvide og vækste. Derimod er de ofte mindre virksomheder med en eller ganske få arbejdspladser. Men da en stor del af befolkningen i mange landog mellemkommuner er bosat i landsbyer og i det åbne land uden for de større byer, er potentialet for en erhvervsudviklingsindsats alligevel værd at notere sig. Tætheden er måske ikke urban, men den samlede masse er betragtelig, og lejemål samt etableringsmuligheder er billigere end mange andre steder. Endvidere betyder etablering og fastholdelse af arbejdspladser også fastholdelse af borgere og dermed et bedre grundlag for den enkelte kommunes servicegrundlag. NIRAS 5

Potentialet i landdistrikterne Igangværende landdistriktsforskning tyder på, at virksomhedsejerens valg af bosætning kommer før og har prioritet over etablering af arbejdspladsen. Det er altså i bedste fald små, men stabile og robuste økonomier vi finder i landdistrikterne. Men det aspekt, at virksomheden på denne måde har en indbygget geografisk præference, er netop også det oversete perspektiv, der muliggør en udvikling og forløsning af et stedsbundet erhvervspotentiale gennem en koordineret indsats, hvor en bottom-up og en top-down tilgang kan mødes og hvor lokale kræfter og en mere formaliseret tilgang kan finde en platform for samarbejde. Forretningsplanlægning for Landdistrikterne Forretningsplanlægning i landdistrikterne er et supplement og et metodisk alternativt til den vækstbaserede erhvervsindsats og kan udføres på flere forskellige strategiske niveauer. Det kan være den enkelte region eller kommune, der har behov for at få overblik og koordinere en overordnet indsats; men det kan også være den enkelte landsby eller et samarbejde mellem flere landsbyer, der ønsker at få belyst mulighederne og etableret en forretningsplan for deres specifikke område. Fælles for alle indsatserne er, at de på linje med den øvrige landdistriktsudvikling er baseret på et lokalt engagement og på at udnytte og optimere de stedbundne ressourcer. Organisering og nye netværk I mange lokalsamfund er det lokale engagement og den frivillige indsats fokuseret på etablering af attraktive levevilkår, hvorfor det kræver en indsats på det organisatoriske plan, at få kortlagt relevante aktører samt samlet og aktiveret de rette interessenter i lokalsamfundene. Potentialer i en helhedsorienteret indsats Der er en bred vifte af potentialer i en helhedsorienteret indsats med strategiske forretningsplaner for landdistrikterne: at få engageret en del af den lokale frivillige indsats til et fokus på etablering af arbejdspladser, som hjælp til selvhjælp for de enkelte lokalsamfund at få kortlagt og forløst det stedsbundne erhvervspotentiale at sikre en bedre sammenhæng mellem landdistriktsprogrammets indsats for attraktive levevilkår og indsatsen for etablering af flere arbejdspladser at få iværksat en strategisk indsats i forlængelse af erhvervsudviklingspotentialerne i forbindelse med mulighederne for erhvervsudvikling i nedlagte landbrugsejendomme at få etableret og sikre lokale arbejdspladser, der netop kan udnytte og profitere af den geografiske placering i landdistrikterne at sikre en robust lokal erhvervsudvikling at være med til at etablere et løsningsorienteret fokus på området, der kan bane vej for en løsningmodel for bedre lånevilkår for erhvervsudvikling i landdistrikterne. 6 NIRAS

04 Den Lokale Udviklingsplan - LUP 2:0 De lokale udviklingsplaner næste generation Lokale udviklingsplaner har i en årrække fungeret som de mindre lokalsamfunds strategiske planlægningsværktøjer. Dokumentet har fungeret som afsæt for en organisering af de lokale frivillige kræfter, et overblik over prioriterede indsatser i lokalsamfundet og endelig som en handlingsplan for igangsætning af planlagte aktiviteter og projekter. Udfordringerne har i mange tilfælde været en forventningsafstemning og en koordinering mellem de lokale ønsker og den kommunale planlægning og budgetlægning. Den lokale udviklingsplan 2:0 (LUP 2:0) er en videreførelse og anden generation af de velkendte lokale udviklingsplaner, som mange kommuner og lokalsamfund har igangsat til håndtering og planlægning af lokalsamfundenes egne udviklingsønsker. Hovedvægten i de mange igangsatte planer og de tilhørende prioriterede handlingsplaner har primært fokuseret på fysisk planlægning, på etablering af projekter og tiltag inden for landdistriktsprogrammets attraktive levevilkår. Ligeledes har arbejdet ofte haft den gode sideeffekt, at det har resulteret i en bedre og mere smidig organisering af de lokale ildsjæle. Hvad er LUP 2:0 LUP 2:0 tilbyder en opfølgning og en opdatering af indsatsen i eksisterende lokale udviklingsplaner; men med et nyt og nødvendigt fokus på hvad skal vi leve af i fremtidens landdistrikter, samt med en sikring af gensidig forventningsafstemning mellem de forskellige interessenter, som f. eks de lokale frivillige ildsjæle, og den overordnede strategiske regionale og kommunale planlægning. Hvorfor LUP 2:0 Attraktive levevilkår, forbedrede fysiske forhold, landsbyforskønnelse samt en solid organisering af lokalsamfundet er vigtige faktorer for både tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, men et strategisk fokus på erhvervsudvikling er afgørende for landdistrikternes overlevelsesmuligheder. Det er derfor vigtigt, at de eksisterende lokale udviklingsplaner suppleres og følges op med strategiske forretningsplaner målrettet erhvervsudvikling og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne. LUP 2:0 i lyset af Strategiske forretningsplaner for landdistrikterne Den strategiske forretningsplan for landdistrikterne kan udarbejdes på flere niveauer; fra afdækning af potentialer på det overordnede strategiske fokus, til en afgrænset indsats med et specifikt og projektorienteret fokus. På et overordnet niveau vil forretningsplanen primært have en udredende, analytisk og programmerende tilgang; hvor forretningsplanen på det projektorienterede niveau vil være konkret og realiseringsrettet. NIRAS 7

I sidstnævnte har indsatsen fokus på projektøkonomien, samt på at der ikke igangsættes projekter eller tiltag, som lokalsamfundet efterfølgende ikke har økonomien til at drive. Alt for ofte planlægges og igangsættes projekter, der betyder efterfølgende vedligehold eller driftsudgifter for enten det offentlige eller for de involverede private ildsjæle. Erhvervsudvikling og fysisk udvikling i synergi De fysiske omgivelser er en tydelig og synlig markør for den enkelte landsbys generelle helbredstilstand og i mange tilfælde står forbedringer af det fysiske miljø højt på de enkelte lokalsamfunds ønskeliste. Det kan være byforskønnelse af de centrale områder, nedrivninger af faldefærdige huse, nedlagte skoler og rådhuse, renovering af forsamlingshuse, legepladser, multibaner og meget andet, der er med til at løfte den enkelte landsbys visuelle profil. Særligt i de tilfælde, hvor der er bygninger og bygningsrenoveringer indblandet, er det muligt at indtænke erhvervsudvikling og udarbejde en forretningsplan for det enkelte projekt, der opererer med såvel indtægter som udgifter. Hovedmålet er som minimum selvbærende projektøkonomier på driftssiden. Mange lokalsamfund har organiseret sig og arbejder allerede i velfungerende lokale netværk. Det kan dog være udbytterigt at screene den eksisterende organisation samt igangværende og planlagte projekter i forhold til nye samspil omkring afdækning og udvikling af lokalt erhvervspotentiale. Aktørafdækning og analyse Når arbejdet med de lokale udviklingsplaner flytter sig fra et primært fokus på attraktive levevilkår til at inkludere et mere strategisk fokus på etablering af arbejdspladser, er de eksisterende netværk sandsynligvis ikke længere tilstrækkelige. Der skal derfor i de enkelte tilfælde etableres konkrete aktøranalyser, der skal sikre, at de rette lokale kompetencer inddrages og motiveres. Lokalråd og lokale erhvervsråd i samråd Som beskrevet ovenfor er det sandsynligt, at aktørkredsen skal udvides, men lige så vigtig er det, at der ikke opstår et nyt parallelt system omkring en ny aktørkreds med fokus på erhvervsudvikling. De eksisterende lokalråd udgør rodnettet et lokalt netværk og har en vigtig rolle som koordinerende og delegerende bestyrelse for den lokale udvikling. Beskrivelse af metoder og strategier NIRAS arbejder i landdistrikterne som udgangspunkt altid med bottom-up processer og brugerdreven innovation. Landdistrikterne har stor tradition for frivilligt arbejde, hvorfor det er vigtigt at koordinere udviklingen med de allerede igangværende lokale kræfter. 8 NIRAS

05 Det frivillige arbejde hjælp-til-selvhjælp på nye områder Det frivillige arbejde i Danmark er målrettet mange forskellige områder, men retter sig primært mod idræts- og foreningslivet samt den sociale indsats. Meget sjældent fokuserer det frivillige lokale engagement på eget initiativ på etablering af lokale arbejdspladser. De enkelte frivillige netværk og organisationer, der er målrettet erhvervsudvikling, er som tidligere nævnt primært målrettet hjælp til vækstiværksættere og har som oftest et bredt geografisk fokus. I Danmark dækker den frivillige indsats omregnet i timer over en betragtelig økonomi en økonomi, som i et samfundsøkonomisk perspektiv med fordel kunne forrentes bedre i erhvervsudviklings-regi og dermed udmøntes i en større og mere robust lokal økonomi, der igen kan sikre bedre almene levevilkår for det enkelte lokalsamfund. I enkelte landsbyer har man organiseret sig i lokalt baserede erhvervsråd, men de fungerer som oftest som ERFA-grupper for eksisterende lokale virksomheder og har sjældent overskud til en mere grundlæggende og strategisk erhvervsfremmende indsats i lokalområdet. NIRAS 9

KONSULENTERNE Åboulevarden 80, 8000 Aarhus C. www.niras.dk Telefon 8732 3232, Fax 8732 3333 10 NIRAS