1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2



Relaterede dokumenter
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Mødesagsfremstilling

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Den nationale database

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Sundhedsprofilens resultater

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Hvordan har du det? 2010

Social ulighed i sundhed

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Hvordan har du det? 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Sådan står det til med sundheden

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sådan står det til med sundheden

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Forekomst af kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sundhedsprofil for Aarhus

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Handleplan for sundhedspolitikken

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.

Sundhedspolitik

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Udkast af 21. september Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Transkript:

AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for livsstilsændringer. 1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 2. Procentuel fordeling af antallet af sygdomme hos 16+-årige orgere i Region Syddanmark opdelt efter om de lider af en vedvarende psykisk sygdom. Side 4 3. Fysisk sygdom hos psykisk syge sammenholdt med den øvrige efolkning.. Side 5 4. Overhyppigheden af fysisk sygdom hos psykisk syge i forhold til den øvrige efolkning.. Side 12 5. KRAM og motivation for livsstilsændring Side 15 1

1. Indledning og hovedkonklusioner I notatet fremstilles en række data fra sundhedsprofilundersøgelsen gennemført i Region Syddanmark i 2010. Sundhedsprofilundersøgelsen er en kortlægning af orgernes selvvurderede sundhed, sygelighed og sundhedsvaner 1. Fokus i dette notat er på forekomst af fysiske lidelser hos mennesker med en sindslidelse. Analysen af sundhedsprofildata er gennemført i novemer 2011 af adjunkt Peter Lund Kristensen til intern rug for en arejdsgruppe nedsat af Det Administrative Kontaktforum, der skal udarejde en fælles strategi for foreyggelse og ehandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. I undersøgelsen defineres mennesker med en sindslidelse som de mennesker, der i sundhedsprofilundersøgelse, har svaret at de har en vedvarende psykisk lidelse. Analysen er inspireret en tilsvarende undersøgelse gennemført I Region Midtjylland fra 2008 2. Nedenfor gennemgås meget kort hovedkonklusionerne fra analyserne i de efterfølgende kapitler. Af Kapitel 2 fremgår det, at der er en overhyppighed når det undersøges hvor mange fysiske lidelser man har. De lidelser der er spurgt ind til i sundhedsprofilundersøgelsen er: Astma, allergi, diaetes, forhøjet lodtryk, lodprop i hjertet, hjertekrampe, hjernelødning, kronisk ronkitis, knogleskørhed, kræft, migræne, diskusprolaps og anden rygsygdom, grå stær, tinnitus, slidgigt og leddegigt. Af analysen fremgår l.a. at knap 25 % af de sindslidende har fire eller flere fysiske lidelser mod kun godt 7 % i landt ikke sindslidende. De lidelseer der ef Kapitel 3 analyserer hver enkelt af de fysiske lidelser og finder, at der forholdsmæssigt er en større andel af de sindslidende der har en af lidelserne, end den øvrige efolkning. Eksempelvis har godt 14 % af de sindslidende kronisk ronkitis mens det kun gælder for cirka 4% af den øvrige efolkning. 1 Læse mere om sundhedsprofilundersøgelsen på: http://regionsyddanmark.dk/wm358400 2 Larsen, Finn Breinholt, Hvordan har du det? Online I Tema om helred og sundhed hos psykisk syge nr. 4 2008 2

I Kapitel 4 eregnes overhyppigheden for en række af ovenstående lidelser. Generelt er der en overhyppighed for alle de undersøgte fysiske lidelser. De lidelser hvor overhyppigheden er højest er hjertekrampe, hvor mennesker med sindslidelser har over fem gange så høj sandsynlighed for at få hjertekrampe ift. den øvrige efolkning. Næsthøjest er hjernelødning, hvor sandsynligheden er knap fem gange. Tredje højest er lodprop i hjertet, hvor sandsynligheden er knap fire gange så høj, mens sandsynligheden for at få kronisk ronkitis med en vedvarende psykisk lidelse er tre en halv gange højere end i den øvrige efolkning. Kapitel 5 fokuserer på livsstil. Når der eksempelvis kigges på rygning er der en større andel daglig rygere og storrygere end i den øvrige efolkning, men samtidig er der en stor motivation for at stoppe med at ryge, hvor knap 63% landt mennesker med en sindslidelse gerne vil stoppe med at ryge sammenholdt med godt 71% i den øvrige efolkning. Samme tendens ses med ift. kost, motion og vægt, altså en usundere livsstil landt mennesker med en sindslidelse, men samtidig et stort ønske om at have en sundere livsstil. Ift. alkohol ses ikke den store forskel mellem mennesker med en sindslidelse og den øvrige efolkning. 3

2. Procentuel fordeling af antallet af sygdomme hos 16+-årige orgere i Region Syddanmark opdelt efter om de lider af en vedvarende psykisk sygdom. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders- og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. n Procent 95 % CI Nedre grænse Øvre grænse e Ingen 11034 38.88 38.24 39.52 1 Sygdom 8240 28.38 27.76 29.00 2-3 sygdomme 7386 25.58 24.99 26.16 >=4 sygdomme 1899 7.16 6.80 7.52 28559 100.00 e Ingen 201 19.55 16.72 22.37 1 Sygdom 213 20.68 17.78 23.58 2-3 sygdomme 328 35.12 31.36 38.88 >=4 sygdomme 195 24.64 21.22 28.10 937 100.00 Ingen 11235 38.14 37.51 38.64 1 Sygdom 8453 28.13 27.53 28.74 2-3 sygdomme 7714 25.95 25.37 26.53 >=4 sygdomme 2094 7.78 7.41 8.15 29496 100.00 Oservations 29496 4

3. Fysisk sygdom hos psykisk syge sammenholdt med den øvrige efolkning. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders- og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. Astma os Procent Lider ikke af astma 29573 93.15 Lider af astma 2062 6.85 31635 100.00 Lider ikke af astma 950 85.06 Lider af astma 159 14.94 1109 100.00 Lider ikke af astma 30523 92.82 Lider af astma 2221 7.18 32744 100.00 Oservations 32744 Allergi os Procent Lider ikke af allergi 26009 82.30 Lider af allergi 5372 17.70 31381 100.00 Lider ikke af allergi 821 75.72 Lider af allergi 280 24.28 1101 100.00 Lider ikke af allergi 26830 82.03 Lider af allergi 5652 17.97 32482 100.00 Oservations 32482 Diaetes os Procent 5

Lider ikke af diaetes 29954 95.35 Lider af diaetes 1495 4.65 31449 100.00 Lider ikke af diaetes 994 88.57 Lider af diaetes 105 11.43 1099 100.00 Lider ikke af diaetes 30948 95.07 Lider af diaetes 1600 4.93 32548 100.00 Oservations 32548 Blodtryk os Procent Ikke forhøjet lodtryk 25168 81.03 Forhøjet lodtryk 6219 18.97 31387 100.00 Ikke forhøjet lodtryk 848 75.41 Forhøjet lodtryk 264 24.59 1112 100.00 Ikke forhøjet lodtryk 26016 80.81 Forhøjet lodtryk 6483 19.19 32499 100.00 Oservations 32499 Blodprop i hjertet os Procent Ikke lodprop i hjertet 31334 98.83 Blodprop i hjertet 366 1.17 31700 100.00 Ikke lodprop i hjertet 1082 95.81 Blodprop i hjertet 32 4.19 1114 100.00 6

Ikke lodprop i hjertet 32416 98.73 Blodprop i hjertet 398 1.27 32814 100.00 Oservations 32814 Hjertekrampe os Procent Ikke hjertekrampe 30992 98.12 Hjertekrampe 589 1.88 31581 100.00 Ikke hjertekrampe 1022 90.50 Hjertekrampe 81 9.50 1103 100.00 Ikke hjertekrampe 32014 97.85 Hjertekrampe 670 2.15 32684 100.00 Oservations 32684 Hjernelødning os Procent Ikke hjernelødning 31300 98.59 Hjernelødning 455 1.41 31755 100.00 Ikke hjernelødning 1055 92.57 Hjernelødning 58 7.43 1113 100.00 Ikke hjernelødning 32355 98.40 Hjernelødning 513 1.60 32868 100.00 Oservations 32868 Kronisk ronkitis 7

os Procent Ikke kronisk ronkitis 30493 95.83 Kronisk ronkitis 1314 4.17 31807 100.00 Ikke kronisk ronkitis 978 85.52 Kronisk ronkitis 145 14.48 1123 100.00 Ikke kronisk ronkitis 31471 95.44 Kronisk ronkitis 1459 4.56 32930 100.00 Oservations 32930 Knogleskørhed os Procent Ikke knogleskørhed 30874 96.78 Knogleskørhed 938 3.22 31812 100.00 Ikke knogleskørhed 1034 91.90 Knogleskørhed 73 8.10 1107 100.00 Ikke knogleskørhed 31908 96.58 Knogleskørhed 1011 3.42 32919 100.00 Oservations 32919 Kræft Os Procent Lider ikke af kræft 30944 97.80 Lider af kræft 753 2.20 31697 100.00 Lider ikke af kræft 1068 95.56 Lider af kræft 42 4.44 8

1110 100.00 Lider ikke af kræft 32012 97.74 Lider af kræft 795 2.26 32807 100.00 Oservations 32807 Migræne os Procent Lider ikke af migræne 27075 86.10 Lider af migræne 4307 13.90 31382 100.00 Lider ikke af migræne 696 63.45 Lider af migræne 406 36.55 1102 100.00 Lider ikke af migræne 27771 85.19 Lider af migræne 4713 14.81 32484 100.00 Oservations 32484 Diskusprolaps/anden rygsygdom os Procent Ikke diskusprolaps 27159 86.21 Diskusprolaps 4432 13.79 31591 100.00 Ikke diskusprolaps 796 69.14 Diskusprolaps 330 30.86 1126 100.00 Ikke diskusprolaps 27955 85.52 Diskusprolaps 4762 14.48 32717 100.00 Oservations 32717 9

Grå stær os Procent Har ikke grå stær 30355 95.72 Har grå stær 1252 4.28 31607 100.00 Har ikke grå stær 1042 91.95 Har grå stær 64 8.05 1106 100.00 Har ikke grå stær 31397 95.59 Har grå stær 1316 4.41 32713 100.00 Oservations 32713 Tinitus os Procent Har ikke tinitus 28034 88.98 Har tinitus 3679 11.02 31713 100.00 Har ikke tinitus 913 79.26 Har tinitus 207 20.74 1120 100.00 Har ikke tinitus 28947 85.58 Har tinitus 3886 11.42 32833 100.00 Oservations 32833 Slidgigt/leddegigt os Procent Har ikke 24341 78.64 slidgigt/leddegigt Har slidgigt/leddegigt 7310 21.36 10

31651 100.00 Har ikke 716 64.01 slidgigt/leddegigt Har slidgigt/leddegigt 404 35.99 1120 100.00 Har ikke 25057 78.08 slidgigt/leddegigt Har slidgigt/leddegigt 7714 21.92 32771 100.00 Oservations 32771 11

4. Overhyppigheden af fysisk sygdom hos psykisk syge i forhold til den øvrige efolkning. Der er justeret for forskelle i køn og alder Slidgigt/leddegigt 1.60 1.45,1.77 Oservations 32771 Allergi 1.34 1.18,1.51 Oservations 32482 Diaetes 2.67 2.16,3.30 Oservations 32548 Blodtryk 1.29 1.15,1.44 Oservations 32499 Blodprop i hjertet 3.85 2.58,5.74 Oservations 32814 12

Hjertekrampe 5.04 3.88,6.55 Oservations 32684 Hjernelødning 4.95 3.63,6.76 Oservations 32868 Kronisk ronkitis 1 3.55 2.95,4.27 Oservations 32930 Knogleskørhed 2.55 2.01,3.23 Oservations 32919 Kræft 1.84 1.25,2.71 Oservations 32807 Migræne 2.31 2.10,2.53 Oservations 32484 Diskusprolaps 2.23 2.00,2.49 Oservations 32717 13

Grå stær 1.94 1.51,2.51 Oservations 32713 Tinitus 1.94 1.68,2.23 Oservations 32833 14

5. KRAM og motivation for livsstilsændring Rygning i Region Syddanmark opgjort i forhold til vedvarende psykiske lidelser. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders-og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. 15

Kost og motion i Region Syddanmark opgjort i forhold til vedvarende psykiske lidelser. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders-og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. 16

Overvægt i Region Syddanmark opgjort i forhold til vedvarende psykiskelidelser. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders-og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. 17

Alkohol i Region Syddanmark opgjort i forhold til vedvarende psykiske lidelser. Direkte standardiseret efter alder og køn, således at alders-og kønsfordelingen i de to grupper modsvarer fordelingen i hele Region Syddanmark. 18