Orientering om Familieiværksætterne og PREP (parforholdskurser) 2014-2016 I Budgetforligstekst 2015-18 fremgår under punktet Forældreinformation og parterapi: Randers kommune finder, at forældre er centrale aktører, når det gælder børns parathed til de sociale fællesskaber. Derfor har kommunen tidligere afsat 1 mio.kr. med henblik på at fokusere på forældres muligheder og forpligtigelse til at virke aktivt i udviklingen af de sociale fællesskaber. Forligspartierne ønsker denne indsats fortsat i de kommende år samtidig med, at aktiviteterne udvides til også at omfatte parterapi. Erfaringer fra andre organisationer viser, at en aktiv indsats fra kommunens side, i form af parterapi, øger mulighederne for større trivsel i familierne og dermed færre skilsmisser. Forligspartierne afsætter 1,5 mio. kr. i 2015 og 2016 til dette område. I dette notat beskrives projekt Familieiværksætterne herunder opstart af pilotprojektet i 2014 og planer for projektet fremadrettet samt planer for opstart af parforholds-tiltag fremadrettet. Der budgetteres med 1. million per år til Familieiværksætterne og 500.000 til parforholdstiltag. Indhold Familieiværksætterne... 2 Baggrund... 2 Erfaringer fra Sverige... 2 Erfaringer fra Holstebro og CFSA... 2 Formål... 2 Netværk i modellen... 2 Tværsektorielt samarbejde... 3 Indhold i tilbuddet... 3 Status vedr. resultater for pilotprojektet... 3 Deltagelses- og frafaldsprocent... 3 Foreløbige evalueringer fra forældre... 4 Foreløbige erfaringer fra det tværfaglige samarbejde... 4 Økonomi... 4 Kommentarer til budgettet... 4 Budget... 5 Ressourceforbrug: aktører... 5 Evt. drift af Familieiværksætterne fra 2017 og fremefter... 6 Parforholdskurser (PREP-kurser) i Randers 2015-2016... 6 Baggrund... 6 Formål... 7 Målgruppe... 7 Indhold i tilbuddet... 8 Økonomi... 8 Kommentarer til budgettet... 8 Budget... 9 1
Familieiværksætterne Baggrund Erfaringer fra Sverige Siden 1996 har alle førstegangsgravide i den svenske kommune Leksand gennemgået et omfattende forældreforberedelseskursus, der ikke alene har ført til et markant fald i antallet af skilsmisser, men også til at Leksand Kommune i dag har langt færre socialt udsatte børn og unge end tidligere. Ud over at modellen har bredt sig i Sverige har den også bredt sig til Norge, Finland og Rusland. Det har betydet store besparelser især i den offentlige sektor. Erfaringer fra Holstebro og CFSA Holstebro Kommune indførte som den første kommune i Danmark fra 2012 en tilpasset Leksand-model til alle førstegangs-forældre. Som en dansk pakkeløsning til kommuner har Center for Socialt Ansvar (CFSA) i samarbejde med Holstebro Kommune, Region Midtjylland, private og frivillige aktører, udviklet en dansk model med tilhørende værktøjskasser - kaldet Familieiværksætterne. Randers Kommune har indgået en partnerskabsaftale med CFSA om samarbejde om Familieiværksætterne. Det betyder, at Randers Kommune har adgang til de værktøjer, der udvikles af CFSA, har mulighed for at drage nytte af de erfaringer, der allerede er høstet i Holstebro Kommune og indsatsen vil løbende blive kvalificeret. Randers kommune, indgår endvidere i et netværk med de øvrige kommuner, der tilbyder projektet. Familieiværksætterne tilbydes på landsbasis pr. december 2014 af 22 kommuner (herunder, Århus, Odense, Aalborg, Viborg, Horsens, Kolding og Silkeborg kommuner). Formål Familieiværksætterne er en alment forebyggende indsats, hvor fokus er på, at alle førstegangs-forældre kommer bedst muligt fra start som ny familie. Det vil sige, at fokus er på alle i familien - mor, far og det nye barn samt på netværk med andre førstegangsforældre. Hensigten er ved en tidlig indsats at forebygge bredt, og da alle førstegangs forældre tilbydes uddannelsen, kan både ressourcestærke familier og potentielt sårbare familier inkluderes, uden at nogen stemples som ressourcesvage eller problemtruede. Fokus ligger ikke på problemer og behandling, men på samvær og ideer om det gode familieliv. Familieiværksætter -modellen består af tre komponenter: - Forældreuddannelse og kompetenceudvikling - Netværksopbygning - Koordineret information om kommunens øvrige tilbud til børnefamilier Disse tre komponenter skal give nye familier mulighed for at opnå værdifulde handlekompetencer. Kompetencer, som hjælper forældrene til kvalitet og tryghed i forældreskabet og parforholdet, og som medvirker til børnenes sunde udvikling og trivsel. Netværk i modellen Netværk anses for en ressource for den enkelte forælder som forberedelse og støtte til forældrerollen. Forældrene kan give hinanden praktisk hjælp, men også dele glæder og bekymringer. Der støttes op om, at netværket giver gensidig forståelse på trods af eventuelle umiddelbare forskelligheder. Forældregruppen 2
giver mulighed for følgende netværk: Netværk mellem kvinder - mellem mænd - mellem par - mellem børn. Tværsektorielt samarbejde Fag- og professionsgrupper arbejder ligeværdigt sammen i Familieiværksætterne ud fra en fælles vision, mål, værdiggrundlag og fælles metodisk tilgang. Forældrenes behov kommer før fagprofessionelle traditioner og status. Forældrene får viden om, de forskellige tilbud og muligheder, der er for støtte til børnefamilier i kommunen. Indhold i tilbuddet I forløbet præsenteres familierne for et samlet program på 16 mødegange med en lang række temaer, der spænder fra fødselsforberedelse, barnets udvikling, ernæring og søvn til familiedynamik, konfliktløsning, økonomi og jura. Jordemødre, sundhedsplejersker, PPR psykologer, socialrådgivere, pædagoger, talehørekonsulenter og tandplejere involveres i forløbet, og der bliver også trukket på folk fra det private erhvervsliv, f.eks. bankrådgivere og advokater. Forløbet begynder før barnet er født og fortsætter til barnet er ca. 15 mdr. Der er ca. 9 forældrepar per hold, der udelukkende sammensættes efter terminsdato. Det er både mor og far, der deltager. Er man enlig anbefales det at tage en person med, der er tæt på. Hver mødegang varer 2 timer. Familieiværksætterne erstatter den tidligere fødselsforberedelse og det er også via holdene at Mødregrupper dannes. For flere detaljer om indhold i forløbet henvises til: www.sundhedspleje.randers.dk Status vedr. resultater for pilotprojektet I budget 2013 blev afsat kr. 800.000 til at gennemføre Familieiværksætterne som pilotprojekt i Randers Kommune forankret i Sundhedsplejen og i samarbejde med Børn-Skole og Kulturforvaltningen samt Region Midtjylland. Rekruttering af forældre til Familieiværksætterne fandt sted fra december 2013 og indtil august 2014 og fra ultimo februar 2014 og til oktober 2014 er startet 8 hold op med i alt 72 deltagende forældrepar. I rekrutteringsperioden har ca. 1/3 af alle Randers førstegangsfødende fået tilbuddet om at deltage i Familieiværksætterne, og denne målgruppen er udvalgt ud fra bopæl i et afgrænset geografisk område af Randers. Det er jordemødrene ved Region Midtjylland, der har stået for rekrutteringen ved 1. jordemoderbesøg. Deltagelses- og frafaldsprocent Randers (per 1/11 2014) Opgjort i procent Ja til FIV Nej FIV Stoppet undervejs Samtlige 8 hold 92,7 % 7,3 % 9 % i snit (72 par) (6 par) (6,5 par) 3
Som det fremgår af tabellen har der været en meget stor tilslutning til deltagelse i tilbuddet, idet 92,7 % af de, der har fået tilbuddet, har meldt sig. Per. 1/11 2014 havde der været et frafald på 9 % af deltagerne. Foreløbige evalueringer fra forældre Generelt har evalueringerne været positive, og der er gode tilbagemeldinger fra både mødre og fædre. Samtlige de igangværende hold er mødtes privat uden for holdene før fødslen. Af de 4 hold, der er mødtes igen efter fødslen, har alle etableret mødregruppe. Der bliver etableret nogle større mødre grupper end de gængse, og mødrene bor mere spredt i kommunen, men det er pt. for tidligt at sige, hvilken betydning det får. Foreløbige erfaringer fra det tværfaglige samarbejde Der er etableret et godt indledende samarbejde med de implicerede faggrupper. Jordemødrene melder tilbage, at det er en fordel at komme på hold, hvor deltagerne allerede kender hinanden, da det giver en større dialog og spørgelyst, end de oplever på de gængse fødselsforberedelseshold. Såvel psykologerne som socialrådgiveren har meldt, at de ser det som en stor fordel, at de møder forældrene på neutral grund. Generelt er tilbagemeldingen, at den gennemgående sundhedsplejerske og de eksterne undervisere supplerer hinanden positivt i undervisningen. Økonomi Af de i budgetforliget tildelte kr. 1,5 mio. afsættes kr. 1 mio. i hhv. 2015 og 2016 til fortsættelse af Familieiværksætterne. Med dette budget vil Familieiværksætterne kunne udrulles i Randers kommune med 12 hold i 2015 og 20 hold i 2016. Skal tilbuddet fremadrettet gives fast til samtlige førstegangsforældre vil det svare til ca. 35 hold om året fra 2017. Kommentarer til budget for 2015-2016 Indførsel af Familieiværksætterne har i 2014 krævet en ekstra investering for Sundhedsplejen på kr. 300.000 udover de bevilligede 800.000 kr. I budgettet for 2015-2016 er der derfor medtaget opstartsudgifter, hvor især udgiften for 2015 er omkostningstung. Dette skyldes primært, at 12 nye sundhedsplejersker skal indføres i Familieiværksætterkonceptet og der er prioriteret kompetenceudvikling i denne forbindelse. I 2014 er jordemødrene og de kommunale aktører blevet aflønnet for deres deltagelse i projektet. I 2015-2016 perioden er det aftalt med Region Midtjylland, at de selv aflønner, da deres eksisterende tilbud om fødselsforberedelse indgår som del af Familieiværksætterne. Derfor er der ikke afsat løn til jordemødrene i budgettet. Ift. aflønning af de øvrige kommunale aktører forslås, inspireret af Holstebro Kommune, en finansiering, hvor lønnen tilpasses over 3 år med hhv. 100 %, 50 % og 25 % og derefter er selvfinansierede hvor opstartsåret var 2014. I budgettet nedenfor er lønnen til eksterne undervisere således tilpasset med 50 % selvfinansiering i 2015 og 25 % i 2016. Ved indførelsen af Familieiværksætterne sker der en omlægning af arbejdet i Sundhedsplejen, hvor flere af de aktuelle hjemmebesøg til førstegangsfødende udgår. Det handler om graviditetsbesøg, kostbesøg og mødregruppe-besøg. Gevinsten ved tidsforbruget til disse besøg er medtaget i budgettet. Der er ikke taget højde for evt. tolkebistand i budgettet. 4
Budget for Familieiværksætterne 2015-2016 Budget Familieiværksætterne 2015 2016 Gennemførelse af Hold 1 hold 12 hold 20 hold Sundhedsplejen timer 33.600 403.200 672.000 Øvrige kommunale aktører timer 4.800 28.800 24.000 Tolkning, kaffe, mm 10.000 120.000 220.000 Materialer 500 6.000 11.000 I alt 48.900 558.000 927.000 Faste årlige udgifter Koordinering/Adm. 15 timer ugentligt 0 146.000 Sundhedsplejerske mentor 180.000 90.000 I alt 180.000 236.000 Sundhedsplejens besparelse -6.750-81.000-135.000 Omkostninger i alt for hold 42.150 657.000 1.028.000 Opstartsudgifter Kompetenceudvikling 40.000 Timer til kompetenceudvikling 2,5 dag 70.000 Ekstra timer til forberedelse 48 timer per hold 172.800 86.400 I alt 282.800 86.400 Samlede omkostninger 939.800 1.114.400 I alt for 2015-2016 2.054.200 Ressourceforbrug: aktører Timer pr. hold Timer 2015 Timer 2016 Sundhedsplejersker 112 1344 2240 Jordemødre 16 192 320 PPR 6 72 120 Socialrådgivere 2 24 40 Pædagoger 2 24 40 Tandplejer 2 24 40 Eksterne undervisere i alt 28 336 560 Der gives 1-1 timetal til eksterne undervisere til forberedelse- er inkluderet ovenfor Sundhedsplejerskerne har 7 timer per mødegang inkl. forberedelse, administration, mv. 5
Evt. drift af Familieiværksætterne fra 2017 og fremefter Der er i finansforliget afsat midler til at tilbyde Familieiværksætter hold i Randers i 2015 og 2016. Skal Familieiværksætterne forsættes udover denne tidsperiode og skal samtlige Randers førstegangsfødende (ca. 400 personer i 2014) gives tilbuddet, vil finansieringsbehovet for 2017 og fremadrettet være ca. kr. 1,5 mio. Budget Familieiværksætterne 2017 Gennemførelse af hold 35 hold Sundhedsplejen timer 1.176.000 Øvrige kommunale aktører timer 0 Forplejning 350.000 Materialer 17.500 I alt per hold 1.543.500 Faste årlige udgifter Koordinering/Adm. 217.600 Sundhedsplejerske mentor 45.000 Netværksmøder I alt 262.600 Sundhedsplejens besparelse -236.250 Omkostninger i alt 1.569.850 Parforholdskurser (PREP-kurser) i Randers 2015-2016 Baggrund Der er i finansforliget i budget 2015 afsat midler til en aktiv indsats fra kommunens side, i form af parterapi, for at øge mulighederne for større trivsel i familierne og dermed færre skilsmisser. Ringkøbing- Skjern kommune har skabt fine resultater på dette område, med en faldende skilsmisserate på 17 % siden 2010, hvorfor der er indhentet oplysninger om Ringkøbing-Skjern kommunes model. I Ringkøbing- Skjern kommune er der to forskellige tilbud til familier, som har samlivsproblemer. Det er PREP (parforholds) kurser samt parterapi ved en psykolog. Da det primært er PREP-kurserne, der har vist fine resultater I Ringkøbing-Skjern kommune, og da decideret parterapi er omkostningstungt, anbefales det at vægte PREP-kurserne i Randers Kommune. PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program - et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram. På dansk kaldes det for Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. PREP er udviklet af amerikanske psykologer i begyndelsen af 1980erne og har en dokumenteret positiv effekt bl.a. i form af øget tillid, bedre kommunikations og konfliktløsningsfærdigheder, større seksuel tilfredshed i parforholdet og lavere skilsmisserate. 6
I Danmark har Center for Familieudvikling tilpasset modellen til danske forhold og certificerer undervisere til at varetage kurserne. Erfaringer fra forskningen viser, at unge forældre i dag er åbne overfor denne slags tilbud, men at det kræver, at det tilbydes på linje med andre offentlige tilbud, så det ikke hedder sig at der er noget specielt i at takke ja til et tilbud om god kommunikation i familien. PREP-kurserne er uafhængige af religion og politik og udbydes i mange lande. Formål PREP-kurser er en forebyggende indsats ift. skilsmisse. PREP-konceptet kan endvidere hjælpe til at skabe rammen for sundere parforhold såvel som bedre trivsel i familien. Studier har vist, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har større mulighed for at blive sammen og har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. De oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden. PREP er edukativt og ikke et terapeutisk tilbud. PREP er et pædagogisk kursus, der giver konkrete redskaber til kommunikation og problemløsning og bygger på næsten 30 års forskning i, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer et bedre relationer og et godt samliv. Forskning viser, at konstruktiv kommunikation er en signifikant prædiktor for vedligeholdelse af parforholdstilfredshed, hvorimod socioøkonomiske og demografiske forhold som uddannelses- og indkomstniveau, parternes alder og forholdets længde ikke har nogen mærkbar betydning. Målgruppe PREP er et forebyggende program, hvilket betyder, at det er rettet mod par, som er motiverede for at blive sammen og arbejde med deres relation. PREP-modellen retter sig ikke umiddelbart til par, der er gået fra hinanden. Mange par, der søger hjælp, er i tvivl, om de skal være sammen, men der arbejdes ikke eksplicit med denne tvivl eller disse valg i kursusforløbet. Alligevel kan PREP kurser - med dette in mente - indgå som et vigtigt led i en svær og vigtig afklaringsproces. Man kan også vælge at tilbyde tilpassede kursusforløb målrettede fraskilte par, der handler om, hvordan man som ekspartnere og forældre kan etablere et godt samarbejde med udgangspunkt i barnets behov Endvidere er der udviklet PREP-kurser til forældre til børn med særlige behov. Som forældre til børn med særlige behov, har man store udfordringer hver dag. Det kan være svært, at få enderne til at nå sammen og samtidig finde tiden og energien til at værne om sit parforhold. Tematikkerne og opgaverne på kurset er de samme som på andre PREP-kurser, mens eksempler og problemstillinger har kursisternes fælles udgangspunkt for øje. Der er således stadig tale om et parforholdskursus, og ikke et kursus i selve forældrerollen. Differentierer man på målgruppen kan der således tilbydes 3 forskellige kursusforløb: Almindeligt PREP kursus med et forebyggende sigte i forhold til skilsmisser, mm. 7
PREP kursus som retter sig mod forældre til børn med særlige behov. Der er et forebyggende sigte som i ovenstående, men med en anden målgruppe. Kursus i fælles forældreansvar. Det er et kursusforløb på færre timer, som bygger på principper fra PREP-kurserne, men som er rettet mod forældre, som har besluttet, at de skal skilles eller er fraskilt. PREP-modellen er ikke målrettet par, hvor bruddet skyldes misbrugsproblemer, problemer med alvorlig vold eller psykisk sygdom. Det skal endvidere besluttes om PREP-kurserne i Randers kun er for par med børn eller er målrettet alle par (idet par uden børn er potentielle forældre). I Ringkøbing-Skjern Kommune er adgangskravet, at man har børn under 18 år. Indhold i tilbuddet I Randers kommune udbydes PREP-kurserne i 2015-2016 forankret ved PPR som et samarbejde mellem Sundhedsplejen og PPR. Der uddannes 4 medarbejdere fra PPR og 4 fra Sundhedsplejen til at gennemføre kurserne. Et PREP-kursus giver inspiration til at se på samlivet med nye øjne og giver enkle redskaber, der kan hjælpe parret med at blive bedre til at snakke konstruktivt om de ting, der er svære. På kurset gives praktiske redskaber og viden om, hvad der fremmer gode relationer med fokus på temaer som kærlighed, forventninger, kommunikation, værdier, venskab, intimitet og tilgivelse. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. På PREP-kurset arbejder man kun med sin partner, og behøver ikke indvie andre i ens private forhold. Et PREP-kursus varer cirka 18 timer typisk fordelt over 3 dage med ca. 8 par sammen. Der er 2 undervisere med per kursusgang, og det tilstræbes, at det er en medarbejder fra hhv. PPR og Sundhedsplejen, der underviser sammen på kurserne for at vægte tværfagligheden og samarbejdet på tværs. Erfaringer fra Ringkøbing-Skjern kommune viser vigtigheden af at have hold jævnt fordelt i løbet af hele året, således at det er muligt for par at springe til, når behovet opstår, hvorfor det samme tilstræbes i Randers. Holdene afvikles på hverdage, og forældrene må tage fri for at deltage. Tidligere forsøg med afvikling i weekenden og om aftenen viste sig problematiske i forhold til pasning af børn, forældres diskretionsbehov samt de professionelles arbejdstider. Holdene afvikles i kommunens lokaler uden beregning og kurserne er gratis for deltagerne. Økonomi Kommentarer til budgettet Der er i nedenstående budget lavet en beregning af, hvor mange PREP-kurser, der kan tilbydes i Randers i 2015-2016 indenfor et budget på kr. 500.000 årligt hvilket giver ca. 6 hold (48 par) i 2015 og 12 hold (96 8
par) i 2016. Da man tidligst forventes at kunne tilbyde kurser fra juni 2015, pga. uddannelse af medarbejdere, giver denne fordeling umiddelbart god mening. Almindelige PREP-kurser samt PREP-kurser for forældre til børn med særlige behov, koster det samme at afholde. Vælger man også at tilbyde kurser for forældre, der ligger i skilsmisse eller er fraskilte, vil disse kurser være billigere at afholde, da der anbefales en varighed på 10-12 timer til disse og ikke på 18 timer. Det vil give en pris på ca. 15.000 per hold. Ligeledes kan man vælge at afsætte nogle af midlerne til decideret parterapi ved en psykolog for de par, som er hårdest ramt og dermed afholde færre PREP-kurser.. I Ringkøbing-Skjern Kommune har behovet for antallet af PREP-kurser været på ca. 8 årligt og omregnet til Randers kommunes størrelse vil det svare til ca. 11 hold. Det kan diskuteres, at idet Randers Kommune tilbyder Familieiværksætterne som sideløbende tilbud vil behovet/forespørgslen for PREP-kurser være mindre, da Familieiværksætterne forventes at være med til at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem forældrene og også have en indflydelse på skilsmisseprocenten. Der vælges i 2015 og 2016 løbende at følge behovet for decideret parterapi. Afholdes der færre end 12 hold årligt afsættes økonomien buffer til parterapi, ligesom det er muligt, at der er ubrugte midler fra tolkning til Familieiværksætterne, der kan bruges i denne forbindelse. Budget for afholdelse af PREP-kurser i Randers 2015-2016 Budget PREP-kurser 2015-2016 2015 2016 Udgifter til Kurser 1 hold (8 par) 6 hold (48 par) 12 hold (96 par) Forberedelsestimer: 36 10.800 Konfrontationstimer: 36 10.800 Forplejning: (3 dage) 4.050 Materialer 1.000 I alt 26.650 159.900 319.800 Faste årlige udgifter Adm./koordinering (5 t/uge) 75.000 Supervision 25.000 Netværksmøder (2/år) 5.000 I alt 105.000 105.000 105.000 Opstartsudgifter Uddannelse af (8 medarb.) 120.000 Kursusledermapper a 8 22.400 Transport 2.520 Arbejdstid Uddannelse 84.000 I alt 228.920 228.920 57230 9
Omkostninger i alt 493.820 482.030 I alt for 2015-2016 975.850 10