INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011
Indholdsfortegnelse Side Emne 3 Bygningsbeskrivelse 3 Observationer 4 Mikrobielle forhold (aftryksprøver) 5 Vurdering/konklusion 5 Handlingsplan 6 Generelt om fugtmålingsudstyr Bilag: 1: Planskitse med prøvesteder 2: Generelle tiltag i forbindelse med skimmelsvamperenoveringer 2
Dato: Fredag den 8. juli 2011. Adresse: Ramsherred 25, Rudkøbing. Konsulent: Claus Ellegaard, OBH Indeklima. Rekvirent: Preben Holmskov, Langeland Kommune. Baggrund: Beboer lider af vejrtrækningsproblemer. Formål: Påvise muligt skimmelsvampeangreb og udarbejde handlingsplan for renovering. Bygningsbeskrivelse Opført år: 1877. Beboelse i et plan. Tag: Hældningstag med teglsten. Ydervægge: Teglsten. Indvendige vægge: Tapet på puds (teglsten), på ydervægge er der indvendigt efterisoleret med 20 mm polystyrenplader. Gulv: Plankegulv med tæppe eller linoleum. Observationer Prøvesteder og lokaleoversigt fremgår af vedlagte bilag 1. Udvendigt Tagsten lå meget ujævnt og fremstod generelt meget nedslidte. På brandkamme mod nabobygninger var der flere pudsafskalninger. I det ene tagvindue manglede en rude. På gadesiden var der en ventilationsåbning i fundament. Denne åbning var placeret umiddelbart over terræn. Fundament fremstod med afskalninger i pudslag. Vinduer var nyere plastikvinduer uden friskluftventiler. Bad/toilet Der kunne måles forhøjede fugtniveauer nederst på væggene (op til 60 RV) og registreres løstsiddende tapet og puds. Loft fremstod med afskalninger, revner og fugtaftegninger. På ydervæg (Pl. 3) og vægge i bruseniche kunne der observeres vækst af skimmelsvampe (sorte aftegninger). Depot På væg mod trappeopgang og væg mod nabo kunne der observeres vækst af skimmelsvamp (grønne aftegninger). På væg mod bad var tapet løstsiddende og der var fugtaftegninger. Gang Loft ved yderdør var revnet og med fugtaftegninger. Omkring yderdør kunne der observeres synlig vækst af skimmelsvamp (sorte aftegninger). Der kunne måles forhøjede fugtniveauer nederst på vægge (op til 80 RV) og på gulv (70-90 RV). Køkken På skillevæg mod stue kunne der måles forhøjede fugtniveauer op til 1,2 m over gulv (80-100 RV). I fodpanel kunne der måles fugtniveauer >>28 % træfugt (træs mætningspunkt). Skillevæg var 3
meget porøs på det nederste stykke. Tapet sad generelt løst på væggene, men der kunne ikke observeres aftegninger på bagsiden. På gulv kunne der måles forhøjet fugtniveau (20 % træfugt). Stuer Der kunne måles forhøjede fugtniveauer op til 1 m over gulv (op til 100 RV). Der kunne også registreres synlig vækst af skimmelsvampe på den nederste del af væggene (Pl. 2). Vindfang Der kunne observeres synlig vækst af skimmelsvampe på vægge fra gulv til loft (Pl. 1) og måles forhøjede fugtniveauer (op til 100 RV). Trappeopgang Vægge var beklædt med aviser på polystyren. Der kunne ikke observeres forekomst af dampspærre bag polystyren. Tagrum På undersiden af eternitbølgeplader (beklædning mod haveside) kunne der observeres mørke aftegninger af skimmelsvamp. Mikrobielle forhold (aftryksprøver) Ved besigtigelsen den 8. juli blev der udtaget 3 stk. mikrobielle aftryksprøver (V8-agar) til påvisning af mulige forekomster af levedygtige skimmelsvampesporer. Efter udtagning er prøverne dyrket i ca. 1 uge ved stuetemperatur og analyseret på OBH s eget laboratorie. Resultat af analysen er angivet i tabel 1. Prøve nr. Lokale Overflade Resultat SBAS (fvs.*) Bemærkninger 1 Vindfang Ydervæg, puds 20 Acremonium sp. 12 Cladosporium sp. 5 Stachybotrys chartarum 2 Botrytis sp. 5 (25) Fugt, sorte aftegninger Stue Væg mod nabo, tapet - Mucor sp. (overvokset) 16 Penicillium sp. 11 Aspergillus versicolor 10 Alternaria sp. 11 (27) Fugt, grønne aftegninger 2 Badeværelse Ydervæg, tapet >100 Cladosporium sp. >50 Gær >50 Aspergillus penicillioides >20 Penicillium sp. >5 Aspergillus versicolor >5 Ulocladium sp. 3 Aspergillus candidus 3 Alternaria sp. 5 (>133) Fugt, sorte aftegninger Tabel 1. Analyseresultat aftryksprøver. 4
*fvs.= Fugt- og vandskadesvampe. Af SBi-anvisning nr. 204 fremgår det, at væksten af skimmelsvampe inddeles i følgende kategorier: 0 - <10 cfu Anses normalt for at være en forekomst på normalt baggrundsniveau. 10 50 cfu Kan skyldes en ophobning af skimmelsvampesporer i støv, men kan også skyldes vækst. >50 cfu Vurderes normalt som vækst, men kan også skyldes en ophobning af skimmelsvampesporer i støv. Betegnelsen SBAS dækker over Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe, der er en gruppe af skimmelsvampe, som kan afgive mykotoksiner. Denne gruppe omfatter følgende skimmelsvampe: Aspergillus versicolor, Chaetomium spp., Fusarium, Memnoniella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum og Trichoderma viride/harzianum. Betegnelsen Fugt- og vandskadesvampe dækker over en gruppe af skimmelsvampe, som ofte forbindes med fugt- og vandskadede bygninger. Vurdering/konklusion På baggrund af de observerede forhold, fugtmålinger og analyseresultater er det vores vurdering, at der er omfattende angreb af skimmelsvampe i bygningen, som med stor sandsynlighed medfører indeklimagener ved længerevarende ophold i bygningen. På alle 3 prøvesteder var der forekomster af skimmelsvampe over det forventelige i en tør bygning. Blandt de fundne skimmelsvampe var der en tydelig overrepræsentation af såkaldte fugt- og vandskadesvampe. Denne betegnelse dækker over skimmelsvampetyper, som ofte ses i fugt- og vandskadede bygninger. Derudover er der på begge prøver forekomster af Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS). Denne gruppe af skimmelsvampe kan afgive mykotoksiner. Det vurderes på den baggrund, at der er angreb af skimmelsvampe i bygningen, som kan påvirke indeklimaet i boligen i negativ retning. Der kunne generelt måles forhøjede fugtniveauer på den nederste del af vægge og på gulve. Sammenholdt med bygningens alder vurderes det, at der ikke er udført sikring mod opstigende grundfugt. Dermed har fugt fra undergrunden fri adgang til konstruktionerne. Denne fugt udgør ikke nogen større risiko, såfremt overfladerne kan frigive fugten til rumluften. Linoleum, tæpper med gummibagside og tapet nedsætter frigivelsen samtidig med, at der er organisk materiale til stede. Dermed øges risikoen for vækst af skimmelsvampe. I det aktuelle tilfælde har udskiftningen af vinduer til plastvinduer uden friskluftventiler nedsat ventilationsraten i huset. Dermed øges det relative fugtindhold i indeluften, hvilket øger risikoen for vækst af skimmelsvampe. Ved besigtigelsen blev der også observeret fugtskader på lofter. Samlet set er det vores vurdering, at der er angreb af skimmelsvampe i bygningens gulv-, væg-, loft- og tagkonstruktion. Omfanget af angreb er dermed så stort, at påvirkningen på indeklimaet må vurderes som værende meget kraftig. Da beboer oplever gener ved ophold i boligen, er det vores anbefaling, at beboer genhuses snarest muligt. Bygningen bør ikke anvendes til beboelse før en omfattende renovering er foretaget. Handlingsplan For at sikre, at der ikke opstår angreb af skimmelsvampe efter renovering, skal bygningen sikres mod tilførsel af fugt til konstruktionerne. Dette vil indebære udskiftning af tagbelægning og etablering af fugtsikring med nedefra kommende fugt. Yderligere skal der sikres et tilstrækkeligt luftskifte i boligen, f.eks. ved udskiftning af vinduer til en model med indbygget friskluftventil. Renovering vil således omfatte følgende: 5
- Udskiftning af eksisterende tagbelægning, herunder udskiftning/reparation af tagvinduer. - Udskiftning af vinduer i stueetage. - Fjernelse af eksisterende gulvkonstruktion i stueetage, udgravning af jordlag så virksomt kapillarbrydende lag kan etableres. - Sikring af vægge mod opstigende grundfugt. - Afrensning af vægge (indvendige skillevægge og ydervægge) for skimmelsvamp, samt lokal udbedring af loftskonstruktion med vandskader. - Grundig rengøring af bygning. Det er vores vurdering, at udgifter til renovering vil overstige kr. 500.000. Vi udarbejder naturligvis gerne en udførlig handlingsplan for renovering. Udstyr OBH Indeklima anvender ved undersøgelser Kapacitetsmålere Tramex. Skalaen for puds og beton går fra 0 til 100 på en relativ skala, hvor området fra 0 til 30 normalt anses for tørt, og området fra 70 til 100 anses for vådt (Producentens oplysninger). Målinger udført med kapacitetsfugtmålere er behæftet med en vis usikkerhed, idet f. eks ledende materialer eller salte i murværk kan medføre større udslag end det reelle fugtindhold. Erfaringsmæssigt kan der ofte påvises forhøjet fugtindhold i f.eks. terrændæk og teglstensvægge ved udslag over 10 RV. Skalaen for træ går fra 5 30 % træfugt. Her anses niveauer op til 14 % for tørt og niveauer over 18 % for vådt. Skala for gips mm. går fra 0 100 RV. Her vurderes niveauer op til 30 RV som tørre og niveauer over 70 RV som opfugtede. GMI 15. Skalaen går fra 0 til 15, hvor området op til 6 normalt anses for tørt. Ved værdier over 10 for beton og 11 for træ anses materialet for vådt. Målinger udført med kapacitetsfugtmålere er behæftet med en vis usikkerhed, idet f. eks ledende materialer eller salte i murværk kan medføre større udslag end det reelle fugtindhold. Tramex Concrete encounter. Anvendes til målinger på beton. Skalaen går fra 0 6 % betonfugt. 2,4 % betonfugt svarer til 70 % RF og vurderes derfor som værende tørt (Jf. kurve i SBI-anvisning nr. 204). Højere værdier anses som opfugtede/våde. Erfaringsmæssigt kan der påvises opfugtning af f.eks. betondæk ved udslag over 2 %. Indstiksmåler Testo 606-2, der måler materialefugt i %. Målingerne kan normalt vurderes efter følgende kriterier: Træ: 0-14 % = tørt, 14 17 % = fugtigt (risiko for vækst af skimmel), 17-28 % = vådt (stor risiko for vækst af skimmel), >20 % = meget vådt (risiko for angreb af trænedbrydende svampe). Normalt bør indvendigt træværk som f.eks. fodpaneler ikke indeholde mere end 10 % træfugt. Beton: 0-2 % = tørt, >2 % = fugtigt/vådt (risiko for svampevækst). Porebeton: 0-5 % = tørt, >5 % = fugtigt/vådt (risiko for svampevækst). Gips: 0-1 % = tørt, >1 % = fugtigt/vådt (risiko for svampevækst). Voltcraft, der måler materialefugt i % træfugt. Målingerne kan normalt vurderes efter følgende kriterier: Træ: 0-14 % = tørt, 14 17 % = fugtigt (risiko for vækst af skimmel), 17-28 % = vådt (stor risiko for vækst af skimmel), >20 % = meget vådt (risiko for angreb af 6
trænedbrydende svampe). Normalt bør indvendigt træværk som f.eks. fodpaneler ikke indeholde mere end 10 % træfugt. Det skal her anføres, at de angivne værdier kan variere afhængigt af f.eks. træsort og temperatur. Ovenfor nævnte værdier anvendes derfor alene som vejledende vurderingsgrundlag. Såfremt der ønskes eksakte værdier for det aktuelle fugtindhold kræves der målinger med præcisionsudstyr, der ofte kalibreres på akkrediterede laboratorier. 7