NOTAT Fugtteknisk og mikrobiel gennemgang i ejendommen Ørstedsvej 44, Viby Sjælland

Transkript

1 NOTAT Fugtteknisk og mikrobiel gennemgang i ejendommen Ørstedsvej 44, Viby Sjælland Sag nr Notatet er udarbejdet den 17. december 2012 af Lotte Pia Uttrup.

2 Sag 371_13 Rekvirent Roskilde Kommune, Køgevej 80, 4000 Roskilde. Baggrund Kommunen ønsker, at få afklaret om der er risiko for sundhedsfare ved at opholde sig i lejemålet som følge af skimmelvækst. Formål Gennemgangen har til formål, at afklare om der i ejendommen er risiko for sundhedsfare som følge af problemer med skimmelsvamp. Ejendommen og relevante fakta Ejendommen er en mindre villa i 1½ plan på i alt ca. 135 m 2. Bygningsgennemgangen er alene foretaget i denne bygning på adressen. Ejendommen er jf. BBR opført i Ejendommen er med rejst tag, tunge ydervægge samt formentligt støbt terrændæk (dvs. uden krybekælder/kælder). I forbindelse med gennemgangen blev der udleveret: BBR-meddelelse Situationsplan over ejendommen. Orienterende bygningsgennemgang Efter aftale med Kim Berg Petersen fra Roskilde kommune blev gennemgangen foretaget den 10. december 2012 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Ved gennemgangen var lejeren, Jerry Jensen, til stede. Ved bygningsgennemgangen blev følgende oplyst: - lejemålet blev overtaget af lejeren i september lejeren bor alene med sin hund - lejeren gør kun brug af stueetagen i lejemålet - der er to badeværelser. Der gøres brug af badeværelset i kernen af lejemålet dvs. badeværelset uden vindue - lejemålet opvarmes af centralvarme i med pillefyr - i stueetagen er der gulvvarme som reguleres i soveværelset og i det ene badeværelse - lejeren er generet af lugtgener i lejemålet - lejerens familie og bekendte oplyser, at der er lugtgener i lejemålet - lejeren oplever helbredsgener som unormal træthed og unormal hoste. Lejemålet generelle forhold i stueetagen Ved indtræden i lejemålet kan der konstateres en udtalt og kraftig muglugt. Muglugt er karakteristisk for skimmelsvamp i vækst. Muglugten forekommer yderligere kraftigere ved indtræden til soveværelset. Side 1 af 7

3 Sag 371_13 Der er synlig skimmelvækst følgende steder i lejemålet: - i garderobeskabet i soveværelset på gavl- og facadeydervæggen i top og bund i et omfang på ½-1 m 2. Der er også synlig skimmelvækst på løsøre og på trådkurvestativet i skabet - på facadeydervæggen under vinduet i et omfang på mindst 1-1½ m 2 - på loftet og på overvæggen i badeværelset ved soveværelset i et omfang på mindst ½-1 m 2 - i bunden af det åbne køkkenskab i et omfang på mindst ½-1 m 2. I samme område er løsøre og køkkenudstyr med synlig skimmelvækst - på flere vinduesrammer og lysninger. Ovenstående er ikke en fyldestgørende opgørelse for al synlig skimmelvækst i lejemålet. Jeg kunne registrere forhøjet fugt i facadeydervæggen med skimmelvækst i soveværelset (fra digits med Gann Hydromette UNI I, hvilket er stærkt forhøjet fugt). I bunden af væggen er der blank vand langs fodlisterne. Målinger med Gann Hydromette UNI I med enheder i digits er for materialevægtfylde på kg/m3 eksempelvis pudset murværk/beton: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt >130 Ved aflæsning over 130 digits må der - uanset vægtfylde påregnes begyndende forekomst af frit vand i konstruktionen. Øvrige forhold Stuetemperaturen forekommer koldere i soveværelset set i forhold til stuen til trods for, at gulvvarmen i soveværelset reguleres med samme relæ som gulvvarmen i stuen. Garderobeskabet i soveværelset er opbygget af skydelåger i skinnesystem fra gulv til loft dvs. uden brug af korpus. Skabet var monteret som fast inventar da lejer overtog lejemålet. Badeværelset ved soveværelset er opbygget i et rum i kernen af lejemålet dvs. uden et oplukkeligt vindue. Der er monteret en tallerkenventil i loftet på badeværelset som lodret aftrækskanal til naturlig ventilation. Det er uvist om aftrækket er ført over taget. Den valgte tallerkenventil er ikke beregnet til brug for lodret aftrækskanal, men er beregnet til montering i ydervæggen som vandret kanal. Der er ikke etableret spalteventil under døren til badeværelset til erstatningsluft. Der er generelt i lejemålet ikke etableret udeluftsventiler i vinduer eller tilsvarende. Fotos er vedlagt som bilag 2. Mikrobielle prøver DNA-test Jeg bruger DNA-test til at screene det enkelte lejemål for den samlede påvirkning til indeklimaet som følge af skimmelvækst skjult i konstruktioner. Med DNA-testen screenes der også specifikt for skimmelsvampene Stachybotrys chartarum, Chaetomium globosum og for jordbakterien Streptomyces. Følgende sted har jeg udtaget DNA-test: DNAtest Rum 1 I stuen Konstruktionsdel På kanten af glasskabet Analysesvar Aspergillus og Penicilliearter Andel toksinindikatorer Total antal skimmel-organismer >60 gange end normalt 64 % ~ 96 gange normal Side 2 af 7

4 Sag 371_13 Med DNA-testen er der i lejemålet påvist et total antal skimmelsvampe på ca pr. cm 2, som er 96 gange højere end normal -niveau for bygninger uden fugt- og vandskader. Derudover er der påvist en samlet mængde af skimmelsvampene Aspergillus- og Peniciliearter på ca pr. cm 2, hvilket er ca. 60 gange højere end normal-niveauet. For så vidt angår jordbakterie, er der påvist en usædvanlig høj andel af Streptomyces i lejemålet. Analysesvaret og en beskrivelse af DNA-test-metoden fremgår af bilag 3. Vurdering og konklusion Bygningsgennemgangen har vist, at der er stor risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i lejemålet. Lejemålet bør kontamineres omgående. Mikrobielle prøver Med DNA-testen er der påvist usædvanlig kraftig forekomst af Aspergillus- og Penicilliearter. For boliger uden fugt- og vandskadeskimmelsvampe anses en total antal skimmelsvampe på under ca som værende normalt baggrundsniveau. Med den udtagne DNA-test er der i lejemålet på Ørstedvej 44 påvist ca skimmelsvampe pr. cm 2, hvilket er usædvanligt højt. Samtidig er der med DNA-testen påvist meget kraftig forekomst af Aspergillus- og penicillie-arter på ca pr. cm 2, hvilket er usædvanligt højt og langt over erfaringsniveauet på højst 100 pr. cm 2 for boliger uden fugt- og vandskader. Omfanget af skimmelvækst Det samlede omfang af synligt skimmelvækst i lejemålet i stueetagen vurderes at overstige mindst 4 m 2. Det vurderes at være overvejende sandsynligt at der er opstigende grundfugt og dermed er der stor sandsynlighed for skjult skimmelvækst i gulvkonstruktionen og i bunden af yder- og indervægge i et omfang på anslået m 2 eller derover. Sundhedsfare Det er min vurdering, at der er stærkt begrundet mistanke til, at lejerens helbredsgener kan tilskrives alene det synlige skimmelvækst i lejemålet, og jeg henviser til bilag 4 om risiko for gener ved ophold i lejemålet. Risiko for sundhedsfare gælder også for personer som ikke lider af astma og allergi. Der er en klar sammenhæng mellem de registrerede fugttekniske forhold, den i stueetagen udtalte muglugt og omfanget af synlig skimmel med DNA-testens analysesvar. Med baggrund i bygningsgennemgangen og analysesvaret på DNA-testen er det min vurdering, at der i lejemålet er udtalt og stor risiko for sundhedsfare i niveau 1, dvs. der er nærliggende risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i ejendommen, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Sundhedsfaren vurderes, at gælde stueetagen i lejemålet og at være så udtalt, at stueetagen bør fraflyttes omgående. Da der ikke er adgang til køkken på ejendommens 1. sal anses 1. salen alene som beboelse for uegnet som bolig. Skadesårsag Den primære årsag til den i lejemålet udtalte muglugt skal søges i gulv- og vægkonstruktionerne og kan formentligt skyldes opstigende grundfugt med udtalte kuldebroer til følge. Side 3 af 7

5 Sag 371_13 Da badeværelset i kernen af lejemålet ikke er velventileret kan kondesfugt som følge af forhøjet fugt forværre risikoen for skimmelvækst på vægflader med kuldebroer. Men dette alene kan ikke forklare hverken den udtalte muglugt eller den primære årsag til fugtskaderne. Jeg kan ikke afvise, at skader i f.eks. tagbrønden kan forklare nogle af fugtskaderne i bl.a. soveværelset. En grundig fugtteknisk undersøgelse anses for pråkrævet, og omfatter som minimum destruktive undersøgelser af gulvkonstruktionen samt yder- og indervægge. Endelig bør såvel ventilationsforholdene i lejemålet ændres og optimeres samt gulvvarmen bør undersøges for effektiv varmeydelse. Afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at der skal foretages fugt- og skimmelsanering i lejemålet før lejemålet igen kan tages i brug. Jeg fraråder på det kraftigste, at der foretages indvendig efterisolering, og jeg henviser til SBIanvisning 221, Efterisolering af etageboliger. Renoveringen af lejemålet bør undersøges, beskrives, følges og kontrolleres af rådgiver med ekspertise på fugtskader og indeklimateknik som LPU. Jeg understreger, at uhensigtsmæssig adfærd alene fra lejernes (herunder lejerens rengøringsstandard og brusekabine) ikke kan forklare hverken muglugt bag tapet/væv, forhøjet fugt eller de påviste bygningsrelaterede skimmelsvampe og streptomyces i lejemålet. Anbefalinger Jeg anbefaler denne handlingsplan med følgende tiltag i følgende prioriterede rækkefølge: omgående genhusning af lejeren i egnet bolig al løsøre i lejemålet skal rengøres, støvsuges, maskinvaskes eller kemisk renses ved renseri inden det medtages til ny bolig løsøre med synlig skimmel/mug/fugtskade kasseres eller afrenses (bl.a. sofa, reoler, skabe etc.) alt indbo og løsøre lugtsaneres for muglugt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om helbredsgener og skimmelsvampe. Pjecen kan findes på Bilag 1. appendix til dette notat 2. fotos 3. analysesvar DNA-test 4. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205. Side 4 af 7

6 Appendiks til notat Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) og By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635. Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde BILAG 1

7 artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003) ). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m 2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.

8 Køkkenet synlig skimmelvækst >½-1 m 2 i et åbent skab. Løsøret er også med synlig skimmelvækst BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

9 Badeværelset synlig skimmelvækst i bunden af væggen samt løbestriber efter kondensstriber pga utilstrækkeligt naturligt aftræk BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

10 Badeværelset synlig skimmelvækst på væggen langs loftet samt løbestriber efter kondensvand BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

11 Badeværelset synlig skimmelvækst på loftet, fliserne og tallerkenventilen (som ikke er egnet som lodret kanal) BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

12 Soveværelset rygsæk stærkt misfarvet af synlig skimmelvækst og bør kasseres BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

13 Soveværelset synlig skimmelvækst i skinnen og i hjørnet under loftet samt blank vand BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

14 Soveværelset synlig skimmelvækst på trådstativ og på ydervæggene i bunden af hjørnet samt blank vand BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

15 Soveværelset synlig skimmelvækst samt blank vand på ydervæggen BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

16 Soveværelset stærkt forhøjet fugt i facadeydervæggen, ca. 30 cm over gulvniveau (ca. 160 digits med Gann Hydromette UNI I) BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

17 Soveværelset synlig skimmelvækst på facadeydervægge under vinduet BILAG 2 Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012

18 OBH Ingeniørservice Indeklima LPU Rådgivende Ingeniør KONTAKT Niels Skals Telefon OBH-Gruppen A/S Agerhatten Odense SØ CVR: DK Dna-analyse Ørstedvej 44 Viby Sj. Rapport dato: 13. december 2012 INDEKLIMA

19 Dna-prøver kan afsløre om der findes mikroorganismer (skimmelsvampe) i støv, som kan stamme fra fugtskadede bygningsmaterialer eller skjulte vandskader. Mikrobiologisk materiale fra skjulte konstruktioner kan med tiden afgives til opholdszonen, hvor det sedimenterer med støvet. Dna metoden giver også et udtryk for, i hvilken grad rummet er påvirket af mikrobiologisk materiale. Vurdering og konklusion På baggrund af analyseresultaterne fra Ørstedvej 44, stue vurderes det, at der er forekomst af skimmelsvamp i bygningen langt over normalt forventeligt niveau for tørre og uskadede bygninger. Forekomsten af Aspergillus og Penicillium, der ofte ses i bygninger med fugt- og vandskader, er meget langt over normalt. Der er forekomst af Chaetomium globosum, der ofte optræder i forbindelse med kraftige og/eller langvarige opfugtninger. Der er kraftig forhøjet niveau af Aspergillus spp. på prøven. Der er endvidere fundet Streptomyces i niveauer langt over normalt. Når denne jordbakterie optræder i større antal (> 2), så konstateres der ofte fugtskader i eller nær gulvkonstruktionen. Vandskadesvampene udgør ca. 64 %. Erfaringsmæssigt kan vi påvise fugt- og vandskader, når forholdet er større end 2-5 %. Samlet set vurderes det, at der er en opfugtning i bygningen og at boligzonen er påvirket af mikrobiologisk materiale. Profilen indikerer en skade i gulvkonstruktionen, som har udviklet sig over lang tid (årevis). Der er sandsynligvis flere fugtskader i boligen. Den meget høge andel af fugtskadesvampe indikerer, at der er vækst på indvendige overflader, og at konstruktioner er aktuelt opfugtede. Erfaringsmæssigt forekommer der ofte gener ved ophold i bygninger med denne mikrobiologiske profil. Det anbefales derfor, at der foretages en nærmere undersøgelse for at afdække omfang af og årsag til de konstaterede forekomster af skimmelsvampe samt fugtproblemer i de undersøgte områder. Det skal dog her anføres, at vurderingen alene baseres på analyseresultaterne. Da resultaterne kun udgør en del af vurderingsgrundlaget, bør disse altid sammenholdes med observationer og fugtmålinger på stedet, inden endelig konklusion drages.

20 Indeklimalaboratoriet Prøvesvar: Analyse af DNA fra mikroorganismer i støv Prøve fra Ørstedvej 44, Viby Sj. udtaget af LPU Prøvestedet var Stue og prøven var mærket 1. Prøvenummer Prøven blev udtaget og analyseret Løbenummer A469 Analysemetode Analysen foretages efter metode fra EPA USA's miljøstyrelse (pat ). Organismerne vaskes ud af prøven og DNA ekstraheres. Derefter opformeres DNA i en sekventiel PCR-proces ind til lyset fra et tilhæftet fluorescensmolekyle ses i detektoren. Antallet af sekvenser beregnes og sammenlignes med en syntetisk standard DNA hvorefter antallet af oprindelige DNA sekvenser beregnes. Eftersom DNA er unikt for hver organisme kan art og mængde af specifikke organismer bestemmes. Ved denne præcise metode får man hurtigt at vide hvor mange skimmelsvampe respektive indikatororganismer der findes i prøven pr arealenhed. Resultat Vurderingen gælder for det normale tilfælde. For renoveringsråd se bagsiden Mængden af organismer per Cm 2 Vurdering Total antal skimmelsvamp Langt over normalt Aspergillus og penicilliearter Meget langt over normalt Stachybotrys chartarum Chaetomioum globosum 0 0,5 Normalt Lidt over normalt Aspergillus spp Meget langt over normalt Streptomyces spp 45 Meget langt over normalt Andel fugtindikatorer 64,2% Sandsynlig fugtskade Resultat fra Ørstedvej 44, Viby Sj. Stue 1,00E+08 1,00E+06 1,00E+04 1,00E+02 64% 1,00E+00 Total antal skimmelsvamp Aspergillus og penicilliearter Stachybotrys chartarum Aspergillus spp Streptomyces spp Diagrammet oven over viser hvor stor en del af skimmelsvamp som er fugtindikatorer. Diagrammet til venstre viser antal DNA sekvenser per organisme og areal. Bemærk den logaritmiske skala Se værdierne til venstre. Odense 13. december 2012 Niels Skals

21 Analyseforklaring Ovenstående værdier gælder for den udtagne prøve og ikke for bygningen i sin helhed. Analysesvaret indgår altid som et delmoment i en skadeudredning og skal bedømmes sammen med andre iagttagelser og målinger. Ansvaret for vurderingen og det videre forløb påhviler altid undersøgeren. Råd som gives her gælder for de normale tilfælde og under forudsætning af at prøven er repræsentativ. Støvprøvetagning Formålet med prøven er at se, om der i indeluften findes mikroorganismer som kan indikere fugtskadede bygningsdele. Når skimmelsvampe vokser frigiver de kemiske stoffer (som kan lugte) samt partikler som sporer, celler og andre svampebestanddele til luften. Disse mikropartikler svæver i luften og bindes til støv som kan findes i opholdelseszonen. Støv og partikler indåndes af mennesker i bygningen og kan sætte sig i øjne og på huden. Total antal skimmelsvampe For at bestemme hvor meget skimmelsvamp der findes totalt anvendes en bestemt streng DNA, som er fælles for alle skimmelsvampe. Et højt totalt antal viser, at forholdene i bygningen har været sådan, at skimmelsvampe har kunnet vokse. og aflejre DNA materiale til støvet. Hvis prøven er taget på 1-3 måneder gammelt støv og mængden er mere end 10 gange hvad der anses for normalt, bør man lede efter årsagen. Aspergillus og Penicillium Ved fugtskader vokser først og fremmest skimmelsvampe fra familierne Aspergillus og Penicillium. Disse har en fælles DNA-streng så de kan kvantificeres som én gruppe. Gruppen kan anvendes som indikation for at materialet har været meget fugtigt. Gruppen indeholder en række problemorganismer, hvor nogle kan forårsage allergi og andre kan angribe mennesker med nedsat immunforsvar. Ved kraftig forekomst bør årsagen til forekomsterne undersøges. Stachybotrys chartarum På gipsplader og andet celluloseholdigt materiale vokser Stachybotrys chartarum gerne under forudsætning af at materialet er tilstrækkelig opfugtet, helst i nærheden af 99 % RH. Svampen producerer flere stærke toksiner og anses for at være bidragende til SBS bygningsrelaterede symptomer**. Findes Stachybotrys således i indeluften har man formentlig en fugtskade, stor eller lille, på celluloseagtigt materiale som gipsplader, tapet eller isolering Aspergillus versicolor Svampen vokser ofte i nærheden af fugtskader. Svampens afgasningsprodukter kan påvirke særligt følsomme mennesker. Hvis denne svamp forekommer i højere antal kan det være en indikation på periodisk opfugtning af bygningsdele. Streptomyceter spp Bakterierne Streptomyces kaldtes tidligere strålesvamp på grund af dens skimmellignende vækst. Det er en meget almindelig jordbakterie og forekommer ofte i mindre mængder. Gruppen består af tusindvis underarter, hvoraf visse lugter meget, som typisk skimmel. Man har også fundet tilstedeværelse af den i problemhuse, men det er endnu ikke fastslået hvilke Streptomyceter der er tale om. Der bør saneres ved store mængder og ved lugtproblemer. Antalsangivelse I prøvesvaret angives antallet af DNA-sekvenser for respektive slags. Det kan groft oversættes til antal celler, men selv små fragmenter < 1 mikrometer (milliontedels meter) kan ofte detekteres hvis det indeholder den rette DNAsekvens. Det er disse partikler, der kan transporteres længst ned i de nedre luftveje og blive der. Toksiner antages at forekomme i højeste koncentrationer på det angrebne materiale og kan komme i kontakt med mennesker via partikler. *Derfor skal angrebet materiale bortskaffes og skimmelsvampe skal fjernes.* Andel fundne fugt-/toxinindikatorer I prøvesvaret angives fugtindikatorernes andel i procenttal og diagram. Ved normale værdier på total skimmelsvamp bliver usikkerheden i forholdet relativt stort og bør ikke overfortolkes. Cirkeldiagrammet viser andelen af de almindeligste fugtelskende skimmelsvampe. Er denne andel høj er der grundlag for at antage at materialet har været udsat for høje fugtniveauer. Hvis fugten har været tilstede i meget lang tid så vokser de andre mikroorganismer om kap og man får i stedet meget høje total antal. Dette er organismer, som kan danne toksiner, men som ikke altid gør det. Diagrammet Antallet af organismer er angivet i matematisk form. 1,00E+ 06 betyder at det er et ettal med 6 nuller ( ). Læs mængden på skalaen til venstre eller i tabellen. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten Odense SØ

22 Rettelsesblad til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003 Ændringerne er markeret med fede typer. På side 33 skal første pind i punktopstillingen erstattes med nedenstående. - Ved udskiftning af vinduer bør man sørge for ventilation af specielt kælder samt køkken, bad og soveværelse i alle lejligheder. Der bør være et luftskifte på minimum to gange i timen indtil bygningen er udtørret. På side 35 erstattes tabel 2 af nedenstående. Risikokategori *) <0,25 m 2 0,25-3 m 2 >3 m 2 Ophold i rum på m 2 med vækst Kortvarigt ophold med gennemgående trafik, fx trapper og gange med vækst Synlig skimmelvækst i soveværelset, i badeværelset, i køkkenet et samlet omfang på mindst 2-4 m 2 giver anledning til risiko i kategori 3. Ophold i rum over fx krybekældre med vækst, med opadgående luftstrøm til opholdsrummet Ophold i rum grænsende op til skjulte kon struktioner med vækst, hvorfra der er passage til rummet Kortvarigt ophold i fx lagerrum, kælder og loft med vækst Ophold i rum grænsende op til skjulte, luk- 0 0(1) 1(2) kede konstruktioner med vækst og med ventilation til det fri, fx hulrum i vægge og etageadskillelser eller tagrum Skjult skimmelvækst i et samlet omfang på mindst 10 m 2 giver anledning til risiko i kategori 3. Det skyldes, at vægfladerne ikke er velventileret. *) 0: Ingen risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes dvs. fugtkilde fjernes, renovering af skimmelsvampe kan vente. 1: Svag risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes, renovering af skimmelsvampe udføres, når konstruktionerne er tørre. 2: Middel risiko. Vedligehold og renovering bør gennemføres snarest. 3: Stor risiko. Vedligehold og renovering bør straks gennemføres, berørte rum evakueres. NB! Forekomst af Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma i opholdsrum er altid kategori 3, uanset, hvor stort et areal der er angrebet. Forekomst af disse svampe i andre rum vurderes særskilt. BILAG 4 Risikovurdering Ørstedvej 44, Viby Sj. lpu sag 371_13 den 17. december 2012